Abstrakt

Jeg har vist altid været abstrakt og manglet ekstrakt, for mit koncentrat har altid været for tyndt, og det er nok derfor, jeg lige nu ikke er det såkaldte unikum alle stræber efter at være.

2Likes
2Kommentarer
87Visninger

1. .

Jeg mangler EKSTRAKT,

for der kommer kun volapyk ud af jeres munde.

Jeg kan godt lide ABSTRAKT,

for så skal man selv forstille sig motiverne.

Men det er svært,

hvis det kun er et udbrud af vrede AGGRESSIONER på det hvide lærred.

 

Jeg mangler ENDORFINER, mens vandet står i kaskader,

når jeg løber igennem de tomme gader,

de solrige kvarterer og de dunkle,

hvor der ikke findes andet end hash, sex og smøgere.

Jeg mangler SMILET OG LYKKEN,

da jeg spilder min drømmekage på gulvet

og får mareridt med dødsofre.

 

Jeg mangler EKSTRAKT,

en mening,

en vej.

Jeg mangler nogen, der spørger på grund af bekymring

og ikke bare for at udfylde tomheden.

 

T o m h e d.

 

Men så kom Jorden jo og Mars og alle stjernerne.

Universet udvider sig konstant.

Vi udvider os,

lærrederne skal være større,

vi vil have mere.

 

Jeg køber Ingolf hos bageren

og finder hullede sten nede ved stranden.

To smut,

tre smut,

mere kan jeg ikke,

og så giver jeg op!

Op på livet.

 

Der er sgu heller ikke mere EKSTRAKT tilbage i denne udtømte verden.

Men så kan jeg da altid være ABSTRAKT,

for ingen har alligevel kunnet tyde mig fuldstændigt,

de havde svært ved at se motiverne i mine øjne,

det var nok også fordi, jeg manglede dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...