HS | Not My Style - Gamle Version

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2016
  • Opdateret: 5 mar. 2016
  • Status: Færdig
Hvad gør man når man har en søster der er totalt besat af One Direction og man tvunget til at tage med til alle begivenhederne de holder? Skal man bare finde sig i det eller prøve at finde en udvej? Hvad hvis det ender med at ændre ens liv? Og hvordan kommer det til at gå når man ikke er fan af One Direction? Maya Olson er en helt almindelig pige, med helt almindelige hverdagsproblemer, i hvert fald indtil hendes søster, Michelle, slæber hende med til en One Direction koncert og Maya, bogstavelig talt, støder ind i verdensstjernen Harry. Hvordan kommer det mon til at gå?

6Likes
0Kommentarer
1461Visninger
AA

9. Kapitel 8 - I'm gonna get her back

Harry's synsvinkel:

Jeg kunne ikke forstå det. Havde jeg virkelig allerede såret Maya? Jeg havde jo lige fået hende. Og hun var forelsket i mig. Hvordan kunne jeg gøre det?

Jeg lagde hovedet i mine hænder og lod tårene trille. Hvorfor skulle det altid ende sådan her?

"Harry.. Det skal nok gå.." Lød det lavmeldt fra Louis, men jeg kunne høre på hans stemme, hvor skuffet han var. Jeg havde plabret løs om Maya, siden jeg mødte hende og så sker det her. Hun var også Louis veninde, så selvfølgelig var han skuffet over mig. "Jeg er nød til at få hende tilbage, Louis." Halvgræd jeg og rejste mig op, for at gå ud af døren. Jeg skulle have hende tilbage..

Maya's synsvinkel:

Jeg løb ind af døren og prøvede forgæves at tørre tårene væk fra mine kinder men lige meget hvad jeg gjorde, så kom de igen.

"Maya, du skal lige..." Maggie afbrød sig selv da hun så at jeg græd og skyndte sig hen til mig. "Bestie, hvad er der galt?" Sagde hun så bekymret og hev mig ind i et kram.

"H-h-ha-rr-y" Fik jeg frem imellem grådene. Hun kiggede uforstående på mig, da hun selvfølgelig ikke havde hørt det han havde lavet. "H-han.. har væ-æret sammen med en anden pige.." Græd jeg og dér gik det op for hende, hvad jeg mente og krammede mig igen.

"Det skal nok gå, Maya. Bare glem ham, han er ikke det værd så" Sagde hun lavmeldt og strøg mig over håret, inden hun halvt slap grebet om mig og kiggede mig i øjnene.

"Ved du hvad du har brug for?" Spurgte hun så. Jeg rystede på hovedet og prøvede endnu engang at tørre tårene væk. "En bøtte is og en god film" Sagde hun så med et smil. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Det havde altid været Maggie, der skulle opmuntres med is og film, pga kærestesorger, og nu var det min tur.

Vi satte os ind foran tv'et med en bøtte is og satte en film på. Alligevel fik filmen mig ikke i bedre humør, for jeg blev ved med at tænke på Harry. Også selvom jeg helst ville glemme ham men igen, hvordan kan man glemme den dreng?

Jeg kunne høre min mobil vibrere. Det var Harry. Og selvom jeg havde allermest lyst til at tage den, så sagde Maggie at det var bedst at lade den ringe og ignorere ham.

Jeg var glad for at have Maggie her. Når man var ked af det over noget, kunne det være rart at være alene men jeg ville sige at det var bedst med en veninde. De kan altid få en i godt humør med en idé eller 2.

Jeg fik en besked fra Harry lidt senere, efter at han havde forsøgt at ringe 10 gange, mindst.

#Maya, please. Tilgiv mig. Jeg vil gøre hvad som helst!# Havde han skrevet men jeg var ærlig talt lidt ligeglad. Eller, jeg ønskede at være det.

Resten af dagen, gik bare på at hygge men da jeg endelig lå i min seng, kunne jeg ikke sove. Alt det der var sket i dag, fyldte mine tanker. Og selvom jeg var skide træt, så kunne jeg ikke falde i søvn. Herligt.

Jeg sukkede kort og kiggede på uret. 1:45 viste uret. Jeg havde ligget vågen i 3 timer. Hvis ikke mere.

Pludselig fik jeg en besked fra Louis. Var han virkelig vågen på den her tid?

"Hey Maya. Hvordan har du det?" Jeg overvejede et kort øjeblik om jeg skulle svare eller lade være, men jeg valgte at svare ham.

"Jeg har det okay." Svarede jeg bare tilbage og kiggede op i loftet. Det var mørkt. På en måde ville jeg ønske at der var nogen af de der små reflekser i loftet. Da jeg var lille, havde jeg en masse stjerner sat fast. Og når jeg ikke kunne sove, så kiggede jeg bare op på dem. Det hjalp altid på søvnen. Jeg hørte min mobil vibrere.

"Det var godt. Harry har det altså virkelig skidt med hvad han har gjort"

Prøvede han at gøre det godt imellem mig og Harry?

"Han er selv skyld i det"

"Det ved jeg. Det var dumt af ham at gøre det, og jeg ved det er svært at tro, pga det han har gjort. Men han kan altså virkelig godt lide dig"

"Louis. Jeg orker ikke at snakke om det lige nu" Skrev jeg så bare. For jeg magtede det virkelig ikke. Harry havde såret mig, virkelig såret mig. Og jeg ville ikke give efter så hurtigt. Nok mest pga at jeg var bange for at han ville såre mig igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...