Divergent - en sand historie-

Jeg bor i sandru, jeg er ærlig. Men af en eller anden grund føler jeg mig ikke tilpas. Hvorfor? Det spøger jeg også mig selv om hele tiden.
Men min prøve var ustabil.

Divergent -1-

1Likes
2Kommentarer
312Visninger
AA

2. Kap 1.

 

 Min familie stod og kikkede på mig som om jeg var sindssyg. Men det er jeg jo også. Jeg lod kniven snitte min finger. Jeg anede ikke hvad jeg skulle vælge. Ærlighed havde aldrig været min stærkeste side, men jeg følte mig selvisk og bange. Jeg havde aldrig fået top karakter i skolen, og mine fingre var virkelig ikke grønne. Så jeg lod skæbnen vælge og.......

 

Jeg vågner helt våd af sved, og skriger næsten, men det gør jeg ikke. Min mor har været her inde de sidste mange nætter. I morgen - i dag?- skal jeg vælge min fremtidige faktion. I går fik jeg ikke noget konkret svar. Hans - puritaneren - sagde jeg barede skulle gå hjem og sige jeg havde fået det dårligt. Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal vælge. Jeg overvrejer virkelig skystenglende eller putianerne. En ting er sikkert.... Jeg kommer il at forlade min familie.

 

Drømmen forsvinder stille og roligt da jeg tager tøj på. En fin Hvid kjole, sorte stømpebukser og en sort hat. Det passer okay sammmen,  men det er ikke min stil. Jeg har sort bølget pace hår, med en mørkeblå stribe i,  og store brune øjne. Jeg er lidt mørk i huden men ikke det store. Der er mange der tror jeg skal være den fine pynte prinsesse, med fine smykker og tøj. Det ville jeg sige var en idiot. Jeg er mere hul på bukserne. Nu lyder det sikkert som om jeg er rigtig modig og en skytsengel. Det er jeg ikke. Sandheden er at jeg ikke har hoppet en meter siden 2. klasse.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...