Fast 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Igang
Michelle tager et kig på en overnaturlig verden som er blandt klassekammeraterne ,men hvad sker der når de finder ud af at Michelle er ved at blive det samme som de er. Kan hun mon redes

0Likes
0Kommentarer
292Visninger
AA

5. sandheden om såret

Jeg vågner op mens jeg ligger i en hospitals seng. Jeg åbner mine øjne ,men mine øjenlåg føles tunge. Jeg kigger over mod døren ,da en læge kommer ind."må jeg snart komme hjem" spørger jeg og sukker." I aften" svarede hun og gik sin vej. Alex kommer ind af døren og sætter sig på senge kanten. Jeg sagde intet til ham ,jeg sendte ham kun onde blikke for at få ham til at gå. Alex rejser sig op og går hen til døren. Mit hjerte banker hurtigere og min puls stiger. En hurtig bippen starter ved siden af. Jeg ligger og vrider mig rundt i sengen. Jeg begynder at skrige. Alex løber tilbage til mig og råber mit navn ,men jeg kunne ikke gøre andet end at skrige. Læger kommer ind af døren. Alex vender hovedet mod mit ben. Han dufter ud i luften. Han øjne rettes mod mig ,og han går baglæns mod døren. Han vender sig om og begynder at løbe. Jeg sidder i bilen på vej hjem mens mine forældrer prøver at forklare mig hvad der var sket. Jeg smider mine ting på gulvet og tænder for vandet i bruseren. Jeg tager mit tøj af og stiller mig ind i bruseren. Jeg trækker brusekabinen for og kigger ned langs mine ben. Det så nærmest ud som om at væsken spredte sig til hele kroppen. Jeg blev færdig og satte mig på sengen. Det bankede på døren og Alex kom ind."du lovede mig at fortælle alt om dit sår" hviskede han og lavede øjne af mig. Jeg trak buksebenet op "sådan" sagde jeg og kiggede op på ham. "Det er ikke noget at lave sjov med Michelle" råbte han mens han gik over og tog fat i min arm. Jeg viste at det var en dum ide ,men han skulle stoppe med at råbe. Jeg hev ham hen til mig og kyssede ham. Jeg skubbede ham væk efter noget tid. Han løftede øjenbrynet "mine forældre er nedenunder" hviskede jeg. Alex kiggede ud på månen der næsten var stået op. Han skubbede mig tilbage i sengen og holdt mine arme fast ned i madrassen."hvad laver du" råbte jeg ,mens jeg kiggede ud på månen. Nu begyndte det igen og denne gang kunne det ikke jeg ikke vride mig nær så meget. Jeg kunne se Alex kæmpe imod noget ,men jeg vidste ikke hvad. Vi kiggede i hinandens øjne."du bliver nød til at kæmpe imod" siger han mens han vrider hovedet rundt. Jeg kunne ikke sige meget ,men jeg gjorde det."hvorfor" skreg jeg mens jeg vred mig rundt "fir ellers bliver du en ulv" råber han mens han giver slip på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...