Kære dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Igang
Louise er lige fyldt 16. Hendes liv går ikke som hun har planlagt det, og derfor er hendes bedsteven lige nu hendes dagbog. Den forstår hende. Den dømmer hende ikke. Den siger hende ikke imod. Den tager bare imod alle hendes tanker og følelser.

0Likes
0Kommentarer
102Visninger
AA

1. Hvordan har du det?

Kære dagbog.

Jeg er så træt af alt og alle! I dag oppe på skolen ville Hanne (min pisse irriterende klasselærer) sakke med mig. Det forvirrede mig en del, da Hanne aldrig vil snakke med mig. 

Da vi sidder overfor hinanden ved det runde bord udenfor klassen er hendes første spørgsmål bare, "hvordan har du det?" Urgh det irriterede mig bare så meget! Det første folk spørger mig efter er altid "hvordan har du det?" Det er ligesom om at efter jeg er blevet mere åben omkring min angst, opfører folk sig bare fuldstændig modsat af hvad de plejer! Jeg hader det! Hader det, hader det, hader det.. Jeg hader når folk opfører sig anerledes omkring mig fordi de har medfølelse. Den anden dag kom der en flok piger hen og snakkede med mig, og dem snakker jeg altså aldrig med. Det virker bare forkert. Det er det samme som folk der bliver venner med folk, fordi de har mange penge. Det er sku da også forkert. 

Hvorfor kan de ikke bare lade mig være? Kan de ikke bare lade mig sidde for mig selv, med mine lorte solbriller, som jeg forresten aldrig tager af? Kan de ikke bare lade mig have de eneste 3 venner jeg har i fred? Hvorfor er de pludselig glade for at være sammen med mig. De spørgsmål vil jeg nu svarer på, selvom jeg ikke har lyst. Jeg vil nemlig gerne forstå det.

Hvorfor kan de ikke bare lade mig være?: Det kan de ikke fordi, de ved jeg har det svært og det er godt at have venner der har det svært. De kan slippe for idræt hvis jeg er ked af de, da de bare kan sige at de lige skal hjælpe en god veninde. De får også opmærksomhed fordi de er venner med den syge pige..

Hvorfor er de pludselig glade for at være sammen med mig?: Jah.. Det er nok det samme som jeg har skrevet ovenover.. Det pisser mig så meget af altså. Jeg vil bare gerne være alene. Alene forevigt, så fat det dog.

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden dig dagbog! Du forstår mig bare. Det er du den eneste der rigtig gør. Tak for det!

 

***

Hej folkens! Det her var første del af min historie, hvad synes I om den ind til videre? Jeg vil blive rigtig glad hvis i vil komme med noget konstruktivt kritik. Jeg håber i glæder jer til næste del, jeg glæder mig ihverfald til at skrive den!

-Sofie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...