Unexpected

Hvad vil to søstre gøre for sig selv og for hinanden? Hvad sker der, når der kommer nogle hemmeligheder på bordet, som ingen havde forventet? Og kan hemmelighederne overhovedet forblive hemmeligheder?

Året er 2070. Regering har for tiden mange problemer med ulovlig slavehandel, der især indeholder mange kvindelige sexslavere. De bliver solgt til den højstbydende køber, og bliver derefter slettet fra systemet, så det ser ud som om, de hverken har eksisteret eller eksisterer lige nu. I denne historie følger vi Rebecca og Silje. To søstre, der vil gøre alt for at slippe ud væk fra deres nye "hjem".

- One Direction er IKKE kendte i denne historie.

OBS. Før hed den 'Det Nye Liv', derfor er det navnet på traileren!

32Likes
46Kommentarer
23021Visninger
AA

7. Bad

 

Rebeccas POV

Jeg vidste ikke, at huset var så stort, som det er. Der er næsten flere rum, end jeg kan tælle til, og de er alle sammen enorme. Jeg har brugt hele dagen på at prøve at finde rundt i huset sammen med Niall. Niall kender selvfølgelig alle gangene som sin egen bukselomme, så han er til stor hjælp. Han har fortalt mig, at alle 5 drenge bor her, hvilket jeg ikke forstår. Hvorfor gider de at bo sammen? De er praktisk talt voksne mænd, så hvorfor finder de sig ikke en kæreste eller noget? Men jeg forstår selvfølgelig heller ikke, hvorfor de købte os. Hvordan kan folk støtte sådan en krænkelse mod de basale menneskerettigheder?
Niall har været venlig mod mig hele dagen. Der har faktisk ikke været et tidspunkt, hvor drengene ikke har været venlige endnu, bortset fra Harrys raserianfald i morges. Man skulle ikke tro, at de ville være så medmenneskelige, men det føles rent faktisk som om, at de vil os det bedste. Det kan selvfølgelig bare være en plan, så vi er er mere medgørlige, men jeg vil gerne tro på det bedste. Det betyder dog ikke, at jeg har lyst til at være her! Jeg vil langt hellere bo på gaden end her – jeg vil endda hellere bo ”hjemme”.

 

Næste morgen

 

Siljes POV

Jeg ligger og stirrer op i loftet fra min seng. Jeg er skuffet over mig selv. Skuffet over, at jeg overgav mig. Efter Liam havde forklaret mig det hele i går, blev jeg nødt til at komme væk fra ham. Jeg kunne ikke holde ud til at se på ham mere, så jeg spiste det bare. Jeg tænkte ikke på min stolthed, mens jeg gjorde det. Efter jeg havde spist det, blev jeg sendt herop, og jeg har ikke forladt rummet siden – kun en enkelt gang, fordi jeg skulle på toilet. Det er ikke fordi, jeg ikke må forlade rummet, jeg gider bare ikke at se nogen af deres ansigter.
Da jeg hører trin foran min dør, skynder jeg at lade som om, jeg sover. Jeg har ikke lyst til, at de skal komme herind, og jeg har helt sikkert heller ikke lyst til at tage i deres dumme skole.

Døren går op, og personen kommer hen til mig. Da jeg bliver rusket let i skulderen, tager jeg dynen over mit hoved for at signalere, at jeg ikke vil op, men personen river bare dynen af mig. Jeg sætter mig op med et sæt, da det pludselig bliver meget koldt. Personen er Zayn.

 

”Hvis du vil i bad inden skole, skal det være nu. Vi kører om en halv time,” siger han.
Jeg har altid været langsom om at gå i bad, så jeg skynder mig op og tager noget tilfældigt tøj fra det walk-in-closet, der er i rummet. Da jeg går ud på badeværelset, går Zayn med ind. Jeg kigger underligt på ham.
”Jeg kan ikke gå i bad, mens du er herinde,” siger jeg, men han trækker bare på skuldrene. Han har tydeligvis ikke tænkt sig at gå ud.

”Vil du ikke være sød at gå ud?” Jeg siger det med den sødeste stemme, jeg kan præstere.

”Nej. Vi vil ikke risikere, at du løber væk og gemmer dig, så vi bliver nødt til at lede efter dig hele morgenen,” siger han og sætter sig på en lille bænk, der er beregnet til håndklæder.
”Kan du så ikke vente uden for døren?” spørger jeg, men han ryster på hovedet.

Jeg stiller mig ind i brusekabinen og ruller badehænget for. Jeg tager mit nattøj af og smider det på gulvet foran brusekabinen. Utroligt nok står der shampoo og balsam klar til brug. Jeg får vasket mig færdig inden for 15 minutter, men trækker tiden ud bare for at være irriterende. Jeg kan se gennem forhænget, at Zayn sidder og kigger på sit ur.
”Du skal være færdig inden for de næste 2 minutter, ellers må du komme i skole med balsamrester i håret,” siger han.

Da de to minutter er gået, river han uden varsel badeforhænget fra og slukker for vandet. Jeg står og skriger og dækker mine private dele, men han ser ikke ud til at bemærke det.

”Du behøver ikke at dække din krop,” siger han pludselig og rækker mig et håndklæde.

”Det er ikke ligefrem første gang, jeg ser en pigekrop,” fortsætter han.

Jeg skynder mig alligevel at få tøjet på, for det er ikke særlig behageligt at vide, at han kan stå og stirre på min krop på den måde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...