Reme

Reme er en pige på 16 år. Hendes mor døde i et biluheld, og hendes far er døende. Men da hun møder en mystiske fyr, ved navn Jason kommer alt håbet hurtigt tilbage, for han har en kur der kan rede hendes far fra døden. Men det er ikke helt så nemt som hun havde troet, for hvis hun vil have kuren må hun gøre ting som hun ikke troede hun var istand til. Og da hun finder ud af Jasons mørkeste hemmelighed, er den verden som hun troede hun kendte væk.

3Likes
10Kommentarer
1724Visninger
AA

6. Kap. 6

 

Jeg stod i indkørslen, ind til min farmors hus.

Jeg havde ikke set hende siden sidste jul, og vi havde aldrig rigtigt snakket sammen.

Jeg hankede op i min kuffert, og trak den hen mod hoveddøren.

Klokken var blevet halv 4.

jeg ringede på, og døren gik op. En skikkelse kom til syne i døråbningen.

En gammel dame, med gråt hår kom gående hen mod mig.

"Hvor er du dog blevet stor"

Sagde hun, og krammede mig.

"Jeg har glædet mig meget til at du skulle komme"

 Hun trådte tilbage, og lavede en håndbevægelse, som viste at jeg skulle gå ind i huset.

Jeg trådte op på dørtrinet, og trak min kuffert med op.

Hun viste mig vej ind, og jeg fugte efter.

Vi gik ind ud i en gang, og mens jeg så mig omkring,  tænkte jeg over, om jeg havde været er før.

Jeg syntes nemlig, at jeg have set det før, men jeg havde aldrig været her

 Det var en lang gang, med døre på begge sider. vægene var en lysebrun farve, og gulvet var hvide fliser.

 For enden af gangen, var der en trappe, op til gæsteværelserne, hvor jeg skulle bo.

Hun viste mig op på værelset. 

Vægene var hvide, og gulvtæppet var gråsort.

Tæt ved døren stod en brun komode, og oven over hang et spejl med en sort ramme, og i hjørnet stod en kæmpe seng.

"Hvis der er noget du har brug for, så skal du bare sige hvad, og så skal jeg nok finde det til dig" 

Sagde hun, og lukkede døren.

Jeg lagde kufferten op på sengen, og lynede den op.

Jeg pakkede alt tøjet ud, og lagde det i komoden.

Da jeg var færdig, lagde jeg mig i sengen.

Jeg måtte være faldet i søvn, for da jeg kiggede på min telefon var kokken blevet 6.

Jeg rejste mig hurtigt op og kiggede mig i spejlet min maskar var helt tværet ud.

"Fuck"

Sagde jeg, og rettede hurtigt på min makeup med fingrene.

Jeg gik hen i kufferten, for at finde min maskar,  men jeg kunne finde den.

Jeg kiggede i alle hjørner men jeg kunne ikke finde den.

"Hel ærligt"

Råbte jeg, og smed kufferten ned på gulvet.

Jeg havde glemt den der hjemme.

Jeg løb nedenunder, og ud i køkkenet, hvor min farmor stod og bryggede kaffe.

"Jamen hej med dig,lille ven"

Sagde hun, og kiggede over på mig.

"Kan jeg låne nogle penge"

Sagde jeg, og kiggede stift på hende.

Hun så forbavset over på mig, som om jeg lige havde sagt at hun var grim.

"Til hvad dog"

Sagde hun, og gik hen mod et af køkkenskabene.

"Jeg har glemt min makeup der hjemme"

Sagde jeg, med en blidere stemme.

"Okay men du skal betale mig tilbage når du kan"

Sagde hun og fandt sin pung frem.

Hun åbnede pungen, og fandt en 500 kr. seddel frem.

Hun rakte den til mig, og jeg tog fat omkring det tynde papir. 

"Mange tak"

Sagde jeg, og gik over mod døråbningen.

"Du skal være hjemme om en time"

Sagde hun og foldede sin pung sammen.

"Det skal jeg nok"

Svarede jeg, og gik ud af huset. 

 

Jeg stod i køen, og ventede på at de var min tur til at betale, da fik øje på to piger som kom ind i butikken.

De var på samme alder som mig, og jeg kunne ikke tage mine øjne væk fra dem. 

"Hallo"

Hørte jeg en dame sige, og jeg vente mig straks om.

En mørkhåret kassedame stirrede på mig.

"Undskyld"

Sagde jeg, og gik frem mod kassen.

Hvor var det pinligt.

Jeg lagde alle mine ting op på disken, og damen bibbede dem ind.

Hun lagde mine vare ned i en pose, og gav den til mig.

"Det bliver 300 kroner"

Sagde hun, og lagde sine hænder på disken.

Jeg gav hende mine penge, og tog posen op i hånden. Jeg tog imod byttepengene, og gik ud af butikken.

Da jeg var på vej hjem, hørte jeg et hyl, først troede jeg at det var fra en hund, men det lød anderledes.

Mine tanker blev afbrudt, og jeg så en mørk skikkelse, stå på den anden side af fortovet.

Jeg begyndte at gå hurtigere, for det var allerede ved at blive mørkt.

Jeg kunne se den mørke skikkelse følge mig med hovedet.

Mit hjerte hoppede op og ned, og jeg glemte helt at trække vejret.

Jeg løb ind i min farmors indkørsel, og åbnede hurtigt døren.

Jeg trådte ind  huset, og smækkede døren efter mig.  

"Er du okay"

Jeg  hørte en kvindestemme bag mig, jeg fik et kæmpe chok og havde nær tabt posen i min hånd.

"Ja ja, jeg er okay"

Svarede jeg, og gik hen mod trappen.

Hun tog fat i min arm, og stirrede stift på mig.

"Du skal fortælle mig vis der en mørk skygge som holder øje med dig"

Sagde hun, mens hun klemte min overarm.

Jeg stirrede på hende med åben mund.

Havde hun set hvad der skete lige før, den tanke blev sidende i mit hoved mens jeg tænkte over et fornuftigt svar. 

"Ja det skal jeg nok"

Jeg trak min arm til mig, og gik op ad trapperne.

Da jeg kom op i gangen, kunne jeg skimte en stor trækiste, som stod ovre i hjørnet.

Jeg mærkede efter en stikkontakt på vægen, men jeg kunne ikke finde nogen.

Jeg fiskede min mobil op af lommen ,og lyste vej hen mod kisten.

Da jeg var helt tæt på, kunne jeg se at der var en lås. 

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde sådan lyst til at åbne den.

Jeg rakte ud efter låsen, og tog fat i den.

Den var af metal, og den var ikke til at rokke med.

"Hvad laver du dog"

Jeg havde ikke hørt, at min farmor var kommet op.

"Ømm... ik´ noget"

Sagde jeg, og rejste mig hurtigt op.

Jeg løb ind på mit værelse, og smækkede døren i.

Hvis hun ikke kunne lide mig før, kunne hun ihvertfald ikke nu.

Jeg tog mit tøj af, og lagde mig til at sove.

   

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...