HS | Not My Style - Gamle Version

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2016
  • Opdateret: 5 mar. 2016
  • Status: Færdig
Hvad gør man når man har en søster der er totalt besat af One Direction og man tvunget til at tage med til alle begivenhederne de holder? Skal man bare finde sig i det eller prøve at finde en udvej? Hvad hvis det ender med at ændre ens liv? Og hvordan kommer det til at gå når man ikke er fan af One Direction? Maya Olson er en helt almindelig pige, med helt almindelige hverdagsproblemer, i hvert fald indtil hendes søster, Michelle, slæber hende med til en One Direction koncert og Maya, bogstavelig talt, støder ind i verdensstjernen Harry. Hvordan kommer det mon til at gå?

6Likes
0Kommentarer
1436Visninger
AA

5. Kapitel 4 - I'm Never Going To Be Their Fan!

"Harry Styles var sammen med 2 piger i går!" Jeg nåede lige ind af døren før jeg kunne høre Michelle flippe ud over et eller andet. Vent hvad? Harry?

Jeg smed skoene og skyndte mig hen til åbningen til stuen. "Hvilke 2 piger?" Spurgte jeg lidt nervøst. Michelle kiggede på mig, som om jeg var en idiot men svarede så: "Det har han ikke skrevet noget om. Han har bare skrevet på twitter: 'Tak for en hyggelig aften i går tøser!' "

Jeg åndede lettet ud. Jeg kunne lige se det for mig, at Harry havde fortalt hele verden at han var sammen med Maggie og jeg, 2 piger der ikke er fans af One Direction, hvordan ville verden ikke reagere, og hvordan ville deres fans ikke reagere på det?

"Maya!" Michelles skingre stemme hev mig ud af mine tanker. Jeg vendte blikket mod hende, hvad ville hun nu?

"Der er noget i dag, hvor man kan møde drengene og der skal vi hen" Sagde hun så bare og kiggede ned i sin mobil.

Vi? Næh, nej. Jeg skulle i hvert fald ikke med hen til drengene. Tænk hvis de så mig og afslørrede at det var Maggie og jeg de var sammen med. Det var jeg slet ikke klar til. Ikke i dag.

"Jeg magter ikke i dag, Michelle. Du må finde en anden at tage derhen med" Svarede jeg så og skulle til at gå men selvfølgelig skulle hun lige brokke sig. Som sædvanlig.

"Ej, det er altså ikke fair.." Jeg afbrød hende. "Hvad er ikke fair?! At jeg gerne vil blive hjemme, i stedet for at tage til et åndssvagt show med dine idoler og alligevel stå alene, hele forløbet igennem? Ja, mor og far siger at jeg skal tage med men jeg gider fandme ikke tage med, når jeg bare skal gå alene altid, imens du trasker hen til dine veninder. Jeg er ikke fan af One Direction og jeg bliver det aldrig!" Råbte jeg og gik op på mit værelse. Nu kunne jeg ikke mere og jeg var ligeglad med mine forældres reaktion.

Uanset hvor mange gange vi tog til de koncerter osv sammen, så vil vi aldrig kunne få et bedre forhold end vi havde nu. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at fortryde det jeg sagde, at jeg aldrig blev fan af One Direction. Jeg følte lidt at jeg svigtede drengene. Men hvad man ikke vidste, havde man ikke ondt af. Er det ikke sådan man sagde det?

Jeg smed mig på sengen og kiggede lidt på min mobil. Drengene havde taget en masse åndssvage billeder på min mobil, det var dog mest Harry der havde taget billeder af sig selv. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt.

Harry var altså ret morsom. Man kunne i hvert fald ikke sige at han ikke turde være sig selv i går. Det kunne man ikke sige om nogen af drengene. De var virkelig noget for dem selv. Jeg kunne mærke en varm følelse indeni da jeg så billedet af mig og Harry, hvilket gjorde mig en smule utryg. Hvad skete der lige med mig i øjeblikket? Jeg rystede kort på hovedet og satte så musik på.

Harry's synsvinkel:

"Harry! Det er nu!" Råbte Louis ind i hovedet på mig, så jeg fik et chok. Jeg sad og tænkte på Maya. Jeg har ikke kunnet få hende ud af hovedet, siden i går, eller siden vi stødte sammen til sidste koncert.

Jeg gik med de andre ud til, hvor vi skulle være. Vi havde noget meet and greet ting i dag men min hjerne fokuserede egentlig kun på Maya. Hvorfor kunne jeg ikke få hende ud af hovedet? Hun har jo tydeligt vist at hun ikke havde nogen som helst interesse i mig. I hvert fald ikke hvad jeg kunne mærke.

Jeg håbede virkelig at hun kom i dag, så jeg måske kunne invitere hende ud på en date. Ville hun overhovedet sige ja til det? Jeg fik taget en masse billeder sammen med fansne der kom. Der var egentlig ret mange men det var vel bedre end ingenting? Jeg kunne slet ikke tænke mig frem til hvordan det ville være, hvis der slet ikke kom nogen. Den ting ville jeg faktisk helst ikke tænke på.

Jeg blev revet ud af mine tanker da jeg så Maya's søster. Hun havde vist mig nogen billeder af hendes søster. Hun gik sammen med hendes veninder, men der var ingen Maya at se, hvilket jeg blev en anelse skuffet over. Jeg håbede så inderligt at hun kom.

Drengene kunne vidst godt mærke på mig at mit humør ændrede sig lige pludselig, for de spurgte mig, alle sammen, om hvad der var galt. Jeg fortalte dem det bare som det var, at jeg havde håbet at Maya kom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...