Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

228Likes
791Kommentarer
249115Visninger
AA

8. Danger In The Darkness!.

Der en video i dette kapitel, så det anbefales at i læser det på computeren eller på internettet på mobilen, da Movellas app ikke kan tage video og derfor stopper historien når videoen er sat ind, så hvis i vil have det hele med af historien, så er det ikke Movellas app i skal bruge :) <3  

 

Location: Skaterhallen, Stratford, Canada. Dato: Onsdag d. 3. Februar 2016, Kl. 23.28.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

 

’’Before I wake up, feeling that all was a dream

Before the music stops and I'm left in between

Before my heart beats, touch down, turn it on me

And I can't feel a thing!..

But the days get longer oh, oh

And it's feeling stronger oh, oh

I can hear it calling oh, oh, oh

Let the beat go on, and the beat goes on,

and the days get longer!

And it's feeling stronger, oh

I can hear it calling, uh, uh

Let the beat go on!

And the beat goes on...’’

 

Anna, Kelly og jeg skrålede med på sangen som spillede bragende højt ud af højtalerne i hallen imens vi skøjtede rundt på vores lejede rulleskøjter.. Ja, heldigvis var det muligt også at leje rulleskøjter, istedet for kun skateboards, hvilket jeg ikke havde en levende chance for at kunne køre rundt på.. Jeg havde forsøgt et par gange da jeg var yngre, at lære det af mine brødre, men de opgav.. Jeg kunne simpelthen ikke.. Måske havde det også noget at gøre med, at jeg ikke rigtig gad, men whatever..

På intet tidspunkt i aften havde jeg fortrudt mit valg om at tage med de andre herned.. For hold kæft hvor var det fedt!. Godt nok havde jeg ikke drukket mere end 1 drink, men det betød jo ikke, at jeg ikke skøjtede rundt og morede mig som om, at jeg havde tømt hele baren.. Mit festhumør var altid på, når musikken spillede!.

Hallen var kæmpestor og var fyldt godt op med mennesker, som enten kørte rundt på rulleskøjter eller på skateboards.. Og ja. Mange sejlede rundt og væltede hele tiden fordi de havde fået lidt for meget at drikke!.

Mine venner havde også drukket en smule til. Dog holdte Elliot sig helt ædru eftersom, at det var ham der kørte bilen.. Jeg ville ikke sige, at de andre var fulde.. Men i skide godt festhumør var de i hvert fald!.

Diskolysene blinkede og gled rundt i hele hallen og gjorde det til tider svært at se noget, når de ramte en og man blev blændet. Det havde også resulteret i, at jeg var stødt ind i et par mennesker igennem aftenen, men heldigvis ikke noget som nogen blev sure over.. Hvad havde de også forventet?. Blinkene lys, drinks og på rulleskøjter?.. Ja, de vidste jo ikke hvor lidt jeg havde drukket, men alligevel..

Pigerne og jeg havde holdt os til at køre rundt på det flade gulv imens Cody og Elliot mest opholdte sig ovre på ramperne, hvor mange stod på skateboard.. Okay, pigerne og jeg havde givet det et forsøg med at prøve en rampe eller to på rulleskøjter, men det mildt sagt ikke endt godt, så vi besluttede os derfor bare at køre rundt på det flade og ret glatte gulv, som gjorde det nemmere at glide henover det.

’’God, mine fødder!’’ Smågrinede Kelly højt igennem musikken og fik både min og Annas opmærksomhed.

’’Skal vi køre over og finde drengene og sætte os lidt ned?’’ Spurgte jeg hende imens vi skøjtede videre rundt arm i arm alle 3, hvor Kelly skøjtede i midten.

’’Jeg tror hellere, at vi skal finde drengene og sige, at vi skal til at hjem.. Klokken er snart 12 og mine forældre har ringet 100 gange allerede’’ Lød det fra Anna som fik mig til at nikke forstående.

’’Min far og brødre har også ringet en million gange.. Skal vi sige, at vi holder her?’’ Spurgte jeg videre og kiggede på begge piger som begge nikkede og bremsede deres rulleskøjter, hvilket fik mig til at gøre det samme.

’’Sidst vi så dem var de ovre på ramperne, så lad os køre derover’’ Sagde Kelly imens vi slap hinandens arme.

Anna og jeg nikkede begge forstående til Kelly, hvorefter vi alle 3 skøjtede over til ramperne, hvor vi stoppede op igen og kiggede rundt efter drengene, som ikke var til at finde imellem alle de mange unge mennesker som skatede og skøjtede rundt overalt.

’’Vi finder dem aldrig’’ Sagde jeg højt med et tungt pust og kiggede på pigerne.

’’Jo!. De står dernede’’ Sagde Anna hurtigt og pegede imod venstre forbi mig og Kelly som begge fulgte hendes fingerpeg og kiggede over imod en gruppe drenge, hvor 2 af dem var Cody og Elliot..

’’Kom’’ Sagde jeg kort og satte så kursen hen til drengene som stod og grinede lidt med nogen andre drenge der sad på en lang bænk som hang på væggen.

Vi stoppede op ved dem og fik hurtigt deres allesammens opmærksomhed.

’’Eyyy, hva så, piger?’’ Lød det meget glad fra Cody som hurtigt svang sin arm om mine skuldre og kiggede skiftevis på Anna, Kelly og jeg.

’’Vi skal til at tage hjemad, drenge’’ Sagde Kelly roligt og kiggede på Cody og Elliot.

’’Allerede?’’ Spurgte Elliot hende og kiggede spørgende på hende imens hun nikkede.

’’Mine fødder tager livet af mig og Annas og Melinas familier har ringet millioner af gange’’ Svarede Kelly ham roligt og fik ham til at nikke svagt og forstående.

’’Okay.. Så lad os køre’’ Sagde Elliot med et roligt smil og kiggede ned på drengene som sad på bænken.

’’Vi ses, guys’’ Sagde han kort og løftede sin hånd som et kort vink.

’’Yup’’ Svarede nogen af drengene, hvorefter Elliot, Cody, Kelly, Anna og jeg sammen kørte væk på vores skateboards og rulleskøjter, så vi kunne komme hen til vores skab, som vi også have lejet, hvor vi havde smidt vores sko og jakker ind, så det ikke blev stjålet.

Vi fik hurtigt skiftet til almindelige sko og det føltes virkelig godt efter at have haft hjul på fødderne i så lang tid.. Vi afleverede de lejede skateboards og rulleskøjter og fandt så vejen ud af hallen, hvor der var en stor parkeringsplads foran, hvor Elliots bil holdte næsten lige ved indgangen.

’’Øhm, guys?’’ Sagde jeg kort og stoppede op, da vi kom hen til Elliots bil, og fik hurtigt alle de andre til at vende sig imod mig.

’’Jeg ringer til min bror og spørg om han ikke kan hente mig.. Er det okay med jer?’’ Spurgte jeg dem og kiggede spørgende på dem.

’’Hvorfor?. Jeg kan sagtens køre dig hjem’’ Sagde Elliot og kiggede undrende på mig.

’’Ja, i know, men jeg bor den stikmodsatte vej end jer andre, så det er nemmere, hvis jeg ringer til min bror og beder ham om at hente mig.. Så skal i heller ikke køre 20 minutter ekstra før i kommer hjem’’ Svarede jeg med et roligt og sødt smil og bemærkede, at de andre kiggede lidt på hinanden.

’’Er du sikker?’’ Spurgte Elliot og fik mig hurtigt til at nikke.

’’Fuldstændig’’ Smilede jeg roligt og afslappet.

’’Okay så.. Skal vi vente sammen med dig indtil han kommer?’’ Spurgte Cody og kiggede spørgende på mig.

’’Nej, kør i bare’’ Svarede jeg med et smil og fik dem til at nikke svagt allesammen.

’’Okay.. Vi ses imorgen så’’ Sagde Kelly med et roligt smil og trådte hen til mig og gav mig et kram.

’’Det gør vi i hvert fald.. Og tak for en fed aften. Det var super hyggeligt’’ Sagde jeg med stor overbevisning i stemmen, så de virkelig kunne høre, at jeg mente hvad jeg sagde..

’’Ja, det var det i hvert fald’’ Smilede Kelly imens hun trak sig fra mig og tog et skridt tilbage, så Elliot trådte frem og gav mig et kram.

’’Hvis din bror nu ikke kan hente dig, så ringer du bare.. Så kommer vi tilbage og køre dig hjem, for du skal sku ikke gå hjem herfra i det her mørke.. Og slet ikke, når du ikke rigtig kender byen endnu’’ Sagde Elliot med et roligt smil og fik mig til at smile sødt og taknemmeligt til ham.

’’Tak’’ Sagde jeg og bredte min ene arm ud og op imod ham, hvilket han straks gengældte, så vi kunne give hinanden et kram.

Jeg trak mig igen kort efter og fik krammet Cody og Anna farvel også og gav mig så til at betragte dem alle sætte sig ind i Elliots bil, som han kort efter startede. Jeg trådte lidt tilbage, så jeg ikke risikerede at blive kørt ned af ham, og hørte 2 korte dyt fra bilen, hvilket fik mig til at smile og vinke til dem imens jeg bakkede mere tilbage hen imod indgangen til hallen..

Jeg tog en dyb indånding og trak min mobil op af min jakkes lomme imens jeg betragtede de andre køre ned af parkeringspladsen og blinke til venstre, hvor de kørte ud på vejen og forsvandt rundt om hjørnet.

Jeg vendte blikket ned på min Iphone og trykkede på home-knappen som kort lyste op,  men hurtigt slukkede igen.

’’Ej, det er løgn!’’ Mumlede jeg for mig selv, da jeg så den der ’’loader’’-ting komme frem på min skærm, hvilket betød, at min mobil netop var gået ud.. Fucking lort man!.. Seriøst!. Hvorfor var det lige, at man investerede i en Iphone, når strømmen røg så hurtigt?.. Fuck Iphones man!.

’’Great’’ Pustede jeg tungt og kiggede mig lidt omkring imens jeg lagde min mobil tilbage i lommen.. Måske skulle jeg bare være kørt med de andre.. Nu var jeg tvunget til at finde en bus.. Eller gå hjem!. 10 minutter i bil herfra.. Superfedt!.

’’Har du brug for hjælp?’’ Lød det pludselig bag mig, hvilket fik mig til at gispe kort og hurtigt vende mig om, hvor jeg så en høj lyshåret fyr stå og kigge ned på mig imens han tog en tår af hans øl..

’’Øhm, ja.. Jeg er ny her i byen og jeg skal finde en bus hjem.. Ved du hvor der går en?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham.

’’I’m sorry, men du kommer til at skulle gå lidt.. Det nærmeste busstoppested ligger ca. 1 kilometer herfra’’ Svarede han mig efter at have slugt sin tår.

’’Fedt..’’ Sukkede jeg opgivende og kiggede lidt i den retning jeg skulle.

’’Hvis du skal den vej for at komme hjem, så kan du skyde genvej igennem parken dérovre..’’ Startede han og pegede over imod min venstre side, hvor jeg kunne se starten på en park med en lang sti med lygtepæle hele vejen igennem..

’’Du følger bare stien indtil du kommer til nogen fabrikker, og når du er forbi dem, så kommer du ud til en hovedvej, hvor der går en bus i begge retninger.. Busstoppestederne er lige overfor hinanden på hver side af vejen’’ Fortsatte han og sendte mig et roligt smil imens jeg nikkede forstående og mærkede en lille nervøsitet i min krop.. Ja, i bund og grund kunne han ligeså godt lede mig på vildspor, så jeg endte op et helt forkert sted.. Eller det der var værre.. Men hvis jeg skulle have en chance for at komme hjem, så måtte jeg stole på, at han sagde den rigtige vej.. Nu lignede han jo heller ikke en der var ude på at gøre mig noget ondt. Nej, han så faktisk ret flink ud, så derfor valgte jeg at stole på ham.

’’Okay.. Tak for hjælpen’’ Svarede jeg ham kort med et roligt smil og begyndte at gå ned imod parken, så jeg kunne følge stien ligesom han havde sagt, at jeg skulle..

~

Location: Et Ukendt Sted, Stratford, Canada. Dato: Onsdag d. 3. Februar 2016, Kl. 23.56.

 

Endelig!.. Endelig ude af den mørke og ret skræmmende park!. Ja okay, der var lygtepæle langs hele stien jeg havde gået på, men det hjalp ikke på at resten af parken var totalt mørkelagt!.

Men nu var jeg endelig ude af den, men desværre blev det ikke mindre uhyggeligt.. Nej, for som ham fyren havde sagt, så endte jeg ved en masse fabrikker, hvor der ikke var ét eneste menneske at se i miles omkreds, og hvor gaden var ret mørkelagt og nærmest kun lyst op af måneskinnet som spejlede sig i den halvvåde gade..

Okay.. Teknisk set, så.. Så kunne der godt stå mennesker omkring nogen af de mange hjørner, men den tanke ville jeg helst ikke tænke lige nu, for så turde jeg sku ikke at fortsætte!.

Jeg tog en dyb indånding og gik ned igennem fabrikkerne på den virkelig brede vej der var imellem og valgte bare at fokusere på at gå lige ud og håbe på, at det var den vej jeg skulle for at komme ud til hovedvejen.. Godt nok havde ham fyren sagt, at jeg skulle gå forbi fabrikkerne, men eftersom, at han havde drukket, så kunne det jo godt være, at han lige glemte en lille detalje med at jeg skulle dreje om et eller andet hjørne på et tidspunkt.

*Klir, Klir*

Jeg gispede højt og vendte mig hurtigt om og kiggede tilbage, da lyden af en flaske der blev smadret kom bagfra.

Jeg sank en klump i halsen og mærkede hvordan mit hjerte begyndte at banke hårdt imod mit bryst, og valgte så at tage nogen få skridt tilbage før jeg vendte mig om og valgte at sætte tempoet godt op og meget hurtigt gå videre ned af den meget brede vej.

’’Hahaha’’

Det ubehagelig grin, som lød som et ekko i denne her tomme og forladte gade, gjorde mig virkelig banke og fik nærmest mit hjerte til at springe ud af kroppen på mig, men det fik mig ikke til at stoppe.. Jeg skulle bare videre.. Videre og langt væk herfra, hurtigst muligt!.

’’Nu har vi dig!’’

’’Fuck..’’ Mumlede jeg dødens angst og virkelig skræmt og begyndte at løbe i håb om, at jeg kunne komme hurtigere væk.

Ja, jeg gik totalt i panik, men det blev 100% ikke bedre af, at jeg begyndte at kunne høre nogen løbene fodtrin nærme sig bag mig..

Jeg ville egentlig gerne se hvem det var, men jeg turde på ingen måde hverken at stoppe op eller vende mig om imens jeg løb.. Jeg løb bare.. Så hurtigt mine ben kunne bevæge sig!.

’’Meliiiinaaa..’’ Lød det på den mest uhyggelige og skræmmende måde lige bag mig og lige inden en hånd greb fat i min arm!.

’’ARRRRRG!.. SLIP MIG!’’ Skreg jeg så højt som jeg overhovedet kunne, da grebet på min arm hurtigt blev erstattet med to arme der blev lagt om mig.

’’HJÆÆÆÆLP!!!..’’ Skreg jeg endnu engang og ligeså højt som før.. Dog knak min stemme over, da jeg ville skrige om hjælp for anden gang, så mit ’’hjælp’’ blev kun til en hvisken som dårligt nok kunne høres pga personen bag mig som grinede og slap mig lidt og vendte mig om.

’’Bøh!’’ Lød det fra personen som slap mig og trak hans sorte hætte af imens 2 andre fyre stod bag ham og gjorde det samme, så jeg hurtigt genkendte ansigterne.

’’Jay!’’ Udbrød jeg skræmt og fik kun et flabet smil fra ham.

’’Der blev du bange, hva?’’ Grinede han hånligt.

’’Hvad fuck har du gang i man!’’ Udbrød jeg hurtigt meget rasende og skubbede til hans bryst, så han tog et skridt tilbage.  

’’Jeg giver dig en lærestreg, smukfjæs’’ Svarede han flabet og skævt smilende.

’’En lærestreg?’’ Spurgte jeg og kiggede dumt på ham imens jeg løftede det ene øjenbryn og prøvede at trække vejret mere roligt for at få mit hjerte til at banke mindre hårdt.

’’Mmm.. Jeg tror det er sidste gang, at du har været så flabet overfor mig og gjort mig til grin på skolen’’ Svarede han mig lettere køligt og stak hænderne i hans hættetrøjes lommer uden at tage blikket fra mig.

’’Forstår vi hinanden nu?.. Huh?’’ Spurgte han mig og trådte et skridt tættere på mig imens jeg mærkede vreden overtage min krop totalt!. Fuck ham man!. Fuck no om jeg fandt mig i det her!. Han skulle fandme ikke tro, at han kunne skræmme mig halvt ihjel for derefter at få min respekt!.. Fis af man!.

Uden, at jeg nåede at tænke yderligere over det, hævede jeg hurtigt min hånd og svang den igennem luften, så den klaskede hårdt imod hans kind, så hans ansigt hurtigt blev drejet til siden uden at han overhovedet trak en mine i ansigtet.

’’Fuck dig, Jay!’’ Brummede jeg vredt, hvorefter jeg vendte mig om for at gå videre. Dog nåede jeg ikke så langt før jeg mærkede en hånd gribe fat i min skulder og vende mig om så jeg fik øje på Jays rasende blik på mig.

Han flyttede hurtigt sine hænder ned på mine overarme som han tog hårdt fat i og før jeg nåede at reagere mærkede jeg hans ene ben vikle sig ind i mine, så han spændte ben for mig og jeg ramte jorden ret hårdt med ryggen, trods det, at han stadig havde fat i mine arme.

Jay røg straks indover mig og satte sig ovenpå mig imens jeg tog mine hænder op og forsøgte at skubbe ham væk. Desværre var Jay for hurtig og fik hurtigt fat i mine håndled som han bankede ned i asfalten over mit hoved, så han nu 100% havde overmandet mig!.

’’Det er kræftedeme sidste gang, at du har slået mig man!..’’ Råbte Jay ned i hovedet på mig, så mit hjerte begyndte at banke og jeg kneb øjnene sammen.

Jeg mærkede at grebet om mit ene håndled løsnede sig og før jeg vidste af det, og før jeg nåede at åbne øjnene, mærkede jeg en brændende følelse på min kind i takt med, at jeg hørte lyden af et ordentligt klask som gav ekko i den tomme gade.

’’Fucking lille bitch man!.. Hvad fuck er der galt med dig, hva!’’ Råbte Jay ind i hovedet på mig og fik mig derefter til at åbne øjnene imens jeg trak vejret tungt og mærkede mit hjerte hamre derudaf.

’’Lad mig være, Jay!’’ Skreg jeg hysterisk og vred mig under ham i håb om, at han ville hoppe af mig.. Men desværre skete det ikke.

’’Hvem fuck tror du egentlig, at du er, hva?!.. Vis mig noget fucking respekt man!. Ellers kommer du kræftedeme galt afs..’’ Mere nåede Jay ikke at true mig før lyden af hjulspind og en høj og brummende motor lød i gaden... 

_____________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...