Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

229Likes
791Kommentarer
258350Visninger
AA

36. For Evigt.. Eller Ej?..

 

Location: Familien Biebers Hus, Stratford, Canada. Dato: Lørdag d. 20. Februar 2016, Kl. 02.12.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

’’... Så nu ved i, hvad jeg vil’’ Sagde jeg beslutsomt men helt roligt imens jeg kiggede rundt på hele Justins familie som sad ret tavse og kiggede på mig.. Nogen med overraskede blikke, og andre med noget der kunne tyde på undring. Jeg forstod dem også godt. Jeg havde nærmest lige lært dem at kende og så stod jeg her og sagde, at jeg ønskede at være som dem.. Det var så wierd, men jeg kunne bare mærke, at det var det jeg ville..

’’Jeg ved godt, at det er virkelig meget at be om, når man tænker på, hvor længe i har levet uden menneskeblod, og når jeg ved, at det er imod alle jeres principper..’’ Fortsatte jeg og følte det virkelig vigtigt at pointere eftersom, at Justin hele vejen herhen havde fortalt mig, at hans familie aldrig ville gå med til det. Det var imod dem de var, men jeg måtte forsøge.. Jeg ville være som dem!. Jeg hørte ikke til i min egen familie længere.. Og så elskede jeg Justin og havde lige fået det bekræftet, at det var troværdigt gensidigt.. Nej, der var ikke nogen tvivl fra min side.. Jeg ville ikke ende med at stå i en kamp imod dem og smadre dem alle sammen med min magi, som jeg alligevel aldrig havde taget seriøst..

’’Men jeg håber virkelig, at i vil hjælpe mig med det her.. For det er mit højeste ønske at blive ligesom jer’’ Sagde jeg afsluttende og kiggede skiftevis på dem allesammen.

’’Du ved ikke, hvad du taler om..’’ Lød det bag mig fra Justin som stod oppe af dørkarmen og var langt fra tilfreds med, at det var det her jeg ville.

’’Klap i, Justin..’’ Hviskede jeg bestemt imens jeg kiggede mig over skulderen og sendte ham et bestemt blik, som fik ham til at sukke og vende blikket væk fra mig imens han kneb øjnene sammen.

Jeg tog selv en dyb indånding og vendte blikket tilbage på Justins familie.

’’Hvad siger i så?’’ Spurgte jeg dem og kiggede rundt på dem allesammen.

’’Jeg siger ja.. Så kan det være, at man kan omgås dig her og på skolen uden at have lyst til at æde dig hele tiden’’ Lød det fra Jaxon som fik mig til at nikke og smile svagt.

’’Ja.. Det er en klar fordel’’ Svarede jeg ham roligt og fik et lille smil fra ham imens han sad ovre i sofaen sammen med nogen af de andre.

’’Jeg synes også, at det er en god idé. Så behøver vi ikke bekymre os om, at vi allesammen sætter livet på spil pga hende..’’ Lød det snerpet fra Jessica, som stod op af dørkarmen til terrassedøren med krydsede arme og en kølig mine i ansigtet.

’’Du gør min søn glad, og det er nok for mig.. Så jeg vil også gerne gå med til, at du bliver en fast del af familien’’ Sagde Pattie imens hun gik hen imod mig og derefter gav mig et kram imens hun smilede sødt til mig.

’’Tak, Pattie’’ Sagde jeg meget taknemmeligt og begyndte at se lyset for enden af tunellen.. Der var håb for at det kunne lade sig gøre at blive ligesom dem.

Pattie trak sig fra mig igen og vi sendte hinanden et venligt smil imens hun aede mig kort på kinden og derefter vendte sig om imens hun trådte ud til siden, så hun stod ved siden af mig og så, at Jeremy også havde rejst sig og gik roligt hen imod os.

Dog kiggede Jeremy ikke på mig. Faktisk kiggede han over mig.. Nærmere bestemt på Justin.

’’Justin?..’’ Sagde Jeremy roligt imens han stoppede op ved siden af mig og samtidig fik mig til at vende mig halvt om og kigge op på Justin, som langt fra så glad ud.

’’Hvorfor gør i det her imod mig?’’ Spurgte han seriøst, men lavt uden at tage blikket fra Jeremy.

’’I ved hvad det betyder for mig.. I ved hvad hun betyder for mig!’’ Sagde Justin lettere bestemt.

’’..Og vi ved, at du ikke vil leve uden hende.. Hvis ikke hun bliver som os, så kan jeg ikke garantere, at du ikke mister hende, for før eller siden vil det her blive opdaget.. Hendes familie ved det jo allerede, så hvis der ikke snart sker en ændring, så bryder uvejret løs, og hvis jeg kender hendes far ret, så ser du hende aldrig mere.. Og så mister jeg min søn fordi han har brudt alle regler’’ Forklarede Jeremy og fik i det næste Justin til at skyde sig væk fra dørkarmen og hurtigt forsvinde ud af stuen.

Jeg bed mig lidt i læben og vendte blikket lidt ned imens jeg hørte Jeremy sukke svagt.

’’Undskyld, Melina.. Jeg forsøgte.. Han vil tydeligvis ikke give sig’’ Lød det fra ham imens han lagde en hånd på min skulder og fik mig til at kigge op på ham.

’’Det er okay..’’ Svarede jeg kort og vendte blikket ud imod gangen, hvor jeg kort efter gik ud imens jeg tænkte på hvor jeg skulle kunne finde Justin henne.. Hvor var det mest oplagte sted for ham at flygte hen?.. Måske hans værelse?.

Jeg tænkte ikke rigtig længere over det, før jeg havde sat kursen op af trappen og gik hen til hans værelse, hvor jeg roligt bankede på og derefter åbnede døren.. Desværre var han ikke til at se herinde, men noget sagde mig, at han havde været her eftersom at døren ud til hans værelses lille terrasse stod åben.

Jeg gik helt ind på værelset og lukkede døren efter mig og gik så skråt igennem værelset og hen til terrassedøren. Jeg kiggede ud og fandt Justin stående foroverbøjet med krydsede arme på gelænderet imens han kiggede ned igennem skoven og ned imod søen.

Jeg gik afslappet og roligt hen til ham og vidste, at han vidste, at jeg var her, selvom han ikke rigtig gav udtryk for det. Han skænkede mig ikke et eneste blik, men eftersom, at jeg vidste, at både hans hørelse og lugtesans var ekstremt, så var jeg slet ikke i tvivl. Han vidste jeg var her.

Jeg stoppede op ved siden af ham og lagde blidt en hånd på ryggen af ham og nussede ham lidt imens jeg prøvede at få øjenkontakt med ham, ved hele tiden at kigge på hans øjne fra siden af. Desværre virkede det ikke til, at han havde tænkt sig at kigge på mig.. Det stoppede dog ikke mig i at åbne munden.

’’Du ved godt hvor svære de sidste par dage uden dig har været for mig, ikke?’’ Spurgte jeg ham stille imens jeg fortsatte mine cirkulere nus på hans ryg. Alene bare de få ord fik Justin til at vende blikket imod mig og kiggede køligt på mig.

’’Du ved ikke hvad for et liv du beder om at få, Melina..’’ Svarede han køligt uden at tage blikket fra mig.

’’Jeg beder om et evigt liv sammen med dig.. Et liv hvor vi kan være sammen uden at nogen regler eller personer kan komme imellem os. Uden at jeg bliver ældre dag for dag og du først bliver gammel at se på om flere 1000 år.. Hvis jeg fik det, så ville jeg være fuldstændig ligeglad med resten, og alt det som i hader ved det’’ Svarede jeg ham roligt og bemærkede, at han sukkede opgivende og vendte blikket nedad.

 ’’Hvorfor vil du ikke være sammen med mig?’’ Spurgte jeg ham med en knude i maven eftersom, at han ikke svarede mig og ikke virkede til at have noget at sige.

’’Det ved du godt, at jeg vil.. Men det kan vi stadig sådan som det er nu’’ Svarede Justin og kiggede op på mig.

’’Det kan vi ikke, Justin.. Jeg vil ikke kunne holde ud at blive ældre og ældre og se dig blive ved med at være yngre.. Og så glemmer jeg ikke hvad du fortalte mig.. I plejer kun at være hvert sted i ca. 10 år, og så smutter i herfra igen og flytter til et ukendt sted.. Den dag vil komme, og så skilles vi fordi jeg ikke kan tage med jer, hvis jeg bliver ved med at være magiker.. Det vil blive opdaget før eller siden og min familie vil lede efter mig for altid.. Vi vil aldrig kunne få fred på den måde’’ Forklarede jeg lavt imens jeg holdte øjenkontakten med ham.

’’.. Og vi ville aldrig kunne være alt for intime sammen fordi du ikke vil, så længe jeg er menneske’’ Fortsatte jeg småtrist og sendte Justin et trist blik imens jeg bemærkede, at han kiggede meget opmærksomt på mig.

’’Jeg har fortalt dig om de andre piger som jeg har..’’

’’Ja, men jeg er ikke som de andre piger, Justin.. Jeg kan noget de ikke kunne.. Forstår du det ikke?’’ Spurgte jeg ham lavt, men også en smule frustreret, så Justin sukkede opgivende og vendte blikket væk fra mig.

Jeg fjernede blidt min hånd fra hans ryg og tog istedet fat i hans arm og drejede ham lidt imod mig, hvilket han lod mig gøre imens han vendte blikket ned på mig igen. Jeg skød hans ene arm lidt ud til siden og valgte at omfavne ham om ryggen med begge arme imens jeg lagde mit hoved ind til hans bryst, og kort efter mærkede, at han blidt lagde armene om nakken og den øverste del af ryggen på mig.

’’Justin, jeg vil gerne have, at det er dig der skal gøre det.. Så jeg ved, at du vil blive hos mig selvom jeg bliver som dig’’ Sagde jeg trist og mærkede, at min stemme knækkede lidt, da jeg blev utrolig følsom på meget kort tid.

’’Melina...’’ Sukkede Justin ned imod mit hår, så jeg lukkede øjnene forsigtigt i.

’’Forstår du det slet ikke?. Jeg kunne risikere at slå dig ihjel.. Hvis jeg bider dig og sprøjter min gift ind i dig, når jeg suger dit blod, og ikke stopper.. Så dør du’’ Sagde han videre med en kølig men rolig tone. Jeg trak mit ansigt lidt fra hans bryst og vendte blikket op på ham, så vi fik en tæt øjenkontakt, hvor jeg var sikker på, at Justin tydeligt kunne fornemme, at jeg havde blanke øjne.

’’Jeg stoler på dig..’’ Hviskede jeg stille og kiggede ham i øjnene, hvor jeg hurtigt bemærkede, at han kneb øjnene sammen og stødte sin pande til min imens han strammede grebet om mig, så jeg kom tættere ind til hans kølige krop.

’’Du må give mig noget tid til at tænke over det her, okay.. Jeg hverken kan eller vil tage den beslutning lige nu.. Lige nu vil jeg bare have dig som du er og det, at du vil have mig til at tage det normale liv fra dig, det er meget svært for mig..’’ Sagde Justin stille.

’’Mit liv har ikke været normalt i mange år..’’ Sagde jeg stille og bed mig lidt i underlæben.

’’Du ved godt hvad jeg mener.. Men giv mig nu den tid jeg har brug for.. Vil du ikke nok?’’ Spurgte han mig og kiggede spørgende og bedene på mig.

’’Jo..’’ Hviskede jeg stille og nikkede svagt imod hans pande, hvilket fik Justin til at nikke kort og bekræftende, hvorefter han lænede sine læber ned imod mine og tog mig ind i et dejligt kys, som hurtigt blev udviklet til et dejligt snav, som jeg nød fuldt ud..

_________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...