Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

228Likes
791Kommentarer
249138Visninger
AA

46. Opkaldet..

 

Location: Et ukendt sted i Canadas skove. Dato: Mandag d. 7. Marts 2016, Kl. 13.20.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

 

’’Har du det bedre, babe?’’ Spurgte Justin roligt imens han virkelig dejligt masserede mine skinneben og lege under det dejlige varme vand med massere af skum liggende ovenpå.

’’Lidt.. Jeg troede bare ikke, at man kunne blive udmattet, når man var vampyr..’’ Svarede jeg ham roligt imens jeg lå helt afslappet med hovedet hvilende op af enden af badekarret.

’’Sådan er det i starten. Din krop husker stadig lidt af det at være menneske. Du sover jo ikke, så det er helt normalt, at du bliver drænet for energi i starten, når du ikke får søvn.. Det er bare noget du skal vænne dig til og pludselig går det væk’’ Svarede Justin roligt og lænede sig frem imod mig og kyssede mit ene knæ blidt, så jeg sendte ham et udmattet og samtidig kærligt smil, hvilket han straks gengældte.

’’Det er nu alligevel underligt, at jeg ikke behøver sove.. Eller spise rigtigt..’’ Sagde jeg roligt og fik straks et roligt nik fra Justin.

’’Jeg ved det godt, babe, men du vænner dig til det med tiden.. Bare rolig, det bliver ikke ved med at være sådan’’ Svarede Justin helt roligt og fik mig til at nikke svagt og lukke øjnene i et kort øjeblik, før lyden af Justins mobil der igen ringede lød i mine ører og fik mig til at åbne øjnene og vende blikket hen imod døren og derefter hen på Justin som tydeligvis også hørte telefonen.

’’Den har ringet 5 gange nu i den halve time vi har ligget her, skat.. Burde du ikke tage den?’’ Spurgte jeg ham roligt og afslappet.

’’Narh.. Nu ligger jeg her med dig. Det kan sikkert også godt vente’’ Svarede Justin og rykkede mine ben til siden og kravlede op imod mig med et flirtende smil på læben, hvilket jeg gengældte med et charmerende og kærligt smil.

Han lænede sig ind over mig og placerede sine læber på mine, og selvfølgelig kyssede jeg med. Dog stoppede jeg kyssene lidt efter, da jeg igen hørte telefonen ringe efter et par sekunders pause.

’’Justin..’’ Sukkede jeg og kiggede kærligt på ham imens jeg holdte min hånd på hans ene skulder.

’’Årh, okay’’ Prustede han lettere irriteret og rykkede sig fra mig ved at rejse sig op og vise alt hvad han havde.. Og det var ikke småting skulle jeg hilse at sige.

’’Går du med op?’’ Spurgte han mig og kiggede ned på mig imens han viklede et håndklæde om livet.

’’Mm.. Giver du en hånd?’’ Spurgte jeg ham kærligt og rakte min hånd op imod ham. Han smilede sødt til mig med lidt lyd på og gik hen og tog fat i min arm og trak mig nemt og hurtigt op at stå i badet, hvor jeg hurtigt bemærkede, at han gav mig et kort og hurtigt elevatorblik og bed sig kort i underlæben.

’’Du nyder synet, hva?’’ Smilede jeg flirtende og meget forelsket til ham imens jeg viklede mine arme om nakken på ham og placerede mine læber på hans, hvilket han straks lod mig gøre imens han viklede armene om ryggen på mig og bar mig op af badekarret, så jeg kom ud til ham på gulvet og havde overkroppen trykket helt ind til hans.

’’Mmh.. Du er dejlig’’ Komplimenterede jeg ham i vores kys, som jeg kort efter trak mig fra, så jeg kunne sende ham mit meget forelskede smil.

’’Du er dejlig’’ Svarede Justin tilbage og gav mig et sidste kys, hvorefter han satte mig ned på gulvet og slap mig blidt. Han trådte et par skridt tilbage og tog det hvide håndklæde som jeg havde taget frem til mig selv, og rakte mig det kort efter med et forelsket smil på hans læber.

’’Tak’’ Smilede jeg sødt og tog imod håndklædet og foldede det ud og viklede det om mig, hvorefter jeg fulgte efter Justin ud af badeværelset og ind i stuen, hvor Justin gik hen og tog sin mobil på sofabordet.

’’Det er min far der har ringet’’ Sagde han kort og trykkede derefter på skærmen og satte røret op til øret. Jeg selv satte mig ned i sofaen imens jeg holdte fast om håndklædet, så det ikke skulle falde ned.

’’Far?. Du har ringet?.... Hva?.. Ingen grund til hvad siger du?!.. Det mener du ikke?!... Shit.. Okay, tak far, vi snakkes.. Hey..’’

Alene det at se Justins udtryk, så kunne jeg allerede regne ud, at der var noget galt, og jeg tøvede ikke med at spørge ind.

’’Hvad sker der, Justin?’’ Spurgte jeg hurtigt og rejste mig op fra sofaen igen og gik hen til ham.

’’Hørte du det ikke?’’ Spurgte han mig og kiggede spørgende på mig.

’’Øhm, nej.. Du havde den ikke på højtaler’’ Svarede jeg lettere undrende og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Du har en vanvittig god hørelse, Melina.. Du ville kunne have hørt hvad han sagde, hvis du havde fokuseret’’ Svarede Justin og mindede mig hurtigt om den gode hørelse der fulgte med det at være vampyr.. Ja, det var klart noget jeg skulle vænne mig til. Ja, jeg havde været magiker, men det her var bare ikke helt det samme.. Selvom visse evner også krævede fokus, men fuck nu det.

’’Justin, hvad sagde han?’’ Spurgte jeg for at komme videre og kiggede spørgende på ham.

’’Du ved jo godt, at min far havde besluttet at holde lidt øje med din familie her i sidste uge fordi, at de havde været meget stille, ikke?’’ Startede Justin og kiggede spørgende på mig.

’’Jo, det fortalte du mig i sidste uge, hvor han ringede til dig’’ Svarede jeg kort og fik Justin til at nikke.

’’Din familie har planlagt hævn nu.. Min familie har hele tiden stået på vagt ude foran dit hus, men din familie har åbenbart været smartere end min familie troede. Det er først nu, at de har hørt, at din familie vil opsøge min familie idag for at få hævn.. De tror du er død.. De tror jeg har slået dig ihjel.. De kommer for at slå hele min familie ihjel fordi de er så overbevist om, at vi har lokket dig i et baghold’’ Forklarede Justin og gjorde mig temmelig mundlam.

’’Det er løgn..’’ Mumlede jeg bare med opspilede øjne, som jeg på intet tidspunkt tog fra Justin.

’’Spørgsmålet er bare, hvordan de har kunne planlægge det, når min familie altid har stået på vagt ude foran jeres hus’’ Sagde Justin kort og kiggede spørgende på mig.

’’Magikerhulen..’’ Svarede jeg kort.

’’Magikerhulen?’’ Spurgte Justin og kiggede spørgende på mig.

’’Ja, de har siddet nede i hulen og planlagt det.. Den er isoleret, så ingen vampyrer kan høre hvad der forgår dernede, men så har de åbenbart snakket om det idag, da de kom ud derfra, hvilket har gjort at din familie har gjort det’’ Forklarede jeg ham meget kort og hurtigt. Han fangede den hurtigt og så ret forstående ud, da han nikkede til mig.

Jeg vendte mig hurtigt om og løb så hurtigt jeg kunne ind i walk in closettet, hvor jeg fandt noget tøj som jeg ville have på.

’’Hvad laver du?’’ Lød det kort efter fra Justin som tydeligvis var fulgt efter mig.

’’Jeg tager tøj på og pakker’’ Sagde jeg meget beslutsomt imens jeg fandt et sort sæt undertøj frem og tog det på.

’’Hey.. Stop lige. Min far sagde til mig, at vi ikke skulle gøre noget.. Vi skulle bare blive her’’ Sagde Justin imens han gik hen til mig.

’’Justin, det her er min kamp, okay?.. Hvis min familie vil slå din familie ihjel fordi de tror, at jeg er død, så skal jeg være der for at vise dem noget andet.. Din familie skal ikke kæmpe min kamp.. I har allerede gjort rigeligt for mig.. Jeg kan ikke bede jer om at kæmpe min kamp og gå i døden for mig også.. Det nægter jeg simpelthen’’ Sagde jeg kort og enkelt, så Justin stod tilbage og ikke vidste hvad han skulle sige.

’’Find noget tøj at tage på.. Så pakker jeg vores ting imens og bære dem ud i bilen’’ Sagde jeg kort til ham imens jeg tog en sort heldragt med lynlås frem og tog den på udenpå mit sorte undertøj, hvorefter jeg fandt et par sorte Nike sko, som jeg tog på fødderne som jeg også havde klædt med sorte strømper.

 

 

~

Location: Et ukendt sted i Canadas skove. Dato: Mandag d. 7. Marts 2016, Kl. 14.10.

 

’’Melina, er du sikker på, at..’’

’’Ja, Justin!. Jeg er helt sikker.. Kør!’’ Sagde jeg lettere bestemt, da jeg følte, at vi ikke have noget tid at spilde her. Det kunne være et spørgsmål om minutter før min familie tog over til Justins familie, og vi havde 5 timers kørsel hjem.. Desværre kunne det ikke betale sig at løbe hjem, da det ville tage nogenlunde ligeså lang tid, hvilket Justin havde forklaret mig imens han hurtigt havde taget tøj på og jeg havde pakket vores ting ned og derefter sammen med Justin havde fået dem båret herud i bilen.

Det var tydeligt at Justin ikke gjorde som jeg sagde og begyndte at køre. Han sad bare der og kiggede afventende på mig, hvilket fik mig til at sukke opgivende og vende blikket imod ham.

’’Det er nød til at stoppe, Justin.. Vi må få en afslutning på det her, og det får vi ikke ved at gemme os væk.. Jeg vil gerne være fri for den familie.. Jeg vil kunne være sammen med dig uden at vi skal gemme os resten af livet.. Forstår du det?’’ Spurgte jeg ham og kiggede lettere opgivende og trist på ham imens jeg blidt tog fat i hans ene hånd som hvilede på gearstangen.

’’Du har vel ikke tænkt dig at slå dem ihjel, vel?’’ Spurgte Justin og rynkede kraftigt panden.

’’Nej, selvfølgelig ikke.. De skal bare forstå, at jeg har fået et nyt liv, og at denne her krig er nød til at stoppe nu..’’ Forklarede jeg roligt.

’’Og det tror du at din far vil forstå?’’ Spurgte han mig og kiggede spørgende på mig.

’’Det ved jeg ikke, men det stopper i hvert fald ikke ved at vi sidder her og spilder tiden.. Så start nu den bil og kør.. Ellers løber jeg sku hjem’’ Sagde jeg roligt uden at bryde øjenkontakten med ham.

Han kiggede i lidt tid bare på mig, men nikkede så og satte sig ordentligt i hans sæde og startede bilen imens han igen vente blikket hen på mig.

’’Jeg gør det her for dig.. Du skal ikke derhen uden mig’’ Sagde han lettere bestemt og gav mig hurtigt en brusende fornemmelse i kroppen.

’’Jeg elsker dig!’’ Hviskede jeg og trak hans hånd op til min mund og kyssede den blidt.

’’Jeg elsker også dig, baby’’ Svarede Justin, hvorefter jeg lod ham trække sin hånd til sig, så han kunne sætte i gear og køre afsted.. Tilbage til Stratford!. 

_____________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...