Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

228Likes
791Kommentarer
249097Visninger
AA

16. Starte Forfra?..

 

Location: High School, Stratford, Canada. Dato: Tirsdag d. 9. Februar 2016, Kl. 07.52.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

’’Jeg har fri kl. 15, så jeg henter dig herude foran, okay?’’ Sagde Nicky kort og fik mig til at nikke kort.

’’Ja okay, men jeg har først fri 15.15, så du må lige holde ud i et kvarter’’ Svarede jeg ham med et lille svagt smil og fik ham til at nikke svagt.

’’Fair nok.. Far har fri kl. 16, og så skal vi lige have en magitime kl. 17, og så..’’

’’Jaja, det er fint, Nicky. Jeg bliver nød til at gå nu. Timerne starter om lidt’’ Afbrød jeg ham roligt imens jeg åbnede bilens dør, så jeg kunne stige ud og tage min jakke og taske med mig.

’’Seriøst, er du blevet syg eller hvad?. Du plejer slet ikke at have travlt med at komme ind til timerne’’ Sagde Nicky med et lille grin og kiggede lettere mundlamt på mig. Jeg sendte ham bare et skævt smil med lidt lyd på og tog så fat i bildøren.

’’Vi ses senere’’ Sagde jeg kort og smilende før jeg smækkede bildøren og vendte mig om og gik ind på skolens parkeringsplads ude fra vejen imens jeg lod mit smil falme ret meget.. Ja, idag havde jeg bare en fornemmelse af, at der skulle køres den ene facade af efter den anden.. Den første facade var overfor mine familie, som tydeligvis havde bemærket, at der var noget galt i mit liv for tiden.. Den mistanke skulle de ikke have, så jeg viste mig selv om en der var ovenpå og glad og ingen problemer havde.. Nu håbede jeg bare, at det virkede.

Jeg rettede lidt på åbningen af min grå bløde og dejlig varme trøje som jeg havde taget på sammen med et par sorte stramme jeans og et par grå Nike sko.. Ja, egentlig behøvede jeg slet ikke min jakke, da denne her trøje var virkelig varm, men man kunne jo aldrig vide om man fik brug for en jakke.. Det kunne jo være, at det pludselig blev ret koldt alligevel, men fuck nu det.

 


 

Jeg gik op imod skolens hovedindgang og orienterede mig hurtigt på parkeringspladsen og fik så øje på lige præcis de 2 mennesker som jeg havde haft i tankerne nærmest hele natten.. Justin og Jay!..

Jay stod sammen med sine 2 venner oppe ved trappen til skolens indgang, hvor han røg en smøg, og Justin stod sammen med sin familie nede ved deres biler.. Præcis ligesom de plejede at gøre indtil det ringede ind.

For at komme op til skolens hovedindgang var jeg nød til at gå forbi Justin og hans familie ved deres biler.. Det gik nu også meget nemt med at komme forbi uden at give Justin et eneste blik.. Ja, det var en del af den nye taktik jeg havde lavet.. En taktik, hvor Jay var en del af det..

Jeg fortsatte forbi Justin og hans familie og fornemmede godt et par blikke på mig imens jeg gik op til skolens trapper som førte op til indgangen.. Dog stoppede jeg op for enden af dem og istedet for at gå videre, drejede jeg af og gik over imod Jay og hans venner, hvor Jay straks fik øje på mig og sendte mig et køligt blik imens han tog et hvæs af sin smøg og helt køligt pustede ud igen imens jeg nærmede mig ham.. Okay, Melina!. På med facaden.

Jeg stoppede op foran Jay og bemærkede hurtigt et stort rødt mærke på siden af hans kind.. Det var nok det slag Justin havde givet ham igår, som var skyld i det. Nå, ligemeget. Det var slet ikke det som det her skulle handle om nu!.

’’Jay, kan vi lige tale sammen?’’ Spurgte jeg ham helt roligt imens jeg kiggede på ham og han kiggede på mig.

’’Om hvad?’’ Spurgte Jay køligt og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Ja, det kan du jo få af vide, hvis du lige har tid til at tale med mig.. Under 4 øjne’’ Sagde jeg og kiggede kort over imod hans 2 venner, som jeg ikke lige kunne huske hvad hed, og kiggede derefter tilbage på Jay, som fortsatte sit kølige blik på mig. Dog vendte han langsomt sit blik over på sine venner efter lidt tid og hintede med hovedet til siden op imod skolen, så hans venner roligt vendte sig om og sammen gik op af trapperne og ind på skolen.

’’Hvad vil du?’’ Spurgte Jay og fik mig til at tage blikket fra hans venner og istedet kigge hen på ham. Jeg tog en dyb indånding og trådte et skridt tættere på ham, så vi endte med at stå foran hinanden med ca. en halv meters afstand.

’’Jeg tror virkelig, at vi er kommet ret skævt ind på hinanden..’’ Startede jeg roligt og helt afslappet.

’’Tænk engang. Tror du virkelig?’’ Spurgte Jay lettere køligt og totalt ligeglad, hvilket jeg var ret ligeglad med lige nu.. Egentlig ville jeg slet ikke tale med ham, men hvis jeg skulle have en chance for at tale med Justin igen, så var jeg nød til det.. Ja, for jeg nægtede at opsøge ham efter, at han igår aftes havde været inde og lægge en seddel på mit værelse istedet for at sige det til mig face to face!.. Og så havde Justin jo også sagt, at jeg skulle holde mig væk fra ham, så det gjorde jeg selvfølgelig.. Og så lod jeg lidt som om, at jeg også sked på, at han havde sagt, at jeg skulle holde mig fra Jay!. Med en facade på, så kunne jeg sagtens finde ud af at køre stilen med: Jeg er fucking ligeglad med hvad han har sagt. Han bestemmer ikke i mit liv!..

Ja, alt var facader.. Men Justin havde selv fået mig til at gøre det på denne her måde!. Han ville ikke tale med mig, men jeg ville meget gerne tale med ham for.. Ja, følelserne var der jo stadig selvom jeg blev lidt pist over, at han ikke engang kunne snakke med mig face to face, men istedet bare ligge en seddel og håbe på, at jeg kunne holde på hans hemmelighed!..

Måske var det nok lidt farligt det jeg havde gang i.. Jeg lagde mig ud med en vampyr, og gik imod hans.. Kunne man kalde det en ordre?.. Ja, bare lad os sige det.. Jeg gik imod en vampyrs ordre, for at få ham til at opsøge mig, så vi kunne tale sammen.. For det var sku ikke kun ham der havde noget at sige.. Jeg havde sku også!. Men jeg forlangte, at han snakkede med mig frivilligt og ikke af tvang, så derfor gjorde jeg det på denne her måde, som forhåbentlig ville kunne få ham til at opsøge mig.. Før eller siden..

’’Jay, jeg tror du har ret’’ Sagde jeg kort og ignorerede lidt hans flabede bemærkning.

’’I hvad?’’ Spurgte Jay og kiggede spørgende på mig.

’’I at vi to slet ikke er så forskellige endda.. Og netop fordi, at vi ikke er så forskellige og begge er sådan lidt alfaer, så har vi brugt det imod hinanden, istedet for at vende den om og bruge det sammen med hinanden, forstår du hvad jeg mener?’’ Spurgte jeg ham lettere flirtende og fugtede kort mine læber uden at tage blikket fra Jay som nikkede svagt.

’’Jeg har respekt for alle mennesker der behandler mig ordentligt.. Og jeg vil virkelig gerne have respekt for dig, Jay, men det kræver, at det er gensidigt’’ Fortsatte jeg roligt og småkærligt.

’’Helt sikkert’’ Svarede Jay og nikkede med et svagt smil imens vi kiggede hinanden i øjnene, hvilket jeg kort udnyttede og fokuserede på.

’’Hvad fuck tror hun?.. Jeg har sku ikke respekt for hende, men lad hende dog endelig tro det.. For ja, hun var sku en bemærkelsesværdig person, og det kunne jeg virkelig godt bruge til noget!’’

Hans tanker overraskede mig på ingen måder. Det fik mig ikke engang til at føle noget særligt, når han i sine tanker indrømmede, at han stadig ikke havde en skid respekt for mig.. Jeg var også pisse ligeglad, for jeg havde det ligesom på samme måde med ham. Jeg fik sku heller aldrig respekt for ham, men hvis han troede det, så kunne jeg bruge ham til noget.. Præcis ligesom han kunne bruge mig.. Og præcis derfor, så følte jeg det ikke synd eller ondt gjort at bruge ham i mit spil imod Justin!.

’’Så?.. Skal vi ikke bare starte forfra og så få det bedste ud af det?’’ Spurgte jeg Jay og smilede lidt flirtende til ham, hvilket gav ham et skævt smil på læben imens han nikkede.

’’Lad os det’’ Svarede han og tog et hvæs af sin smøg imens jeg nikkede bekræftende.

’’Super.. Så ses vi vel?’’ Smilede jeg flirtende til ham og drejede mig imod trapperne op til skolens indgang og begyndte at gå derop af.

’’Ey, Melina, vent lige lidt’’ Lød det bag mig fra Jay, som fik mig til at stoppe op og vende mig om, hvor jeg hurtigt i det samme fik øje på Justin som kom gående lige forbi mig sammen med hans familie, og med et skarpt blik på mig.

Faktisk så han rigtig godt ud idag. En hvid omvendt siddende cap, en blå tyk football-jakke, en hvid T-shirt som stak ud i bunden af jakken, et par militærprintet jeans og så et par sorte sko med hvide såler.

 


 

Jeg havde mest lyst til bare at opgive det her spil jeg havde gang i og så bare hive fat i ham, men noget i mig sagde, at jeg virkelig burde lade vær.. Så det gjorde jeg!.

Jeg kiggede hurtigt ned på Jay istedet for på Justin og småløb så ned af trapperne igen og stillede mig foran ham, hvor jeg så, at han kiggede op af trapperne, hvilket fik mig til at følge hans blik og se, at han kiggede efter Justin, som bare fortsatte derop af sammen med sin familie.

’’Hva så?’’ Spurgte jeg Jay og fik hurtigt hans opmærksomhed hen på mig istedet for på Justin.

’’Nu hvor vi starter forfra, så er der lige noget jeg skal have svar på..’’ Startede Jay og fik mig til at nikke svagt imens jeg kiggede lyttende på ham.

’’Hvad sker der imellem dig og Bieber?’’ Spurgte han mig og hintede med hovedet op imod Justin.

’’Ikke en skid man.. Vi er ikke engang venner. Han er der bare hele tiden og jeg aner fandme ikke hvorfor’’ Løj jeg og virkede efter min egen mening virkelig reel..

’’Er det noget vi måske skal tage os af, eller?’’ Spurgte han med et hånligt smil og tog et hvæs af hans smøg.. Okay, spil med, Melina!.

’’Nej, det er sku ligemeget. Jeg tror jeg har fået sagt til ham nu, at jeg godt kan klare mig alene og slet ikke har behov for, at han er der på den måde hele tiden.. Faktisk var det skide uhyggeligt’’ Svarede jeg smågrinende og fik også Jay til at grine svagt og nikke forstående.

’’Du siger bare til.. Jeg skal være den første til at give ham som han fortjener’’ Sagde Jay og fik mig til at nikke svagt.

’’Så du mener, at du godt kan banke, Justin?’’ Spurgte jeg med et skævt smil og et svagt løftet øjenbryn.

’’Til hver en tid man!.. De gange vi har været i kontroverser, der har jeg bare valgt ikke at gøre noget fordi jeg troede, at du godt kunne lide ham.. Og fordi, at jeg godt kan lide dig... Men nu hvor du har sagt, at det slet ikke er som jeg troede, så holder jeg intet tilbage’’ Svarede Jay og fik mig til at nikke forstående med et sødt smil.

HA!. Aldrig havde jeg hørt så stor en fucking løgn!. Fuck man.. Det var til at dø af grin af!. 1. Han kunne ikke en skid banke Justin og det vidste han også godt.. 2. Han forsvarede sig ved at bilde mig ind, at han godt kunne lide mig?.. HAHA!. Aldrig havde jeg troet, at han ville synke så dybt og bruge sådan en undskyldning.. Okay, så var det måske skuespil fra hans side af, men troede han seriøst selv, at jeg hoppede på den?.. Nå ja, lad ham da bare.. Jeg var sku ligeglad!.

~

Location: High School, Stratford, Canada. Dato: Tirsdag d. 9. Februar 2016, Kl. 12.27.

 

’’Skal du ikke have en smøg, Melina?’’ Lød det fra Derek, Jays ene ven som var tvillingebror til Brandon.. Jays anden ven..

Ja, det var jeg blevet mindet om idag, hvor jeg havde hængt meget ud med Jay og hans venner.. Det pinte mig virkelig at skulle bruge min dag sammen med dem, men hvis jeg skulle få Justin til at tage fat i mig, så var det det jeg var nød til at gøre.

Jeg havde haft en enkelt time med Cody, hvor han hurtigt havde sat sig ved siden af mig og spurgt hvorfor i alverden jeg pludselig hang ud med Jay og hans venner. Lige der kunne jeg vælge at køre endnu en facade overfor mine nye venner og sige, at jeg faktisk godt kunne lide Jay... Men det valgte jeg ikke at gøre.. Jeg fortalte Cody, at jeg havde en plan med det, så Jay kunne få en lærestreg og lære, hvordan fanden man skal opføre sig overfor andre mennesker.. Måske var det ikke helt rigtigt, men det kunne jeg jo sagtens få det til at se ud som om, for Jay fortjente virkelig en lærestreg, og han skulle vide, at han denne gang havde mødt sin overmand som ikke lod sig knække af ham!..

Egentlig kunne jeg jo ikke vide om Cody og de andre kunne holde på min lille hemmelighed, eller om de ville styrte imod Jay og fortælle ham min plan med ham.. Men jeg valgte at stole på Cody og de andre.. Man kunne vel sige, at det var en lille test om de var rigtige venner eller også kun ude på at fucke med mig.. Jeg tvivlede nu meget på, at de ville mig noget ondt, så det var ikke fordi, at jeg bare gik og ventede på, at de ville afsløre mig overfor Jay, trods det, at de selv ikke virkede til at kunne lide ham...

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke indimellem fik det lidt stramt over hvad jeg havde sat igang bare for at få Justins opmærksomhed.. Det var jo ikke noget jeg gjorde hver dag det her, og i hverdagen var det jo slet ikke mig at være sådan overfor andre mennesker.. Men når jeg nu vidste, at det kun var et spørgsmål om tid før Jay også fuckede mig op, så gjorde det det hele lidt lettere for mig.. Den stod virkelig imellem ham og mig, og det var kun et spørgsmål om tid før en af os slog til..

Om Jay havde luret mig var jeg ikke sikker på. Han virkede ikke som en der havde luret mig, men det kunne jo være skuespil.. Jeg måtte bare fortsætte, og så holde mit gameface på hele tiden!.

’’Nej tak. Jeg ryger ikke’’ Svarede jeg Derek og sendte ham et roligt smil, hvorefter jeg kiggede udover elevernes parkeringsplads, så jeg helt diskret kunne kigge over imod Justin og hans familie som igen idag stod ved deres biler.

Ja, jeg havde virkelig prøvet at få øjenkontakt med Justin, så jeg kunne læse hans tanker, men desværre kiggede han aldrig på mig, når jeg kiggede på ham.. Og hvis vi endelig kiggede på hinanden samtidig, så var der for lang afstand til, at jeg kunne fokusere grundigt nok på hans øjne til at kunne læse hans tanker.

Flere gange idag havde jeg bare lyst til at gå over og hive fat i ham, men hvis jeg gjorde det, så ville det spolere det hele. Jay ville finde ud af, at jeg ikke var ligeglad med Justin, som jeg havde givet udtryk for. Justin ville føle sig tvunget til at tale med mig, og Cody og de andre ville finde ud af, at jeg kun var sammen med Jay for at få Justins opmærksomhed. Nej, jeg måtte holde den kørende.. Måske give den lidt mere gas?..

’’Eller, fuck det. Bare giv mig en smøg’’ Sagde jeg kort og vendte blikket tilbage på Derek som smilede skævt og derefter rakte mig sin pakke med smøger, så jeg kunne tage en og derefter sætte ild til den med Brandons lighter som han rakte tændt hen imod mig.

Jeg havde prøvet at ryge før, men det havde aldrig været noget fast. Hjemme i New York røg jeg af og til, til fester når jeg var blevet godt fuld.. Men denne gang var jeg ædru og det var faktisk første gang, at jeg overhovedet røg en smøg i ædru tilstand..

Jeg tog et hvæs imens jeg igen kiggede udover elevernes parkeringsplads og sørgede bevidst for ikke at kigge i Justins retning.. Ja, hvis han nu kiggede, så skulle han ikke få mistanken om, at jeg prøvede at få ham til at ligge mærke til mig, så han kunne se, at jeg havde brug for hans beskyttelse for ikke at lave en masse dumme ting..

Ja, Justin havde jo sagt, at han havde en virkelig stor trang til at beskytte mig, så min plan var faktisk ret enkel.. Bare lav en masse lort så hans trang til at beskytte og hjælpe mig satte ind og fik ham til at komme til mig.. Om det her så var den rigtige måde måtte tiden jo vise..

’’Hvad glor du sådan efter hele tiden, Melina?’’ Lød det fra Jay som straks fik mig til at vende blikket hen på ham imens jeg tog et hvæs af min smøg, sugede røgen ned i lungerne og pustede roligt ud.

’’Ikke noget.. Jeg kigger bare rundt’’ Svarede jeg ham og løj virkelig meget, hvilket det ikke virkede som om at Jay eller nogen af de andre opfattede.

Jay løftede svagt sit ene øjenbryn og nikkede svagt og langt fra troværdigt.. Okay, måske troede han ikke helt på mig, men fuck det.. Hvis jeg bare holdte fast i mit svar og bevarede roen, så gik det vel nok?..

Lyden at skoleklokken, der igen ringede ind til time, fik hurtigt min opmærksomhed og fik mig til at smide min smøg ned på jorden og træde på den, så den slukkede.. Tak!. Så slap jeg for at ryge den hele!.

’’Nå, men jeg smutter.. Vi ses’’ Sagde jeg kort til dem og sendte dem et roligt smil før jeg vendte mig om og gik ind af den store indgang til skolen og ind på gangen.. Ja, vi havde stået lige ude foran dørene oppe øverst ved trapperne, selvom vi faktisk ikke måtte stå der og ryge, men det var Jay og de andre jo ligeglade med, og jeg måtte gøre mit for at spille med på den, så jeg valgte ikke at sige noget til det.. Nu havde jeg også kun nået kun at tage 1 hvæs, så hvad gjorde det?. Det var jo de andre der havde stået og røget der i ca. en halv times tid efterhånden..

Jeg bevægede mig roligt ned til mit skab på gangen med alle skabene, og låste det op og tog mit skema ud og kiggede på hvilket fag jeg skulle have.. Matematik.. Great!. Slet ikke et af de mest.. Ej, stop dig selv, Melina.. Alle fag var nederen!. Det var sku ikke kun matematik!.

’’Har jeg ikke sagt, at du skal holde dig fra Jay?..’’ Lød det lavt og brummende bag mig, så jeg holdte vejret et kort stykke tid og stod helt stille imens jeg stirrede ind i mit skab.. Okay, Melina. Du gjaldt det!.

Jeg tog en dyb indånding og vendte mig om og kiggede køligt på Justin.

’’Giv mig en god grund til at skulle gøre som du siger, når du ikke engang vil høre på mig’’ Svarede jeg ham køligt og prøvede så godt som det var muligt at have is i maven, så jeg ikke panikkede og blev nervøs, hvilket fik mit hjerte til at slå... Hvilket Justin jo kunne høre og måske ville kunne bruge til at gennemskue mig.

’’Jay vil dig ikke noget godt!. Jeg kan se det på ham!. Han kigger på dig med blikke som afsløre ham virkelig meget!. Han er kun ude på at få dig ned med nakken!’’ Sagde Justin lavt og brummende og kiggede meget intenst og bestemt på mig.

’’Og hvad så?’’ Svarede jeg iskoldt og helt ligeglad, så Justin forblev tavs i et lille stykke tid.

’’Okay..’’ Startede Justin og tog et skridt tilbage uden at tage sit kolde blik fra mig.

’’Fint!. Så skal du kræftedeme ikke regne med, at jeg er der, når det går galt!’’ Vrissede Justin lavt igennem larmen på gangen, som jeg dårligt kunne høre, da jeg kun fokuserede på hvad han sagde.

’’Det har jeg heller ikke bedt dig om at være.. Jeg kan sagtens klare mig selv!. Jeg er ikke så fucking hjælpeløs som du tror!’’ Svarede jeg vrissende og blev ret provokeret af, at han virkelig troede, at jeg var så hjælpeløs.. Det vidste jeg jo godt, at jeg ikke var, og jeg ville så gerne fortælle ham det.. Men han gav mig bare ikke chancen!.

’’Nej okay.. Det er i orden, Melina.. Så klar dig selv man!. Jeg skal nok holde mig helt fra dig fra nu af så!’’ Vrissede Justin og begyndte at gå væk fra mig.

’’Gør endelig det!. Det var også det du sagde, at du ville, var det ikke?!’’ Vrissede jeg efter ham og havde lidt håbet på, at han ville stoppe og sige noget mere til mig.. Men det gjorde han desværre ikke..

’’Pis!’’ Mumlede jeg vrissende for mig selv imens jeg vendte mig om og tog min matematikbog ud af skabet, som jeg derefter smækkede hårdt og irriteret i..

Jeg fik en ret blandet følelse i kroppen over hvad der lige var sket.. Min plan overfor Justin var jo at spille ligeglad med ham, så han kunne blive mere hug på at holde øje med mig, bare så han kunne sige: Hvad sagde jeg, du kan ikke klare dig alene!... Men nu kom jeg ærlig talt i tvivl om det var det rigtige eftersom, at han bare gik uden at svare mig tilbage, hvilket jeg havde regnet med..

Nå, men jeg måtte vel bare fortsætte, indtil næste gang han opsøgte mig.. Måske skulle man skrue endnu mere op?.. Men hvad nu hvis det gik galt?.. Så var jeg helt lost.. Eller, nej!. Det var jeg jo ikke, men så skulle jeg bare finde en måde, hvor jeg kunne bruge  min magi imod Jay uden at han lagde mærke til det..

-Okay, Melina, du er ude på dybt vand nu!.. 

______________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...