I believe in love 2

** Dette er fortsættelsen på "I believe in love" **

Cara og Justin ender med at være sammen, og der starter nu et helt nyt kapitel for dem. At være forældre. En hel ny hverdag, en hel ny familie, og et helt andet liv. Hvordan acceptere fansene det, hvis de overhovedet kan acceptere det. Hvad ville Hailey sige? Hendes to bedste venner skulle have et barn, og ville sikkert kun tænke på bleskift, og tørre gylp op. Ville hun overhovedet vende sig til tanken?

En ny novelle vil komme ud - Mandag, Onsdag & Fredag

21Likes
35Kommentarer
40951Visninger
AA

25. **You mean so much to me <3**

 

*****

Justin og jeg lå bare i sofaen, og vi lå tæt ind mod hinanden. Min mor have taget Cassius med ud, så Justin og jeg havde lidt tid sammen. Jeg puttede mig ind til ham, og tænkte stadig over det som skete her den anden dag. Jeg var stadig skide bange for at miste det, og det gjorde mig bare så skide bange. Jeg begyndte stille at græde, og jeg tror også bare at det var mine hormoner. Han nussede mig i håret, og kyssede mig på panden. Jeg pressede mig mere ind til ham, og græd stille ned i hans trøje. "Såå.." hviskede han, og nussede mit hår. Han vidste jo godt hvorfor jeg græd, og det var enlig også rart nok så jeg ikke skulle til at forklare hvorfor. Han sagde intet, men sørgede bare for at han var der for mig. Han var jo også selv ked af det, men nok ikke ligesom så meget som mig. Det var nok også bare fordi jeg mærkede smerten, og det var mig som bar rundt på det. Jeg havde jo allerede på en anden måde allerede knyttet et bånd til det, og det var også derfor at det var så hårdt det hele. Han blev ved med at kysse min pande, og holdte mine hænder. Jeg var ulykkelig, men alligevel glad for at jeg ikke mistede det. 

"Det er okay skat. Jeg forstår dig godt" hviskede han stille til mig. Jeg kiggede op på ham, og han så også selv rørt ud. "Jeg er bange for at miste det igen" sagde jeg med en let grædende stemme. Han nikkede forstående på hovedet, og puttede et styk hår bag mit øre. Han kiggede mig i øjnene, og holdte forsigtigt fast i mit hovedet. "Det kommer ikke til at ske. Det lover jeg dig" sagde han og virkede virkelig oprigtig. En tårer gled ned af min kind, og nikkede let på hovedet. "Jeg elsker dig så højt" græd jeg. "Jeg elsker også dig Cara!" sagde han, og pressede mig ind til ham. 

*****

Cassius og min mor var kommet hjem, og jeg havde lige lagt ham i seng. Justin var ude med sine venner, og jeg havde endelig alene tid med min mor. Hun skulle rejse allerede imorgen, og hun havde simpelhen været den største hjælp og støtte. Jeg har ikke haft særlig meget overskud til Cassius her på det sidste, og det var enlig også rart at mine mor tog lidt over. Også bare nu hvor denne her graviditet startede lidt kaotisk, så havde jeg også bare brug for min mors støtte. "Jeg er glad for at kunne komme" sagde jeg, og kiggede hen på hende.  "Ja, jeg er også glad for at være her" smilte hun. "Jeg er i hvert fald glad for at du ville tage dig så meget af Cass, nu hvor jeg ikke rigtigt har haft overskud til det" sagde jeg. "Selvfølgelig vil jeg det. Det ved du også" smilte hun. Jeg nikkede let på hovedet, og smilte. "Jeg er bare så bange for at se hvad der sker" sagde jeg, og kiggede ned i gulvet. "Ja.." sagde hun. "Men det skal nok gå" sagde hun, og tog min hånd. Jeg kiggede op på hende, og en tårer gled ned af min kind. Jaer.." mumlede jeg. "Det gør det skat! Der er jo heller ikke noget værre end at blive ved med at tænke på, at næste gang du skal til scanning, at der så ikke er en hjerterytme. Det er bare med at tænke positivt, og tage det som det kommer. fortsatte hun. "Ja.. Men det er jo det som jeg ikke kan" hulkede jeg. "Nej.. og det forstår jeg også godt. Men også bare for dit eget bedste. Hvis du bliver ved med at tænke negativt, så ender det jo med at du ingen overskud har. Og du har altså også et andet barn som du skal passe" sagde hun. Jeg nikkede, og tørrede mine tårer væk. "Det skal nok gå skat. Og hvis det ikke gør, så prøver i bare igen" fortsatte hun. Jeg kiggede ned i gulvet, og tænkte over det. Jeg ville da ikke prøve igen, spørgmålet var om jeg overhovedet turde at prøve at sætte et liv mere til verden. Jeg følte at alt var galt ved mig, og jeg bare var et engangsmateriale. Jeg kunne bære ET barn, og så var det det. Jeg havde bare lyst til at give op. Men nu var jeg startet, og jeg ville ikke stoppe her.. Jeg elskede Cass, jeg elskede Justin, og det eneste rigtige var at sætte flere kærligheds børn til verden. Jeg stoppede ikke her, jeg fortsatte den hårde rejse som til sidst ville ende med endnu et vidunder.

Jeg stoppede ikke her, det var nu mere bare starten..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...