Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

228Likes
791Kommentarer
249082Visninger
AA

45. Forvandlingen..

 

Location: Et ukendt sted i Canadas skove. Dato: Lørdag d. 27. Februar 2016, Kl. 12.13.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

*Pip, pip, pip, pip*

 

Lyden af pippende fugle blev mere og mere klart for mig. Dog forsvandt mit fokus hurtigt fra fuglene, da jeg mærkede en ufattelig ubehagelig følelse i min krop.

Jeg rynkede panden lidt og slog øjnene op og kiggede rundt i værelset, hvor jeg tydeligvis lå i sengen.

Alt var som forandret.. Alle de lyde jeg pludselig kunne høre, som jeg ikke havde kunne høre før.. Eller jo. Fugle der pippede havde jeg hørt før, men ikke når jeg var indenfor og vinduerne var lukkede..

Jeg drejede mit blik op i hjørnet af værelset, hvor jeg fik øje på en edderkop der var ved at lave et spind.. Selv det kunne jeg høre. En lille svag piven, som hvis man gned noget imod hinanden og den lille gnidende lyd lød.. Det var svært at forklare.. Virkelig svært.

Jeg satte mig op i sengen og tog mig til min hals imens følelsen af, at den snurrede sig sammen blev stærkere og stærkere. Min krop rystede og det var tydeligt at mærke, at der var noget jeg havde brug for.. Men hvad?..

Jeg gispede lidt, da det pludselig slog mig!.. Det forklarede jo det hele!. Alle de lyde, alle de dufte.. Og den virkelig ubehagelige fornemmelse i min krop, som sultede mere og mere, sekund efter sekund!.

Jeg vendte blikket over imod den lukkede værelsesdør og tog en dyb indånding ind.

’’Justin!’’ Kaldte jeg en smule højt imens jeg strammede grebet om min hals og klynkede lidt.

’’Årrg..’’ Ømmede jeg mig over mit greb, som jeg gerne ville stoppe, men ikke kunne, da jeg alligevel følte, at det hjalp på den ubehagelige smerte i min krop, selvom det gjorde ret ondt at have det greb om min hals.

Det føltes virkelig som om, at jeg ikke kunne få luft, men selv når jeg prøvede at trække vejret skete der ikke en skid. Det hjalp slet ikke og spændingerne i min krop forstærkede sig voldsomt.

Jeg væltede tilbage i sengen og krøb mig sammen imens jeg kneb øjnene sammen.

’’Melina?..’’ Lød det fra Justins stemme som jeg straks reagerede på. Jeg vendte hurtigt blikket over min skulder og så ham stå i døren ind til værelset.

’’Justin!’’ Sagde jeg hurtigt og satte mig lynhurtigt op nede på enden af sengen, hvor Justin lynhurtigt kom hen til mig og satte sig på knæ foran mig imens jeg trak tungt efter vejret i håb om at flere indåndinger ville kunne hjælpe.

’’Hvor er du smuk, baby’’ Hviskede Justin stille og kærligt og nussede mig på kinderne med hans tommelfingre. Jeg vendte blikket op på hans øjne, så vi fik øjenkontakt.

’’Hjælp mig’’ Hviskede jeg lettere hidsigt og med tunge vejrtrækninger, da smerten slet ikke var til at holde ud.

’’Shh.. Tag det roligt, baby.. Det skal nok gå.. Bare.. Slip din hals først’’ Sagde Justin helt roligt og tog fat om mit håndled. Jeg spændte hurtigt imod, da jeg faktisk var bange for at slippe min hals af bar frygt for at smerten i mig blev forværret.

’’Det er okay, baby.. Bare slip’’ Sagde Justin igen og trak lidt mere i mit håndled imens vi fik øjenkontakt.. Okay, hvis jeg skulle komme igennem det her, så var jeg nød til at lytte på ham. Han vidste trods alt meget mere om det at være vampyr end jeg gjorde..

Jeg slap roligt min hals, så Justin kunne trække min hånd ned i skødet på mig, hvor han ikke engang slap den.

’’Godt.. Hør hvad jeg siger nu, for det er ret vigtigt, okay?’’ Sagde Justin roligt uden at slippe øjenkontakten med mig. Jeg nikkede kort og prøvede at holde mit fokus så meget på ham, så jeg kunne høre ham og ikke fokusere på smerten.

’’Vi skal ud og jage.. Du er meget tørstig lige nu og har brug for blod før du kan lære andet.. Følg mig og gør ikke noget før jeg har givet dig tilladelse til det.. Forstår du det?’’ Spurgte Justin og kiggede mig seriøst i øjnene.

’’Jaer’’ Svarede jeg og nikkede meget anspændt og fik samtidig Justin til at nikke bekræftende.

’’Godt.. Kom’’ Sagde Justin og tog fat i min hånd istedet for at holde om mit håndled. Jeg rejste mig straks op og fulgte hurtigt med ham ned af gangen, ind i stuen og videre ud igennem havedøren, som stod åben..

Vi kom ud i haven, som sådan set var skoven, da huset jo lå midt inde i de canadiske skove. Justin slap på intet tidspunkt min hånd, hvilket jeg var utrolig glad for, så jeg havde ham at støtte mig til, da mine ben var ret usikre stadigvæk, og da det der med at løbe så hurtigt var virkelig nyt for mig.

Men det var faktisk ret vildt. Justin og jeg drønede igennem skoven som sad vi på en raket som stormede derudaf, og alligevel kunne jeg nå at se det hele.. Faktisk nåede jeg at se så meget af det vi løb forbi som gik jeg en helt almindelig tur i skoven.. Ret vildt!.

Justin stoppede pludselig op, hvilket hurtigt fik mig til at gøre det samme. Ikke engang forpustelse følte jeg over at have løbet så hurtigt. Dog trak jeg alligevel vejret tungt eftersom smerten i min krop var helt ulidelig.. Var det sådan her det føltes at være sulten som vampyr?.. Åbenbart!. Nu forstod jeg bedre hvorfor Justin i starten forsøgte at holde sig fra mig, hvis mit blod gav ham denne her følelse.. Det var sku ikke rart!.

Jeg kiggede op på Justin, da han stillede sig ind foran mig og kiggede mig i øjnene.

’’Babe, lad vær med at trække vejret. Du har ikke brug for det, og det forstyrre dit fokus og din hørelse’’ Sagde Justin roligt, men seriøst.

Jeg fugtede godt mine læber og pustede luften jeg indåndede langsomt ud og mærkede hurtigt, at det føltes som præcis det samme.. Slet ikke den der trang til at trække vejret var at ane, hvilket den jo konstant var, da jeg var menneske.. Og magiker..

’’Godt, baby.. Du er dygtig’’ Smilede Justin svagt og fik mig til at trække lidt på smilebåndende, før han gik rundt om mig og stillede sig bag mig. Jeg kiggede ned på min mave, da jeg mærkede hans hånd ligge sig på den, men kiggede dog hurtigt frem for mig igen, da han lagde sin hage på min skulder.

’’Luk øjnene, baby..’’ Hviskede han blidt i mit øre, så jeg få sekunder efter lukkede øjnene.

’’Mærk jorden under dine fødder.. Kan du mærke bevægelse?..’’ Spurgte Justin, som helt sikkert selv kunne mærke det, men spurgte mig for at få mig til at mærke efter også..

’’Ja.. det vibrere lidt..’’ Svarede jeg meget stille og beholdte mine øjne lukkede.

’’Godt.. Det betyder, at der er noget der går på jorden i nærheden..’’ Svarede han hviskende og fik mig til at nikke og trække lidt på smilebåndende endnu engang.

’’Hvad hører du?’’ Spurgte han mig videre hviskende og fik mit fokus stillede ind på min hørelse, hvor jeg straks gav mig til at lytte.

’’Vinden.. Fuglene.. Træerne der knitre.. Bladene der flyver henover jorden..’’ Svarede jeg meget stille imens jeg lyttede efter mere.

’’Godt.. Kan du lugte noget?’’ Spurgte han mig videre og fik mig til at tage en dyb indånding igennem næsen..

’’Jord.. Bark.. En svag duft af vådt græs, og..’’

Jeg åbnede hurtigt øjnene, da duften af råt kød ramte mine næsebor.

’’Mad!’’ Sagde jeg med lettere sammenknebet tænder og drejede hurtigt mit ansigt til siden, hvor jeg kiggede på Justin som trak sig fra mig og stillede sig ved siden af mig og tog min hånd.

’’Følg den lugt’’ Smilede han svagt og fik min krop til at spænde sig op endnu engang imens jeg vendte blikket fremad og straks begyndte at løbe sammen med ham uden at slippe hans hånd.

’’Ikke for tæt på, baby.. Du skal snige dig ind på dit bytte..’’ Sagde Justin imens vi løb tættere og tættere på duften af det rå kød.

Da duften af kødet var voldsomt stærk, stoppede jeg op, hvilket fik Justin til at gøre det samme. Vi stod bag et træ og jeg kiggede straks op på Justin, for at høre hvad der skulle se nu.

’’Lyt..’’ Hviskede han meget stille og fik mig til at lukke øjnene igen og lytte efter, hvor lyden af hove der gravede lidt i jorden og nogen svage grynt lød i mine ører.

Jeg åbnede hurtigt øjnene igen og kiggede forsigtigt frem fra træet, hvor jeg fik øje på den fineste lille Bambi stå og hygge sig ca. 30-40 meter fra os.

Jeg lænede mig straks ind til træet igen og vendte blikket op på Justin.

’’Justin, det er bare et lille kid.. Det kan jeg simpelthen ikke..’’ Hviskede jeg lidt nervøst og kiggede småtrist op på ham.

’’Vil du hellere sulte?’’ Spurgte han mig hviskende og helt køligt og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Det er denne her verden du har valgt at leve i, baby.. Hvis du vil have ro i kroppen, så suger du det dyr derhenne’’ Hviskede Justin bestemt, men alligevel roligt og kiggede mig i øjnene.

Okay.. Jeg havde nok ikke noget valg, og.. Sulten skulle jo stilles, for denne her smerte i kroppen klarede jeg simpelthen ikke meget længere..

~

Location: Et ukendt sted i Canadas skove. Dato: Lørdag d. 27. Februar 2016, Kl. 13.10.

 

’’Jeg er imponeret af dig, baby.. Det var virkelig godt gået..’’ Lød det fra Justin imens vi gik roligt hen imod havedøren til huset, efter at have løbet skoven tynd og fået suget et par dyr i os.. Og han havde ret.. Den ro jeg følte nu var som ren lykke for mig.. Det var fantastisk!.

’’Tak, skat’’ Smilede jeg sødt op til ham og nussede hans håndryg med min tommelfinger imens vi havde flettet resten af vores fingre sammen.

’’Nej, jeg mener det sku.. At du overhovedet tænkte på det lille kid og tøvede med at angribe den.. Det er der ikke mange der kan. De tænker kun på blodet i dyrets årer og intet andet.. Jeg er sikker på, at du kunne blive eminent til at omgås mennesker.. Selvfølgelig ikke lige nu, da det er alt for farligt, men med tiden ville det helt sikkert ikke blive et problem for dig’’ Roste Justin mig imens vi kom op på den lille terrasse og gik derfra videre ind igennem havedøren og ind i stuen.

Jeg stoppede op og vendte mig imod ham imens jeg slap hans hånd og istedet valgte at ligge begge mine hænder om i hans nakke som jeg nussede blidt.

’’Måske er det den gode lærer jeg har, som gør mig så dygtig?’’ Svarede jeg meget forelsket og kærligt og sendte ham et meget forelsket smil som han straks gengældte.

’’Hvad skal vi så lave nu?’’ Spurgte Justin og kiggede spørgende på mig med et virkelig charmerende smil.

Jeg smilede flirtende til ham og bed mig selv i underlæben.

’’Tjaa.. Jeg kunne godt komme i tanke om et par ting eller to..’’ Svarede jeg virkelig flirtende og bemærkede hurtigt på Justins skæve smil, at han meget hurtigt fangede den.

Jeg trykkede ham i nakken og trak hans hoved helt ned til mit, hvor jeg placerede mine læber på hans.. Allerede der kunne jeg mærke, at det på ingen måder var så svært for mig at trække ham ned til mig, som det før havde været.. Nu havde vi jo lige meget styrke.. Og for mig.. Så var det en klar fordel!.

Det var der faktisk mange ting der var i det her, hvilket jeg jo hele tiden havde vidst.. Mit liv var på mange måder fuldendt nu.. Jeg havde fået mit allerstørste ønske opfyldt. Justin og jeg kunne være sammen resten af livet uden at jeg behøvede at frygte, at jeg kom til at se gammel ud imens han stadig så ung ud.. Jeg skulle med ham rundt i verden, når det var tid til at flytte et nyt sted hen for ikke at blive afsløret, når alle menneskene blev ældre og Justin, hans familie.. Og jeg selv, ikke blev ældre at se på... Jeg skulle ikke tænke på at lære at lave mad, da jeg ikke havde brug for det... Og lige nu.. Der kunne jeg ikke tænke på andet end at vi kunne elske med hinanden uden at holde noget tilbage overhovedet!. Jeg havde min Justin helt nu.. Og det var nok for mig.. Jeg var lykkelig!.

~

Location: Et ukendt sted i Canadas skove. Dato: Lørdag d. 27. Februar 2016, Kl. 23.33.

 

Wow!.. Hvis jeg var lykkelig før, så var jeg det i hvert fald også nu!. Jeg vidste at Justin var dejlig i sengen, men.. Denne her gang.. Det var noget helt andet.. Det var endnu mere fantastisk.. Ingen ømme følelser, ingen mærker.. Og ingen Justin med dårlig samvittighed!. Det var ren kærlighed og lykke for mig.. Og efter hvad jeg kunne se på Justins ansigt, så følte han det samme.

’’Jeg kunne godt mærke, at du ikke gav dig 100% før’’ Sagde jeg stille og kærligt imens jeg lå på siden, lænet op af ham imens jeg nussede ham på brystet med blide strøg fra mine fingre.

Justin smilede kærligt til mig imens vi havde en dyb øjenkontakt og svarede ikke rigtig, men sagde en del med øjnene.

’’Hvordan kan det her liv være dårligt?. Vi bliver ikke trætte. Vi behøver ikke stoppe for at få pusten eller hvile lidt. Vi behøver ikke spise.. Jeg mener bare.. Hvordan skal vi nogensinde stoppe?’’ Spurgte jeg ham virkelig kærligt og flirtende og fik et lille svagt grin fra Justin som blidt placerede sin hånd omme i baghovedet på mig og blidt nussede mit småuglede hår.

’’Det ved jeg sku heller ikke.. At jeg ikke behøver holde noget tilbage, når jeg er sammen med dig, er virkelig befriende.. Så fokusere jeg kun på hvor dejlig du er’’ Svarede Justin med et vanvittigt charmerende smil og fik mig til at smile kærligt og møve mig helt op til hans ansigt, hvor jeg blidt placerede mine læber på hans.

’’Mmh..’’ Mumlede Justin blidt imod mine læber og svang sin ene arm om ryggen på mig uden at slippe mit baghoved, hvor han spændte lidt i sin hånd som tegn på, at jeg ikke måtte stoppe.. Og det havde jeg selvfølgelig heller ikke lyst til, så det var okay.. Dog var der lige en ting jeg havde brug for at trække mig for at sige.

Jeg trak blidt mine læber fra hans og kiggede ham direkte i øjnene, så vi fik en tæt øjenkontakt. Jeg bed mig lidt i underlæben og tog min ene hånd op til hans hår og nussede ham blidt i det.

’’Jeg elsker dig!’’ Hviskede jeg meget kærligt uden at flakke med blikket eller på nogen måder virke ufokuseret.

’’Jeg elsker dig, baby!’’ Hviskede Justin tilbage, hvorefter vi hurtigt smeltede vores læber sammen endnu engang og jeg kort efter og uden at slippe hans læber, kravlede op på ham og satte mig på ham, så vores nøgne nedre dele mødtes, hvilket allerede dér tændte mig voldsomt!.. 

__________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...