Reme

Reme er en pige på 16 år. Hendes mor døde i et biluheld, og hendes far er døende. Men da hun møder en mystiske fyr, ved navn Jason kommer alt håbet hurtigt tilbage, for han har en kur der kan rede hendes far fra døden. Men det er ikke helt så nemt som hun havde troet, for hvis hun vil have kuren må hun gøre ting som hun ikke troede hun var istand til. Og da hun finder ud af Jasons mørkeste hemmelighed, er den verden som hun troede hun kendte væk.

3Likes
10Kommentarer
1708Visninger
AA

1. Kap. 1

 

Jeg løb så hurtigt jeg kunne, mit hjerte bankede uafbrudt, og jeg kunne næsten ikke få vejret.

Men jeg kunne ikke stoppe, jeg måtte ikke stoppe. For vis jeg gjorde det ville han få fat i mig, ikke kun ham, men hele hans flok. 

Jeg svingede mig ind imellem alle træerne, jeg havde prøvet at huske alle de veje jeg var drejet, og alle de stier jeg var nød til at forlade. Men jeg kunne ikke huske det, jeg var faret vild.

Mine ben satte tempoet ned, jeg tror jeg rystede dem af mig. Jeg vendte mig om for at se om jeg kunne huske hvor jeg skulle hen. Men alle træerne lignede hinanden.

Jeg satte mig ned i skovbunden, og trak op i mit bukseben. Jeg var blevet bidt, jeg rørte forsigtigt ved det men trak så hurtigt hånden til mig igen. Det gjorde ekstremt ondt men jeg havde først lagt mærke til det nu.

 jeg rejste mig op og så mig omkring, der måtte være en vej ud af skoven. 

Jeg gik hen mod en skråning længere fremme, da jeg kom helt hen til kanten kunne jeg se at det ikke bare var en skråning men en stejl bakke som fortsatte så langt som jeg kunne se. Jeg var lige ved at falde ud over men jeg nåede at gribe fat i et træ som stod ved siden af mig. Jeg kom med besvær op at stå på kanten igen, jeg tøvede ikke et sekund og jeg skyndte mig væk fra Bakken.

Jeg satte mig igen ned i skovbunden ved et tykt træ og pressede mine knæ imod mit ansigt. Hvorfor skulle det lige være mig?

Jeg begyndte at hulke men det stoppede brat da jeg hørte noget rasle.

Mit hjerte begyndte at galopere, og jeg kunne mærke min brystkasse, der hævede sig op og ned, som en ballon der blev pustet op.

Jeg rejste mig op og lænede mig forsigtigt væk fra træet. Jeg så et to træer som stod på hver sin side ad en kæmpe busk.

 Det raslede igen, og busken bevægede sig. for hvert sekund voksede min frygt.

Jeg åbnede min jakke, og rakte ud efter noget i inderlommen. Jeg trak en lille æske op af lommen. Uanset hvad der skete var jeg nød til at beskytte den.

 Jeg lagde æsken ned på jorden, og begyndte at grave et hul med mine hænder. Jeg lagde hurtigt æsken ned i hullet mens jeg kiggede over på busken hver femte sekund. Jeg dækkede æsken med jord og lagde en masse blade ovenpå.

Jeg rejste mig og så på mine hænder, de var fulde af jord. Jeg tørrede mine hænder af i mine bukser og listede hen mod busken.

Jeg kunne ikke løbe mere, jeg nærmede mig busken og for hvert skridt jeg tog gik jeg langsommere og langsommere.

Jeg var nu kun få meter væk fra busken.

Jeg stoppede op og tog en dyp vejrtrækningen. Ind, og ud, ind, og ud. Jeg kørte lidt i det samme tempo i et par sekunder, og så tog jeg mig sammen.

"KOM FREM, JEG ER IKKE BANGE FOR JER" Råbte jeg selvom jeg stadig var lidt bange. Jeg blev stående i et stykke tid men intet skete.

"JEG SAGDE KOM FREM"

Min frygt blev til vrede og jeg kunne mærke en klump vokse i min hals.

Jeg sukkede og lagde min nakke tilbage. Det var nyttesløs. Jeg skulle lige til at vende mig om og gå væk, da jeg hørte en gren knække.

Jeg sank en klump spyt der havde samlet sig i min mund, og løftede min hånd, den rystede. Jeg pegede over mod busken.

"Jeg er ikke bange for dig"

Jeg tog en dyb indånding og senkede forsigtigt min hånd igen.

Busken raslede igen og denne gang var det en voldsom raslen.

Jeg fik øje på to øre der strittede op over busken, og jeg kunne se at de pegede i min retning.

Mine ben som havde stået så fast før blev til gele og jeg sank ned i skovbunden.

Jeg sank endnu en klump og så op på de to øre som nu var blevet til 10.

Hans venner var kommet.

Jeg fik rejst mig op igen mens jeg prøvede at kæmpe imod en trang der ville have mig til at løbe.

-KOM FREM

Jeg kunne høre en snerren omme bag busken, og jeg skulle lige til at sige at de skulle komme frem igen, da jeg så fem kæmpe store ulve hoppe over busken og ned mod mig,.

Det sidste jeg så var kæmpe store tænder der søgte mod mit ansigt. Og så blev det sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...