I believe in love 2

** Dette er fortsættelsen på "I believe in love" **

Cara og Justin ender med at være sammen, og der starter nu et helt nyt kapitel for dem. At være forældre. En hel ny hverdag, en hel ny familie, og et helt andet liv. Hvordan acceptere fansene det, hvis de overhovedet kan acceptere det. Hvad ville Hailey sige? Hendes to bedste venner skulle have et barn, og ville sikkert kun tænke på bleskift, og tørre gylp op. Ville hun overhovedet vende sig til tanken?

En ny novelle vil komme ud - Mandag, Onsdag & Fredag

21Likes
35Kommentarer
40958Visninger
AA

37. **Let's talk**

 

*****

Børnene var blevet hentet af en barnepige, og Justin og jeg kunne få snakket ud om vores situation lige nu. Vi satte os i sofaen, og kiggede på hinanden. "Hvad tænker du?" spurgte jeg ret selvsikkert. Der gik lidt til før han svarede, for man kunne godt se at han ikke vidste hvad han skulle sige. "jeg tænker at vi skal have snakket om det her" svarede han. "Jaer" sagde jeg, og kørte en hårtot bag mit øre. "Det er bare.. Jeg føler ikke rigtigt at vi er et forelsket par som er totalt overlykkelige med vores børn... Jeg føler mere at vi bare er et par, som er forældre til vores børn, og er totalt overlykkelige hver for sig" fik jeg sagt. Han tænkte lidt over det, men jeg kunne sagtens se at han havde det på samme måde. "Jeg vil bare rigtig gerne gøre det der er bedst for dem.." fortsatte jeg. Han nikkede forstående på hovedet, og kiggede ned i jorden. "Men.. Betyder det så at du gerne vil have at vi flytter hver for sig?" spurgte han. Jeg fugtig gjorde mine læber, og kiggede halv såret på ham. "Ja.. Hvis det er det der skal til.. Det er jo ikke en hemmelighed at vi ikke er forelsket mere jo.. Vi kan jo sagtens enes, og vi er da stadig gode venner" svarede jeg. Han nikkede, og kløede sig i øjet. "Men kan du ikke se hvad jeg mener?" spurgte jeg. "Jo.. Helt sikkert" svarede han bagefter. "Men hvad siger du?" spurgte jeg. Han tøvede lidt, og sad helt stille i nogle få sekunder. "Jeg synes at vi skal gøre det der er bedst for børnene, og så kan jeg vel godt se at vi nok skal flytte hver for sig.." svarede han. "Jae.." sagde jeg stille. Der blev en akavet stilhed, og vi begge var lidt såret over det. Vi havde jo trods alt været igennem så meget  for at vi kunne få hinanden, og vi havde trods alt også 3 børn sammen, og det var det som gjorde det endnu svære for mig at gøre det her. "Men du skal vide at jeg stadig elsker dig.. men.. det her fungere bare ikke" fik jeg sagt. Han nikkede forstående, og smilte let. "Jeg elsker også dig, og jeg kunne ikke tænke mig en bedre mor til mine børn end dig" sagde han. Jeg smilte let, og det varmede virkelig mit hjerte. "Tak det var sødt sagt.. Jeg kunne heller ikke tænke mig en bedre far til mine børn end dig" fortsatte jeg. Han smilte, og vi kiggede bare på hinanden og kiggede lidt akavet rundt. "For at være helt ærlig.. Så har jeg faktisk allerede fået et nyt hus. Det ligger 10 minutter herfra, og.. Ja jeg mangler bare at få møblerne der ind" sagde jeg. Han kiggede overrasket på mig, men han så ikke sur ud. "Okay.. så du tænker at flytte snarest?" spurgte han. "Ja.." svarede jeg. "Okay.. fair nok" sagde han, og man kunne godt se at han ikke havde forventet at det skulle gå SÅ stærkt. Men han måtte acceptere det, og selvfølgelig ville han have lov til at se børne hver dag hvis det var det han ville. Jeg havde bare brug for et sted hvor jeg kunne være mig, og hvor der var plads til at jeg kunne være alene når børnene sov. Det havde jeg manglet... Vi rejste os fra sofaen, og han gik hen for at kramme mig. Han kyssede mig på kinden, og det var lige før at jeg kunne begynde at græde. Det her ville være en ny start for os alle, og jeg havde nydt alle de år vi havde været sammen. Men det var jo ikke helt slut, vi ville jo altid være en del af hinandens liv. Vi havde jo trods alt 3 børn sammen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...