Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

228Likes
791Kommentarer
249135Visninger
AA

23. ’’Vi Har Noget På Hinanden Nu..’’

 

Location: Familien Lewis’ Hus, Stratford, Canada. Dato: Fredag d. 12. Februar 2016, Kl. 08.42.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

Jeg tog bakken med alt den røræg, bacon og ristede pølser som jeg havde stået og lavet.. Brugt virkelig lang tid på at lave, hvis jeg spurgte mig selv!..

Ja, mad var ikke ligefrem det jeg gik mest op i at lave, hvilket jeg nok har nævnt før.. Faktisk så var den her ret nok den eneste ret jeg kunne lave uden fejl, når det handlede om at lave noget på et komfur.. Men fuck det. Nu var det lavet, og nu kunne man nyde det foran fjerneren inde i stuen sammen med Justin.

Jeg gik ud af køkkenet, ud i gangen og videre ind i stuen, hvor jeg ikke kunne lade vær med at smile over Justin, som havde lagt sig godt til rette i sofaen med fødderne oppe og fjernbetjeningen i hånden, som han brugte til at zappe rundt på tv’et oppe på væggen med.

 

 

’’Du føler dig virkelig hjemme, hva?’’ Smilede jeg skævt imens jeg gik hen til sofaen og så, at Justin havde smidt både sin hue, sko og sorte trøje nede på gulvet lige ved siden af ham.

’’Er der noget forkert i det?’’ Spurgte han mig med et skævt smil og løftede svagt det ene øjenbryn imens jeg bakke bakken på sofabordet og derefter selv satte mig ned i vores dejlig store bløde sofa.

’’Slet ikke’’ Svarede jeg ham med et skævt smil og vendte blikket hurtigt tilbage på maden og tog en tallerken fra bakken og begyndte at øse mad op på min tallerken.

’’Det ser lækkert ud’’ Kommenterede Justin efter en kort stilhed. Jeg satte tallerknen foran mig imens jeg vendte blikket imod ham og smilede sødt.

’’Du kan bare tage noget.. Jeg har lavet til dig også’’ Sagde jeg roligt og tog en gaffel fra bakken, så jeg var klar til at spise min mad.

’’Melina.. Jeg spiser stadig ikke sådan noget’’ Lød det fra Justin som hurtigt fik mig til at kigge over på ham og hurtigt komme i tanke om, at han jo ikke spise rigtig mad.

’’Seriøst, jeg kommer til at skulle bruge noget tid på at vænne mig til det der’’ Svarede jeg og bemærkede et lille svagt grin og et skævt smil fra Justin imens han nikkede.

’’Det forstår jeg også godt.. Jeg må være den første af min slags som du har mødt’’ Svarede Justin roligt og holdte sit blik på mig.

’’Det er du.. Hvis jeg havde mødt andre, så havde jeg nok ikke siddet her nu’’ Sagde jeg bundærligt og tog den første bid af mit røræg med min gaffel.

’’Nej.. Det havde du nok ikke.. I hvert fald ikke hvis du havde mødt nogen som ikke var medlem af min nærmeste familie.. Altså dem som jeg bor sammen med.. Vi spiser jo sådan set kun dyr fordi vi har valgt det, men alle udover os ville elske sådan en som dig’’ Svarede Justin lettere køligt.

Jeg sank roligt min mad imens jeg holdte mit blik nede på min tallerken og fugtede kort mine læber som smagte en smule af salt som helt sikkert var kommet fra mine røræg.

’’Hvad tænker du på?’’ Spurgte Justin, som jeg ud af øjenkrogen kunne fornemme vendte sig om på siden uden at tage blikket fra mig.

’’Ikke noget.. Det er bare.. En lidt skræmmende tanke, tror jeg’’ Svarede jeg roligt og vendte blikket imod ham.

’’Hvad?’’ Spurgte Justin roligt og kiggede spørgende på mig.

’’At jeg kunne risikere og møde en af din slags som ikke ville tøve med at springe på mig.. Jeg stoler på dig, men.. Alle de andre kender jeg jo ikke.. Ikke engang dem fra din familie.. I princippet, så kunne det jo være, at din familie ville slå mig ihjel, hvis de fandt ud af det med os to, fordi de ville beskytte dig’’ Sagde jeg ærligt og sank en lille klump i halsen.

’’Melina..’’ Sagde Justin roligt og greb ud efter min hånd som han derefter tog fat i og trak over til sig, så han kunne give mine nederste dele af mine fingre et blidt kys, før han igen kiggede op på mig.

’’Du er mit liv nu.. Jeg ville aldrig tillade at nogen gjorde dig fortræd.. Aldrig.. Ikke engang min familie.. Forstår du det?’’ Spurgte han mig stille og kiggede mig i øjnene og fik mig til at nikke svagt kort efter uden at tage blikket fra ham.

’’Godt.. Det er vigtigt for mig, at du ved det.. At du ved, at jeg ville være klar til at gå imod min egen familie for at være sammen med dig.. Ingen regler kan få mig til at holde mig væk fra dig længere.. Ikke efter i nat’’ Sagde Justin og gjorde mig helt blød om hjertet og fik mig til at smile svagt og kærligt til ham.

’’Er du godt klar over hvor sød du er?’’ Spurgte jeg ham og lænede mig hurtigt ned imod ham og plantede mine læber på hans, hvilket jeg mærkede, at han straks tog imod imens jeg rejste mig lidt op uden at slippe hans læber, så jeg kunne komme helt over til ham og svinge mit ene ben over ham, så jeg sad ovenpå ham.

Jeg mærkede hurtigt, at Justin svang armene om min ryg og trak mig helt ned at ligge på ham imens jeg tog chancen og satte min tunge i spil, hvilket jeg på ingen måder fortrød, da jeg mærkede, at Justin straks var med på den.

Jeg tog en dyb indånding igennem næsen uden at slippe hans læber og mærkede i det samme, at jeg fik virkelig meget lyst til ham. Det viste jeg ham ret tydeligt ved at bide ham blidt i underlæben og derefter ligge et lille ekstra tryg på hans nedre dele med mit underliv imens jeg lod begge mine hænder glide op i hans hår som jeg trak blidt i.

’’Mmhrr..’’ Brummede Justin svagt imod mine læber og strammede grebet endnu mere om min ryg, så jeg blev ret mast imellem hans arme og overkrop, hvilket fik mig til at gispe pustende, så jeg kunne få lidt luft eftersom, at han trykkede ret meget på mine lunger.

Det føltes præcis ligesom i nat, hvor Justin kom.. Hvor vi kyssede ligeså intenst som nu.. Og ligesom igår begyndte Justin igen at ryste i kroppen og på en eller anden måde virkede det som om, at han virkelig kæmpede for at stå imod.. Men hvorfor?. Jeg havde jo bevist for ham, at hvis det blev for meget for mig, så kunne jeg sagtens skubbe ham væk?..

’’Melina!’’ Brummede Justin imod mine læber med en tone så jeg ikke var i tvivl om, at han ville have mig til at stoppe.. Men det ville jeg ikke!..

’’Bare slap af, Justin’’ Hviskede jeg blidt imod hans læber og flyttede derefter mine kys ned på hans kind og videre ned imod hans hals imens Justin igen kom med en brummende tone.

’’Stop!’’ Brummede han lavt, men strammede alligevel grebet om mig.

’’Hvorfor?’’ Hviskede jeg småklynkende og tændt og skulle lige til at kysse videre på ham, da jeg indenfor få sekunder mærkede hvordan han meget hurtigt slap mig, greb fat i mine lår ude i siderne og derefter kastede mig over på den plads som jeg før sad på i sofaen. Jeg gispede højt, da han kastede mig over på min plads, og trak tungt efter vejret imens jeg kiggede over imod Justin, som hurtigt havde sat sig op og havde taget hænderne op foran hovedet som han gned sig hårdt i imens han brummede tungt.

’’Når jeg siger stop, så stopper du!.. Okay?!’’ Brummede Justin til mig og kiggede skarpt over på mig med hans øjne som ikke længere var brune.. Men røde!.

’’Justin..’’ Hviskede jeg lettere pustende over mit lille chok over hans handling, imens jeg rejste mig roligt op og tog et skridt imod ham og satte mig ned ved siden af ham uden at han kiggede på mig.

’’Nej, Melina!. Jeg gider ikke høre på noget!.. Jeg kunne gøre dig ondt, forhelved’’ Pustede Justin opgivende og virkelig bestemt.. Okay, så det var det det her handlede om eller hvad?..

’’I nat beviste jeg, at jeg sagtens ville kunne skubbe dig væk, hvis det blev for meget.. Så hvorf..’’

’’Jeg er ligeglad!. Jeg ved, at jeg vil gøre dig ondt, hvis vi...’’ Sagde Justin men stoppede sig selv i sin egen sætning.. Som om, at han ikke engang havde lyst til at sige, hvad det var vi var tæt på at lave.

’’Ikke hvis du fokuserede og tænkte på mig imens.. Så ved jeg, at du ville være stærk nok til at styre dig’’ Sagde jeg stille og lagde blidt min ene hånd på ryggen af ham og nussede den blidt.

’’Tro mig. Det er slet ikke nok!..’’ Sagde Justin virkelig stålfast og vendte kort efter blikket imod mig, så vi fik øjenkontakt.

’’Jeg vil ikke gøre dig ondt, Melina.. Og det kommer jeg til, hvis vi gør det her..’’ Sagde Justin lidt mere roligt, men stadig med lidt røde øjne, som jeg kunne se, langsomt var ved at blive brune igen.

’’Har du slet ikke lyst til mig?’’ Spurgte jeg ham ligeud og meget ærligt og frygtede ret meget for svaret eftersom, at jeg vidste, at det ville gøre virkelig ondt, hvis han sagde nej..

Justin kneb øjnene sammen imens han sukkede lettere frustreret og vendte blikket ned i gulvet. Jeg bed mig lidt i læben og holdte vejret for at få mit hjerte til at slå mindre hårdt og hurtigt, men det virkede ikke rigtig.. Derimod virkede det som om, at Justin meget hurtigt bemærkede min hjertelyd og derfor kiggede meget hurtigt op på mig, så vi fik øjenkontakt.

Han drejede sig lidt imod mig og lagde blidt sin hånd på min kind, som han nussede svagt uden at lade mig slippe øjenkontakten med ham.

’’Hvis du vidste hvor meget jeg har lyst..’’ Hviskede han stille imens jeg sank en klump i halsen og blev virkelig lettet over, at det han sagde slet ikke var et nej..

’’Det er ikke dig, Melina.. Det er mig.. Jeg kan knuse din skrøbelige lille krop bare ved at holde om dig..’’ Fortsatte han stille uden at hviske.. Men stadig lavt.

’’Men du har jo allerede holdt om mig og det gik da fint’’ Sagde jeg roligt og nød hans nussen på min kind.

’’Så det gisp du kom med fordi jeg klemte dig for hårdt, betød ikke noget eller hvad?’’ Spurgte Justin ret seriøst og kiggede afventende på mig. Jeg sukkede svagt og fugtede kort mine læber imens jeg kiggede lidt ned, men vendte dog hurtigt blikket op på ham igen.

’’Nej, det betød ikke noget.. Hvis bare du..’’

’’Melina, stop nu..’’ Afbrød Justin mig hurtigt og trak sin hånd til sig og satte sig rigtigt i sofaen igen.. Som om, at han allerede vidste hvad jeg ville sige og bare afviste det med det samme..

’’Jeg ændre ikke min mening.. Du får mig ikke til at tage den chance!..’’ Sagde Justin ret bestemt, hvorefter der blev meget stille imellem os.

’’Kan du hånden på hjertet sige, at du ikke har været sammen med en menneskelig pige før?’’ Spurgte jeg ham efter en lang stilhed og kiggede ret seriøst på ham imens han stirrede køligt ned i bordet foran sig.

’’Nej, det kan jeg ikke...’’ Startede Justin og vendte sit kølige blik imod mig.

’’Men jeg kan sige, at de sidste 3 jeg gjorde det med.. Ikke så dagens lys igen.. Og den chance vil jeg bare ikke tage med dig!’’ Sagde Justin køligt og lavt imens jeg sad tilbage og var helt mundlam med et kæmpe klump i halsen.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke forstod ham lidt bedre nu end før han sagde det der.. Men.. Der var bare noget i mig som havde troen på, at det sagtens kunne lade sig gøre.. Justin skulle bare lære sin styrke bedre at kende.. Og så lære at beherske den..

Jeg skulle lige til at lukke munden op og forklare Justin om min tanke, da jeg pludselig hørte hoveddøren blive låst op ude i entreen, hvilket fik mig til at gispe og kigge derud imod.

’’Bare bliv siddende’’ Sagde jeg hurtigt til Justin imens jeg selv rejste mig op og løb ud i entreen, hvor døren gik op og Tyler kom ind.

Han blev tydeligvis virkelig overrasket over at se mig stå her og stoppede hurtigt op og kiggede overrasket på mig, før han kort efter lukkede døren i igen.

’’Hvad laver du hjemme nu?. Skulle du ikke være i skole?’’ Spurgte Tyler og kiggede spørgende på mig.

’’Jeg pjækker idag.. Hvad laver du hjemme?’’ Spurgte jeg helt roligt og krydsede mine arme og kiggede spørgende på ham.

’’Øhm.. Jeg har aftenvagt. Jeg var bare lige ude og gå en dejlig lang tur’’ Svarede Tyler og lød egentlig ret overbevisende og kunne sagtens havde fået mig til at tro på det der... Hvis altså ikke lige, at det var fordi, at jeg havde oplevet denne her dag før, hvor jeg dog bare var stået lidt tidligere op end idag, og derfor havde både set og hørt Tyler og min far tage på arbejde og Tyler som havde sagt, at han havde fri kl. 16 ligesom min far..

Tyler fjernede blikket fra mig og gik roligt hen til skohylden, som han smed sine sko foran imens han lynede sin jakke ned, tog den af og hang den op på en af knagerne.

Måske var det ikke så smart at gøre det som jeg besluttede mig for at gøre nu, men jeg kendte Tyler og jeg kunne se at han løj overfor mig.. Og hvis jeg kringlede denne her rigtigt, så ville hverken min far eller Nicky få noget af vide om det her..

’’Hvorfor lyver du, Tyler?’’ Spurgte jeg ham ret seriøst, så han vendte sig om imod mig og kiggede undrende på mig.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte han lettere undrende og rynkede panden lidt.

’’Du har jo ikke aftenvagt idag.. Du har en helt almindelig arbejdsdag fra 8 til 16’’ Svarede jeg ham lettere køligt og kiggede afventende på ham.

’’Det ved du ikke noget om, Melina’’ Sagde Tyler lettere anspændt og kiggede bestemt på mig.

’’Jo, det gør jeg.. Du sagde det selv ved her til morgen’’ Sagde jeg seriøst uden at tage blikket fra ham.

’’Du var der ikke engang til morgenmaden.. Du sov!’’ Svarede Tyler igen, nu bare endnu mere anspændt. Jeg tog en dyb indånding igennem næsen og løftede svagt det ene øjenbryn imens jeg trak lidt på skuldrene, hvilket fik Tyler til at kiggede undrende og lurende på mig i et pænt stykke tid.. Kom nu, Tyler.. Den er ikke så svært, vel?..

’’Hvorfor får jeg pludselig en mistanke om, at du har brugt magi igen?’’ Spurgte Tyler og kiggede undrende på mig.

’’Måske fordi det er rigtigt..’’ Svarede jeg helt afslappet, men stadig lidt køligt.

’’Hvad har du...’’ Startede han men stoppede hurtigt sig selv igen og fik nærmest en pære til at lyse over hans hoved, hvilket var tydeligt at se på hans ansigtsudtryk.

’’Du har bare ikke brugt spol tilbage besværgelsen igen, vel?’’ Spurgte Tyler mig meget bestemt og kiggede seriøst på mig.

’’Hmm.. Det var en nødsituation’’ Svarede jeg ham og bemærkede straks at Tyler ikke så særlig glad ud.

’’Melina, forhelved!. Den besværgelse er pisse ulovlig!. Du kunne ende med at få taget din magi på det der!’’ Sagde Tyler meget bestemt og legede virkelig den fornuftige storebror lige nu.. Det virkede dog ikke på mig..

’’Kun hvis nogen går imod mig og fortæller enten far, Nicky eller nogen andre om det.. Og det gør du ikke, for du vil ikke risikere, at jeg siger til far, at du ikke har noget arbejde, som du har fået os allesammen til at tro, at du har’’ Sagde jeg helt køligt og afslappet og bemærkede hurtigt at Tyler lukkede helt i og bare stod og kiggede på mig.

’’Du har slet ikke noget arbejde, vel?’’ Spurgte jeg ham køligt og viste tegn på, at jeg allerede havde regnet ud, at det var derfor, at han løj om det og sagde, at han havde aftenvagt, når jeg vidste, at han her til morgen havde siddet og fået os andre til at tro, at han havde en helt almindelig dagsvagt.

Tyler sukkede tungt og rystede lidt på hovedet af mig, hvorefter han gik hurtigt imod mig og videre forbi mig, så han kom ud i køkkenet.. Og ja, jeg fulgte selvfølgelig efter.

’’Tyler?’’ Sagde jeg spørgende, da jeg stadig ville have et svar på hvad jeg spurgte ham om, imens jeg betragtede ham gå hen til køleskabet, som han åbnede lågen på, hvorefter han kort efter sukkede tungt og kiggede ned imens han hvilede den ene hånd på køleskabslågen og den anden på selve køleskabet, hvor lågen havde plads, når køleskabet var lukket.

’’Jeg havde ikke lyst til at sige til far, at jeg ikke havde fundet noget at lave, når alle i andre havde.. Far går jo meget op i om vi har noget at give os til...’’ Startede Tyler med at forklarer men stoppede kort sig selv ved at tage en dyb indånding og kigge ind i køleskabet, hvor han trak en dåsecola ud og derefter lukkede lågen og vendte blikket over på mig imens han åbnede dåsen.

’’Jeg har prøvet alt.. Jeg har søgt alle steder, men det er umuligt at få et job i denne her latterlige by.. Derfor har jeg bare sagt, at jeg havde et arbejde, så far ikke blev skuffet over at have sådan en uduelig søn som ikke har en skid at lave, i modsætning til hans ældste søn som har uddannelse og jeg ved snart ikke hvad..’’ Sagde Tyler opgivende og lød virkelig ærlig i alt hvad han sagde.

’’Hvad skulle han så sige til mig, når jeg pjækker fra skole, får dårlige karaktere og bruger magi i tide og utide?’’ Spurgte jeg ham roligt imens jeg gik roligt imod ham imens jeg havde krydset arme.

’’Du er fars lille pige, Melina.. Uanset hvad du gør, så er du bare som du er og det har far accepteret.. Selvfølgelig skælder han dig ud og prøver at få dig til at forstå, at visse ting er vigtige at fokusere på, men han ville aldrig blive skuffet over dig.. Ligesom han heller aldrig ville blive skuffet over Nicky, fordi han har været så god til det med skole og arbejde.. Jeg er bare en tumpe til sådan nogen ting.. Jeg kan ikke have et arbejde i mere end 3 måneder før jeg enten siger op eller bliver fyret, og skole er til at brække sig over.. Hvordan kan en far være stolt af mig?’’ Forklarede Tyler frustreret og småsurt, hvilket fik mig til at tage en dyb indånding og løsne mine krydsede arme og gå hurtigt over imod ham.

’’Hold nu op, Tyler.. Selvfølgelig er far ikke skuffet over dig.. Det kan godt være, at du siger, at jeg er fars lille pige, men hvis han finder ud af, at jeg har brugt spol tilbage besværgelsen endnu engang, så går han helt amok.. Og hvis han finder ud af grunden til, at jeg brugte den, så går han endnu mere amok’’ Sagde jeg roligt og kiggede overbevisende på Tyler som tog en dyb indånding.

’’Hvad har du gjort?’’ Spurgte han mig imens han pustede opgivende ud.

’’En fra min skole.. Jay, hedder han.. Ham og jeg hader virkelig hinanden og så.. Ja, der skete en masse ting, så jeg besluttede mig for at bruge ham til noget nyttigt.. Det viste sig dog bare, at han lurrede mig meget hurtigt, men han spillede videre på, at vi faktisk var blevet gode venner og var startet forfra, ligesom jeg også spillede med på den uden at ane, at han havde luret mig, og så... Ja, så var vi i byen fredag aften, altså idag, og der fik han mig til at tro, at en bil der holdte parkeret var hans, som hans bror havde lånt og havde nøglen til, og så.. Så fik han mig overtalt til at lirke bilen op ved at fortælle mig hvad jeg skulle gøre, og så filmede han det, og senere sagde han så, at han ville bruge det imod mig, hvis jeg ikke rettede mig efter hvad han sagde for fremtiden af, og så lod han mig gå hjem efter jeg havde siddet med i bilen imens de kørte dødskørsel.. Derfor besluttede jeg mig for at spole tiden tilbage, så det aldrig er sket og så han ikke har den video er mig..’’ Forklarede jeg ærligt, men sprang visse detaljer over, så han ikke fik af vide, at jeg var noget med Justin og var mega vild med ham.. Jeg kendte min familie.. Hvis de vidste, at jeg havde noget med en fyr, så ville de tjekke ham fuldstændig og holde øje med mig.. Og det havde jeg sku ikke lige overskud til.

’’Forhelved, Melina.. Hvad tror du, at far siger til det her du har lavet, hva?’’ Spurgte han mig seriøst, men alligevel ret opgivende og kiggede spørgende på mig.

’’Han kommer ikke til at vide noget om det her.. Du er den eneste fra familien som ved det her om mig, og jeg er den eneste i familien der ved, at du ikke har noget job og slet ikke har haft et... Vi har begge to noget på hinanden nu, så hvis vi bare holder kæft, så finder ingen ud af det og alting er som det plejer at være’’ Sagde jeg seriøst og kiggede Tyler lige i øjnene.

’’Synes du selv, at det er fair at bruge den imod mig?’’ Spurgte Tyler opgivende og krydsede sine arme imens han svagt løftede det ene øjenbryn.

’’Tyler, hold nu kæft.. Hvis du ikke siger noget om hvad jeg har lavet, så lover jeg, at jeg dækker over dig for fremtiden, hvis du får brug for det.. Hvis far nu en dag opdager, at du ikke er på arbejde, så tager jeg skylden for dig og finder på en undskyldning om hvorfor du ikke er på arbejde..’’ Sagde jeg seriøst og kiggede ham direkte i øjnene.

’’Du har virkelig en vild måde at løse dine problemer på, hva?’’ Sagde Tyler lettere køligt, men alligevel også opgivende.

’’Ja, sådan er jeg.. Har vi en aftale?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham.

’’Okay.. Ja, vi har en aftale’’ Svarede Tyler lidt opgivende efter en kort stilhed og fik mig til at smile sødt og nikke.

’’Godt.. Tak’’ Sagde jeg sødt og gav ham et kram, som han straks gengældte.

Jeg trak mig roligt fra ham igen og sendte ham et sødt smil, hvorefter jeg vendte mig om for at gå ud af køkkenet, hvor jeg kunne høre, at Tyler fulgte med mig. Dog stoppede vi begge hurtigt op, da jeg så Justin komme gående inde fra stuen og med kursen imod hoveddøren, med både hue, trøje og sko på.

’’Justin, hvad skal du?’’ Spurgte jeg ham hurtigt og stoppede ham i at gå imod hoveddøren og fik ham til at vende sig om imod mig.

’’Jeg smutter hjem.. Vi ses, Melina’’ Sagde Justin kort, hvorefter han vendte sig om igen og gik helt hen til hoveddøren og forsvandt ud af den og lukkede den efter sig igen.

’’Hvem var det?’’ Lød det fra Tyler som jeg hurtigt kiggede op på.

’’Bare en ven fra skolen’’ Svarede jeg roligt og bemærkede hurtigt, at Tyler begyndte at smile smørret og vippe lidt med øjenbrynene.

’’En ven, hva?’’ Spurgte han fjoget og gjorde det virkelig svært for mig at holde masken.

’’En man måske skal holde øje med?’’ Lød det i mit hoved fra Tylers stemme, da jeg kort læste hans tanker imens vi havde øjenkontakt.

’’Tyler, du dropper det der lige nu.. Det var bare en ven, okay!’’ Sagde jeg og prøvede at virke seriøs, og forsvandt derefter hurtigt ind i stuen, hvor min mad stadig stod og helt sikkert var blevet ret kold.. Men fuck det. Det var stadig noget med bacon, så det var okay.. Nu håbede jeg bare, at Tyler ikke havde tænkt sig at tænke mere over hvem Justin var. Og så håbede jeg ikke, at der var nogen særlig grund til at Justin pludselig bare skred.. Forhåbentlig var hans grund for at smutte, bare det, at han ikke ønskede at være her, når min bror var her.. 

__________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...