Reme

Reme er en pige på 16 år. Hendes mor døde i et biluheld, og hendes far er døende. Men da hun møder en mystiske fyr, ved navn Jason kommer alt håbet hurtigt tilbage, for han har en kur der kan rede hendes far fra døden. Men det er ikke helt så nemt som hun havde troet, for hvis hun vil have kuren må hun gøre ting som hun ikke troede hun var istand til. Og da hun finder ud af Jasons mørkeste hemmelighed, er den verden som hun troede hun kendte væk.

3Likes
10Kommentarer
1711Visninger
AA

7. Kap. 7

 

Jeg steg ud af bussen, og gik hen til skoleporten, hvor en flok drenge som stod og drak øl.

Jeg drejede ud i skolegården, og gik hen mod indgangen.

En flok piger stod indenfor, og snakkede om tøj.

Da jeg kom ind, kiggede de over på mig, mens de fniste.

En af pigerne gav mig elevatorblikket, og viskede noget til en af de andre.

Jeg gik videre ned af gangen, og fik øje på en pige som sad helt alene, på en bænk i et hjørne.

Jeg gik over til hende, og satte mig på en anden side.

"Hej"

Sagde jeg, og hun kiggede over på mig.

"Er det mig du snakker til"

Sagde hun forvirret.

"Ja"

Sagde jeg, og grinte.

"Jeg hedder Reme"

Jeg rakte hånden frem mod hende, og hun stirrede forrviret på den.

Hun løftede forsigtigt armen, og tog min hånd.

"Jeg hedder Emma"

Sagde hun, og smilede.

Jeg rejste mig op, og tog min telefon op af lommen.

Jeg havde fået en SMS, fra far, hvor der stod:

"Hej skat, i dag skal jeg ind til lægen, hvor jeg skal tjekkes. Jeg vil blive rigtig glad vis du ville ringe til mig efter skole. Håber du er faldet til.

Jeg lagde telefonen ned i lommen, og kiggede over på Abby. 

"Ved du hvor lokale, 2B, er henne"

Sagde jeg, og kløede mig bag nakken.

"Ja, følg med mig" 

Sagde hun, og gik hen ad gangen.

Vi gik forbi en hel masse menesker, som kiggede underligt på mig.

Hun gik ind i et lokale, hvor der døren stod. 2B, 

Jeg gik ind i klassen, og hun satte sig på en stol hel bagerst.

Hun gik åbenbart også i den her klasse.

Der var kun to frie sæder i midten, og jeg satte mig på den ene.

Jeg hang min taske på stolen, og satte mig til rette.

En lille munter kvinde, kom gående ind i klassen.

Hun satte sig op ved kateteret, og kiggede rundt i klassen.

Da hun fik øje på mig, blev hun pludselig alvorlig.

"Reme"

Sagde hun, og gik hen til mig.

Alle i klassen, rettede deres blik over på mig.

Jeg forstod ikke hvad der skete, og jeg stirrede bare på hende.

Hun tog min hånd, og kiggede dybt ind i mine øjne.

Jeg kunne høre en pige fnise oppe foran.

"Kender jeg dig"

Sagde jeg, og trak min hånd til mig.

"Kan du ikke huske mig"

Sagde hun.

"Nej"

"Jeg er din farmors, gamle bedste vindinde, sidst jeg så dig, var til din 10 års, fødselsdag"

Jeg tænkte mig om, men jeg kunne ikke huske hende.

Jo vent.

"Gerta"
Sagde jeg, og smilede.

Jeg kan huske at hun gav mig en barbiedukke.

"Ja"

Sagde hun, og grinte.

Alle i lokalet stirrede forvirret på os, men jeg var ligeglad.

"Ikke for at afbryde jeres hyggesnak, men jeg skal snakke med Reme"

Hørte jeg en mandestemme sige bag Gerta.

Hun vente sig hurtigt om.

"Undskyld hr."

Sagde hun, og gik om bag kateteret igen.

"Følg med mig frøken"

Sagde en høj bredskuldret mand.

Jeg rejste mig, og tog min taske over skulderen.


 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...