Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

228Likes
791Kommentarer
249138Visninger
AA

9. I Need Answers..

 

Location: Et Ukendt Sted, Stratford, Canada. Dato: Torsdag d. 4. Februar 2016, Kl. 00.07.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

’’Lad mig være, Jay!’’ Skreg jeg hysterisk og vred mig under ham i håb om, at han ville hoppe af mig.. Men desværre skete det ikke.

’’Hvem fuck tror du egentlig, at du er, hva?!.. Vis mig noget fucking respekt man!. Ellers kommer du kræftedeme galt afs..’’ Mere nåede Jay ikke at true mig før lyden af hjulspind og en høj og brummende motor lød i gaden..

Jay kiggede hurtigt til siden og jeg fulgte uden tøven hans blik og gispede højt og spændte i alle muskler imens jeg trak mine hænder hurtigt ud af hans greb og tog dem op til hovedet og gemte mit ansigt som jeg vendte den modsatte vej, da en sølvgrå bil driftede kort tæt ved os, så den hvinede utrolig højt, hvilket skar mig voldsomt i ørerne og fik mig til at knibe øjnene sammen og tænke, at jeg om lidt ville se sort, når bilen ramte os.

Jeg åbnede øjnene op, da jeg hørte, at hvinende holdte op og en svag motorlyd kunne høres.. What?.. Nåede føreren at stoppe?..

Jeg hørte lyden af en bildør der blev åbnet og fjernede hurtigt hænderne fra ansigtet og kiggede tilbage imod bilen, hvor jeg fik noget af et chok over at se Justin komme spænende over til Jay og jeg, hvor han uden at man nåede at reagere, gav Jay et trykspark på hans arm, så han fløj af mig og ømmede sig lidt, da han ramte jorden ca. en meter fra mig.

Jeg kiggede hurtigt op på Justin, som i det samme bukkede sig ned til mig og tog fat i min arm udenpå min jakke og trak mig op at stå på no time, som om, at jeg for ham vejede det samme som en fjer..

Jeg gispede lettere mundlamt, da jeg kom på benene og Justin igen slap min arm, hvilket gjorde, at jeg kiggede mundlamt og chokeret op på ham og hurtigt fik øjenkontakt med ham og hans helt mørkebrune øjne.

’’Ind med dig!’’ Sagde Justin bestemt og ophidset, men dog med en lav tone, og hintede kort med hovedet over imod hans bil.

Jeg kiggede lettere skræmt på ham imens jeg sank en klump i halsen og derefter fortsatte mine hurtige og bange vejrtrækninger uden at røre mig ud af flækken.. Jeg kendte jo slet ikke Justin.. Det eneste jeg vidste var, at han hed Justin, gik på min skole og hele dagen igår havde siddet og overbegloet mig hver eneste gang han havde muligheden.. Men der var noget i mig der sagde, at jeg var meget mere i sikkerhed inde i Justins bil, end herude ved Jay og hans venner.

Jeg stoppede hurtigt vores øjenkontakt og løb udenom Justin og hen til passagersædet i hans bil, hvor jeg åbnede døren og hurtigt satte mig ind og kiggede ud igennem forruden, hvor jeg så Jay rejse sig fra jorden og gå imod Justin som stod helt stille med ryggen til mig og med blikket imod drengene.

Min første tanke var, at Jay ville gå amok på Justin over det spark Justin gav ham.. Men der tog jeg fejl.. Jay stoppede hurtigt op efter at have taget et par skridt imod Justin, som stadig bare stod helt stille.

Jeg spilede øjnene lidt op, da Jay vendte blikket over på sine venner og derefter hurtigt gik over til dem og sagde noget, så de begyndte at bakke tilbage.

Justin vendte sig kort efter om imod bilen og gik hen til hans bildør, som han åbnede hurtigt op, hvorefter han satte sig ind ved siden af mig og smækkede døren igen.

Han trykkede på speederen, så bilen kørte frem imod Jay og hans venner, som hurtigt løb tilbage men snublede over hinanden, så de alle 3 faldt som dominobrikker til jorden imens Justin stoppede med at køre truende frem imod dem og istedet satte i bakgear og hurtigt kørte tilbage, hvor han kom fra.

Jeg gispede lidt, da han pludselig skiftede gear og gjorde et eller andet, så bilen, helt uden at stoppe, vendte rundt, hvorefter han igen satte i gear og kørte nu fremad istedet for baglæns.

Han drejede skarpt om et hjørne nede for enden af vejen og jeg kunne hurtigt længere fremme se hovedvejen, som han fyren ved skaterhallen havde fortalt om.. Eller, jeg gik i hvert fald ud fra, at det var den vej..

Justin gassede op, så vi drønede ned af den smalle vej som mest af alt lignede en baggård, da der stod skraldespande langs med næsten hele den ene mur. Jeg holdte vejret lidt og kneb øjnene lidt sammen, da han kørte direkte ud på den store vej, uden at stoppe op og kigge sig for, og drejede igen skarpt om hjørnet, så der lød en lang dytten bag os, hvilket det bare virkede som om, at Justin ignorerede.

Justin sank farten lidt igen eftersom, at bilen foran kørte en hel del langsommere end Justin, og det fik mig til at tage en dyb og lettet indånding.. Ikke, at jeg havde noget imod fart som sådan.. Det var bare.. Jeg vidste ikke hvordan Justin kørte bil normalt, og når jeg ikke vidste hvordan folk var bag et ret, så blev jeg utrolig utryg ved at køre med dem..

’’Jeg burde kræftedeme køre tilbage og flå skallen af dem man!’’ Brummede Justin rasende imens han holdte sit vrede blik på vejen og fik mig til at vende blikket imod ham uden at sige noget..

’’Hvad fanden i helved laver du også helt herude man!’’ Brummede han videre uden at kigge på mig.

’’Jeg..’’ Startede jeg stille, men rømmede mig kort for at få min stemme til at virke ordentligt.

’’Jeg var på vej hjem..’’ Svarede jeg ham helt roligt og holdte mit blik på ham.

’’Du bor i den stik modsatte ende af byen!’’ Svarede Justin hurtigt og vrissende uden at sende mig et eneste blik.

Jeg rynkede panden lidt og kiggede småundrende på ham.

’’Hvor ved du fra hvor jeg bor?’’ Spurgte jeg ham undrende.

Ja, jeg prøvede at fiske det ud af ham og få ham selv til at sige det.. Jeg havde på ingen måder glemt igår, hvor jeg så ham stå nede ved skoven i min baghave med blikket op imod mit værelse.. Ja, jeg var næsten sikker på, at han virkelig havde stået der og at det ikke kun var indbildning, og efter hans lille bemærkning nu, så gjorde det mig bare endnu mere sikker.. Men selvfølgelig havde jeg ikke lyst til at påstå det overfor ham.. Det ville sku være lidt pinligt, hvis han benægtede det og havde en helt anden og meget mere almindelig forklaring på hvordan han vidste hvor jeg boede..

’’Næste gang kører du fandme med dine venner hjem!. Og så stoler du ikke på en fremmed gut!’’ Vrissede Justin hårdt uden at svare på mit spørgsmål.

’’Nå, så du mener dig selv?’’ Spurgte jeg lettere flabet og bemærkede hurtigt, at Justin vendte sit blik imod mig og kiggede køligt på mig uden at sige noget i meget lang tid eller tage blikket fra mig.. Og det gav mig sku en klump i halsen eftersom, at vi sad i en bil som han styrede!..

’’Er du klar over hvad der ville have været sket, hvis jeg ikke var kommet, Melina?..’’ Spurgte han mig lidt mindre vredt, men stadig utrolig anspændt.

’’Hvor kender du mit navn fra?’’ Spurgte jeg småundrende og rynkede panden lidt imens Justin igen kiggede imod vejen og tog en dyb indånding og bremsede bilen, da der blev rødt i et lyskryds.

’’Har du fået noget at spise?’’ Spurgte han mig mere roligt og kiggede spørgende på mig. God, hvorfor var det lige, at han ikke svarede på et eneste af mine spørgsmål?.. For tro mig!. Jeg kunne virkelig godt bruge nogen svar eftersom, at mit hoved var fyldt med spørgsmål til ham.. Men dem skulle jeg nok få svar på.. Før eller siden.. Måske havde jeg allerede chancen nu?.

’’Nej’’ Valgte jeg at svare og kiggede afventende på ham.

’’Okay.. Jeg kender en restaurant, hvor du kan få noget at spise.. Hvis du vil?’’ Svarede Justin og kiggede spørgende på mig.

Jeg bed mig lidt i læben og bemærkede hurtigt, at Justin tog endnu en dyb indånding.. Dog uden at puste ud.. Jeg kiggede lidt på ham, men valgte så at nikke til ham.. Det her var helt sikkert min chance for at få svar på nogen af mine mange spørgsmål!.

~

Location: Down The Street, Stratford, Canada. Dato: Torsdag d. 4. Februar 2016, Kl. 00.48.

 

’’Okay.. En kyllingeburger med pomfritter, værsgo’’ Lød det fra servitricen på denne her lille, men ret så hyggelige bar/restaurant, hvor der stort set ikke var andre mennesker end Justin og jeg.. Og så personalet selvfølgelig.

’’Tak’’ Sagde jeg kort imens hun satte tallerken med min mad foran mig og derefter rettede blikket imod Justin, som bare sad og kiggede på mig.

’’Er du sikker på, at du ikke vil have noget at spise?’’ Spurgte hun Justin som kort vendte blikket op på hende.

’’Nej tak’’ Svarede Justin roligt og kiggede tilbage på mig igen imens jeg tog en lille pomfrit og spiste den.

’’Du siger bare til..’’ Sagde kvinden venligt imens hun vendte sig om og roligt gik væk fra vores bord igen og efterlod Justin og jeg i stilhed. Dog brød jeg kort efter stilheden, da den var utrolig dræbende.

’’Skal du slet ikke have noget at spise?’’ Spurgte jeg ham roligt imens jeg tog mit glas med vand og tog en tår af det.

’’Nej, jeg... Jeg spiser ikke sådan noget der’’ Svarede Justin roligt og kiggede mig i øjnene med hans mørkebrune og varme øjne.

’’Du kender da stedet’’ Svarede jeg roligt og en smule flabet imens jeg satte mit vand tilbage på bordet og Justin forholdte sig tavs, hvilket fik mig til at tage en dyb indånding ind og tage hul på bylden.

’’Hør.. Du er nød til at give mig nogen svar’’ Sagde jeg helt roligt og kiggede ham i øjnene.

’’Mm.. Jeg spiser ikke sådan noget mad, fordi..’’

’’Det er ikke det jeg mener, Justin..’’ Afbrød jeg ham roligt.

’’Nå.. Hvad så?’’ Spurgte han mig lettere køligt og lænede sig tilbage i sin stol.

’’Hvordan vidste du, at jeg var derude?’’ Spurgte jeg ham og kiggede ham i øjnene.

’’Det gjorde jeg heller ikke’’ Svarede han lidt for hurtigt og ret anspændt.. Som om, at han bare ville benægte alt hvad jeg ville have svar på.. Ja, den metode kendte jeg godt, hvis man skulle holde noget skjult.. Tro mig, jeg havde selv brugt den mange gange, så han var lidt for nem at lurer lige nu.. Og alt for dårlig til at lyve!.

Jeg tog en dyb indånding imens jeg rystede lidt på hovedet af ham og rejste mig opgivende op..

’’Hv.. Nej.. Du må ikke gå’’ Sagde Justin hurtigt, da jeg rejste mig. Dog stoppede jeg mig selv og kiggede ned på ham og så hans lettere pleasende blik, som nærmest tikkede mig om at sætte mig igen.

Han pustede svagt ud og vendte blikket lidt væk.. Som om, at han flovede sig lidt?.. Jeg satte mig roligt ned igen og tog en dyb indånding.

’’Forfølger du mig?’’ Spurgte jeg ham ligeud og kiggede roligt og afventende på ham.

’’Det var dig, ikke?.. Du stod i min baghave igår og kiggede op på mit værelse, men forsvandt, da jeg opdagede dig..’’ Sagde jeg videre, da Justin virkede som om, at han havde svært ved at sige noget.. Derfor hjalp jeg ham lidt.. Hjalp ham ved at sige, at jeg godt vidste, at han forfulgte mig og holdte øje med mig..

’’Prøv og hør.. Jeg..’’ Startede Justin, men stoppede sig selv igen ved at tage en dyb indånding og læne sig helt frem til bordet, hvor han krydsede sine arme og hvilede dem på bordet imens vi fik en dyb øjenkontakt, som jeg havde virkelig svært ved at give slip på igen.. Som om.. Som om, at hans blik dragede mig og bare sugede mine øjne til sig..

’’Jeg har en ufattelig stor trang til at beskytte dig..’’ Sagde Justin stille uden at blinke og flakke med blikket.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke blev lidt smigret over det han sagde og fik et ordentligt sug i maven, men jeg valgte ikke at vise det, eftersom, at det kunne gøre, at han følte, at han ikke behøvede at give mig flere svar på noget af alt det jeg ville vide.. Han kunne jo bare bruge noget af alt den ufattelige og uimodståelige charme som lå i ham.. Nej, den gik sku ikke..

’’Så du forfølger mig altså?’’ Spurgte jeg ham videre og kiggede afventende på ham.

’’Jeg.. Det.. Altså, du kan ikke..’’ Småstammede Justin og virkede som en der ikke vidste hvordan han skulle forklare det.. Måske man skulle hjælpe ham lidt?.

’’Justin, kom nu.. Fortæl mig det.. Når jeg ikke har nogen svar på, hvorfor du sidder og overbeglor mig hele dagen på min første dag i skolen, hvorfor du står nede i min baghave ved skoven og kigger op på mig og forsvinder når jeg ser dig, og hvorfor du var der lige før, da Jay kom, så føler jeg det faktisk langt mere creepy end jeg ville hvis du bare fortalte mig det’’ Sagde jeg helt roligt og havde faktisk et argument mere i ærmet for at høre sandheden.. Det var dog ikke noget jeg ønskede at bringe på banen eftersom, at jeg var ret sikker på, at min drøm i nat stadig var der lidt selvom jeg vågnede af den.. Ja, jeg kunne jo ikke sidde og spørge ham om hvorfor han var på mit værelse i nat, hvis det bare var mere af min drøm.. Så ville han vide, at jeg havde ligget og drømt om ham, og det vidste jeg ikke lige hvordan han ville tage, eller om han ville bræge ud til hele skolen, at jeg lå og drømte våde drømme om ham!. Nej, den del holdte jeg bare for mig selv..

’’Så det du siger er, at du hellere vil høre mig indrømme, at jeg holder øje med dig og forfølger dig, end at du ville kunne gå og tro på, at det bare var noget du bildte dig ind?’’ Spurgte Justin småundrende og kiggede spørgende på mig.

Jeg sank en lille klump i halsen uden at tage blikket fra hans øjne og nikkede derefter meget svagt til ham.

’’Jaer.. Faktisk så.. Så ville jeg være meget mere tryg af at vide, at du holdte øje med mig, og.. Beskyttede mig, som du selv siger det’’ Svarede jeg meget stille med et lille svagt smil og måske en lille smule flirtende uden at tage blikket fra hans øjne.

Jeg fornemmede hurtigt et meget lille svagt træk i Justins mundviger. Dog skjulte han det hurtigt ved at fugte sine læber og derefter tage en dyb indånding.

’’Lige siden jeg så dig på skolen igår og hørte hvad i snakkede om i kantinen, så har jeg haft den følelse.. Og det blev kun værre da Jay kom hen til dig..’’ Startede Justin.

’’Hørte du hvad vi snakkede om?.. Hvordan kunne du det?.. Jeg mener, der var larm, og du sad et par borde væk?’’ Spurgte jeg uforstående og kiggede spørgende på ham.

’’Jeg har en meget god hørelse’’ Svarede Justin kort uden at trække en eneste mine i ansigtet.

’’Så det var derfra du kendte mit navn?. Fordi du hørte mig præsentere mig for de andre igår?’’ Spurgte jeg ham og fik et svagt nik fra ham.

’’Jeg ved også, at de andre fortalte dig hvem jeg var, fordi du opdagede, at jeg kiggede på dig’’ Svarede Justin og fik mig til at kigge lidt ned imens jeg bed mig i læben.

’’Gjorde det noget, at jeg spurgte dem om hvem du var?’’ Spurgte jeg ham stille og kiggede op på ham igen og bemærkede, at han rystede svagt på hovedet, hvilket fik mig til at nikke bekræftende.

’’Men du stod i min baghave igår og forsvandt, da du så, at jeg så dig?’’ Sagde jeg spørgende for at komme tilbage på sporet, så jeg kunne få de sidste svar jeg manglede.

’’Jaer.. Jeg havde ikke regnet med, at du ville se mig.. Men jeg ville bare tjekke om du var okay’’ Svarede Justin stille uden at tage blikket fra mig, og gjorde det ret svært for mig ikke at få et ordentligt sug i maven over hans ord.

’’Hvordan fandt du frem til hvor jeg boede?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede spørgende på ham.

’’Jeg.. Du ved.. Der på skolen, hvor du var på vej over til mig, og jeg kørte?..’’ Startede Justin og fik mig til at nikke svagt, da jeg sagtens kunne huske det.

’’Jeg så, at du blev hentet af en bil, da jeg ikke kørte helt væk, og så fulgte jeg efter dig hjem, og senere, da... Da jeg var ude at gå i skoven, så smuttede jeg lige forbi og så dig inde på dit værelse, og så så du mig, og så.. Ja.. Jeg ville ikke gøre dig bange, så jeg skyndte mig at gemme mig’’ Svarede Justin roligt og fik mig til at nikke forstående.

’’Men.. Der på skolen?.. Hvorfor kørte du, når du kunne se, at jeg gerne ville snakke med dig?’’ Spurgte jeg ham og kiggede afventende på ham.

 ’’Det.. Jeg.. Det ved jeg faktisk ikke.. Der var bare noget i mig der sagde, at jeg skulle køre, og så gjorde jeg det.. I’m sorry’’ Svarede Justin roligt og fik mig til at tage en dyb indånding og nikke svagt imens jeg kiggede ned på bordet et kort øjeblik, hvor jeg så min mad.. Ja, jeg burde vel egentlig spise, men lige nu følte jeg, at det var mere vigtigt at få nogen svar..

’’Og hvad så med idag?’’ Spurgte jeg ham videre og kiggede spørgende op på ham.

’’Jaer.. Min familie fortalte mig, at de havde set Jay være lidt efter dig i skolen, og at de bagefter havde hørt, at han brokkede sig højlydt over dig og havde sagt alt muligt om dig, så jeg tog ingen chancer’’ Svarede Justin og virkede til at blive ret anspændt ved snakken om Jay.

’’Hvad sagde han om mig?’’ Spurgte jeg efter en kort stilhed og kiggede roligt og spørgende på Justin, som sukkede tungt og kort lukkede øjnene.

’’Hør.. Jay er.. Magtsyg.. Han elsker at folk er bange for ham, og nu hvor du har lagt dig ud med ham, så vil han gøre alt for at få dig til at knække, så du får respekt for ham og bliver bange for ham.. Melina, du aner ikke hvad han vil gøre ved dig for at opnå din frygt!..’’ Sagde Justin lavt og anspændt imens han kiggede mig bestemt i øjnene og fik mig til at synke en klump i halsen.

’’Hvis jeg ikke var kommet, så kunne han havde gjort alt det han ville med dig.. Der kommer aldrig nogen i den del af byen fordi fabrikkerne er lukket ned.. Og ham der fortalte dig vejen igennem parken og hen til fabrikkerne.. Det er en Jay kender helt privat, og det ved jeg fordi jeg så dem tale sammen ude foran skaterhallen, hvor du var inde med dine venner.. Jay har gået og holdt øje med dig hele dagen uden, at du var klar over det, og hans plan var at lade ham vennen følge efter dig indtil du var alene på et tidspunkt i skaterhallen, så han kunne charmere sig ind på dig og få dig med ham.. De havde forventet, at du var fuld og derved et lettere offer. Men du var ikke fuld, men til gengæld gjorde du det meget lettere for dem ved ikke at tage med dine venner hjem..’’ Forklarede Justin og gav mig et ubehageligt sug i maven.. Og samtidig en meget stor taknemmelighed for at Justin dukkede op og havde gået og holdt øje med mig!. Ja, hvor mærkeligt det så end lød, så begyndte jeg at synes meget godt om hans overvågning af mig..

’’Tak..’’ Sagde jeg stille og greb blidt hans hånd på bordet, men gispede hurtigt da jeg mærkede, at hans hånd var iskold. Dog slap jeg ikke hans hånd eftersom, at jeg bemærkede, at Justins anspændte udtryk i ansigtet blev blødt ret meget op, da jeg tog hans bløde, men iskold hånd.

’’God, du er jo iskold..’’ Sagde jeg stille og forstod ikke helt hvordan han kunne fryse sådan, når der var så varmt herinde.. Jeg tog min anden hånd og pakkede hans kolde ånd ind i mine varme hænder, så jeg kunne dele min varme med ham, så han ikke frøs så meget.

’’Og du er dejlig varm..’’ Mumlede Justin stille og holdte sit blik nede på vores hænder imens jeg holdte mit blik oppe på ham.

’’Skal jeg spørge om de vil tænde noget mere for varmen?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham. Justin rystede lidt på hovedet.

’’Det hjælper ikke..’’ Svarede Justin skælvende uden at kigge op på mig.

’’Hvorfor ikke?’’ Spurgte jeg roligt og drejede hovedet lidt til siden i håb om, at jeg ville kunne fange Justins opmærksomhed på den måde og få ham til at kigge op på mig.

’’Det..’’ Sagde Justin kort og tog en dyb indånding.

’’Jeg kan ikke forklare det..’’ Mumlede han uden at kigge op på mig.

’’Er det en sygdom eller?’’ Spurgte jeg ind og så afventende på ham.

’’Hmm?.. Ja, det kan man vidst godt sige.. Det ligger i hvert fald til familien’’ Svarede Justin og kiggede langsomt op på mig ved hans sidste sætning, og fik mig til at gispe svagt ved synet af hans øjne som havde forandret sig fra mørkebrune til helt blodrøde øjne..

’’Justin... Di.. Dine øjne’’ Sagde jeg hviskende og lettere skræmt, da de røde øjne der kiggede køligt på mig var virkelig uhyggelige at se på.. Samtidig kunne jeg heller ikke tage blikket fra hans øjne.. Jeg stivnede nærmest.

Justin sank en klump i halsen og trak kort efter hans hånd ud af mine hænder, hvorefter han hurtigt rejste sig og stak hånden ned i hans ene lomme..

’’Her.. Penge for maden, og mine bilnøgler.. Kør hjem når du har spist og læg nøglen under venstre fordæk!’’ Sagde Justin uroligt og ret anspændt, før han vendte sig om og med meget hurtige skridt stak afsted imod udgangen.

’’Justin, vent..’’ Kaldte jeg kort efter ham og rejste mig hurtigt op imens jeg greb hans bilnøgler og tog min jakke og lod pengene ligge på bordet.

Jeg løb hurtigt efter ham ud af restauranten og kiggede hurtigt rundt efter ham.. Men han var allerede væk.. Som sunket i jorden på den ellers så øde gade, hvor der holdte biler ned igennem gaden, og hvor Justins bil holdte lige foran indgangen.

Jeg tog en dyb indånding og pustede opgivende ud imens jeg vendte blikket ned på min hånd som jeg tog frem foran mig, så jeg kunne se Justins bilnøgle.. Måske skulle jeg bare gøre som han sagde?.. Bare tage hjem uden flere spørgsmål?..

Men én ting var sikkert.. Han var anderledes!. Anderledes på en måde som både gjorde mig nysgerrig og en smule bange.. Og samtidig også tryg... En masse følelser og fornemmelser fik jeg over ham, og trods de angst-provokerende følelser, så var jeg ikke i tvivl.. Jeg kunne godt lide det.. Jeg kunne godt lide ham!.

___________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...