Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

229Likes
791Kommentarer
257627Visninger
AA

29. Sandheden Om Uhyret!.

 

Location: Familien Lewis’ Hus, Stratford, Canada. Dato: Tirsdag d. 16. Februar 2016, Kl. 20.05.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

’’I er kræftedeme for meget man!. Hvad fanden har jeg gjort siden jeg skal have jer i mit liv!’’ Skreg jeg hysterisk og rasende, da vi kom ind af døren til vores hus og jeg straks sparkede mine sko af og smed min jakke vredt ned på gulvet.

’’Melina, nu skal du ikke be..’’

’’Jo, det kan du kræftedeme tro jeg skal!. Jeg er så træt af jer man!. Hver eneste fucking gang jeg finder en sød fyr, så vil i ikke have, at jeg er sammen med ham!. Jeg har fået så meget nok nu!. Jeg er fucking 18 år!. Voksen, og jeg kan fandme selv styre mit eget liv uden jeres indblanding!. SÅ BLAND JER FORHELVED UDENOM MAN!’’ Skreg jeg videre rasende af Nicky og satte derefter i småløb op af trapperne, så jeg kunne komme op på værelset og langt væk fra de 3 dickheads!.

’’Du har ikke kendt den fyr i mere en 14 dage, Melina.. Du ved ikke engang hvem han er!’’ Lød det vrissende fra min far, som hurtigt fik mig til at stoppe op på trappen og vende blikket ned på dem alle 3.

’’Nej, men det gør du jo!.. Er det ikke rigtig, far?. Du kender dem bedre end nogen af os her tror!’’ Vrissede jeg spydigt af ham og kiggede skarpt ned på ham.

’’Jeg kender dem bedre end du gør i hvert fald!. Og nu kommer du med ned i hulen, for jeg har noget af en historie at fortælle dig!’’ Sagde min far vred og pegede hen imod døren ned til kælderen, som han derefter gik hen imod.

’’Far, er du helt sikker på, at det er det rigtige tidspunkt at fortælle hende det på?’’ Lød det fra Nicky som straks fik min opmærksomhed over på ham.

’’Der kommer ikke et bedre tidspunkt end nu. Hun sagde det selv. Hun er 18 år og voksen.. Så må hun jo også være voksen nok til at få sandheden at vide’’ Svarede min far ham lettere køligt og åbnede døren ned til kælderen.

’’Hvilken sandhed?’’ Spurgte jeg nysgerrigt og samtidig virkelig undrende og stadig lidt småsurt.. Ja, det kunne godt være, at de havde fanget min nysgerrighed helt vildt lige nu, men det fjernede sku ikke følelsen af vrede.. Ikke endnu i hvert fald.

’’Det skal du nok få af vide, hvis du kommer med os herned nu’’ Sagde min far brummende og stod og så afventende på mig, som om, at han ventede på, at jeg ville gå ned af trappen igen og gå med videre ned i kælderen.. Og lige nu hvor nysgerrigheden styrrede mig, så havde jeg selvfølgelig tænkt mig at følge med derned..

Jeg tog en dyb indånding og småløb så ned af trappen og direkte videre forbi både mine brødre og min far og fortsatte ned i kælderen til vores magikerhule. Jeg kunne tydeligt høre at de alle 3 fulgte efter mig ned af trapperne og samtidig lukkede døren op til stueetagen.

Jeg satte min hånd på håndscanneren på væggen og lod den scanne min hånd indtil et par bip-toner lød og en pære lyste grøn, hvilket betød, at døren ind til hulen nu var åben.

Jeg gik ind i hulen og lod døren stå åben og satte mig så over i sofaen og betragtede mine brødre gå ind først og også sætte sig ned i sofaen imens min far lukkede døren ind til hulen igen og derefter gik herover imod og stillede sig op foran os allesammen og krydsede sine arme imens han holdte blikket på mig.

’’Først vil jeg gerne høre sandheden om hvordan du fik det sår på din arm..’’ Sagde min far iskoldt og nærmest uden at blinke.

Jeg kiggede ned på min arm og kunne tydeligt se mit sår igennem med flækkede bluse med blod på. Jeg fugtede kort mine løber og dækkede såret til med min bluse og holdte min arm helt stille, så såret ikke kom til syne igen.

’’Det har jeg fortalt’’ Svarede jeg køligt og kiggede op på min far igen som rystede lidt på hovedet af mig.

’’Jeg tror ikke på dig, Melina.. Er det ham det har gjort det?. Hva?.. Var det fordi, at han ikke kunne styre sig og derfor gik til angreb på dig?’’ Spurgte min far spydigt.

’’Hvad snakker du om?!’’ Spurgte jeg lettere vredt og nåede ikke at sige meget mere før min far igen åbnede munden.

’’Årg, hold op med det skuespil, Melina!. Du ved hvad de er!. Ligeså vel som jeg og dine brødre ved det!..’’ Vrissede min far hurtigt og gjorde mig hurtigt klar over, at jeg nok ikke kunne skjule, at jeg ikke vidste, at de var vampyrer.. De vidste det jo også alligevel..

’’Det var ikke ham..’’ Sagde jeg køligt og holdte fast i min påstand som jo egentlig var reel nok. Det var jo ikke Justin der var skyld i den store flænge.. Det var hans lillebror. Men det sagde jeg selvfølgelig ikke eftersom, at jeg ikke ville sætte nogen af dem i dårligt lys.

’’Ved du overhovedet hvorfor vi skulle flytte hertil?’’ Spurgte min far og kiggede spørgende på mig. Jeg undlod og svare ham, da han helt sikkert kendte svaret på det og eftersom, at jeg kunne høre, at der var mere i det, at vi flyttede hertil, så kendte jeg tilsyneladende ikke den egentlige grund til, at vi skulle flytte hertil.

’’Vi skal holde øje med dem. De er farlige.. De lokker folk i baghold og slår til, når man er allermest tryg i deres omgivelser.. Du kan ikke stole på dem. Ingen kan stole på dem, og det er vores opgave at beskytte os imod dem, og det gør vi ved konstant at være i nærheden af dem og lurer deres planer, før det går galt..’’ Forklarede min far og fik mig til at få en masse spørgsmål ind i hovedet.

’’De vil dig ikke noget godt, Melina.. Det var deres plan lige fra starten. De ved hvem du er. De ved at du er min datter.. Og derfor satte de Justin på den opgave. Fordi i er jævnaldrende og fordi, at Justin har en charme som enhver pige ville kunne falde for.. De bruger dig for at ramme os allesammen.. Så de kan slå os allesammen ihjel!’’ Forklarede min far videre med så overbevisende en tone, så jeg fik en klump i halsen over det han sagde.

’’Sådan er de slet ikke.. De ønsker kun at leve i fred med mennesker, og..’’

’’Ja, det er hvad de vil have dig til at tro, Melina. Fordi du er så naiv og forelsket, så er du perfekt til at manipulere.. Hvis det ikke var for Nicky og Tyler, så havde det måske været for sent nu’’ Sagde min far og fik mig til at kigge over på Nicky og Tyler imens jeg lignede et stort spørgsmålstegn.

’’Den eneste grund til at Nicky arbejder på din skole er fordi, at han skulle holde øje med dem.. Og holde øje med dig og sørger for, at du ikke kom for tæt på dem’’ Forklarede min far videre imens jeg kiggede lyttende op på ham og derefter tilbage på Nicky.

’’Jeg indrømmer, at du var virkelig god til at skjule Justin for mig.. Hvis ikke det var fordi at Tyler havde fortalt, at han opdagede, at du pjækkede med en ukendt fyr her den anden dag, så havde jeg nok ikke opdaget det endnu..’’ Sagde Nicky roligt.

’’Tyler, du lovede ikke at sige noget!’’ Vrissede jeg vredt af Tyler som jeg straks kiggede vredt på.

’’Hvad ville du have, at jeg skulle gøre?.. Jeg kendte godt til grunden for hvorfor vi skulle hertil. Jeg har bare ikke vidst hvem de var, så da jeg så dig med Justin tænkte jeg, at jeg måtte sige det til Nicky, så han kunne holde øje med dig og så finde ud af, at den fyr var en af dem, hvilket Nicky så fik svar på den dag han hentede dig, da Nicky jo godt ved hvem de er’’ Svarede Tyler bestemt men lavt og gjorde mig på ingen måder mindre irriteret. Hvad fanden havde han gang i?!. Den store fede idiot man!.

’’Så fortalte du vel også, at det arbejde du siger du har, har du ikke engang?’’ Afslørede jeg, da jeg på ingen måder følte, at Tyler fortjente, at jeg holdte på den hemmelighed efter, at han bustede mig!.

’’Det har vi hele tiden vidst, Melina.. Det var aldrig meningen at Tyler skulle have et arbejde. Det var derimod hans opgave at observere dig og finde ud af hvad du render rundt og laver.. Men du var dygtig til at gemme dig for ham, når det havde noget med Justin at gøre. Det må jeg indrømme.. Dog fik Tyler da opdaget, at du har brugt magi flere gange.. Den spol tilbage besværgelse som du brugte for at komme ud af visse biltyveri-problemer skal vi også lige have snakket om på et tidspunkt, men det bliver ikke lige nu, da det ikke er vigtigt’’ Sagde min far bestemt og fik mig til at tage en dyb indånding og mærke hvordan vreden virkelig steg i min krop imens jeg kort tog mine hænder op foran ansigtet.

’’Hold da kæft man!..’’ Vrissede jeg vredt og lavt og rejste mig op fra sofaen.

’’Så i har gået og vidst alt om mig, og så samtidig holdt det hemmeligt for mig!’’ Vrissede jeg langt fra tilfreds og kiggede skiftevis på dem alle 3 og afventede deres svar.

’’Sådan er det nød til at være, når du ikke har kendt til alt det her og samtidig har forsøgt at holde hemmeligheder for os’’ Svarede min far bestemt.

’’Hvad er det jeg ikke ved, far?!. Og hvorfor helved ved jeg det ikke?!. Jeg kan slet ikke finde ud af hvad det er i prøver at sige og jeg opgiver snart, hvis i ikke kommer til sagen.. Jeg ved så meget nu, at Nicky kun har fået jobbet på skolen for at holde øje med mig, at Tyler har rendt lige i hælene af mig næsten hele tiden og at du engang var rigtig gode venner med Jeremy, far!’’ Sagde jeg bestemt og kiggede afventende på min far.

’’Sæt dig ned. Så skal jeg nok forklare det, så du forstår det, og forstår hvilken fare du var lige ved at udsætte dig selv for’’ Sagde min far bestemt og fik mig til at sætte mig ned kort efter, hvorefter jeg kiggede afventende på ham imens han selv gik hen til hjørnet af sofabordet og satte sig ned i sin lænestol som stod placeret der.

Min far tog en dyb indånding og spredte benene lidt og lagde sine underarme på knæene, så hans hænder kunne folde sig imellem hans ben imens han kiggede over på mig.

’’Du ved, at de er vampyrer, ikke?’’ Startede min far og fik mig til at nikke imens jeg stadig kiggede lettere ligegyldigt og afventende på ham.

’’Vampyrer er de værste monstre der findes på denne her jord. De har mere styrke end nogen andre væsner overhovedet kunne drømme om at have. De er mere snu end nogen andre.. Og så hører de fantastisk godt, hvilket er grunden til, at vi sidder hernede nu, da alle magikerhuler er isoleret og sikret, så vampyrer ikke kan lytte med ude foran huset, når vi f.eks. træner nye besværgelser...’’ Forklarede min far og fik mig bare til at nikke forstående, da jeg nemt forstod det og hurtigt bare ville have ham videre til sagen.

’’I flere tusind år har magikere og vampyrer ligget i krig med hinanden.. Vampyrer vil gøre alt for at få ram på os magikere, fordi vi er de eneste væsner der overhovedet har en chance imod dem. Vores opgave som magikere er at udrydde vampyrer, hvis hele verden ikke skal ende i et blodbad, hvor vampyrer kan suge livet ud af hvem det passer dem. For det er det de er skabt til. Og det er det deres plan er.. De vil overtage verden, men det kan de ikke så længe vi er her.. Fordi vi netop har en chance for at bekæmpe dem før de bekæmper alle os og alle mennesker på jorden..’’ Forklarede min far med så uhyggelig og selvsikker en stemme, så jeg ikke kunne lade vær med at blive bidt af det han sagde.

’’Så det er derfor vi overhovedet har magien i os?’’ Spurgte jeg ind og fik min far til at nikke svagt.

’’Ja.. Du har aldrig forstået hvorfor vi har magi som vi ikke må bruge, men det håber jeg så, at du forstår nu.. Vi må og skal bruge vores magi til at udrydde vampyrerne. Ikke til pjank og pjat.. Vores huler er isoleret så vampyrer ikke kan overhøre hvad vores magi består af og hvordan vi bruger den. Hvis de fandt ud af det, så ville vi stå meget svagere eftersom, at de ville kunne lurer hvert et trick vi har gemt i os.. Det er også derfor, at vi tænker magien og ikke siger den højt.. Hvis vi sagde den højt ville de forkerte måske høre det og derved kunne finde ud af hvilke besværgelser der gør hvad og hvilke besværgelser vi skal reagere hurtigt på’’ Forklarede min far og fik mig til at synke en klump i halsen, da 1 ting slog mig!.

Jeg havde brugt tankebesværgelsen på Justin, hvilket jo betød, at han ville kunne læse tanker, hvis bare han havde øjenkontakt med en person.. Allerede der frygtede jeg, at det kunne komme til at koste mange livet, da det nok var den værste besværgelse jeg kunne have kastet på ham.. Hvis nu jeg f.eks. skulle kaste en besværgelse på ham og samtidig havde øjenkontakt med ham, så ville han kunne høre besværgelsen og derved bruge den til noget så simpelt som at afsløre os og lurer os.. Fuck, Melina, hvad havde du dog gjort!.

’’Selvfølgelig ville vores opgave med at udrydde dem før de udrydder hele jorden, blive markant nemmere, hvis vi havde en fod i deres lejr.. F.eks. hvis du fortsatte med at ses med Justin og tilbringe tid med ham.. Men den chance tager jeg ikke, og du er ikke parat til at kæmpe imod dem med de få besværgelser du besidder..’’ Fortsatte min far og fik mig til at lukke øjnene kort og tage en dyb indånding imens jeg gned mig i hovedet og mærkede en knude i maven.. Allerede nu kunne jeg bare mærke, at min familie ville gøre alt for, at jeg ikke kom i nærheden af Justin igen.

’’Jeg tror bare ikke på det, far.. Justin elsker mig. Ligesom jeg elsker ham.. Han ville aldrig gøre mig noget, og det har han bevist flere gange’’ Sagde jeg lettere mut og kiggede småtrist over på min far igen, som stadig så iskold ud.

’’Det er sådan han arbejder, Melina.. Det er et stort baghold fra deres side af!.. Han bruger sin charme på dig, så du forelsker dig i ham. Han bruger sine evner til at beskytte dig, så du får tillid til ham. Han tager dig med hjem for at forsikre dig om, at han eller hans familie ikke vil dig noget ondt, og når du så er allermest tryg og føler dig allermest sikker.. Så slår de til.. Så slår de dig ihjel..’’ Forklarede min far lavt og bestemt uden at tage blikket fra mig.

’’..Ligesom de slog mor ihjel’’ Sagde han afsluttende og gjorde mig på 1 sekund temmelig paf og helt forvirret.

’’Hvad mener du?.. Mor døde i en bilulykke?’’ Sagde jeg totalt overbevist, men blev meget hurtigt lidt usikker, da min far rystede svagt og iskoldt på hovedet.

’’Det var hvad vi fortalte dig, fordi du ikke var klar til at få hemmeligheden om vampyrerne og magikernes kamp af vide..’’ Svarede min far kort og simpelt og gav mig igen en klump i halsen imens jeg vendte mit meget uforstående blik over på Nicky.

’’Nicky, hva.. Du var jo med.. I bilulykken.. Du var der jo?’’ Sagde jeg lettere frustreret og på renden til at begynde at græde, da min mor var et pisse ømt punkt for mig, og ærligt, så tog det hårdt på mig, at min familie havde løjet overfor mig omkring min mors død.

’’Jeg var der, ja.. Men det var ikke en bilulykke, Melina’’ Svarede Nicky roligt, men ret seriøst, så det strålede ud af ham, at han ikke løj lige nu..

’’Det var Bieber-klanens skyld, at mor døde.. Fordi de lokkede hende i et baghold’’ Fortsatte min far og fik mig til at kigge over på ham igen.

’’Men.. Jeremy sagde at i var venner engang?’’ Sagde jeg uforstående og med en knækkende stemme, da jeg blev meget følsom lige nu.

’’Ja, det var vi også.. Før vi vidste hvem vi hver især var.. Jeremy og jeg kender hinanden helt tilbage fra High School. Dengang han spillede teenager men tydeligvis langt fra var. Vampyrers ældning går jo meget langsommere end vores, så han var ung i mange, mange år..’’ Startede min far og tog en dyb indånding.

’’Vi var bedste venner, og din mor og hans kone var bedste veninder.. Vi hang altid ud sammen og lavede alting sammen.. Vi delte alting.. Undtagen vores hemmeligheder omkring vores indre kræfter og magi..’’ Fortsatte han og holdte en lille pause.

’’Bieber-klanen har altid været den største og farligste klan af alle vampyrer, og da dagen kom, hvor min far ville have mig med til min første kamp imod vampyrer, fandt jeg ud af hvem min bedste ven og hans kone var.. De var en af dem!..’’

’’Vores familier fandt ud af, at vi kendte hinanden rigtig godt og forbød os at ses mere.. Men vi kunne ikke lade vær.. Vi sås i hemmelighed og opretholdte vores venskab.. Også din mor opretholdte venskabet til Jeremy kone, men efter et stykke tid, var det tid for dem at rejse væk, da byen var begyndt at lægge mærke til, at de aldrig blev ældre ligesom os andre.. Vi gled fra hinanden og startede nye liv for os selv.. Din mor og jeg fik jer og startede en familie sammen..’’ Forklarede min far videre og tog en dyb indånding.

’’Men så en dag ringede telefonen.. Det var Patricia som ville have fat i mor.. De aftalte at ses og tage deres ældste barn med, så de også kunne mødes.. Din mor troede, at de skulle snakke gamle dage og lade Nicky og Justin, som jo er Patricias ældste søn, danne et venskab, så vi også kunne få nogen alliancer som slet ikke er tilladt i vores verden.. Men det var slet ikke det som Patricia havde i tankerne.. Det var et baghold’’ Forklarede min far og kiggede mig direkte i øjnene og gav mig en klump i halsen, som jeg sank hårdt ned igen.

’’Din mor tænkte heldigvis hurtigt og skyndte sig at bede Nicky om at køre hjem imens hun selv tog sig af det.. Hun blev omringet af dem allesammen..’’ Fortsatte han og fik mig til at holde vejret.

’’Det var Justin der slog hende ihjel, Melina...’’ Sagde min far og fik mig straks til at udstøde et lille hulk imens jeg tog mig til hovedet som jeg bukkede forover og gemte i mine hænder.

’’Ham Justin som du kender, dræbte din mor ved at suge alt blodet ud af hende.. De havde planlagt det hele fordi din mor var et nemt offer og fordi, at deres opgave er at udrydde os før vi udrydder dem.. Nicky kunne have reddet hende, hvis ikke han var kommet for sent, for så tapper som Nicky er tog han tilbage for at hjælpe, men det var for sent og alle vampyrer var væk og kun din mors livløse krop lå tilbage’’ Forklarede min far videre imens jeg bare hulkede derudaf og følte det som om, at mit hjerte rev sig selv i 1000 stykker.

’’Du har din mors blod i årerne.. Du er svær at modstå for dem. Det ved jeg.. Og de har valgt dig fordi de ved hvis datter du er, og fordi, at de ved hvor meget det vil ramme mig, hvis du blev dræbt!.. Så hvis du ikke modstår dem nu, så ender du ligesom mor. Du kan ikke stole på dem og det er din pligt at udrydde dem, den dag du står i kamp foran dem for første gang.. Det ender galt, hvis du fortsætter et venskab eller et forhold med dem, ligesom jeg og mor gjorde dengang..’’ Forklarede min far, hvorefter jeg hurtigt rejste mig og løb rundt om bordet og hen imod udgangen af hulen. Jeg kunne simpelthen ikke klare at høre mere nu.. Ikke efter det sidste min far sagde om Justin.. Det var alt hvad der skulle til for at knuse mig totalt indvendig..

~

Location: Familien Lewis’ Hus, Stratford, Canada. Dato: Tirsdag d. 16. Februar 2016, Kl. 20.49.

 

’’Jeg troede virkelig, at det skulle være ham, Tippy.. Jeg troede..’’ Sagde jeg stille med en hæs og knækket stemme, som var kommet sig af, at jeg havde siddet og grædt overfor Tippy i.. Ja hvad?.. 20-25 minutter efterhånden?.

Jeg var fuldstændig ødelagt efter de sandheder min far var kommet med. Den værste var helt klart den med Justin.. Her havde jeg gået og troet, at min mor døde i en bilulykke og havde endelig lært at leve med det efter flere måneder i sorg.. Og hvad sker der så?. Jeg forelsker mig totalt og 110% i min mors drabsmand.. Det var Stockholms-syndromet part 2 det her!.

Man kunne roligt sige at jeg var pisse rasende.. Men samtidig også helt knust og.. Pisse bange!.

Rasende var jeg nok på alle omkring mig lige nu.. Eller, næsten i hvert fald.. Jeg var rasende på min familie over, at de kunne holde så stor en familiehemmelighed hemmelig for mig. Var jeg ikke en del af familien?. Skulle jeg ikke vide hvad der kom til at ske?. Kunne de ikke have forberedt mig?.

Ja, dem var jeg sku rasende på, men det slog nok ikke min vrede overfor Justin.. Han havde gjort det. Han vidste det!. Hver eneste gang jeg havde siddet og snakket om min mor havde han bare lyttet uden at sige, at det var ham der havde dræbt hende!.. Og næst-værst, så legede han bare med mig.. Som en kat med en mus i en musefælde!. Han spillede på mine følelser. Udnyttede mig!.. Det eneste han ville var bare at dræbe mig, så han og hans familie kunne overtage verden!. Det var jo sygt!. Og slet ikke til at forstå..

Det var også det der gjorde mig helt knust og bange.. Bange var jeg mest fordi, at det var ret skræmmende at tænke på, at ham som jeg allerhelst ønskede at dele mit liv sammen med, kun havde i sinde at slå mig ihjel!.. Godt nok lyttede jeg sjældent til min familie, når de beordrede mig til at gøre noget.. Men denne gang var jeg ikke i tvivl.. Jeg ville rette mig ind og gøre som de sagde.. Ellers kunne jeg godt vinke farvel til livet!.

’’Jeg ved det godt, Melina.. Det er ikke sjovt at blive..’’

Mere nåede Tippy ikke at sige før min mobil igen afbrød ham og fik vores begges opmærksomhed.

’’Det er ham igen’’ Sukkede jeg opgivende og vendte min lydløse telefon om, så bagsiden blev vendt opad, og så jeg slap for at se ham ringe til mig en million gange, hvilket han havde gjort lige siden jeg nærmest blev hevet med hjem, hjemme fra ham af.

På vej hjem i bilen havde jeg egentlig planer om at tage direkte hjem og gå op på værelset for at ringe til ham, men det havde jeg slet ikke tænkt mig nu.. Tværtimod, så ville jeg bare få ham til at holde op med at ringe.. Hvorfor var det egentlig, at jeg ikke gik ind og blokerede ham?..

Jeg tog fat i min mobil, da den holdte op med at brumme og vendte så skærmen opad og låste den op. Jeg gik ind i mine kontakter og ned til Justins navn som jeg trykkede på, hvorefter jeg scrollede helt ned til bunden og trykkede på den store røde knap, hvor der stod ’’bloker’’.. Helt uden at tøve eller på nogen måder tænke over, at jeg måske ville ændre mening lige om lidt..

’’Tippy, jeg er ked af det, men du kan ikke komme ud og flyve i aften.. Jeg har blokeret Justins nummer nu og jeg er sikker på, at han på et tidspunkt får nok af at ringe, så han tager herhen og hvis mit vindue er åbent så du kan komme ind igen, så kommer han også ind og jeg vil virkelig ikke snakke med ham’’ Sagde jeg stille og snøftede svagt imens jeg vendte blikket hen på Tippy som nikkede kort imens hans vinger hvilede på mit ene knæ imens jeg sad i skrædderstilling.

’’Melina, jeg havde da heller ikke tænkt mig at tage ud nu hvor du har det sådan der..’’ Sagde Tippy og fik mig til at smile meget svagt og kort, hvorefter jeg bredte armene ud og trak ham ind i et kram, hvilket han hurtigt gengældte ved at smide sine vinger om min ryg, hvilket varmede utrolig meget.

’’Tippy, hvorfor kan dine tårer ikke kurere et knust hjerte, når de kan hele alle andre sår?’’ Spurgte jeg lettere grædende imens jeg slap ham igen og kiggede ned på ham imens en tåre gled ud af mit ene øje.

’’Lige nu ville jeg ønske de kunne.. Men apropos sår. Skulle jeg så ikke lige ordne det du har på armen?’’ Spurgte Tippy og tog blidt fat i min arm, som jeg lod ham trække hen til sig imens jeg blidt fjernede resterne af min bluse fra såret, så han kunne komme til.

Det var nok en af de ting som jeg fandt ekstremt brugbare ved Fønix-fugle.. Deres tårer kunne hele ethvert synligt sår. Det var faktisk ret vildt, men virkelig også praktisk.

Tippy lænede sit ansigt indover mit sår helt øverst oppe og kneb så en tåre ud af hans øjne, så tåren gled ned og ramte mit sår, hvilket sveg en smule, så jeg bed tænderne sammen og trak luft ind, så der kom den der pustende lyd.

’’Arg’’ hviskede jeg svagt og snøftede lidt imens jeg så hvordan hans tårer gled nedover mit sår og langsomt helede det, så der til sidst ikke var noget andet end sy-snoren at se.. Desværre kunne Tippys tårer ikke fjerne den, så den måtte jeg få en læge til at pille ud.. Eller noget..  

’’Tak, Tippy’’ Sagde jeg stille og snøftede svagt imens jeg rettede mig op igen, da såret var helet helt sammen og slet ikke til at se mere.

’’Det var så lidt, putte’’ Svarede Tippy og nussede min arm lidt med hans varme vinge, hvilket fik mig til at smile sødt og kort til ham, hvorefter jeg vendte blikket ned foran mig igen og kiggede igen på 2 halskæder som lå på min seng.

Det var faktisk dem der havde fået mig til at nævne det med, at jeg virkelig troede, at Justin var ’’ham’’.. Ham som jeg havde ventet på og skulle leve resten af mit liv sammen med.

Udadtil lignede det 2 helt almindelige sølv-hjerte-halskæder, med et halvt hjerte i hver kæde.. Præcis ligesom de der venindehalskæder som man kunne købe, hvor man beholdte den ene halvdel selv og gav den anden til sin bedste veninde.. Men lige de her 2 var langt fra så simple.. Og så var de ikke til hvem som helst.

Det var nogen min mor havde givet mig kort før sin død, men udover, at de betød alverden for mig, fordi de netop var fra min mor, så var de også virkelig vigtige for mig.. De matchede nemlig kun mig og én anden person.. Ikke hvem som helst kunne bære halskæden og mærke dens indre magi.

Min mor havde forklaret mig om dem, da hun gav mig dem.. Halskædens magi virkede kun på ét eneste par.. Kun 1 person i verden ville kunne matche med mig og give mig et svar som kun hjerter kan vide sig sikre på.. Nemlig reel og ægte kærlighed!... Kærlighed som ville vare for evigt!.

Hvis man tog den ene halvdel på og gav den anden halvdel til en anden, som man mente kunne være ens ægte kærlighed, og man koblede hjerterne sammen, så det blev et helt hjerte, og det så lyste op med et guldigt lys i hjertet, ville det være tegn på, at disse 2 personer som havde halskæderne på var skabt for hinanden og besad ægte kærlighed.. Hvis det ikke lyste.. Ja, det gav vel sig selv?.. Så var det ikke ægte kærlighed.

Som min mor havde fortalt, så ville man altid være koblet sammen, hvis hjertet begyndte at lyse imellem 2 personer og man skulle aldrig være i tvivl om den andens troværdighed, tillid og kærlighed..

Bare det at tænke på, at Justin ikke var ham gjorde mig virkelig ked af det. Jeg havde flere gange siddet med halskæderne, når jeg var alene og tænkt på at bede Justin om at tage den ene på, så jeg kunne se om han virkelig var ham... Men nu gav det nok ligesom sig selv.. Han var langt fra ham som skulle have den anden halvdel.. 

________________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...