Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

228Likes
791Kommentarer
249104Visninger
AA

42. ’’Så Forvandl Mig Dog!’’

 

Location: Et ukendt sted i Canadas skove. Dato: Søndag d. 21. Februar 2016, Kl. 00.09.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

Jeg pustede afslappet ud imens jeg gik ud af det dampende badeværelse og kørte min hånd igennem mit våde og ny-redte hår. Mindst 3 kvarter havde jeg brugt på et virkelig dejligt karbad, hvor jeg bare havde ligget og boblet i dampende og dejlig varmt vand med massere af skumsæbe i. Jeg havde virkelig givet mig tid til at slappe af i kroppen.. Desværre fulgte hovedet ikke med. Tankerne var stadig ikke til at stoppe, men heldigvis havde et dejligt bad den effekt på mig, at jeg tænkte langt mere klart, og ærligt, så virkede det rigtig godt på at få ro i hovedet her bagefter mit bad..

Efter mit bad havde jeg stået og kigget lidt nærmere på min krop i det store spejl ude på badeværelset.. Blå mærker på armene, benene, hofterne, ryggen og på siden af halsen.. Ja, kønt kunne man ikke sige, at det så ud med alle de mærker, men jeg var ærlig talt ligeglad. Det mindede mig om en helt fantastisk oplevelse, som jeg desværre nok ikke fik lov til at opleve igen.. Medmindre altså, at Justin besluttede sig for at forvandle mig.

Det havde jeg også ligget og tænkt meget over i badekarret. Godt nok havde jeg givet udtryk for, at jeg ville droppe tanken om at lade mig blive som ham, men det kunne jeg ikke.. Og slet ikke efter, at han gav udtryk for, at vi ikke kom til at være sammen igen.. Allerede dér begyndte jeg at tænke på, at lade mig blive forvandlet.. Bare så vi kunne være sammen igen.. Sammen, hvor han også nød det og ikke fokuserede så meget på at passe på..

Ja, jeg havde fået et indtryk af, at han ikke rigtig havde nydt det så meget som jeg selv havde, og alene det nev sku også lidt i mig. Jeg ønskede jo ikke at give ham en dårlig oplevelse, men det havde jeg åbenbart givet ham fordi han kæmpede så meget med at styre sig.. Desværre..

Imens jeg lå i badet og tænkte på det, fik jeg også nogen billeder i hovedet som gjorde det endnu mere klart for mig.. Da vi lå i sengen sammen og jeg begyndte at være virkelig træt og udmattet, kunne jeg tydeligt se på hans ansigtsudtryk, at han kæmpede med at prøve at stoppe imens hans krop bare fortsatte med at lave bevægelserne på mig.. Det kunne jo både være et godt og et dårligt tegn, at han ikke kunne stoppe, men ærligt, så så jeg det nok mest som dårligt eftersom, at hans fokus var et helt andet sted lige dér, end at være på mig og det vi havde gang i.. Måske var det dejligt for ham, men han kunne ikke nyde det, når han lå og kæmpede med at stoppe.. Det var nok det der talte mest for, at jeg var så overbevist om, at han ikke rigtig nød det..

Jeg gik ned imod stuen iført et helt hvidt sæt tøj som jeg havde fundet frem og taget med ud på badeværelset, så det lå klar til når jeg var færdig. En hvid kortærmet mavebluse med 4 knapper ved kavalergangen, et par store baggybukser med sort bindesnor i, et par hvide Reebok sko, og så et par store runde guldøreringe og en del små tynde guldarmbånd som jeg havde købt i en eller anden fake smykkebutik..

 

 

Jeg kom langsomt og afslappet ind i stuen, hvor jeg egentlig havde regnet med at finde Justin liggende på den ene sofa og stene tv, ligesom han gjorde inden jeg gik i bad.. Men han var her ikke. Stuen var tom, men tv’et kørte dog stadigvæk og pejsen var tændt og varmede stuen godt op..

Jeg havde egentlig håbet, at han var her, så vi kunne få talt lidt sammen om det tidligere. Vi havde ikke vekslet ét eneste ord med hinanden siden han sagde, at vi ikke skulle være sammen igen, og det påvirkede mig virkelig meget. Den spænding der var imellem os havde jeg det virkelig ikke så godt med og jeg kunne bare mærke, at jeg havde brug for at snakke om det og forsøge at overbevise ham om, at det ikke var så slemt, som han gav udtryk for, at det var..

Jeg tog en dyb indånding og gik hen til den ene sofa og lagde mig ned på siden i den imens jeg pustede tungt ud igen. Jeg kiggede op imod tv’et og gav mig til at se det der blev vist, selvom det ærlig talt virkede virkelig kedeligt.. Efter hvad jeg kunne se, så handlede det om noget med mennesker der fandt gamle værdifulde ting på loftrum, i kældre og på loppemarkeder, og derefter solgte det videre med fortjeneste.. Røvkedeligt, hvis man spurgte mig.

Jeg mærkede hurtigt, at jeg ikke lå særlig godt på siden, så jeg drejede mig lidt, så jeg lå lidt på ryggen og lidt op af ryglænet. Jeg rettede mig til og tog så min ene hånd op til tindingen og støttede så mit hoved på den uden at tage blikket fra skærmen over den aflange pejs.

Jeg tog endnu en dyb indånding og pustede tungt ud for at finde ro i kroppen. Dog varede den ikke længe før jeg hørte lidt støj komme ude fra køkkenet.. Som om noget brasede derude..

Jeg satte mig op i sofaen igen og tøvede ikke med at rejse mig og gå imod køkkenet, da jeg var 100% sikker på, at det var Justin som var derude.. Og ganske rigtigt, så fandt jeg ham stående ovre ved komfuret foran noget der lignede en wokgryde som han stod og rørte rundt i.

Jeg gik roligt over imod ham og kiggede ned i gryden, hvor jeg så, hvad der lignede hakket oksekød, ligge råt nede i wokken og blive rørt rundt og brunet af Justin, som ikke skænkede mig et eneste blik.

’’Justin, hvad laver du?’’ Spurgte jeg ham lettere forbavset og kiggede spørgende på ham.

’’Mad til dig.. Jeg må jo forsøge nu hvor du ikke kan finde ud af det’’ Svarede han lettere køligt og holdte blikket nede i wokken.

’’Det behøver du altså ikke’’ Sagde jeg roligt og kærligt og strøg min hånd ned af ryggen på ham, så han vendte blikket imod mig og kiggede mig i øjnene.

’’Hvad nu hvis jeg havde lyst?’’ Spurgte han mig og løftede svagt det ene øjenbryn. Jeg sendte ham et roligt smil og trådte et skridt tættere på ham.

’’Du er så sød..’’ Sagde jeg stille og lagde begge mine arme om nakken på ham imens jeg stillede mig på tæer og i næste nu blidt placerede mine læber på hans.

Egentlig havde jeg forventet en form for gengældelse i kysset, men efter et par kys gik det op for mig, at Justin langt fra var særlig meget på, i det her kys. Det var fandme meget, meget lidt, at han overhovedet kyssede med og det føltes virkelig som om, at han mest bare havde lyst til at trække sig væk fra mig.

Jeg trak roligt læberne til mig og åbnede øjnene så vi fik øjenkontakt og så straks, at Justin kiggede lidt væk. Jeg mærkede et lille jag i maven, som fik mig til at slippe ham helt og stille mig ned på flad fod igen imens jeg tog et skridt tilbage.

’’Hvad?.. Kan vi nu heller ikke kysse hinanden mere?’’ Spurgte jeg ham virkelig såret og fik straks vendt hans blik over på mig igen.

’’Hvis jeg kysser dig, så får jeg bare lyst til mere.. Og efter det vi har lavet, så er det blevet endnu sværere for mig at stå imod’’ Svarede Justin lettere bestemt og kiggede seriøst på mig.

’’Så lad vær med at stå imod, Justin!’’ Sagde jeg ret frustreret og med en lettere hævet tone.

’’Jeg skader dig jo forhelved!. Jeg sætter blå mærker overalt på din krop!. Forstår du ikke, at det er fordi jeg ikke vil gøre dig ondt?!’’ Spurgte Justin bestemt og hævede selv tonen overfor mig. Dog ikke så meget, at det på nogen måder skræmte mig.

’’Så forvandl mig dog!. Så er problemet løst!’’ Småråbte jeg frustreret og bemærkede, at Justin blev stille i et par sekunder, hvor han slet ikke tog øjnene fra mig. Jeg valgte dog at tage øjnene fra ham og vende mig om og gå ud af køkkenet og tilbage ind i stuen.

’’Du lovede mig, at du ikke ville blive ved med at bede mig om det!’’ Lød det ret bestemt fra Justin som jeg tydeligt kunne høre gik hurtigt imod mig bagfra.

’’Og du lovede mig at forsøge, og selvom jeg siger, at det gik helt fantastisk, så tror du ikke en skid på mig!’’ Svarede jeg frustreret imens jeg fortsatte mine hurtige skridt hen imod gangen, så jeg kunne komme ned imod værelset, hvor jeg havde tænkt mig at gå ned.

Dog nåede jeg ikke så langt, da jeg i næste sekund gispede over, at Justin lynhurtigt kom ind foran mig og stillede sig op i åbningen ud til gangen.

’’Jeg kan se mærkerne på dig!.. Hvordan fanden i helved kan du se DET DER som noget godt?!’’ Spurgte Justin meget vrissende og pegede imod mine hofter som var lette at se pga den mavebluse jeg havde på og som virkelig ikke skjulte de håndaftryksmærker som var placeret på begge mine hofter.

’’Og så vælger du at tage sådan en bluse på, så jeg konstant kan blive mindet om hvad jeg har gjort ved dig!’’ Fortsatte Justin vredt og kiggede skarpt på mig.

’’..Og du vælger ikke at forvandle mig, fordi... Ja, hvorfor?!’’ Spurgte jeg vrissende og skarpt og kiggede afventende på ham.

’’Fordi jeg ikke har lyst til at løbe den risiko, og det har jeg forklaret dig!. Jeg kunne ende med at slå dig ihjel man!. Forstår du det, hva?!. Jeg har en kæmpe svaghed for dig, og det er dit blod, som jeg nærmest kan høre kalde på mig hele tiden!. Hvis jeg bare smagte en dråbe af det, så ville jeg tage det hele, okay!. Jeg løber kræftedeme ikke den risiko med dig, selvom du beder mig konstant om at slå dig ihjel!..’’ Råbte Justin vredt og gjorde mig ærlig talt en smule mundlam i få sekunder, hvor jeg valgte at reagere ved at krydse mine arme og vende blikket til siden imens jeg pressede mine læber sammen, som hvis jeg var ved at tage læbeskift på.

’’Er det virkelig det du vil?. Dø?.. Blive et omvandrende monster som hungre efter blod konstant og konstant er på pinebænken når der er mennesker i nærheden?.. Vil du virkelig det?.. Og udover det, så vil du simpelthen lade dig miste alt din varme, alle dine hjerteslag, din vejrtrækning og puls?.. Alt det som er noget af det som jeg allerbedst kan lide ved dig!’’ Vrissede Justin og tog et skridt tættere på mig imens jeg vendte blikket imod ham og straks fik en idé..

Jeg tog en dyb indånding ind og kiggede iskoldt på ham uden at puste luften ud igen.. Hvis noget af det, som han bedst kunne lide ved mig, var min vejrtrækning, så måtte det jo ændre hans syn på mig, hvis jeg pludselig stoppede med at trække vejret.. Jeg tvivlede virkelig på det, men jeg lod det komme an på en prøve.

’’Melina?’’ Spurgte Justin kort og bestemt.

’’Hvad er det du laver?!’’ Spurgte han videre vrissende og jeg ikke svarede, da jeg havde alt for travlt med at holde vejret.. I øvrigt var jeg sikker på, at han godt vidste hvad jeg lavede eftersom, at han havde så god en hørelse, at han kunne høre selv mit åndedrag..

’’Melina, forhelved, lad vær med det der!’’ Vrissede han bestemt og tog et skridt tættere på mig og tog fat i mine overarme og kiggede mig skarpt i øjnene. Hans greb kunne selvfølgelig mærkes, men det var på ingen måder slemt.. Det fik mig i hvert fald ikke til at trække vejret!.

’’MELINA!’’ Råbte Justin ind i hovedet på mig meget voldsomt imens han kort ruskede i mig, så min krop per automatisk slap mit vejr, så jeg igen begyndte at trække vejret igen imens jeg kiggede lidt væk fra ham.

’’Det der gør du fandme ikke igen, du gør ikke!’’ Vrissede Justin virkelig vredt, hvorefter han slap mig med et hårdt ryk og derefter gik forbi mig og hen imod køkkenet med meget vrede skridt. Jeg kiggede hurtigt efter ham og tøvede ikke med at følge efter ham.

’’Ændrede det virkelig noget imellem os, at jeg ikke trak vejret?.. Gjorde det, Justin?!. Nej, det ændrede ikke en skid, vel?!. Så den grund kan du bare ikke bruge overfor mig!. Det vil ikke ændre en skid imellem os, at jeg ikke trækker vejret, at mit hjerte ikke banker eller at jeg ikke har nogen varme i kroppen!. Det er en fucking undskyldning du kommer med, fordi du i virkeligheden bare ikke ønsker at være sammen med mig for evigt!’’ Sagde jeg frustreret efter ham og fik ham straks til at stoppe op og vende sig om imod mig.

’’Hvad sagde du?!’’ Vrissede han og kiggede skarpt på mig.

’’Det er jo derfor, Justin!. Du gik i seng med mig og fandt ud af, at det ikke var ligeså fantastisk som du troede det ville være, og det fik dig til at indse, at jeg på ingen måder er hende du vil dele resten af dit liv med, og det er derfor, at du ikke vil forvandle mig, så jeg kan blive ligesom dig!. Fordi du ikke ønsker at have mig på slæb resten af dit liv!’’ Vrissede jeg frustreret og vendte mig derefter igen om og forlod igen køkkenet i håb om, at han ville følge efter..

Det jeg sagde til ham, var selvfølgelig ikke sådan jeg så på alt det her. Det var noget jeg sagde for at få ham til at åbne op.. Det var ikke noget jeg troede var sandheden, men alligevel frygtede jeg lidt, at jeg havde ramt plet uden at være helt sikker på, at det var sådan det var. Tænk nu hvis det var sådan?. God, jeg ville føle mig så til grin og knust, at det halve kunne være nok!.

’’Så det er det der er galt, hva?!’’ Lød det vrissende bag mig, hvorefter jeg igen mærkede et vindpust, for derefter at se Justin stå lige foran mig og kigge meget seriøst på mig.

’’Kig mig i øjnene og sig til mig, at det der er en omgang fucking bullshit, og at du selvfølgelig ikke tror, at det er sådan!’’ Sagde Justin meget bestemt og fik mig til at dreje blikket til siden imens jeg tog en dyb indånding og krydsede mine arme.

Jeg gispede lidt efter få sekunder, da jeg mærkede Justins hånd gribe fat i min kæbe og dreje mit ansigt direkte imod hans, så vi straks fik øjenkontakt..

Oh shit!. Han ville læse mine tanker, og når han gjorde det, så ville han finde ud af, at..

’’Jeg vidste det!. Du tror, at det er fordi jeg ikke nød at være sammen med dig, at jeg ikke vil igen..’’ Sagde Justin nu mere roligt og slap langsomt min kæbe, så jeg straks vendte blikket ned i gulvet og straks mærkede hvordan sorgen overtog min krop.

’’Du vil ikke engang kysse mig..’’ Sagde jeg stille og lettere pivende uden at tage blikket op fra gulvet.

’’Melina, hør nu efter hvad jeg siger, istedet for at danne dine egne grunde inde i hovedet man..’’ Sukkede Justin opgivende og svang sine arme om nakken på mig og trak mig helt ind til ham, så mit ansigt ramte hans bryst og fik mig til at græde stille imens jeg svang armene om ham.

’’Hvis du tror, at jeg ikke nød det, så tager du fejl.. Det sex vi havde var det bedste sex jeg nogensinde har haft, men.. Selvfølgelig kunne jeg ikke nyde det 100% fordi jeg fokuserede så meget som muligt på ikke at skade dig.. Men det betyder ikke, at jeg slet ikke nød det.. Mærkerne på din krop beviser det jo..’’ Forklarede Justin helt roligt og kærligt og fik mig til at vende mit grædende blik op på ham, så vi fik øjenkontakt.

’’Du er det dejligste der findes for mig, baby.. Jeg går konstant og har lyst til mere af dig efter jeg mærkede dig.. Jeg kunne blive ved med at være sammen med dig indtil den dag jeg falder død om.. Men jeg vil ikke skade dig.. Jeg får det så dårligt, når jeg ser de mærker, og det er derfor jeg ikke ville kysse dig.. Fordi jeg ikke ville kunne stå imod, nu hvor jeg har mærket dig en gang.. Det ville være en umulig opgave for mig.. Jeg er et monster når jeg får sex, og hvis ikke jeg fokusere nok, så kunne det blive din død.. Og det vil jeg aldrig nogensinde kunne leve med..’’ Forklarede Justin videre uden overhovedet at blinke med øjnene eller flakke med blikket.

’’Hvorfor vil du så ikke forvandle mig?. Så behøvede du slet ikke at holde igen eller fokusere på at passe sådan på med mig?’’ Spurgte jeg ham stille og snøftede svagt.

’’Jeg har forklaret dig det, Melina.. Jeg orker ikke forklare det igen’’ Sagde Justin lettere opgivende og stille og fik mig til at nikke svagt imens jeg tog en dyb indånding og lagde min ene hånd om i nakken på ham.

’’Men jeg ved, at du kan styre dig.. Husk på, at jeg ville kunne skubbe dig væk, hvis det blev for meget for mig, og selvom jeg har mærker nu, så blev det slet ikke for meget, at jeg overvejede at skubbe dig væk.. For du var så dejlig, at den smerte som jeg tilsyneladende har fået, slet ikke har rørt mig.. Jeg lagde ikke engang mærke til det.. Det var først da jeg så mærkerne, at det gik op for mig, hvor voldsomt det har været’’ Sagde jeg stille og kærligt og med så meget overbevisning i stemmen, at Justin virkelig ikke kunne andet end at tro på mig.

’’Please, Justin.. Jeg kan ikke holde tanken ud om, at du aldrig kommer til at ville røre ved mig igen..’’ Småklynkede jeg og strammede grebet i hans nakke.

’’Kom nu..’’ Hviskede jeg klynkende og trak hans hoved længere ned imod mit, så vores læber strejfede hinanden..

’’Du ved jeg kan klare det.. Og du ved, at jeg kan skubbe dig væk, hvis det virkelig bliver for meget’’ Fortsatte jeg i håb om, at han ville give sig.. Og det virkede tydeligvis eftersom, at Justin tog sine arme væk fra mine skuldre og nakke og istedet tog fat rundt om livet på mig og trak mig helt ind til sig.

Jeg vippede mit ansigt lidt op, så vores læber igen strejfede hinanden, hvilket fik mig til at lukke øjnene lidt i og virkelig nyde det dejlige stød der gik igennem min krop, da Justin blidt placerede sine læber på mine.

Jeg låste straks mine arme fast om nakken på Justin og udviklede vores kys til et dejligt tungekys.. Dog stoppede Justin mig hurtigt, da han trak sine læber til sig og kiggede mig over skulderen.

’’2 sekunder..’’ Sagde han lettere tændt og forsvandt i det samme ud af mine arme, for derefter at stå foran mig igen 2 sekunder efter, hvor jeg kun lige havde nået at vende mig om, så jeg stod med fronten imod køkkenet.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg ham lettere undrende imens han gik helt tæt på mig og tog blidt fat om mine hofter.

’’Jeg skulle lige slukke for det der jeg havde gang i ude i køkkenet, så det ikke brænder på, imens vi..’’ Svarede Justin lettere brummende og ret tændt imens han stødte sin pande imod min og fik mig til at smile meget forelsket ved den sidste sætning.

’’Kom’’ Hviskede jeg og svang igen blidt mine arme om nakken på ham og mærkede i det samme, at han løftede mig fra gulvet, så jeg hurtigt svang benene om livet på ham og i næste nu mærkede en form for G-tryg, da Justin meget hurtigt løb med mig ned af gangen og ned på soveværelset, som jeg hurtigt bemærkede, at han også havde ryddet op i, så der ikke længere lå fjer alle vegne.. Det var nok sket imens jeg var i bad, men lige nu var jeg faktisk pisse ligeglad med fjer og hullede dyner, som var blevet skiftet ud med nye, som Justin sikkert havde taget inde fra et af de andre værelser.. Det var slet ikke vigtigt for mig lige nu!. På ingen måder!.. 

_____________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...