Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

228Likes
791Kommentarer
249612Visninger
AA

38. Break The Rules And Do What You Want!..

 

Location: Familien Lewis’ Hus, Stratford, Canada. Dato: Lørdag d. 20. Februar 2016, Kl. 04.23.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

’’Kan du selv se hvor langt ude det her er, Tyler?’’ Spurgte jeg ham spydigt imens jeg gik tilbage imod mit værelse med en træt Tyler lige efter mig.

Det var langt fra underligt, at han var pisse træt. Han og Nicky var blevet vækket af mig som stod og sparkede og bankede på min værelsesdør for at komme ud på wc, og eftersom at Tyler havde nøglen til mit værelse, så skulle han stå op og låse døren op for mig, vente ude foran badeværelset imens jeg tissede, og derefter følge mig tilbage til værelset og låse efter mig igen.

Aldrig havde jeg været ude for noget lignende.. Låst inde af sine egne brødre!. What. The. Fuck?!.. Det var jo sygt!.. Men jeg lod dem da selvfølgelig tro, at de havde magten.. Lige indtil de ikke havde den mere.. Med andre ord, når jeg slap ud af mit værelse, hvilket jeg ikke kunne gøre alene.. Men heldigvis havde jeg nogen som jeg bare vidste, at jeg kunne regne med, og det gjorde det hele meget lettere for mig!.  

’’Gå nu bare ind, ikke..’’ Sukkede han opgivende imens jeg gik de sidste par meter hen til mit værelse, hvor jeg trådte ind og vendte mig om imod ham og så, at han lukkede døren efter mig uden at vi mistede øjenkontakten.

Jeg rystede lidt på hovedet af ham indtil jeg ikke kunne se ham mere for døren, som kort efter blev lukket helt i og låst.

’’Hold kæft, hvor er det langt ude..’’ Sukkede jeg for mig selv imens jeg krydsede armene.

’’Undskyld mig, men hvad i alverden forgår der?..’’ Lød det bag mig, så jeg hurtigt vendte mig om og så Tippy sidde i vinduskarmen. Yes!. Endelig var han kommet hjem fra sin sædvandlige flyvetur!.

’’Tippy!. Godt du er her!’’ Sagde jeg meget lavt imens jeg løb over til ham.

’’Hvad forgår der, Melina?. Hvorfor låser Tyler døren udefra?’’ Spurgte Tippy helt forvirret, da jeg stoppede op foran ham.

’’De har låst mig inde og taget min mobil og computer.. De er blevet fuldstændig vanvittige..’’ Startede jeg anspændt, hvilket jeg mest var fordi, at jeg havde siddet og tænkt over det her i en times tid, eller deromkring, og så bare ventet på at Tippy skulle komme hjem, så jeg kunne forklare det hele til ham.

’’Hvorfor?’’ Spurgte Tippy og kiggede spørgende på mig, så jeg tog en dyb indånding og begyndte at forklare det hele til ham...

~

Location: Familien Lewis’ Hus, Stratford, Canada. Dato: Lørdag d. 20. Februar 2016, Kl. 04.55.

 

’’Kan du nu huske hvad du skal, Tippy?’’ Spurgte jeg ham lettere alvorligt imens jeg sad i vinduskarmen sammen med ham efter at have fortalt ham alt hvad der var sket, og hvad jeg ville have ham til at gøre.

’’Jaja, Melina.. Det er ikke den sværeste opgave du har udsat mig for nu’’ Svarede Tippy roligt og fik mig til at nikke kort.

’’Tak, Tippy.. Tak fordi du altid er der for mig’’ Roste jeg ham og lænede mig ned til ham og plantede et blidt kys på hans hoved.

’’Det var så lidt.. Men flyt dig lige, så jeg kan komme afsted’’ Sagde Tippy og vippede lidt med sin ene vinge tættest på mig, hvilket straks fik mig til at rykke mig fra vinduskarmen.. Ja, han havde jo et ret bredt vingefang og det krævede plads for ham at flyve ud igennem det ellers store vindue, som så virkede meget mindre når han bredte vingerne ud.

Tippy bredte sine smukke vinger lidt ud og hoppede ud af vinduet, hvorefter han baskede vildt med vingerne og steg til vejrs, for derefter at flyve frem og indover skovens trækroner nede for enden af haven.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile efter ham.. At mærke, at jeg havde nogen til at hjælpe mig var guld værd!. Og Tippy var helt klart min 1. prioritet, når det gjaldt om at vælge den man stolede mest på og altid kunne regne med!.. Den fugl hjalp mig bare altid.. Uden at forlange noget tilbage fra mig!.. Okay, lige med undtagelse af husly og mad, men det skulle man jo give alle kæledyr, så det talte ikke rigtig alligevel.. Uanset hvad, så var han en ven i nøden!. 100%..

~

Location: Familien Biebers Hus, Stratford, Canada. Dato: Lørdag d. 20. Februar 2016, Kl. 05.01.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Kom nu, Melina.. Jeg ved du ikke sover man’’ Brummede jeg for mig selv imens jeg igen prøvede at ringe hende op, hvilket jeg efterhånden havde prøvet 1000 gange, hvor den bare havde ringet ud og derefter gået på telefonsvarer.

Jeg ved ikke hvad det var, men der var noget i mig der fortalte mig, at det ikke var som det skulle være.. At hendes brødre var kommet og hentet hende på den måde, var sku nok ikke uden problemer for hende.. Og det bekymrede mig. Ja okay, det var hendes brødre og jeg vidste, at de ikke ville gøre hende noget ondt, men alligevel havde jeg sådan en trang til lige at høre hendes stemme som fortalte mig, at hun var okay.

Mest frygtede jeg, at det blev som det lige havde været. At de havde manipuleret hende til at holde sig fra mig.. Heldigvis var det ikke så mange dage som det kunne have været, men alligevel føltes det utrolig længe, at jeg havde undværet hende i de sidste par dage, og det ville jeg helst gerne undvære igen!.

Igen hørte jeg duttonerne i mit ører, som desværre efter lidt tid, igen blev afbrudt af telefonsvaren.

Jeg sukkede opgivende og lagde igen på og smed min mobil ved siden af mig i min sofa oppe på værelset. Jeg gned mig lidt i hovedet imens jeg lænede mig tilbage og begyndte at trippe med det ene ben.

Jeg fjernede igen hænderne fra mit ansigt og kiggede så ned af mig selv, hvor jeg straks fik øje på den ene halvdel af Melinas halskæder. Det gav en underlig, men virkelig dejlig varme indeni mig, at kigge på den og vide hvad den havde bevist overfor Melina.

Nogen ville måske se det negativt, at hun skulle have en magisk halskæde til at bevise overfor hende at mine følelser var ægte.. Men sådan havde jeg det ikke.. Hvis hun var det mindste i tvivl, så var jeg kun glad for, at hun havde den halskæde fra sin mor, som hun tydeligvis stolede meget på, til at fortælle hende, at mine følelser var ægte.

Selvfølgelig var det også en bekræftelse for mig, at vide, at hendes følelser var ligeså ægte som mine, men det vidste jeg godt i forvejen.. Jeg kunne bare mærke det på hende, se det i hendes øjne... Og høre det på hendes hjerte som begyndte at galopere meget hurtigt og nervøst, så snart jeg var tæt på hende.. Det var en af fordelene ved at have så god en hørelse som jeg havde..

Efter Melina var blevet hentet havde jeg tænkt meget.. Også over ting som jeg før slet ikke havde ville overveje. Det var bare alt det der var sket her til aften.. Halskæderne, hendes forsøg på at overtale min familie og mig til at lade hende blive som os.. Og så hendes brødres voldsomme måde at hente hende på og gøre mig ret bekymret for, hvad der kom til at ske nu.. Det hele var med i mine overvejelser og fik mig til at tænke: ’’Hvis det her ikke ødelægger noget imellem os, så.. Så vil jeg gerne prøve..’’.

Det var noget af det som jeg kunne mærke på Melina, at hun rigtig gerne ville.. Og ja, selvfølgelig havde jeg også lyst, men.. Det var bare.. Det var en stor chance at tage. Hun anede jo ikke hvordan jeg blev i den situation.. Det var ikke som normalt.. Men hun ville så gerne.. Og jeg ville gerne.. Men kun på én betingelse.. At hun droppede tanken om at blive som os!...

’’FANG DEN, JASON!.. HOP FORFANDEN!’’

’’VRAAA!!... VRAA!!’’

’’SKYND DIG INDEN DEN SLIPPER VÆK!’’

De voldsomme stemmer nede fra stuen af, rev mig hurtigt ud af mine tanker og gjorde mig virkelig nysgerrig. Jeg rejste mig hurtigt fra sofaen og fløj hurtigt ud af værelset, så jeg sekundet efter stod nede i stuen, hvor jeg straks fik øje på hele min familie som gjorde et forsøg på at fange en fugl som fløj panisk rundt oppe i loftet.

For mig var det nemt at genkende den fugl, og idet at Jazmyn i samme øjeblik hoppede op og fik fat i fuglen, som hun trak med ned på gulvet og overmandede, gippede det så voldsomt i mig, at jeg straks reagerede..

’’Jazmyn, slip den fugl!’’ Råbte jeg bestemt imens jeg løb hurtigt over til hende og rev hende fra Tippy, hvis hjertebanken kunne høres på lang afstand, da det var virkelig højt og voldsomt hurtigt.

’’Hvad fanden laver du, Justin?!’’ Spurgte Matt skarpt, så jeg kiggede op på ham og så hans blodrøde øjne, som lignede alle de andres øjne fuldstændig.

’’Det er Melinas fugl, i fuckhoveder!’’ Brummede jeg bestemt og vendte derefter blikket ned på Tippy som jeg derefter slap roligt, så han straks rejste sig op istedet for at ligge ned på ryggen med vingerne bredt ud til hver side.

’’Er du okay, Tippy?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede spørgende på ham imens han vippede lidt med sine vinger og rystede lidt på kroppen.

’’Det er anden gang jeg er ved at blive spist nu!’’ Brokkede Tippy sig bestemt og kiggede skarpt op på mig.

’’Undskyld, Tippy, det er min fejl. Jeg har ikke fået fortalt om dig til min familie.. Jeg lover, at det aldrig kommer til at ske igen’’ Forklarede jeg roligt og kiggede op på min familie som alle stod og kiggede ned på Tippy og jeg.

’’Vel?’’ Spurgte jeg dem skarpt.

’’Det er mad, og endda et dyr!. Vil du nu også have, at vi skal holde os fra dem?. Hvordan fanden vil du have, at vi skal overleve?’’ Småvrissede Jessica med blodrøde øjne.

’’Jessica, hør hvad Justin siger!. Det er Melinas fugl.. Og du rør den ikke!’’ Lød det skarpt fra min far som stod ved siden af min mor, som begge havde fået normalfarvede øjne igen.. Ja, af alle os her var min mor og far nok de eneste der var så beherskede, at de nærmest kunne styre deres sult så meget, at de kunne afvise alt mad, hvis det blev nødvendigt.. Det kunne man ikke ligefrem sige om os andre.. Vi kæmpede med at kunne det, men det var ret svært til tider, men lige i det her tilfælde var det ikke så svært for mig, da jeg vidste hvor glad Melina var for Tippy, og hvis han først kom noget til, så tilgav hun mig ALDRIG!.

’’Justin, Melina har brug for din hjælp’’ Sagde Tippy imens han tog en dyb indånding og lagde sine brede og store vinger på mine skuldre imens han kiggede mig skarpt i øjnene. Det var tydeligt, at han var kommet af en grund og at han virkelig gerne ville komme til sagen efter den lille.. Eller ret så store overraskelse han fik sig af at dukke op her.. Måske kunne man sige, at han sagtens kunne forudsige det, men eftersom, at han kendte mig, så havde han nok ikke regnet med at blive angrebet. Men fuck nu det.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte jeg lettere anspændt og kiggede spændt på ham.

’’Hendes brødre har låst hende inde på værelset og har taget både mobil og computer fra hende, så hun ikke kan komme i kontakt med dig. De har tænkt sig at holde hende indespærret indtil deres far kommer hjem, søndag.. Hun har brug for din hjælp til at komme ud af værelset og komme væk fra sin familie, da hun ikke aner hvad hendes far kan finde på at gøre når han kommer hjem og får af vide, at hun har brudt reglerne og alligevel har været sammen med dig’’ Forklarede Tippy og gjorde mig allerede helt mundlam ved første sætning, hvor han fortalte, at de havde spærret hende inde. What the fuck!. Hvad var det for en syg familie!.

’’What?!’’ Var det eneste jeg kunne sige, da jeg var helt mundlam, da det kom virkelig meget bag på mig, at de kunne finde på at spærre hende inde på den måde.

’’Det er rigtigt!. Hun vil ikke være derhjemme mere. Hun vil væk derfra inden hendes far kommer hjem fra en eller anden tur med hans arbejde imorgen.. Hun er bange for, at han vil tage hendes kræfter fra hende eller kaste en besværgelse på hende, som får hende til at glemme alt om dig!’’ Fortsatte Tippy, som fik mig til at få et hårdt stød igennem hele kroppen ved hans sidste sætning.

’’No way man!’’ Brummede jeg lavt og rejste mig straks op og fløj hen imod terrassedøren som stod åben.

’’Tippy, kom!’’ Sagde jeg bestemt, hvorefter jeg hørte hans vinger baske og kort efter så, at han fløj over mig ud igennem terrassedøren.

Jeg satte straks i løb og spænede ned imod skoven som jeg så at Tippy fløj indover. Jeg drønede ind igennem træerne kun med fokusset placeret imod Melinas hus, som efter nogen sekunders løb kom til syne. Ja, i almindeligt tempo boede hun kun 5 minutter fra mig, hvis man gik igennem skoven, men i mit hurtige løbetempo så tog det ikke mere end ét minut at nå til hendes hus. Heldigvis!.

Jeg stoppede op ved skovkanten til Melinas hus, så jeg stod nede i bunden af hendes baghave. Hele huset var mørkelagt.. Med undtagelse af Melinas værelse, hvor et svagt lys, fra hvad jeg gættede kom fra hendes natbordslampe, lyste varmt op.

Jeg kiggede kort op og så Tippy flyve udover skovkanten og ned imod Melinas vindue, som stod åbent. Han satte sig i vindueskarmen og straks fik jeg øje på Melina som rejste sig fra hendes seng og gik hurtigt over imod Tippy.

’’Kommer han?’’ Spurgte hun ham lavt, hvilket jo var nemt for mig at høre.

’’Han er dernede’’ Svarede Tippy hende, så hun straks vendte blikket herned imod.

Det var tydeligt at se, at hun reagerede stærkt på, at jeg var her. Hun trådte hurtigt til siden og Tippy fløj helt ind på hendes værelse, så hun straks stillede sig ved vinduskarmen igen.

’’Kom’’ Sagde hun lavt og ret anspændt imens hun lavede ’’kom her’’ tegnet til mig med hånden, hvorefter hun rykkede sig tilbage fra vinduskarmen, og derved gjorde plads til mig.

Jeg satte straks i løb imod hendes hus og sprang så op imod hendes vindue, da jeg nåede helt derhen.

Med lethed hoppede jeg ind af hendes vindue og landede roligt og uden at larme på hendes gulv ca. 2 meter fra hende.

’’Godt du kom, Justin!’’ Sagde hun både lettet og stadig ret anspændt imens hun hurtigt kom helt over til mig og svang sine arme om nakken på mig og tvang mig ned til hendes læber, så vi gav hinanden et dejligt kys, hvilket jeg selvfølgelig straks tog imod ved at kysse med og ligge armene blidt om ryggen på hende.

’’Hvad er det der sker, babe?’’ Spurgte jeg hende, da vi trak os fra kysset uden at slippe hinanden.

’’De spærrer mig inde, Justin, og de vil fortælle alt til min far!.. Jeg vil ikke være her mere.. Jeg vil ikke have mere med min familie at gøre!. Jeg kan slet ikke kende dem mere, og jeg kan ikke lide den side de har vist af dem selv i det sidste stykke tid!..’’ Forklarede Melina ret anspændt og virkede mere og mere panikken jo mere hun remsede op.

’’Okay, rolig nu, babe.. Jeg skal nok hjælpe dig.. Vi finder en løsning, okay?’’ Sagde jeg roligt imens jeg blidt lagde mine hænder på hendes kinder og nussede dem blidt med mine tommelfingre.

’’Så længe jeg ikke kommer tilbage hertil..’’ Indskød hun kort.

’’Det gør du ikke før du selv vil.. Det lover jeg dig, babe’’ Sagde jeg beroligende og lænede mig derefter ned til hendes læber og gav hende et dejlig beroligende kys, som jeg tydeligt kunne mærke virkede eftersom, at hun sank skuldrene lidt og pustede tungt ud.

Jeg trak mig kort efter fra hende og slap hende blidt.

’’Pak dine ting og lad os komme afsted’’ Sagde jeg beslutsomt og helt køligt og afbalanceret.

Melina stod først lidt og kiggede på mig, men nikkede så kort efter imens hun tog en dyb indånding og derefter vendte sig om imod resten af sit værelse, hvor hun i næste nu løftede sine hænder og drejede dem i en cirkuler bevægelse, som jeg godt vidste hvad betød...

Og ganske rigtigt.. I næste nu, stod der 2 store pakkede kufferter foran hende imens en del ting fra hendes bord og hylder var forsvundet..

Hun vendte sig om imod mig og pustede tungt ud.

’’Så’’ Sagde hun kort og fik mig til at nikke.

’’Godt.. Vi tager hjem til mig. Måske min mor og far kan hjælpe’’ Sagde jeg kort og gik hurtigt hen til hendes kufferter og tog en i hver hånd og gik derefter hen til vinduet, som jeg hældte den ene kuffert ud af imens jeg satte mig parat til at springe ned med begge kufferter.

Jeg ramte jorden og satte begge kufferter fra mig og sprang derefter op til hendes vindue igen for at hente hende og hjælpe hende ned.

’’Kom..’’ Sagde jeg kort og rakte mine arme imod hende imens jeg satte mig i vinduet.

Melina nikkede kort og gik hen til mig. Jeg vendte hende om og tog fat om livet på hende og tog hende derefter op i brudeform, så det var lettere for mig at springe ud af vinduet med hende.

’’Tippy, følg efter os hjem til Justin’’ Sagde Melina kort til Tippy.

’’Okay.. Skynd jer afsted’’ Svarede Tippy hende og hoppede ned på gulvet istedet for at sidde ovre på hendes seng.  

Melina vendte blikket imod mig og nikkede kort til mig, så jeg straks forstod, at hun var klar.. Og det var startskuddet for mig til at hoppe ud af vinduet, tage hende om på ryggen, tage hendes kufferter i hånden og så løbe tilbage hjem til mig selv.. Nu håbede jeg bare, at vi kunne finde en løsning som kunne hjælpe Melina.. For det ville jeg virkelig!. Tippys ord sad stadig i mit hoved. Hvis hendes far fik fat på hende, så kunne han sagtens finde på at slette alt om mig i hendes hukommelse.. Og det ville jeg gøre alt for ikke skete!!!. 

___________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...