Hun blev begravet med sin sangbog og min guitar.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2016
  • Opdateret: 7 mar. 2016
  • Status: Igang
Hun blev begravet med sin sangbog og min guitar.

1Likes
2Kommentarer
390Visninger
AA

1. Hun blev begravet med sin sangbog og min guitar.

Hendes læber var ikke længere bløde og lyserøde, men tørre og blålige. Hendes øjne var ikke længere åbne og fyldt med lykke, men lukkede og triste. Hendes smilehuller, som sad så perfekt i hendes kinder, var ikke længere fremme, man kunne kun lige ane dem nu. Hendes hår var ikke længere mørkebrunt og krøllet, men lysere, end det plejede at være, og glat. Hendes hud var ikke længere gyldenbrun og smuk, men helt bleg. Hendes tøj var ikke længere farverigt, men var byttet ud med en sort kjole. Lige så sort som hendes afgnavede fingernegle.

Alligevel var hun så smuk, som hun lå der i sin hvide kiste. Hendes sorte kjole sad stramt fra hendes bryst til hendes underliv. Så gik den ellers slapt ned til hendes knæ. Hendes fødder var pyntet med sort neglelak og et par sorte stiletter. Hendes yndlings stilletter, trods hun aldrig havde haft dem på. Da jeg spurgte hvorfor hun aldrig havde dem på svarede hun: ”de passer ikke til noget af mit tøj. ” Jeg trækker lidt i mine smilebånd ved tanken. Det passede også. Hendes lyserøde og blomstrede kjoler, passede ikke til de sorte stilletter. Men hun var alligevel så forelsket i dem, så da hun viste at hun havde sygdommen sagde hun strengt til mig: ”du skal sørge for at jeg har dé stilletter på, til min begravelse. ” Jeg nikkede ivrigt, kan jeg huske.

To måneder før hun viste, at hun var syg, sagde hun at jeg skulle lære hende at spille på guitar. Det gjorde jeg. Jeg ville gøre alt for hende. Hver dag efter skole havde jeg min guitar med, også lærte jeg hende hvordan man spillede på en guitar. Hun nød det. Jeg nød det. Hun skrev alt det hun lærte på min guitar, ned i sin lille blå sangbog. En måned efter var hun fantastisk god til at spille og hun lavede hendes første sang. Jeg var den første som hørte den. Da jeg tilbød hende, at købe en guitar til hende svarede hun nej. Hun kunne meget bedre lide, at spille på min slidte og gamle guitar. Hun elskede den og lånte den hver dag efter skole af mig, sådan så at hun kunne øve sig. En sang blev til to, to blev til tre og tre blev til fire sange inden måneden var ovre. Jeg hørte dem alle. Hun havde en fantastisk stemme, lavede nogle vidunderlige sange og var et naturtalent, til at spille på guitar. Min guitar.

Tiden gik og en måned efter fik hun af vide, at hun var alvorlig syg. Hun kastede blod op, hun blev slap og hun blev bleg som papir. Hun havde det ikke godt. Hun blev indlagt på Glostruphospital. Alt så skidt ud, det kunne man tydeligt se, på den måde hun trak vejret og på den måde lægerne intet anede om hvad der var galt med hende. Hun blev sendt videre til Rigshospitalet.

En uge efter lavede hun endnu en sang. Hendes femte sang. Men den var anderledes end hendes andre sange. Den var trist. Hendes stemme knækkede over op til flere gange, da hun sang den for mig. ”If” hed den. Hvis hun ikke var blevet syg. Hvis hun stadig var i live nu, ville hun synge den for mig nu. Hun ville være stolt. Hun ville være sig selv.

Det var sidste gang, hun spillede på min guitar. Det var sidste gang, hun noterede ting i sin sangbog. Det var sidste gang hun sang for mig. Det var sidste gang nogensinde.

Hun havde efter ladt et brev til mig, inden hun forsvandt. Et brev hvor der stod, at hun ville begraves med sin sangbog og min guitar. Et brev som lå i min baglomme, på de sorte bukser. Jeg havde sangbogen i min højre hånd og den slidte guitar i den anden. Hendes sangbog, min guitar. Stille og forsigtigt lagde jeg min guitar på hendes mave og hendes sangbog i hendes venstre hånd, inden låget til den hvide kiste blev lukket.

Hun blev begravet med sin sangbog og min guitar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...