HS | Not My Style - Gamle Version

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2016
  • Opdateret: 5 mar. 2016
  • Status: Færdig
Hvad gør man når man har en søster der er totalt besat af One Direction og man tvunget til at tage med til alle begivenhederne de holder? Skal man bare finde sig i det eller prøve at finde en udvej? Hvad hvis det ender med at ændre ens liv? Og hvordan kommer det til at gå når man ikke er fan af One Direction? Maya Olson er en helt almindelig pige, med helt almindelige hverdagsproblemer, i hvert fald indtil hendes søster, Michelle, slæber hende med til en One Direction koncert og Maya, bogstavelig talt, støder ind i verdensstjernen Harry. Hvordan kommer det mon til at gå?

6Likes
0Kommentarer
1437Visninger
AA

11. Kapitel 10 - I Forgive You

Drengene var taget hen på et hotel, ikke så lang herfra. Eller, det var egentlig kun Niall, Zayn og Liam, der tog derhen. Louis valgte at blive hos mig, så jeg ikke skulle sidde her alene.

Jeg må indrømme at jeg heller ikke var særlig glad for tanken om at blive her alene. Jeg hadede hospitaler, eller, generelt bare steder, hvor der var ordet læge involdveret.

"Hvad så? Hader du stadig Harry?" Spurgte Louis så, efter et par minutter i stilhed.

"Hmm.. Det ved jeg faktisk ikke.." Svarede jeg og tænkte mig lidt om. "altså.. Uanset hvor meget jeg gerne vil hade ham, så.."

"Så, kan du ikke lade være med at elske ham?" Afsluttede han min sætning da jeg gik i stå. Jeg bed mig lidt i læben og nikkede. Jeg hadede på en måde at indrømme at jeg havde følelser for Harry og alligevel føltes det godt, på en eller anden måde.

"Jeg er bare bange Louis.." Sagde jeg så stille og så ned.

"Bange for hvad?.. At han vil såre dig igen?" Spurgte han og strøg en tot hår om bag mit øre. Jeg nikkede bare og kæmpede lidt med tårerne.

"Hør.. Maya.." Jeg kunne høre at han tøvede inden han fortsatte: "Harry er måske ikke den perfekte fyr.. Men jeg kender ham godt nok til at vide, hvornår han virkelig er forelsket og hvornår en pige ikke betyder noget for ham.. Og den pige han var sammen med, betyder i hvert fald ikke noget for ham"

"Hvorfor gjorde han det så?" Spurgte jeg med lidt gråd i stemmen. Ja, jeg var stadig såret over, at han havde kysset hende pigen. Også selvom vi ikke var sammen på det tidspunkt men jeg følte mig bare svigtet.

"Han tænkte sig ikke om.. Altså, du kender os drenge. Vi tænker os ikke altid om. det er faktisk sjællend at vi faktisk tænker os om, når alkohol er indblandet." Sagde Louis med et smil på læben og et virkelig useriøst blik, som man ikke kunne undgå at grine af. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være. Med at grine altså.

"Af hvad jeg har set den sidste uges tid, så betyder du mere for Harry end nogen pige nogensinde har gjort. Altså, udover hans mor og søster." Sagde han med et smil og holdte øjenkontakten med mig. Jeg nikkede stille og tænkte lidt over det. Var det virkelig sandt? At jeg betyder noget for Harry?

"Nåh.. Skal vi ikke se at komme hen til de andre? Så kan vi se til Harry i morgen tidlig" Spurgte han så

"Tjo. Hvis du kan holde ud af at blive set i en blå bobble" Svarede jeg med et drilsk smil. Han grinte højlydt og gav mig et lille puf på skulderen.

"Selvfølgelig kan jeg det"

Vi tog vores ting, dem vi nu havde med, og gik ned til min bil. Der var stadig paparazzier, fans og journalister udenfor. Uheldigvis.

"Maya! Maya!" Var der en der råbte da vi kom ud af døren. "Er dig og Harry gode venner igen?" "Er i kærester nu?" "Er Harry okay?" De mange spørgsmål overrumblede mig og jeg nåede ikke at svare på én eneste før Louis trak mig igennem mængden af mennesker.

Vi satte os hurtigt ind i bilen og kørte mod hotellet, eller jeg kørte. Ingen andre skulle køre i min bil end mig.

Da vi kom hen til hotellet, parkerede jeg bilen og fulgte med Louis op til værelset. Jeg havde ikke rigtig lyst til at tage hjem, da jeg stadig var lidt bekymret for Harry. Og så ville jeg også gerne gøre det godt igen, blive venner med ham igen. Når han altså var vågen.

Da vi kom ind på værelset, de 3 andre drenge og lavede det de nu plejede. Der var faktisk ret stille nu hvor Harry ikke var der. Var de bare gået i total baglås eller hvad, pga Harry?

"Du kan bare tage Harry's seng, nu hvor han ikke er her" Kom det så fra Louis. Jeg nikkede bare kort og satte mig på den eneste ledige seng.

Jeg kunne godt mærke at jeg havde savnet Harry, altså sådan rigtig meget. Uanset hvor meget jeg gerne vil hade ham, så kan jeg ikke. Ikke efter det Louis havde fortalt mig. Men jeg kunne så også selv se på Harry at han ikke havde gjort meget ud af sig selv, den sidste uge. Han lignede seriøst en eller anden.... Ja, jeg vidste faktisk ikke hvad jeg skulle kalde ham. Han lignede bare ikke sig selv.

"Hvad skal vi have at spise i aften?" Kom det så pludselig fra Niall. Typisk. Jeg har virkelig aldrig mødt en der var så madglad som Niall var.

"Vi kunne bestille noget pizza?" Foreslog jeg med et skævt smil. De så ud til at tænke godt og grundigt over det men sagde så til sidst ja.

Næste morgen.

".. shh.. Harry, hun sover.." Jeg kunne høre Louis og de andre tysse på Harry. Jeg var åbnebart faldet i søvn i aftes på Harry's seng imens vi spillede et eller andet spil.

Jeg kunne faktisk ikke huske ret meget fra aftenen i går, så jeg må da have faldet tidligt i søvn. Jeg måtte så også indrømme at jeg ikke havde sovet så godt som jeg gjorde i nat. Var det Harry's duft der hjalp på det?

Vent, hørte jeg lige Harry's navn blive nævnt? Havde drengene hentet ham uden mig?

Jeg kunne mærke en sætte sig ved sengen. Var det Harry, eller drømte jeg bare?

"Maya? Sover du?" Kunne jeg høre en hæs stemme hviske. Det var Harry, jeg var sikker på at det var ham. Hvorfor var han allerede udskrevet fra sygehuset? Var han allerede rask?

"Harry, lad hende nu være. Hun var helt smadret i går og har brug for at sove.." Kunne jeg høre Liam sige. Harry rejste sig op, det kunne jeg høre.

"Hvad har i lavet, siden hun er så træt?" Jeg kunne høre på hans hæse stemme at han var ved at blive vred. Han var bekymret for mig.

Jeg åbnede langsomt øjnene og satte mig op. "Harry?" Sagde jeg træt og han vendte hurtigt blikket mod mig. "Hvad laver du her?.." Han kiggede spørgende på mig og vendte så blikket mod de andre.

"Vi hentede ham her til morgen. De ringede fra sygehuset og sagde at han godt kunne komme hjem, da han var frisk nok. Og vi ville ikke vække dig" Svarede Louis da Harry tydeligvis ikke vidste hvad han skulle svare. Jeg nikkede stille.

"Maya.. Jeg er så ked af det.. Det var ikke min mening at sårer dig" Kom det så fra Harry, der satte sig ved sengen. "Hende pigen, betød slet ikke.." Jeg afbrød ham med et blidt kys, som han vidst ikke helt havde forventet. Jeg trak mig igen og kiggede ham ind i øjnene.

"det er okay.. Jeg tilgiver dig.." Han lyste op i et smil da jeg sagde det og kyssede mig blidt igen. Jeg nød det rigtig meget men selvfølgelig skulle drengene spolere det.

"Hallo, vi står her altså stadig!" Kom det fornærmet fra Liam. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt.

"Så smut, hvis du ikke kan tåle det" Svarede jeg bare med et drilsk smil. Han rakte bare tunge af mig og på en eller anden måde, endte det hele ud i en madkamp/vandkamp, hvilket hotellet ikke var særlig glade for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...