Bedste venner for altid (Tokio Hotel)

Fiona var engang bedste venner med Georg Listing, men deres venskab gled ud i sandet og Georg forsvandt på en måde fra jordens overflade. Men hvad sker der, når han kommer tilbage efter lang tid og fortæller Fiona at han er med i det nyeste upcoming-band, Tokio Hotel. Vil de kunne få deres venskab tilbage eller er det umuligt for dem?

0Likes
0Kommentarer
308Visninger
AA

3. Den første koncert

Mens drengene øvede, sad jeg nede på publikumsrækkerne og holdt øje med dem. Om aftenen skulle jeg stå ude backstage, hvor man ikke ligefrem havde det bedste udsyn, men til gengæld faldt jeg ikke i ind mængden med deres fans. Bill’s flirt skulle også med om aftenen og se dem optræde. Hun skulle ikke med videre, da hun boede i byen og bare lige kom for at sige hej til Bill. Derudover foreslog drengene også at vi kunne snakke lidt sammen om aftenen, så vi ikke bare sad og kedede os. Men her, mens de opvarmede, kunne jeg bare sidde i fred og ro, mens jeg fik min helt egen privatkoncert. Da øveren var slut, begyndte man at kunne høre menneskehoben, der stod uden for døren. Georg hoppede ned til mig og lagde armen om min skulder.
’’Hvad så, Winter? Var vi gode? ’’ spurgte han, mens han fulgte mig over til en dør, der førte ind backstage.
’’I var vel okay.’’ Sagde jeg og blinkede drillende til ham, hvilket resulterede et prik i siden og en sur maske fra Georg. Da vi kom ind til de andre drenge, gik det op for mig at det var deres garderobe. Georg bad mig om at sætte mig hen til Natascha, Bill’s flirt, der sad henne i sofaerne. Jeg nikkede lidt til ham og gik hen til sofaerne. Hvis der er en ting, jeg hader, så er det at møde nye mennesker. Men da jeg så Natascha ovre i sofaen, lettede min angst en smule. Hun så lige så nervøs ud som jeg følte mig, hvis ikke mere.
’’Hey. ’’ sagde jeg med et smil og satte mig ned ved siden af hende. ’’Er du Natascha? ’’ spurgte jeg så og trak benene lidt op under mig. Hun sendte mig et lille smil og nikkede som svar.
’’Og du er Fiona, Georgs bedste veninde?’’ sagde hun med en lille, nervøs stemme.
’’Det er mig.’’ Svarede jeg med et smil og lænede mig tilbage. Det var lidt mærkeligt at blive tiltalt som Georgs bedste veninde, men det var jo sådan set det jeg var. Siden jeg mistede Georg, havde jeg prøvet på at finde nye venner. Men det var bare som om grupperne på skolen var lukkede og låst. Det var umuligt at få nogle venner i Magdeburg, hvis man ikke var vokset op sammen. Der blev ofte lavet planer bag min ryg, men de lagde ikke skjul på det næste dag, når vi kom i skole igen. Det var som at være uønsket og bare blive holdt udenfor. Først mange år efter at Georg og jeg gled fra hinanden, fandt jeg en veninde. Hun hed Melissa og var lige flyttet til skolen. Lige som jeg, havde hun svært ved at falde til i grupperingerne på skolen, så vi endte med at lave en skoleopgave sammen. Det resulterede i at vi blev bedste veninder. Vi sad sammen i skolen, spiste sammen i pausen og fulgtes til og fra skole. Hun var min eneste veninde.
’’Nå, hvor lang tid har du så kendt Bill? ’’ spurgte jeg med et smil. Noget skulle vi jo skyde samtalen i gang med, så hvorfor ikke bare lade hende fortælle om deres forhold og dermed lære dem begge lidt bedre at kende?
’’Lidt over to måneder. Vi begyndte først at date for en måned siden. ’’ Svarede hun med det lille smil, man altid får på læben, når man taler om en man er vild med.
’’Hey smukke! ’’ lød det bag mig. Man behøvede kun at se på Natascha for at vide at det var Bill. Hendes øjne lyste med det samme en tand kraftigere og smilet blev lidt større. Jeg drejede alligevel hovedet og så Bill gå rundt om sofabordet og sætte sig ved siden af Natascha, hvorefter han lagde armen om hende og kyssede hende på kinden. De var virkelig forskellige fra hinanden, men de så alligevel virkelig søde ud sammen. Bill med hans sorte hår og det mørke tøj, han skulle have på til koncerten. Hans øjne var indrammet af sort eyeliner. Natascha var intet mindre end modsætningen til ham, med sit lyse hår, country-agtige tøj og hun havde ikke andet end mascara på.
’’Hej Bill. ’’ sagde hun med et smil og lænede sig en smule op af ham.

Mens drengene gav deres koncert, sad jeg sammen med Natascha inde i deres omklædningsrum, hvor man kunne følge dem på en skærm. Det var faktisk ret fedt at sidde derinde, da vi kunne følge med i hvad der foregik ude på scenen, men samtidig kunne vi sidde og tale normalt sammen uden deres fans’ uendelige skrigen. Efter koncerten kom drengene tilbage, helt svedige, men med store smil på læben.
’’Hey piger!’’ sagde Tom med et smil, før han slog sig ned i sofaen mellem Natascha og jeg. Georg satte sig på den anden side af mig, mens Bill satte sig hos Natascha. Jeg så kort ud af øjenkrogen, hvordan han trak hende ind til sig og smilede stort. Gustav slog sig ned ved siden af Georg og tørrede sveden væk fra panden.
’’Vi venter lige på at vores manager kommer og fortæller, hvad der skal ske i morgen. ’’ sagde Georg forklarende og smilede til mig. Jeg nikkede lidt og lænede mig tilbage. Der gik et par minutter, før deres manager kom ind af døren. Han var den helt traditionelle, gråhårede manager.
’’Hey drenge. Fed koncert. ’’ Startede han ud med at sige. ’’Her efter i har været i bad, finder i lige hurtigt noget at spise. I skal tidligt i seng, så i kan komme tidligt af sted i morgen. Bill, jeg forstår at du sover hos Natascha? ’’ sagde han spørgende og kiggede over på Bill, der nikkede med et smil på læben. ’’Vi har fundet et hotel til jer andre. I er delt op på 2 værelser. Jeg regner med at Fiona helst vil sove med Georg, så Tom og Gustav deler værelse. I skal op i morgen klokken 09:00. Køreturen tager omkring 2 ½ time. Når i kommer til Erfurt, vil der være et interview med BILD. Derefter skal der stilles op i koncertsalen og i skal øve. Koncerten begynder klokken 20:00. Vi ses i morgen! ’’ sagde han med et smil og gik ud igen. Jeg kiggede på klokken, der var ved at nærme sig 23:00.
’’I må nok hellere skynde jer i bad, hvis i skal have noget søvn, før i morgen.’’ Sagde jeg med et smil. Georg nikkede med et smil og førte an ud til det, der åbenbart var deres badeværelse. Igen sad Natascha og jeg alene tilbage.
’’I er virkelig søde sammen.’’ Sagde jeg og hentydede til hende og Bill. Hun rødmede lidt, men smilede ellers bare til mig og mumlede et lille ’tak’

Vi tog bare på Maccen, da drengene havde været i bad og klædt om. Alle vores ting var blevet smidt ind i en minibus, som der kunne rumme os alle sammen, så vi ikke skulle køre i 2 biler hele vejen. Selvfølgelig var der heller ikke rigtig nogen af os, der gad at side 5 personer i Georgs bil, 2 timer om dagen. Deres manager havde fået nøglerne til den og han ville køre i den, mens vi kørte i minibussen. Men nu sad vi altså bare i en bås på McDonalds. Jeg sad mellem Georg og Gustav, mens Natascha sad mellem Bill og Tom over for mig. Hun var faktisk en rigtig sød pige, som jeg helt sikkert ville komme godt ud af det med, hvis vi skulle se hinanden igen senere. På bordet foran mig, stod der bare en sodavand, en bakke pomfritter og papiret fra den cheeseburger, jeg lige havde spise.
’’Det er jo helt vildt. Jeg kunne knap nok høre mig selv synge, da ’Schrei’ var på. ’’ sagde Bill på et tidspunkt. Det var heller ikke så mærkeligt at han ikke kunne det. Deres fans havde virkelig været på der. De råbte og skreg med på omkvædet. Det måtte have været sindssygt at stå på scenen og høre det. Jeg havde faktisk ikke regnet med at der ville komme SÅ mange mennesker, som der egentlig gjorde. Men på den anden side, var de jo ved at blive ret kendte. Snart ville hele Magdeburg også kende til Georg og Gustavs succes. Måske vidste de det allerede, mens jeg bare havde lukket ørerne for deres sladder om kendisser. Hvem ved?

Klokken var næsten omkring midnat, da vi tog afsted fra McDonalds. Jeg fik et kram af Natascha, før hende og Bill gik over vejen og mod Nataschas hus, der lagde lige i nærheden. Da de var ude af syne, hoppede Gustav ind på forsædet, mens jeg satte mig ind på bagsædet sammen med Georg. Tom sprang ind på passagersædet ved siden af Gustav, før vi begyndte at køre mod det hotel, som vi skulle overnatte på. Jeg lagde roligt mit hoved mod Georgs skulder og mærkede trætheden ligge sig over mig som et tæppe. Dog tvang jeg mig selv til at holde mig vågen.
Da vi endelig kom til hotellet, tog jeg min taske omme fra bagagerummet og tog remmen over skulderen, før jeg fulgte efter Tom, der allerede var på vej ind. Rundt omkring os var der faktisk en del af deres fans, som der bare stod og råbte og skreg efter dem. Jeg var bare for træt til at lade mig mærke med det. Det havde virkelig også været en lang dag, med både den mystiske by, køretur og koncert. Jeg mærkede en hånd på min ryg og da jeg kiggede til siden, gik det op for mig at det var Gustav, der fulgte mig indenfor.
’’Georg og Tom kan sagtens bruge flere timer på at snakke med de piger, men jeg regner med at du bare gerne vil i seng?’’ sagde han forklarende og gik op til disken.
’’Jo tak, det kunne være rart.’’ Sagde jeg med et taknemmeligt smil og kiggede lidt rundt, mens Gustav oplyste vores navne og fik udleveret nøglen. Han fangede mit blik og viftede med nøglerne, for at vise at vi bare kunne gå op på vores værelser. Jeg smilede stort til ham og hankede op i min taske igen, før jeg fulgte efter ham ind i elevatoren.
’’Her er dit og Georgs værelse’’ sagde han og rakte mig nøglen. ’’Tom og jeg har værelse lige overfor. Jeg går lige hurtigt ned og siger hej til dem dernede. Skal jeg tage nøglen med ned til Georg, når du er kommet ind? ’’ spurgte han så. Jeg nikkede lidt og låste døren op, før jeg rakte ham nøglen.
’’Sov godt, Winter! ’’ sagde han og trak mig ind til et kram.
’’I lige måde Schäfer.’’ Svarede jeg og sendte ham et smil, da jeg trak mig væk fra ham. Jeg lukkede derefter døren og skiftede tøj, før jeg lagde mig i sengen, som jeg skulle dele med Georg. Jeg trak dynen op over skuldrene og stirrede bare ud i mørket, mens jeg endelig slappede af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...