Mifi

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2016
  • Opdateret: 1 mar. 2016
  • Status: Igang
Den gamle kanin Mifi ligger i halmen og venter på at dø. Nu tænker hun tilbage på alt, hvad hun har oplevet i sit liv.

2Likes
0Kommentarer
66Visninger
AA

1. Efteråret kom

Mifi lukkede øjnene. Hun var alene i buret. Det havde hun været siden Ninus døde for et halvt års tid siden. Ninus havde ligget en morgen, helt stille, med store åbne øjne. Da børnene kom ud med mad, havde de råbt forskrækket. Så kom de tilbage med deres mor, som havde fjernet hendes tunge krop. Senere på dagen hørte Mifi lyden af skovlen og børnene der sang en sang. Den hed "Solskinsbarn" og det lød smukt. Den næste dag havde børnene taget hende op hele tiden og kælet med hende. Hun havde lavet nogle anderledes spjæt end hun plejede, og så var de gået i panik og havde de kørt hende til dyrelæge, som havde kigget hende ind i ørerne. Dyrelægen havde sagt: "Det er en gammel kanin i god foderstand. Det er for tidligt, at den skal herfra". Derefter havde familien betalt tusinde kroner, og så var de kørt hjem igen. 
  Efter et par dage havde hun vænnet sig til at være alene i halmen om natten. På en måde havde hun bare fået mere plads, det havde egentligt været rart. Ninus skulle ikke hele tiden dominere hende og insisteret på at spise først. Men det var også ensomt. Og nu ligger hun her alene og ved, at det er hendes tur. Det gør voldsomt ondt i maven, hun kan ikke bevæge sig. Hun lukker øjnene og tænker tilbage på sit lange liv. Ind i mellem åbner børnene ind til hende, stryger forsigtigt pelsen og hvisker, at det er helt galt. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...