Unexpected

Hvad vil to søstre gøre for sig selv og for hinanden? Hvad sker der, når der kommer nogle hemmeligheder på bordet, som ingen havde forventet? Og kan hemmelighederne overhovedet forblive hemmeligheder?

Året er 2070. Regering har for tiden mange problemer med ulovlig slavehandel, der især indeholder mange kvindelige sexslavere. De bliver solgt til den højstbydende køber, og bliver derefter slettet fra systemet, så det ser ud som om, de hverken har eksisteret eller eksisterer lige nu. I denne historie følger vi Rebecca og Silje. To søstre, der vil gøre alt for at slippe ud væk fra deres nye "hjem".

- One Direction er IKKE kendte i denne historie.

OBS. Før hed den 'Det Nye Liv', derfor er det navnet på traileren!

32Likes
46Kommentarer
23003Visninger
AA

4. Morgenmad

 

Rebeccas POV

Jeg kunne ikke sove i nat. Jeg blev ved med at tænke på, hvordan det kunne gå til, at vi endte her – og det undrer mig stadig. Da jeg vågnede i går, havde jeg et helt almindeligt liv, indtil alt pludseligt blev sort, og vi sad i rummet, hvor Harry og Louis hentede os. Jeg kan stadig ikke huske, hvad der skete inden, men jeg er begyndt at få små flashbacks. De er alle meget utydelige, så det er svært at sige, om de er virkelige, eller om det er min fantasi, der leger med mig.
Jeg ved ikke, hvor Silje er lige nu. Hun ligger sikkert og sover på et andet værelse.
Jeg sætter mig op i sengen og kigger ud af et lille vindue over min seng. Det ser ud som om, vi er midt i en skov. Da vi blev kørt herhen, opdagede jeg godt, at vi var langt væk fra en hovedvej. Men jeg vidste ikke, at vi ligefrem var i midten af en skov.
Jeg får et chok, da døren pludselig bliver åbnet. Det er Niall, der kommer ind.
”Har du sovet godt?” spørger han. Jeg vælger ikke at svare, men kigger derimod ned mod mine hænder. Jeg har aldrig været glad for øjenkontakt.
”Du skal svare mig, når jeg spørger dig om noget.” Jeg undskylder hurtigt og svarer, at jeg har sovet udmærket.
”Der er morgenmad nu, så se at komme i noget tøj,” siger han. Jeg gør, hvad han siger, og før jeg ved af det, sidder vi omkring et langt bord i spisestuen. Niall og jeg var de sidste, der kom.
Jeg kan se, at Silje er lige så fortabt i sine dagdrømme, som hun altid er. Hun har det med at drømme sig ud af ubehagelige situationer, hun ikke fysisk kan komme ud af. Jeg plejer derimod at acceptere min skæbne og leve i nuet. Selvom jeg ville ønske, at jeg havde hendes evne til at drømme sig væk lige nu.
”Inden vi spiser, skal vi lige have nogle regler på plads,” det er Zayn, der bryder tavsheden.
”For det første skal I adlyde os, uanset hvad vi beder jer om, I skal aldrig svare os igen, og I må under ingen omstændigheder prøve på at flygte!”
Jeg kan ikke tage hans ord seriøst. Vi er ikke genstande, de bare kan bruge, som de vil. Vi er mennesker, ligesom dem, men de ser os tydeligvis ikke sådan.
”Hvis I bryder nogle af reglerne, vil I blive straffet. Vi viser ingen medlidenhed,” afslutter han.
”Desuden bestemmer vi, hvad I får at spise og hvor meget. Vi skulle nødigt have, at I går hen og bliver buttede,” siger Liam, hvorefter han går ud for at hente to små skåle med frugt skåret i tern.

 

Siljes POV

Jeg har spist næsten alt frugten i min skål. Det eneste, der er tilbage, er ananas. Jeg bryder mig virkelig ikke om ananas, det har jeg aldrig gjort. Heldigvis opdager de ikke, at jeg ikke har spist op. Rebecca og jeg går begge ud med vores tallerkner i køkkenet. Vi er endelig alene, så vi omfavner hinanden i et kæmpe knus. Hun sætter sig på knæ foran mig, tager mine hænder i sine og hvisker, at hun nok skal finde en måde at få os ud herfra på. Jeg kan mærke, at der kommer tårer i mine øjne, men de forsvinder, da Harry pludselig træder ind i køkkenet. Han kigger ned i skålene ved vasken, og kigger derefter hen på os. Han ser ikke ligefrem glad ud.
”Hvem er det, der ikke har spist sine ananas?” spørger han. Han stirrer længe på os begge to.

”Det er mig,” siger jeg stille, mens jeg kigger ned i jorden.
”Er der en grund til, at du ikke spiser den mad, vi har brugt tid på at lave til dig?” Han lyder vred.
”Jeg kan ikke lide ananas,” siger jeg.

”Jeg kan heller ikke lide at bruge tid på at lave mad til jer, men jeg gør det sgu da alligevel!” siger han og banker hånden hårdt ned i køkkenbordet.
Liam kommer ind i køkkenet og ser lidt forvirret ud, men Harry forklarer, hvordan situationen er. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...