Angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 17 okt. 2016
  • Status: Igang
Det var anden gang de skulle flytte!
Første gang var det da deres mor "tilfældigvis" blev kørt ned ved et fodgængeroverfælt -tragisk. Der var gået 10 år siden ulykken, og de 2
enæggede tvillinger Fie og Clara skulle flytte til en lille snot by i Canada.
Lidt efter lidt finder de 2 piger hurtigt ud af at der er sket noget
-noget der kan have betydning for dem resten af livet...

0Likes
2Kommentarer
386Visninger
AA

2. Spåkonen

Vi havde været Ottawa i et par dage nu, og vi havde så småt vennet os til huset.

Klokken var 3:00 og jeg kunne ikke sove mere. Fie lå i en forskruet stilling med savl på hagen. Hun havde listet sig ind til mig ved midnat, fordi hun ikke kunne sove. Det kunne jeg godt forstå, fordi lydene var ret anderledes end i Los Angeles. Der var ikke larmen af biler der kørte på vejen, eller folk der gik hjem fra et diskotek. Jeg sukkede og vente mig rundt så jeg kikkede på "vækkeuret" klokken var 3:02 nu..

"Clara", hviskede Fie som var blevet vækket af at jeg vente mig. "Ja?", hviskede jeg tilbage. "I morgen er det at vi skal starte på den der nye skole". "Ja", sukkede jeg. "Hvad vil du med det?", spurgte jeg hende. "Jeg tænkte mere på at.... Jeg er bare rigtig nervøs for hvordan de andre vil sige om mig." Wow! Hun var nervøs.. Hun plejede da aldrig at være nervøs for hvordan andre ville sige om hende?!

"Det skal nok gå", sagde jeg så og klappede hende på armen. Tror jeg, tilføjede jeg i tankerne. Vi lagde os til at sove igen, og blev vækket kl. 7:30 af at vores far der gik op for at lave morgenmad til os. Fie "slæbte" sig ind til sig selv igen for at sove "videre". Jeg stod op og gik i bad og tog tøj på. Makeupen måtte vente til sendere. Jeg gik ned for at få min morgenmad.

"Godmorgen", sagde far og lagde en tallerken med min morgenmad. Den bestod af: æg, toastbrød, kakao og tomater.

"Tak far", sagde jeg og begyndte at spise. "Åh, Clara jeg tænkte på om dig og Fie ikke kunne klare jer selv i nogle timer. Jeg skal nemlig til et møde..". "Selvfølgelig", sagde jeg med mad i munden. "I kan jo gå lidt rundt i byen og kigge jer omkring. Køb noget random bras", sagde han og lagde 50 dollars på bordet. "Tak". Fie kom ned af trappen til køkkenet.

" hvad nu", spurgte hun og satte sig ned ved sin portion. "I kommer bare til at være alene i et par time", sagde far og satte sin tallerken i opvaskemaskinen. "Nå", sagde hun og lod som om at det ragede hende. Men i virkeligheden havde hun brug for ham. Det vidste jeg jo fordi hun kom ind til mig i nat! "Nå men jeg må hellere smutte", sagde far og kiggede nervøst på sit ur. "Hej hej", gabte Fie, og tog en ordnelig slurk af sit glas kakao.

To sekunder efter hørte vi døren smække. Der blev akavet stemning mellem mig og Fie så jeg prøvede at få en samtale op at køre. "Hvad tænker du om at vores nye hus?". "Virkelig?", spurgte Fie og rullede med sine øjne. "Det er sku' da klart større end vores sidste hus". Hun brækkede et stykke af sit toast brød, og proppede det i munden. "Desuden kan huset holde store pool fester ude i haven", smaskende hun videre. "Hvad vil du købe i byen i dag?", spurgte hun og kiggede med rynket næse på de kolde bønner, som lå skubbet helt ud i venstre hjørne på tallerken. Jeg trak på skuldrene og opgav at holde en samtale i gang så jeg tøffede tilbage til mit værelse. "Om 1 time går vi", råbte jeg bag min skulder. "Okay", hørte jeg smaske-Frans råbe til mig.

 

Gaden var helt øde, bortset fra mig og Fie. Jeg havde lidt mascara på, og min yndligs jumpsuit, en grå jakke, mine yndligs sko (et par slidte sneakers) + en varm jakke fra Calvin Klein. Fie havde cirka det samme som mig på. Vi havde gået i cirka et kvarter før vi stødte på den første butik.

Helmas hekserier og andre kunster, stod der malet med en falmet rød, på et lige så falmet grønt træskilt over døren.

"Det her er for sygt! Kan vi ikke bare gå hjem og bestille en pizza", klagede Fie og trak utålmodigt i min jakke. "Vent", sagde jeg og kiggede nysgerrigt ind af den beskidte rude.

Inden i butikken hang der tørrede urter ned fra loftet, og små glaskrystaller lå spræt ud på et langt bord. Rummet var svagt oplyst af nogle stearinlys og en enkel nøgen pære.

"Kom nu", klagede Fie og stampende utålmodigt i  jorden. "Se", gispende jeg og gjorde plads så Fie kunne se ind af vinduet. "Shit! Hvad er det for en skabning", hviskede Fie kold af skræk. I det ene hjørne lå en kuld sort pander med et par store ørne vinger på ryggen. Dens hovedet lå ved dens store poter, og den havde lukkede øjne. Panderen/ørnen var bundet fast til en lille vakkelvorn træstol, med et lille stykke garn. Fie fiskede sin mobil op og tog et billede med blits gennem ruden.

"Hvad!",hvinede Fie og jeg da vi så billedet. Billedet var helt "normalt" bortset for at man ikke kunne se den magiske tingest! Fie og jeg skyndte os at se ind af vinduet, for at se om den magiske pander med vingerne stadig var der. Vi fik et chok for panderen havde løftet hovedet, og stirrede nu ud på os med nogle ildrøde slange øjne. "Jeg skal væk herfra nu!", råbte Fie og jeg var bestemt meget mere end bare enig med den ide. Jeg vente mig rundt og stødte ind i noget blødt, stort og meget "ikke luft". "Uf", stønnede jeg og kastede mig tilbage der det gik op for mig at jeg var stødt ind i en person.

Personen var en ældre kvinde i halvtredserne med en lilla kappe på. Hendes hår var sat op i en mislykkes knold, og havde alt for tunge øreringe i. Jeg var bange for om hendes øre kunne holde til vægten. Hendes sko var sorte med et dødninge hoved på, hvilket ikke var et kønt syn.

"Kan jeg hjælpe jer med noget", spurgte hun med et venligt smil. "Åh nej! Vi var faktisk på vej hjem", smilede Fie anstrengende, og trak i mig så jeg skulle komme med. "Det så ellers ud som om I så noget spændende", sagde damen, og trådte hen til døren. "Åh ja", sagde jeg så dumt. "Der var en eller anden skabning, inde i hjørnet". Jeg pegede ind af den beskidte rude. "Kan du beskrive skabningen", sagde damen og virkede tilsyneladende helt rolig over situationen. "Den var en halv pander, og.." Jeg tøvede før jeg fortsatte. "ørn?". Damen begyndte at grine, så hendes øreringe dansede rundt om hendes runde hoved. "Hvad er der?", spurgte Fie surt og lagde armende over kors. Damen tørrede en lille tåre væk som var sneget sig ud af hendes øje. "I har da en livlig fantasi", kluk lo damen. "Jamen det var rigtigt!", sagde Fie og sendte damen et ondt blik.

Damen stoppede straks med at grine og rettede sig op, mens hun tørrede sine øjne endnu en gang. "Jeg beklager meget min opførelse", sagde damen endelig efter et akavet sekund. "Det må du nok sige", mumlede Fie højt nok til at damen kunne høre det. Damen ignorerede kommentaren og rakte sin hånd til mig. Jeg gav hånd kort, men slap den hurtigere end nødvendigt. Der var et eller andet helt galt ved hende. "Mit navn hedder Sara, og jeg hjælper med at arbejde her inde", sagde hun og smilede over hele femøren. "Clara", sagde jeg, og præsenterede Fie. Hun mumlede et lille "hej" til hilsen. "Kan jeg hjælpe jer med noget", spurgte hun høfligt og trak sig hen til døren. "Ikke rigtig noget", sagde Fie, men kiggede alligevel nysgerrigt på Sara. "Bare sig til", sagde Sara så, og åbnede døren så en lille klokke kimede. "Vent", sagde jeg og tog godt fat i min jakke kant. "Jaer?", svarede damen og drejede hovedet i min retning.

Hendes øjne borede sig ind i mine så det gav et lille sug i maven. De var grøn, en brændt grønlig farve. Jeg stirrede op i de fascinerende øjne og blev helt slugt af farven. Jeg lukkede hurtigt munden da jeg opdagede at jeg havde måbet. "Jaer?", sagde Sara igen spørgende. "Ja undskyld... Må vi komme ind og se". "Aldrig i livet!", råbte Fie og hev hårdt i mit ærme så jeg snublende. "Der er noget helt galt med hende der", råbte Fie igen og pegede på Sara med et par skæmte dådyr øjne. "Bare rolig hun vil ikke gøre dig noget. Hvad skulle hun gøre?", spurgte jeg og hev mig løs af hendes jerngreb.

"Kom ind børn", råbte en stemme inde fra butikken. "Og nu hvor du står der ude Sara. Gider du så ikke lukke den satans dør efter dig!". "ja undskyld madam ", råbte Sara tilbage og trak mig og Fie ind i butikken. "Hvad satan", hylede Fie og prøvede at flå sig ud af Saras arme. "Stop", buldrede stemmen som kom fra en gammel dame. "Behandl vores kunder ordenligt!". "Undskyld madam, undskyld", mumlede Sara og slap os begge. "Hvad kan jeg hjælpe jer med?", spurgte den gamle dame os, som sad på en stod bag et bord. Damen var endnu mere sær i sin tøjsmag end Sara.

Hendes hår var grønt og pjusket. Hendes ansigt var tatoveret med små kinesiske tegn, og hendes øjne var endnu smukkere end Saras. De var også grønne, men med en slags . Hendes kjole var lille om var lidt indisk stil over den. "Hvor er panderen", gispende Fie og holdt sig for munden. "Åh nej nu begynder du ikke igen med den pander", stønnede Sara og holdt sig for panden. "Den gad ikke være her længere", sagde damen og nikkede til at vi skulle sætte os ned på nogle træstole. "Gad ikke være her mere", sagde vi alle i kor. Damen rystede på hovedet og gabte højt, som om hele samtalen kedede hende. "Den transporterede sig bare væk igen. "Hvad!". Sara var målløs løs. "Hvorfor har du aldrig sagt at vi havde en transpoanus hos os". Damen trak på skuldrene. "Det er da fantastisk",sagde Sara, som var helt oppe og køre over det. "Hvad", måbede Fie. "Hvad er en transpoanus?". "Det er et dyr der kan transportere sig efter ejne behov. Dyret er usyndeligt for mennesker eller dyr uden magiske kræfter. "Så vi har magiske kræfter", spurgte jeg. Det lød sindsygt i mine øre..

"Ja det må i have", svarede damen. "Nå ja. For resten hedder jeg Sandra", sagde damen og smilede et skingrede falsk smil. "Jeg hedder Clara og".. "Ja ja Clara og Fie", damen viftede afværgerende med hånden. "Hvordan viste du det?", spurgte Fie som måbede for anden gang. "Jeg er en spåkone selvfølgelig", sagde Sandra.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...