I believe in love 2

** Dette er fortsættelsen på "I believe in love" **

Cara og Justin ender med at være sammen, og der starter nu et helt nyt kapitel for dem. At være forældre. En hel ny hverdag, en hel ny familie, og et helt andet liv. Hvordan acceptere fansene det, hvis de overhovedet kan acceptere det. Hvad ville Hailey sige? Hendes to bedste venner skulle have et barn, og ville sikkert kun tænke på bleskift, og tørre gylp op. Ville hun overhovedet vende sig til tanken?

En ny novelle vil komme ud - Mandag, Onsdag & Fredag

21Likes
35Kommentarer
40950Visninger
AA

21. **i'm pregnant**

 

*****

Jeg ringede på døren, og havde Cassius i den ene arm, og taskerne i den anden. Jeg kyssede ham på panden, og døren blev åbnet. "Hej" sagde jeg, smilte til Hailey. "Hej" smilte hun, og agede Cassius kind. "Kom ind" sagde hun, og jeg lagde taskerne, og tog Cassius med ind i stuen. "Hvad så?" spurgte hun, og vi satte os i sofaen. "Justin og jeg havde lige et lille skænderi" sagde jeg, og tog Cassius overtøj af. "Nå! ej" sagde hun overrasket. "Jae.." sagde jeg, og kyssede Cass. "Nå! Hva så. Hvad skete der?" spurgte hun bekymret. "Det var.. altså ja" fik jeg sagt før Cassius begyndte at græde. "Såå" hviskede jeg, og vuggede ham stille. Det gjorde det ikke bedre, og han blev mere hysterisk. "Skal mor finde din IPad?" spurgte jeg ham. Han blev stille, og kiggede ud i luften. "Prøv at se" sagde jeg, og satte ham i sofaen. Jeg fandt hans IPad, og fandt noget børne tv på den. Jeg kiggede på Hailey, og kiggede hurtigt ned i gulvet. "Hvad skete det?" spurgte hun, og søgte efter mit blik. Jeg kiggede stille op, og trak en dybt indånding. Jeg kunne mærke at tårene pressede på, og jeg kunne ikke rigtigt håndtere det. "Det bare.." hviskede jeg med en knækket stemme. Jeg kiggede på Cassius, og rettede bagefter blikket hen på Hailey. Hun tog min hånd, og nussede den. "Det er bare så uoverskueligt det hele, jeg føler bare at alt går imod mig" sagde jeg, og fællede en tårer. "Orh" sagde hun stille."Jeg føler mig bare så alene. Justin er altid ude med sine venner, og tænker ikke på andet end at gå i byen. Han var endelig blevet den person han gerne ville være, men så vendte det 180 grader. Han skal bare blive voksen og tag sig et ansvar, han har et fucking barn!" sagde jeg irriteret. "Jaer, det forstår jeg godt" sagde hun, og agede min arm. "Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre" sagde jeg frustreret. "Nej.. Selvfølgelig ved du ikke det. Det er jo også svært, du ved jo ikke hvad du skal stille op" sagde hun trøstene. "Jeg ved bare ikke om jeg kan klare det mere.. Jeg vil virkelig gerne.. Altså få det til at fungere ik, men det er virkeligt hårdt" sagde Jeg. hun nikkede forstående, og prøvede virkelig at være der for mig. "Men tror du ikke at i finder ud af det?" spurgte hun. "Jeg ved det virkelig ikke. Jeg vil bare gerne gøre det som er bedst for Cassius, og det er jo selvfølgelig at han har to glade forældre som kan sammen. Jeg vil ikke have at han skal se os skændes, og det gør vi jo enlig hverdag. Hvis han overhovedet er hjemme" svarede jeg. "Jaer.. Det forstår jeg godt" sagde hun, og virkede fattet. "Det er også bare svært når der er et barn med i det. Førhen kunne jeg jo bare skride uden at skulle tænke på et andet menneske. Nu skal jeg jo også tænke at Cass også er der, og jeg ikke bare kan gøre hvad der passer mig" sagde jeg og tog igen en dyb vejrtrækning. Hun nikkede let på hovedet, og agede igen min arm. "Selvfølgelig skal du jo også tænke på Cass, men man bliver også nød til at tænke på sig selv, og hvad der er bedst for dig, og i dette tilfælde hvad der er bedst for jer" sagde hun. Jeg nikkede på hovedet, og kiggede hen på Cassius. Han sad bare der, helt uskyldig, og tænk at hans forældre var sådan nogle idioter som ikke kunne finde ud af, at finde ud af det sammen. "Jeg vil bare gøre det bedste for ham" hulkede jeg stille, og prøvede at tage mig sammen. "Selvfølgelig! Og ved du hvad? Det gør du også" sagde hun, og virkede rigtigt oprigtig. "Hør her. Du gør det helt rigtige. Det er det bedste for ham, og jer. Også for Justin's skyld så han kan tænke over tingene" sagde hun, og holdte min hånd. "Jaer" nikkede jeg, og tørrede en tårer væk.  "Jeg vil bare gerne have at vi skal være en familie, også nu hvor.." sagde jeg før jeg stoppede op. Jeg tænkte mig om, og det gik op for mig at det var rigtigt. Det var freaking rigtigt at jeg var gravid igen. Det gik op for mig. Det gik op for mig, hvor meget det betød det her. Det betød så meget at vi skulle være en familie, så vi kunne være sammen med både begge vores børn. Ja. Børn. Der var ingen tvivl om at jeg ville beholde det, om det så blev uden Justin, ville selvfølgelig være mærkeligt. Det var jo trods alt begge hanses børn, som vi jo begge havde lavet med kærlighed. "Også nu hvor jeg er gravid igen" fik jeg fortsat sagt. Hende øjne blev store, og jeg virkede pludselig nervøs. "Nej! seriøst. Ej er det rigtigt?" spurgte hun faktisk overraskende nok begejstret. "Ja.." nikkede jeg. "Ej det er jo fantastisk Cara" sagde hun, og havde et bredt smil på læben. "Ja! Det er det" sagde jeg, men lyd ret ned over det. "Hvornår fandt du ud af det?" spurgte hun. "Jeg fandt faktisk ud af det idag, så du er den første som har fået det afvide" fortalte jeg. "Ej!" sagde hun begejstret. "Men du må ikke sige det til nogen" sagde jeg. "Nej! Selvfølgelig ikke. Kom her" sagde hun, og gav mig det dejligte varmeste kram som jeg længe havde brug for at få. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...