Angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 17 okt. 2016
  • Status: Igang
Det var anden gang de skulle flytte!
Første gang var det da deres mor "tilfældigvis" blev kørt ned ved et fodgængeroverfælt -tragisk. Der var gået 10 år siden ulykken, og de 2
enæggede tvillinger Fie og Clara skulle flytte til en lille snot by i Canada.
Lidt efter lidt finder de 2 piger hurtigt ud af at der er sket noget
-noget der kan have betydning for dem resten af livet...

0Likes
2Kommentarer
388Visninger
AA

4. drømmen

Jeg vidste godt at jeg drømte.. Det gjorde jeg faktisk altid når jeg drømte. Og det skal siges at det gjorde jeg ikke særligt tit.

- Jeg stod foran en høj mørk bygning. Bygningen skrånede lidt op af en bakke, væk for de parkerede biler og de små hyggelige borde der lå spredt ud over den store grønne plæne. Bygningen var lavede af røde mursten og havde en gang set pæn ud. Nu var murstenene belagt med et lag mos nogle steder, og de en gang rene højde vinduer ind til de indelukkede klasselokaler trængte til at blive vasket. Bygningen havde 2 etager med et (også) mos belagt mørkt rødt tag. En bred trappe førte op til de store glas dør som nok var indgangen til bygningen. Jeg stod bom stille midt på stien der førte op til bygningen. Adrenalinen pumpede igennem mine årer og gjorde mig svimmel så jeg svajede let. Jeg knep øjnene hårdt i og åbnede dem igen i den tro at jeg var vågen.

En ny bølge af adrenalin kom, da jeg så at en hel skarer af teenager stod på trappen og rundt på græsset, og kiggede direkte på mig. Alle med det samme udtryksløse ansigt. Forest stod Fie. Hun havde lilla pache klippet hår som stod godt til hendes fine træk. Hun bar en sort ankel kort kjole med et par sorte sko. "Fie", sagde jeg stille og gik et lille skridt frem. Min stemme gav genlyd af bygningen. Fie skar en lille grimasse og vente hovedet mod en pige ved siden af hende. Pigen havde hofte langt sort hår og gylden brun hud. Også hun bar den samme kjole.

"Du hører ikke til her!", hviskede hun. Tros afstanden skar hendes stemme igennem mig. Fie vente hovedet igen mod mig og hviskede det samme: "Du hører ikke til her.." På den anden side af Fie stod der en pige med kridhvidt hår. Hendes træk var japanske og hun bar ligesom de andre også en sort kjole. "Du hører ikke til her", hviskede hun også. Ligesom de andre kunne man tydeligt hører hendes stemme. "Hvad mener I", spurgte jeg højt. De andre elever begyndte langsomt at messe i kor :

 I nat vil det ske, i nat vil der sne, i nat vil solens varme stråler ramme på dig, i nat vil det ske, i nat vil der sne, i nat vil mørket bryde frem. ​Alle de messende begyndte en for en at gå i brænd, mens de stadigvæk messede som besatte. I nat vil det ske, i nat vil der sne, i nat vil solens varme stråler ramme på dig, i nat vil det ske, i nat vil der sne, i nat vil mørket bryde frem.

 ​Det sveg pludseligt på min ryg og jeg kunne mærke at mit blod piplede fra to huller. Blodet var glovarmt. Der begyndte lidt efter lidt at lugte af brændt hud. Blodet havde brændt sig ind i min hud! Jeg skreg af smerte og kastede mig desperat frem ad. Jeg kiggede søgende rundt efter noget jeg kunne stoppe blodet med.. Men der var intet. "Hvad er det her for noget", skrig jeg igen af smerte. "Få det til at stoppe!". Jeg kiggede op og blev overraskede over at de 3 piger lå ligesom mig og skrig af smerte. Langsomt tog smerten sit tag i mig og jeg kunne mærke at nåede groede bag på min ryg. Det gav små gib i mig da noget blødt og dunede ramte min ryg. Jeg kiggede tilbage og fik et mindre hjerteanfald.

 Det var to gigantiske vinger. De var kulsorte, og de skinnede svagt i måne lyset.. Det var nat! Hvordan havde jeg ikke lagt mærke til det endnu? Jeg kiggede forvirret over på den dystre bygning. Menneske skaren var væk. Der var kun store mængder aske tilbage, som bevis på at de havde været her. Jeg flyttede blikket mod Fie og de andre to piger. De tre piger lå rystende på jorden med hver deres gigantiske vinger. Fies vinger var kridhvide med et svagt perlemors skær over dem. Japaneren havde grå vinger. Ikke den slags grå beton har.. Mere ligesom en rug overflade af grå slebet sten. Pigen med det kulsorte hår havde forskellig farvet vinger. Den ene vinge var lige så kulsort som mine vinger. Den anden ligesom Fies.. Jeg sad lidt og betragtede pigerne da jeg pludselig uden varsel gik i brænd.

Jeg skreg af smerte mens jeg forgæves ledte efter noget. Jeg famlede forgæves hen af stien, blind af smerte. Jeg kunne mærke at jeg behøvede noget vigtigt, men problemet var hvad. En høj smældende lyd hørtes da min ene vinge knækkede af. Smerten var ubeskrivelig. I mine blinde kiggede jeg desperat op og så at de andre piger var lige så også gået i brænd. Det var ligesom at se tre falden engle nede i helvedes nådesløse flammer.

 "Leder I efter disse", lo en hæs stemme. Jeg kiggede op og så Sandra stå med 4 safirer i hver sin farve. Grå, sort, forskellig farvet og kridhvid. Sandra bar en gyselig bræk farvet kjole som dækkede over hendes støvler. Hendes hår var snoet som en slange ned langs ryggen. Hvis ikke omstændighedernes var sådan ville jeg havde skreget af grin. Det var et gyseligt syn - hun trængte virkeligt til en fashion opdatering. Jeg fokuserede på hendes ansigt som var lægget i seriøse folder. Det så næsten ud som om hendes tegn i ansigtet lyste svagt i månelyset. "Hjælp os", skreg Fie og holdte sig beskyttende over hendes anden vinge som ikke var røget af endnu. "I hører ikke til her..", hviskede Sandra og trak sig længere væk fra os, så hun stod hvor vi ikke kunne nå hende. Hun smilede et medlidenheds smil, og så forsvandt hun ellers bare. Tak for lort siger jeg bare. Jeg gibbede igen af smerte da den anden vinge knækkede af. Vingen belv knust i tusinde stykker da den ramte den nådeløse jord. Flammerne stod nu på dens højeste. Det sveg i mine øjne. Jeg lagde mine ødelagte hænder over dem, for at beskytte mod yderlige skader. Jeg kunne mærke at jeg blev blev langsom brændt, og derfor lukkede jeg øjnende hårdt i og håbede inderligt at dette helvede ville overstå..

Jeg vågnede gispende og slog om mig. Smerterne fra ilden løb stadig rundt i min krop. Jeg kiggede rundt og opdagede at jeg var tilbage. Mærkede efter mine vinger men der var kun min bare glatte ryg tilbage. Jeg kiggede over på mit lille hvide natbord hvor jeg efterlod min safir. Den lille kulsorte safir med sin fine sølvkæde lå fredeligt på bordet. Det var altså kun en drøm. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...