Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

228Likes
791Kommentarer
249614Visninger
AA

12. Hvad Laver Du?..

 

Location: Familien Lewis’ Hus, Stratford, Canada. Dato: Mandag d. 8. Februar 2016, Kl. 12.22.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

’’Melina, hør nu her.. Jeg er slet ikke sikker på, at det her er det rigtige at gøre.. Hvad nu hvis det går galt?.. Hvad nu hvis du kommer til at vide noget, som du slet ikke vil vide?.. Hvad nu hvis..’’

’’Tippy’’ Afbrød jeg ham hurtigt og stoppede op på trappen som jeg gik fast besluttet ned af efter at have været oppe og ligge min jakke, taske og sko, og med Tippy småflyvende og hoppede ned bag mig. Jeg vendte mig om imod ham og kiggede bestemt lige frem på ham eftersom, at han stod på et trappetrin længere oppe, så vi kom i øjenhøjde med hinanden.

’’Lad vær med at tro, at du kan ændre min beslutning med alle de der hvad nu hvis’er der.. For det kan du ikke’’ Sagde jeg ret seriøst, men alligevel roligt, og vendte mig derefter om igen og fortsatte ned af trapperne som jeg begyndte at småløbe ned af for at komme hurtigere nedenunder.

’’Hvad tror du ikke, at din far siger, hvis han finder ud af, at du har brugt magi igen?.. Og taget hjem midt i skoletiden?’’ Spurgte Tippy videre bag mig imens han tydeligvis fulgte efter mig, hvilket var nemt at høre, da hans fjer larmede en smule ned af trapperne, når han hoppede ned eller baskede lidt med vingerne.

’’Han siger ikke noget, for han kommer ikke til at finde ud af det’’ Svarede jeg fast besluttet uden at stoppe op på trapperne, som jeg fortsatte ned af hele vejen ned til kælderen.

Ja, det var rigtigt nok.. Jeg var skredet hjem fra skolen efter, at Justin havde efterladt mig i det der depotrum alene, hvor jeg havde stået og smågrædt lidt over den ubehagelige følelse som alle de ting Justin sagde til mig, gav mig. Dog var det ikke så meget derfor, at jeg var skredet hjem.. Jeg havde bare ikke lyst til at være der og så havde jeg fået en hurtig tanke, som jeg begyndte at gruble ret meget over og ikke længe efter, besluttede mig for at gøre!. Jeg ville gerne kunne finde ud af Justin, og det her var min eneste mulighed.. De der humørsvingninger han havde kunne jeg virkelig ikke holde ud.. Jeg måtte have klar besked!.

Jeg var gået hele vejen hjem uden at sige et ord til nogen. Ja, Nicky arbejdede jo på min skole, så hvis jeg sagde noget til lærerne eller hvis de så mig forlade skolen, så ville Nicky helt sikkert være efter mig.. Og hvis jeg skulle gøre det her, så krævede det, at jeg var alene hjemme, hvilket jeg var nu eftersom, at Nicky, min far og Tyler var på arbejde..

’’Melina, tænk dig nu om, ikke’’ Sagde Tippy lettere desperat bag mig.

’’Det har jeg gjort!’’ Sagde jeg bestemt og opgivende over, at han blev ved med at forsøge at fraråde mig mit valg af handling.

’’Så gør det igen..’’ Svarede Tippy hurtigt og fik mig til at stoppe hurtigt op igen og vende mig imod ham.

’’Tippy, stop nu, gider du?.. Jeg troede, at du var min ven og ville støtte mig igennem alt?’’ Sagde jeg spørgende og kiggede ham direkte i øjnene.

’’Det vil jeg, Melina, men jeg vil også gøre mit bedste for, at du ikke roder dig ud i problemer, og det er jeg sikker på, at du får, hvis du gør det her.. Hvad nu hvis det går galt?.. Jeg mener, du har jo ikke sådan helt styr på magien endnu og der kan det være farligt at kaste en besværgelse.. Især på sig selv!. Det kunne give dig den helt forkerte virkning eller du kunne risikere ikke at tænke klart, så din besværgelse bliver blandet sammen med alt muligt andet og derfor ikke kun giver dig det du vil have’’ Svarede Tippy ret bekymret og kiggede på mig med bedene øjne.

’’Jeg fik dig til at tale som 12 årig.. Mon så ikke, at jeg godt kan kaste en besværgelse på mig selv nu hvor jeg er ældre og har lært mere om magien?’’ Spurgte jeg ham og vendte mig derefter om og fortsatte helt ned i kælderen, hvor jeg gik hen til døren ind til hulen.

Jeg stoppede op ved døren og satte straks min hånd på den flade sorte firkant på væggen ved siden af døren, så mit håndaftryk blev scannet og kort efter godkendt, så en stribe af grønt lys poppede ud på den øverste linje af den sorte firkant og kort scannede mit øje, som kort efter også blev godkendt.

’’Adgang godkendt’’ Lød det fra en kvindelig robotstemme, hvorefter døren klikkede, hvilket betød at låsen gik op.

Jeg gik ind af døren, så jeg kom ind i hulen sammen med Tippy og satte hurtigt kursen over imod skabet.. Skabet med min fars store bog med alverdens besværgelser i.. Den bog som kun blev givet til helt særlige magikere som magikernævnet vidste, at de kunne stole på.. I dette tilfælde.. Min far og mor..   

Siden dengang min far opdagede, at jeg havde fået Tippy til at tale ved hjælp af den store magibog, havde han selvfølgelig skiftet koden til skabet.. Men den var jeg ret hurtig til at finde ud af igen.. Ikke specielt fordi, at jeg skulle bruge den lige da jeg fandt ud af den, men fordi, at jeg så havde koden til en anden lejlighed, hvor jeg måske kunne få brug for hjælp fra bogen.. Hvilket f.eks. betød nu..

Jeg tastede hurtigt koden på skabet og trådte et skridt tilbage imens lyden af en masse sikkerhedshalløj lød inde i skabet efter at den havde godkendt koden.

Den låste skabslåge klikkede og det vidste jeg betød, at den nu var åben. Jeg tog i lågen og åbnede den op og så så den ret store og virkelig tunge magikerbog ligge inde på hylden.

Jeg tog en dyb indånding og tog fat i bogen og trak den ud i mine arme og mærkede straks den meget tunge vægt, som jeg fik hjælp til at bære af resten af min krop eftersom, at jeg lænede mig lidt bagover og holdte godt fast om den.

Jeg småstønnede lidt pga vægten fra bogen imens jeg gik med tunge skridt over til sofabordet, hvor jeg smed bogen ned, så det gav et højt brag imens jeg pustede tungt ud.

’’Shit..’’ Pustede jeg hviskende og satte mig ned på sofaen.

’’Hvordan kunne jeg bære denne her som 12 årige?’’ Spurgte jeg mig selv og bemærkede ud af øjenkrogen at Tippy hoppede op på sofaen og satte sig ved siden af mig.

’’Melina, tænk dig nu lige lidt mere om.. Jeg vil jo ikke have, at der sker dig noget’’ Sagde Tippy ret bekymret og fik mig til at dreje blikket imod mig.

’’Tvivler du på mine evner som magiker?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede ham direkte i øjnene.

’’Det ved du godt, at jeg aldrig ville kunne finde på at gøre.. Jeg er sikker på, at du er en mægtig magiker.. Men.. Du er ikke fuldt udviklet til det endnu og du ved hvor farlig magi kan være, og nu hvor du vil kaste en besværgelse over dig selv, så.. Så bliver jeg bare så bange for, at jeg mister dig.. Ligesom med din mor’’ Forklarede Tippy ret følsomt og fik mig til at sukke opgivende og blidt ligge mine arme om ham og kramme ham ind til mig, hvilket jeg straks kunne mærke, at han nød.

’’Tippy’’ Sagde jeg stille og nussede ham ned af hans bløde ryg imens han knugede sit lille hoved ind imod min øverste del af brystet.

’’Du kommer aldrig til at miste mig.. Det her er så lille en besværgelse, og jeg kan sagtens klare det.. Du har intet at være bekymret for’’ Sagde jeg blidt og kærligt og kyssede hans lille hoved.

’’Trust me’’ Hviskede jeg stille til ham, så han kort efter vendte blikket op på mig og kiggede mig i øjnene uden at sige noget. Dog virkede det som om, at han troede på mig, da han roligt trak sig ud af mit greb og trådte ned på sofapladsen ved siden af mig uden at stoppe vores øjenkontakt. Jeg sendte ham et sødt og kærligt smil.

’’Tak’’ Sagde jeg stille og kærligt, hvorefter jeg vendte blikket tilbage på bogen, som jeg åbnede op og bladrede i, så jeg kom forbi alle siderne med alt informationen om magi og hvordan man brugte det og så jeg kunne komme om til siderne med besværgelserne som allesammen stod i alfabetisk orden.

’’Tankelæsning?.. Tankelæsning?..’’ Mumlede jeg for mig selv imens jeg bladrede groft i siderne for hurtigere at komme over til siderne, hvor besværgelserne der startede med T startede.

Jeg fandt hurtigt siderne og kørte så besværgelserne igennem med min finger og håbede virkelig på at besværgelsen for tankelæsning bare hed, Tankelæsning.. I hvert fald så kunne jeg se frem til massere af læsning og søgning, hvis den ikke hed det..

’’Dér!. Yes!’’ Udbrød jeg stille men begejstret, da jeg fandt besværgelsen som havde et par linjer med info om hvordan besværgelsen virkede.. Og så stod besværgelsen der selvfølgelig også..

’’Tankebesværgelse: Kast besværgelsen over dig selv og du vil kunne læse alles tanker ved bare at se dem i øjnene og fokusere grundigt på vedkommendes tanker.. Virker også på andre som bliver ramt af besværgelsen.. Godt råd: Lad helst en anden magiker kaste besværgelsen, hvis den skal bruges på dig selv, da det er mere sikkert med hensyn til håndbevægelserne..’’ Læste jeg småmumlende op.

’’Se selv, Melina.. En anden bør kaste besværgelsen på dig’’ Indskød Tippy som selvfølgelig også havde hørt hvad jeg havde læst op.

’’Ej, det er ligemeget.. De sikre sig altid på alle måder. De skal bare skrive sådan, men det betyder ikke at man skal følge deres gode råd.. Desuden står der ikke noget om, at man ikke kan lave den på sig selv og det ville der stå, hvis de virkelig frarådede en det.. Der stod jo: ’’Lad HELST en anden gøre det’’, og ikke ’’Du SKAL lade en anden gøre det’’’’ Svarede jeg ham med et roligt smil og kiggede tilbage på bogen og ned på selve besværgelsen.

Jeg læste besværgelsen et par gange inde i hovedet for at kunne sikre mig, at jeg kunne den udenad til når jeg skulle bruge den lige om lidt.

’’Okay, jeg tror jeg har den’’ Sagde jeg kort og klappede bogen sammen og rejste mig fra sofaen.

’’Tror?’’ Spurgte Tippy imens jeg gik forbi ham og stillede mig ud midt på gulvet.. Ja, jeg skulle have en form for sikkerhedsafstand, så jeg sikrede mig, at besværgelsen kun ramte mig selv og ikke også Tippy.

’’Jeg har den!’’ Rettede jeg mig selv hurtigt imens jeg vendte mig om imod ham og tog en dyb indånding.

’’Okay..’’ Pustede jeg ud og lukkede kort øjnene, eftersom, at jeg vidste, at der ville komme et skarpt glimt af lys så snart jeg kastede besværgelsen.. Og det lys var ikke godt for øjnene.

’’Legit alium hominus..’’ Tænkte jeg imens jeg kørte mine fingre rundt i en cirkuler bevægelse og drejede lidt på håndledet, som om, at jeg samlede magien i mig sammen og lod den flyde ned til min hånd, og spidsede så min pegefinger og pegede oppefra og ned imod mig selv, da jeg sagde det sidste ord i besværgelsen.

Ja, godt nok var jeg virkelig doven og orkede ikke rigtig at lære så meget, men jeg vidste da de vigtigste ting.. Hvordan man skulle styre sin hånd så magien samlede sig i den og kunne blive brugt.. Og så huskede jeg den regel, at man aldrig nogensinde måtte sige en besværgelse højt, da det kunne afsløre magien og alle de hemmelige besværgelser.. Alle besværgelser var hemmelige og man vidste jo aldrig om man befandt sig i et lokale med en spion eller en anden som kunne være til for at udrydde magikere.. Hvem det skulle være var jeg så ikke lige klar over...

Jeg åbnede øjnene igen og kiggede på Tippy som havde skjult sig selv bag sine vinger, men nu fjernede dem og kiggede over på mig.

’’Virkede det?’’ Spurgte han mig og kiggede spørgende på mig.

’’Lad os prøve..’’ Sagde jeg kort og gik over og satte mig ned ved siden af ham med kroppen vendt imod ham.

’’Kig mig i øjnene’’ Sagde jeg kort og med et smil til ham og fik hurtigt øjenkontakt med ham og fokuserede godt på at læse hans tanker.

’’Virker det?.. Jeg ved det ikke?. Kan hun lugte, at jeg kom til at slippe en vind af bar nervøsitet?’’ Lød det som et ekko i mit hoved. Jeg fniste kort og var godt klar over, at det der på ingen måder var mine tanker.

’’Det virker vidst.. Og nej. Jeg kan ikke lugte, at du har sluppet en vind’’ Smilede jeg skævt med et lille grin og så, at Tippy begyndte at se lidt flov ud.

’’Undskyld’’ Sagde han lavt og roligt og drejede blikket lidt til siden og fik mig til at grine kort før jeg lænede mig ned imod ham og kyssede hans hoved.

’’Det gør ikke noget’’ Småfniste jeg og var virkelig godt tilfreds med, at jeg havde kastet en helt ny besværgelse på mig selv, hvor det var gået totalt fejlfrit..

’’Men hvor længe virker besværgelsen så?’’ Spurgte Tippy og kiggede spørgende på mig.

’’Indtil jeg slår om på de sidste sider, finder ophævelsesbesværgelsen af tankelæsningen og kaster den på mig selv igen’’ Svarede jeg ham med et roligt smil imens jeg klappede bogen sammen og rejste mig op.

’’Waow.. Det er ikke så mærkeligt, at den bog er enorm, hvis alle ophævelsesbesværgelser også står deri’’ Lød det fra Tippy imens jeg løftede bogen op og pustede tungt.

’’God, den er tung!’’ Pustede jeg anspændt og begyndte at gå over imod skabet, så jeg kunne ligge bogen på plads igen.

Jeg bankede bogen tungt ned på hylden i skabet, da jeg kom derover og pustede tungt ud igen, men tog kort efter en dyb indånding og lukkede så skabet igen, så det automatisk låste sig igen, hvilket man nemt kunne høre.

’’Må jeg spørge?.. Hvorfor brugte du ikke bare den der besværgelse hvor du flytte ting rundt eller på ting til at svæve?.. Så var du fri for at bære på den tunge bog?’’ Lød det fra Tippy som straks fik mig til at kigge over på ham.

’’Kunne du ikke have mindet mig om det inden jeg var ved at brække ryggen?’’ Spurgte jeg ham ret opgivende, men alligevel med et lille skævt smil på læben og et lille grin, da jeg jo godt kunne se det sjove i, at jeg havde slæbt på en bog, som jeg med lethed kunne flytte rundt på ved hjælp af magien.. Ja, nu hvor jeg var igang, hvorfor så ikke bruge magi hele vejen igennem?..

Tippy begyndte at grine lidt, men jeg tyssede dog hurtigt på ham, da jeg hørte fodtrin ude på trappen i gangen, som knirkede lidt.

’’Shh, der kommer nogen!’’ Sagde jeg hurtigt og skyndte mig over til sofaen, hvor jeg hurtigt satte mig ned, så jeg ikke stod for tæt på skabet med bogen.. Ja, uanset hvem der kom herind nu, så ville de kunne regne ud, at jeg var ude på noget, hvis jeg stod ovre ved skabet..

Døren herind til klikkede efter et par bip-toner fra scanneren ude på væggen, og blev derefter hurtigt åbnet, så jeg hurtigt så Tyler komme gående ind. Dog stoppede han hurtigt op, da han så, at jeg sad herinde sammen med Tippy..

’’Hvaa?.. Hvad laver du?’’ Spurgte han mig undrende og kiggede spørgende på mig.

’’Jeg.. Jeg trængte bare til at sidde i fred og ro og snakke sammen med Tippy’’ Svarede jeg så roligt jeg kunne som undskyldning for at sidde hernede.

’’Hvorfor er du ikke i skole?’’ Spurgte han mig undrende imens han kom helt ind i hulen og lukkede døren efter mig, hvorefter han satte kursen roligt over imod mig.

’’Det, øhm..’’ Startede jeg men blev hurtigt afbrudt af Tippy..

’’Der skete nogen ting over i skolen som Melina blev ked af og så kom hun hjem og så trøstede jeg hende.. Men jeg tror, at jeg har fået talt hende til ro, så hun tager tilbage på skolen igen.. Ikke, Melina?’’ Forklarede Tippy og kiggede spørgende på mig, så vi fik en speciel øjenkontakt.. Måske man lige skulle læse hans tanker for at være 100% sikker på, hvor han ville hen med det.

’’Der var en grund til at du lavede den besværgelse, ikke?’’ Spurgte Tippy i sine tanker som jeg igen hørte som et ekko inde i hovedet. Jeg spilede kort øjnene op og vendte så blikket imod Tyler igen.

’’Jo.. Jeg er på vej nu’’ Svarede jeg roligt, så han ikke kunne gennemskue mig. Det virkede heller ikke sådan eftersom, at han bare nikkede svagt og smilede kort.

’’Hvorfor er du ikke på arbejde?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham.

’’Jeg har en kort eftermiddagsvagt. Jeg har ligget og sovet’’ Svarede Tyler og fik mig til at løfte øjenbrynene kort.

’’Nå, forfanden.. Jeg troede du var på arbejde ligesom far og Nicky’’ Svarede jeg ham kort og kiggede ham i øjnene og tænkte hurtigt, at jeg ville aflæse hans tanker.. Bare sådan for at sikre mig, at han ikke fattede mistanke til noget... Og så tænkte han måske også på hvad han skulle hernede, hvilket jeg gerne ville vide, men ikke ville spørge ham om, da det nok ville få mig til at se afslørende ud.. Som om, at jeg ville være alene og lavede noget som han eller nogen andre ikke skulle vide noget om.

’’Skulle jeg spørge hende om hvad der skete i skolen?.. Ej, hun bliver sku nok bare sur.. Hun har været så pisse sur siden vi flyttede hertil, så måske jeg bare skulle lade hende lidt være?..’’

Okay?.. Havde jeg virkelig været så sur siden vi flyttede hertil?.. Jeg mener, det var jo ikke fordi, at jeg som sådan så det som verdens undergang længere.. Jeg savnede selvfølgelig stadig New York, men.. Her var nu ikke så slemt endda..

’’Nå men.. Jeg skal i skole’’ Sagde jeg kort og afbrød vores øjenkontakt og rejste mig op imens jeg tog en dyb indånding og derefter kiggede ned på Tyler igen.

’’Hey, øhm.. Du må undskylde, hvis jeg har været lidt sur her på det sidste.. Jeg har nok bare lige skulle vænne mig til, at vi boede her nu og ikke i New York’’ Sagde jeg roligt til ham og lod som om, at jeg slet ikke havde den fjerneste anelse om, at han havde det i sine overvejelser, når han overvejede at spørge ind til noget.

’’Okay... Men ja.. Du har været ret pist’’ Svarede Tyler med et skævt smil og fik mig til at smile sødt og bukke mig ned og give ham et kys på kinden.

’’Elsker dig’’ Sagde jeg med et sødt smil og rettede mig op igen og gik forbi ham, så jeg kunne komme ud af hulen og ovenpå.. Og over til skolen igen!. 

_____________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...