Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

228Likes
791Kommentarer
249102Visninger
AA

13. Skræmmende Tanker!..

 

Location: High School, Stratford, Canada. Dato: Mandag d. 8. Februar 2016, Kl. 15.39.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

’’Men hvorfor var du her ikke i pausen og i første time efter?’’ Spurgte Anna nysgerrigt imens vi gik ud af skolens hovedindgang sammen med Kelly, Cody og Elliot, som vi var stødt på inde på en af gangene, som vrimlede med elever som alle først havde fået fri nu.. Ja, pisse lang dag!. Om jeg orkede det?.. Slet ikke!. Men heldigvis var det overstået nu, og vi havde fri..

’’Min bror ringede.. Han sagde, at min papegøje havde været ude at flyve i huset og så havde gnavet i en af mine cardigans som jeg havde liggende på sengen og så havde den gnavet en knap løs og spist den, så den sad fast i hans hals, så jeg skulle lige hjem og tjekke op på ham’’ Forklarede jeg og synes selv, at jeg lød ret reel.. Nu havde jeg også siddet og tænkt på den undskyldning til hvis nu nogen spurgte mig hvorfor jeg ikke var her.. Heldigvis havde jeg haft god tid eftersom, at der ikke havde været nogen pauser efter spisepausen, og jeg ikke havde haft nogen timer sammen med nogen af de andre.. Det var nok også derfor, at de først spurgte mig nu.

 ’’Nå okay.. Er den så okay nu?’’ Spurgte Kelly og kiggede spørgende på mig.

’’Jaja, vi ringede efter en dyrelæge som kom og tjekkede op på ham og han sagde, at han bare skulle hvile sig og nok ikke spiste noget i de næste par timer eftersom, at han var lidt hævet i halsen pga den knap der’’ Svarede jeg og havde egentlig slet ikke tænkt over det svar før nu.. Men det var sku da et meget godt svar, hvis jeg selv skulle sige det.

’’Godt.. Men hey. Vi tager på skøjtebanen efter aftensmad. Skal du med?’’ Spurgte Kelly videre og kiggede spørgende og smilende på mig imens jeg smilede skævt med et lille fnis.

’’Jeg må nok sige, at i laver noget hver dag?’’ Smågrinede jeg og fik de andre til at grine med imens vi stoppede op ved Elliots bil.

’’Selvfølgelig.. Ellers ville vi bare sidde og stene derhjemme’’ Smilede Cody skævt og fik mig til at smile forstående og nikke svagt.

’’Okay.. Jeg vil gerne med. Ring bare til mig, når i regner med at vi skal derned’’ Smilede jeg sødt til dem og fik dem til at nikke forstående.

’’Skal du have et lift hjem?’’ Spurgte Elliot med et roligt smil og kiggede spørgende på mig.

’’Nej tak. Jeg går bare hjem.. I bor jo i den stik modsatte retning end mig’’ Svarede jeg med et sødt smil og vendte kort blikket til siden og fik et gip i mig, da jeg så Justin og hans familie gå hen imod deres biler imens Justin som den eneste havde blikket på mig. Nu havde jeg endelig chancen!.

Jeg skulle lige til at fokusere på hans tanker, men desværre vendte han blikket væk og fortsatte sammen med sin familie hen til bilerne som holdte parkeret i rækken overfor der hvor vi stod. Pis!. Nu havde jeg gået hele dagen og håbet på at skulle have en time med ham, hvor jeg muligvis ville kunne få øjenkontakt med ham, men det var desværre ikke sket.. Og nu hvor jeg så endelig havde øjenkontakt med ham, så var det ikke længe nok!.

’’Melina?’’ Lød det fra min side imens en hånd blev lagt på min skulder, hvilket fik mig til at gispe kort og vende blikket imod de andre som alle stod med deres blikke rettet imod mig.

’’Undskyld.. Hvad?’’ Spurgte jeg imens jeg tog en dyb indånding.

’’Jeg spurgte bare om din bror ikke også tog dig med hjem, når han selv havde fri?’’ Spurgte Cody som havde lagt en hånd på min skulder.

’’Nåe.. Jo, det plejer han, men han havde tidligere fri idag end mig, og jeg gider ikke skrive til ham, at jeg vil hentes, så jeg går bare hjem. Det er helt fint’’ Svarede jeg ham med et roligt smil.

’’Hvad nu hvis du støder på Jay igen?.. Han havde spurgt efter dig, da du var taget hjem og han virkede ret sur?’’ Sagde Anna og kiggede ret seriøst på mig.

’’Øhm..’’ Startede jeg og vendte diskret blikket tilbage på Justin, som jeg igen så stod med blikket rettet imod mig. Ja, han havde jo sagt på restauranten, at han havde en virkelig god hørelse, og der var noget i mig der havde en mistanke om, at han altid lyttede med, når jeg og Jay blev sat i samme sætninger.. Så at han kiggede nu tog jeg som en bekræftelse på, at det var rigtigt nok..

’’Det er ligemeget.. Han skal ikke tro, at han er noget!. Han skal bare tirres nok..’’ Svarede jeg fjernt de andre imens jeg holdte blikket på Justin, som jeg stadig havde øjenkontakt med.. Og den sætning jeg lige sagde?. Ja, den sagde jeg helt bevidst, da Justin havde sagt, at jeg ikke skulle tirre Jay og at jeg skulle holde mig fra ham.. Den sætning fik helt klart Justins blik til at være længere tid på mig og det gav mig muligheden for at fokusere og derved læse hans tanker!.. Endelig!.

’’Hvad fanden var der galt med hende?!. Gjorde hun det med vilje eller hvad?!. Ærligt, så tror jeg ikke, at hun har en eneste idé om hvad hun laver!.. Jeg bad hende holde sig fra Jay og lade vær med at tirre ham og nu stod hun kræftedeme og sagde, at han bare skulle tirres!.. Ville hun gerne udsætte sig selv for fare eller hvad, for så skulle hun da bare blive ved!.. Hvis hun forventede, at jeg... Ej, stop dig selv, Justin.. Lad vær med at lyv for dig selv.. Du ved jo godt, at du ikke kan lade hende i stikken!. Hvis hun var i fare, ville du være der med det samme!. Du ville ikke kunne holde dig væk!. Selvom du burde!..’’

Jeg fik en blandet følelse i kroppen over hans tanker.. Både gode og dårlige.. Gode fordi, at det gav mig et sug i maven, når jeg hørte ham tænke, at han ikke ville kunne holde sig fra mig.. Dårlige fordi, at han tænkte, at han burde holde sig fra mig!.

’’Men hvordan skulle jeg holde mig væk?.. Hun tiltrak mig som ingen nogensinde havde tiltrukket mig før i mit ret så lange liv.. Tanken om at røre ved hendes bløde og varme hud, kigge ind i hendes smukke brune øjne, se hendes guddommelige smukke smil på mig hver eneste dag, høre hendes hjerte banke.. Mærke hendes puls.. Oh god!. Jeg kunne slet ikke holde det ud!.. Hvad fanden skulle hun også dukke op for!. Hun skilte mig totalt fra hinanden, når jeg bare så på hende, eller hørte hendes smukke navn.. Melina!’’

Jeg bed mig lidt i læben, da et ordentligt og alt for vildt sug gik igennem min krop, da jeg hørte hans tanker om mig!. Han havde følelser for mig!. Han syntes, at jeg var dejlig!.. Præcis ligesom jeg syntes om ham!.. Fuck yes man!. Hvorfor havde jeg ikke lavet denne her tankebesværgelse noget før!. God!.

’’Prøv nu og se der!. Det bid hun lavede i sin læbe var ikke til at holde ud!. Hun gjorde mig fucking skør!... Og det smil hun sendte mig!.. Fuck nu af, hun var dejlig man!.. Okay, Justin, nu styrer du dig kræftedeme!. Du ved hvor farligt det er!. Hun gør dig alt for anspændt og ophidset.. Du ville ikke kunne styre din tørst efter hende.. Du vil blive hendes død, hvis du kommer for tæt på!’’

Jeg tabte langsomt mit smil mere og mere over hans tanker og mærkede hvordan mit hjerte begyndte at banke hårdt imod mit bryst.. De tanker han lige fik der lød mildest talt virkelig uhyggelige.. Ret meget endda!.

’’Hør!. Hør hvordan hendes hjerte banker.. Kun pga den øjenkontakt jeg gav hende.. Det bankende hjerte og den puls som steg så kraftigt gjorde mig vanvittig!.. Og samtidig så nød jeg det også i fulde drag.. Alene ved lyden af hendes hjertebanken kunne jeg nærmest mærke hendes følelser.. Hendes ret så nervøse følelser!’’

Jeg gispede meget svagt og sank en klump i halsen over det han tænkte.. Hvordan fanden kunne han høre min hjertebanken?.. Hvordan kunne han mærke, at jeg blev ret nervøs?.. Okay, det her tog virkelig en drejning som jeg ikke lige havde forudset!..

’’Lysten til at sætte tænderne i hende blev værre og værre.. Jeg kunne nærmest allerede smage hendes blod i min mund.. Smage det søde blod som jeg ville kunne suge rent ud af hende uden problemer.. Hendes liv som jeg bagefter ville kunne se forsvinde i hendes øjne.. Fuck man!..’’

Justin flyttede straks blikket fra mig, så jeg ikke kunne høre flere af hans meget uhyggelige tanker, og gned sig i øjnene imens jeg stod stiv af skræk og kunne mærke hvordan min krop rystede svagt af skræk.. Var det virkelig?.. Nej, det kunne ikke.. Eller jo, det kunne det jo.. Jeg var et levende bevis på at der var mere imellem himmel og jord!..

Det forklarede også en masse ting..

Hans styrke til at kunne løfte mig op fra jorden som var jeg en fjer.. Og hans styrke til at kunne løfte Jay op af væggen i en hånd som om, at det var det rene luft han greb fat i!.

Hans øjenfarves skift imellem mørkebrune og blodrøde på den restaurant..

Hans hurtighed.. En unormal hurtighed som kunne få ham til at være væk fra min baghave på 2 sekunder og ikke være til at finde nogen steder så snart han kom ud af restauranten, hvor jeg allerede kom ud efter ham, efter få sekunder... Og så det, at han så hurtigt kunne nå at komme hjem til mig og hente sin bil som jeg kun lige havde parkeret næsten..

Hans kolde hud, som jeg mærkede på restauranten..

Hans gode hørelse.. Den hørelse som han brugte til blandt andet at kunne høre på lang afstand hvad jeg talte med andre om.. Den hørelse som han brugte til at høre mit hjerte og puls, som fik ham til at savle over mig.. Men ikke på den gode måde!. På den måde, som nok var den mest uhyggelige af dem alle.. Måden hvorpå, at han var villig til at dræbe mig og se livet forsvinde ud af mig!..

Jeg kiggede tilbage på Justin og så i det samme, at han hurtigt vendte blikket tilbage på mig, hvilket skræmte mig utrolig meget og hurtigt fik mig til at vende mig om, og med meget hurtige skridt løb jeg op imod skoven der var på siden af skolen et lille stykke fra den.

’’Hey, Melina.. Hvor skal du hen?’’ Lød det fra Anna bag mig, som jeg dog bare ignorerede imens jeg fortsatte med at løbe op imod skoven.. Ja, min skræk styrrede mig totalt, og min eneste tanke var bare at komme væk!. Måske var skoven et uhyggeligt sted på sådan en sen og virkelig grå dag, men.. Det gav mig samtidig også flere muligheder til at gemme mig væk!.

’’Melina?’’ Lød det fjernt igen fra de andre, som næsten råbte i kort efter mig imens jeg løb op af en lille bakke indtil jeg nåede grænsen ind til skoven, som jeg hurtigt forsvandt ind i... Og ret langt ind i, hvis jeg selv skulle sige det..

Han vidste jo ikke, at jeg hørte hans tanker, så det var ikke bare et trick, eller noget nogen sagde for at gøre mig bange.. Det var 100% lige hvad han tænkte og det skræmte nærmest allerede livet ud af mig, og fik mig helt til at fortryde, at jeg havde kastet den besværgelse på mig selv.. Men på den anden side.. Hvis jeg ikke havde gjort det, så havde jeg måske ikke nået at komme væk i tide?..

Efter at have løbet et halvmaraton, stoppede jeg endelig op og trak virkelig tungt efter vejret.. Okay, et halvmaraton var måske lige i overkanten, men når man var så doven som mig, så.. Ja, lad os bare sige, at min energi slap ret hurtigt op..

’’Shit’’ Pustede jeg imens jeg bukkede mig forover og tog mig til knæene imens jeg kneb øjnene sammen og mærkede hvordan frygten og rystelserne i min krop overtog mig totalt og fik mine øjne til at blive virkelig våde.

’’Stop det, Melina.. Træk vejret’’ Psykede jeg mig selv og begyndte at tage nogen dybe indånding imens jeg åbnede øjnene og kiggede rundt i den mørke og kolde skov som jeg havde bevæget mig ind i.

Jeg rettede mig op og drejede rundt om mig selv for at tjekke, at jeg var helt alene, hvilket jeg tydeligvis var, og det fik tårerne i mine øjne til at løbe hurtigt ud af øjnene på mig og nedover mine kinder.

’’Fuck’’ Hviskede jeg småhulkende og tog hænderne op foran ansigtet og hulkede lidt videre og prøvede at trække vejret.. Men det var skide svært imens jeg hulkede!.

’’Tag dig sammen, Melina!’’ hviskede jeg hulkende for mig selv og prøvede virkelig at stoppe det.. Min fornuft var virkelig langt væk lige nu, men jeg måtte finde den frem.. Jeg var jo ikke hjælpeløs!. Det var bare svært at tænke, at jeg havde en evne som jeg kunne bruge i værste nødstilfælde til at forsvare mig med.. Men ærligt, så.. Så kunne jeg ikke huske en skid af det lige nu.. Det var allerførste gang, at jeg stod i så skræmmende en situation, hvor jeg faktisk kunne få brug for mine evner.. Og så kunne jeg ikke huske en skid af det!.

 

*Knæk*

 

Jeg gispede højt og vendte mig hurtigt om og kiggede efter lyden som gav ekko i den kolde og tomme skov og som fik fugle i trækronerne til at flyve af helvedes til..

Jeg mærkede hurtigt hvordan mit hjerte begyndte at banke endnu voldsommere, og det føltes næsten som om, at det kunne hoppe ud af brystet på mig når som helst!. Jeg var ikke alene.. Og hvis jeg ikke tog meget fejl, så..

Jeg skyndte mig at vende mig om igen og igen sætte i løb ind imellem endnu flere træer, så jeg kom dybere ind i skoven. Jeg mærkede hvordan tårerne løb ned af mine kinder imens den kolde luft jeg løb igennem næsten isnede mit våde ansigt.

Jeg stoppede brat op ved et stort træ og skyndte mig om bag det, hvor jeg gemte mig med ryggen op af træet, så jeg havde overblik over hele skoven foran mig.

Jeg trak vejret tungt og meget hurtigt imens jeg stak min rystende hånd ned i min højre jakkelomme, hvor jeg trak min mobil op.

Skærmen rystede en hel del og mine tårer i øjnene fik skærmen til at virke slørret. Dog kneb jeg kort øjnene sammen og tog min frie og rystende hånd op til hovedet og gned mig lidt på øjenlågene, og sked virkelig meget på om jeg ødelagde min makeup. Jeg havde brug for hjælp nu, og det kunne ikke gå for hurtigt!.

Jeg åbnede øjnene og så nu min skærm mere klart og skyndte mig ind i mine opkald, hvor jeg hurtigt ringede Tyler op eftersom, at han stod øverst af min far, Nicky og ham på min ’seneste opkald’-liste.

Jeg satte hurtigt røret til øret og snøftede svagt imens jeg lænede mig lidt ud til siden af træet for at kigge rundt om det, så jeg kunne se i den retning hvor jeg lige var kommet fra.

 

*Du-du-dut.. Du-du-dut*

 

’’Pis!’’ Mumlede jeg hviskende for mig selv imens jeg gemte mig bag træet igen og trak mobilen væk fra øret og i det samme så, at jeg intet signal havde, hvilket så forklarede de specielle dut-toner i røret.

Jeg smed hurtigt telefonen ned i min lomme igen og drejede mig til siden og stak igen hovedet meget forsigtigt frem for at kigge rundt om træet og igen i den retning, hvor jeg lige var kommet fra.

Det føltes som at være med i en gyserfilm.. Ja, godt nok var jeg magiker, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at der fandtes andre overnaturlige væsner.. Men jeg kunne have sagt mig det selv.. Hvorfor skulle vi ellers have så meget sikkerhed over vores besværgelser, hvis der kun fandtes mennesker som alligevel ikke kunne bruge dem til en skid eller afsløre dem for.. Ja, de væsner som jeg ikke troede fandtes?..

Jeg gispede lidt, da jeg hørte bevægelse lige bag mig og mærkede en lidt koldere brise end vejret var lige nu, lige bag mig..

’’Shit..’’ Hviskede jeg stille for mig selv og bed tænderne sammen og prøvede at holde mine tårer inde.. Han var der.. Lige dér bagved!.. Men det værste af det hele.. Det var nok det faktum, at jeg kunne lide ham stadigvæk, hvis jeg mærkede efter helt inderst inde..

-Jeg var forelsket.. Forelsket i en vampyr, som ville slå mig ihjel!. 

_____________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...