The Invisible Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2016
  • Opdateret: 19 maj 2016
  • Status: Igang
Uskyldige, 16 årige Selena Gomez starter sin første dag på East High School. Selena har altid været den stille og rolige pige, og gør intet galt... Men hvad sker når hun støder på badboyen og den populære, Justin Bieber som styrer hele skolen, og som også føler sig tiltrukket af Selena. Vil Selena lade sig påvirke af Justin? Eller omvendt? Vil han ændre hendes liv?
Find ud af det i 'The Invisible Girl'

!Husk at se traileren!

118Likes
244Kommentarer
193691Visninger
AA

10. Kapitel 8.

Selena Gomez

Canada, Toronto -Lokation: Familien Gomez' hus, mandag d.09 Juni, kl.18.32

Jeg rejste mig mæt fra spisebordet, og forlod min mor alene i køkkenet, for at gå op af trapperne og ende på mit værelse. Jeg smed mig med ryggen ned i min store seng. I søstjernestilling, lå jeg og kiggede tomt op i loftet. Svagt, kunne jeg høre regnen piske mod min rude. Det regnede virkelig meget, også selvom det var i Juni måned. Jeg undrede mig selvfølgelig over det, men hvorfor blive ved med at tænke over det, når jeg aldrig fandt ud af det eller kunne gøre noget ved det?

Min mor kom hjem for to timer siden. Hun bemærkede ikke mit dårlige humør, og dermed følte jeg ikke for at fortælle om dagens oplevelse. -Og da hun spurgte ind til hvordan min dag var forløbet, udtrykte jeg blot at dagen havde været ligesom alle andre; helt fin.

Inden min mor kom hjem, slappede jeg bare af. Altså, det gjorde jeg, efter at have vasket mit tøj fri fra pasta og derefter have smidt det i vasketøjskurven.

Jeg undrede mig stadig over, det Clair sagde; 'Så næste gang du får ham til at vente på dig, så tænk dig om.' Jeg havde på ingen måder, sagt til Justin, at han skulle vente. Det var tværtimod, Justin, som havde sagt, at han ville vente ved mit skab. Det måtte så være ham, som havde stukket Clair en løgn, og fået hende til at tro på, at jeg havde bedt ham om at vente på mig, ved mit skab.

Angående Justin, havde han ikke kontaktet mig. Om det var fordi han var ligeglad, vidste jeg ikke, men det sårede mig på en eller anden mærkelig måde. Han skulle jo ikke betyde noget for mig. Men noget sagde mig, at han vidste han havde gjort noget forkert, da jeg, på vej ud fra kantinen, jo stødte på ham, hvor han så ret så trist ud. Var det skuespil? Satte han en trist mine op, kun for at lade som om, at han var ked af det? Han kunne vel også være ligeglad, det var jo hans skyld. Ingen andre, kunne have sagt til Clair, at Justin ventede på mig, end ham selv.

"Skat, kom lige!" Lød det råbende fra min mor. Jeg satte mig sukkende op i sengen, og kiggede rundt i mit værelse. Alt var på deres plads, det gjorde det altid. En af mine gamle veninder, havde engang prøvet at bilde mig ind, at jeg var en perfektionist, det mente jeg dog ikke. Jeg kunne bare godt lide at have styr på tingene, og vide hvor jeg havde mine ting, så jeg vidste når noget blev væk eller ikke var hvor det plejede at være.

Jeg rejste mig fra min redte seng, for at gå ud af mit værelse, ned af vores hvide og blanke trappe, og til sidst ende i køkkenet, hvor min mor stod med et stort smil på læberne.

"Hej skat." Smilede hun. "Hej? Du ville have mig ned?" Spurgte jeg undrende og uforstående.

"Nåeh.. Jeg tænkte på, om du ikke ville hygge med lidt is?" Spurgte hun stadig smilende. Min mor var generelt bare meget positiv anlagt. Altid smilende og positiv. Det var selvfølgelig en god ting, men når hun så blev sur, blev hun meget sur, der skulle dog meget til at hun blev sur, og det var sjældent at jeg var i stand til at gøre hende så sur. Hun ønskede en god familie, og derfor var hun så positiv og glad. Hun kunne selvfølgelig også være streng, ligesom en hver anden mor, men når hun ikke var sur eller andet, var hun meget positiv og smilende.

"Hvilken is?" Grinte jeg. Min mor smilede sødt til mig. "Ben og Jerry, cookie dough." Smilede hun skævt. Lysten til is, steg hurtigt i mig, da hun nævnte cookie dough. Det var helt klart min yndlings is, især når det var fra det kendte mærke; Ben og Jerry.

Jeg skulle lige til at svare, da dørklokken lød. Min mor og jeg ventede vores undrende blikke mod hinanden. Hvem kunne det være? Der kom aldrig nogen så sent, og slet ikke på en hverdag.

"Åbner du?" Spurgte hun sødt. Jeg nikkede smilende, og gik ud i opgangen, for at åbne døren smilende. Min smil falmede dog hurtigt, da jeg havde fået døren helt op, for at se personen, som stod helt gennemblødt og kiggede trist på mig.

"Justin?" Sagde jeg undrende, imens jeg krydsede armene, da jeg mærkede kulden suse forbi mig. Regnen stod ned i stænger, og jeg forstod egentlig ikke hvorfor Justin stod foran mig lige nu. Han var tydeligvis ikke kørt herhen, da der ingen bil var i vores indkørsel. Hans gennemblødte krop og tøj, kunne tyde på at han var gået herhen. Men igen, hvorfor?

"Selena, jeg er så ked af det og jeg virkelig nød til at snakke med dig!" Sagde han bestemt. "Det er nok ikke så godt lige nu, og ærligt, har jeg ikke lyst til at snakke med dig.." Sukkede jeg opgivende. Han kunne da ikke møde op så sent, og forvente at jeg var åben for at snakke med ham.. Og så efter alt det han havde gjort mod mig.

"Skat? Hvem er det?" Spurgte min mor råbende, imens jeg kunne høre at hun nærmede sig, da jeg tydeligt kunne høre hendes skridt, men jeg kunne også høre at hendes stemme ikke var så fjern. Kort efter, var min mor kommet ud i opgangen, og stod nu bag mig.

"Hej." Lød det glad for mig mor. Justin smilede venligt til hende. "Godaften, Mrs. Gomez." Smilede han venligt.

"Kom dog ind." Smilede hun og rykkede mig lidt til side, så Justin kunne kom ind. "Mor.." Sukkede jeg opgivende.

"Hvad skat? Han skal da ikke stå og fryse ude i regnen." Sagde hun og grinte lidt til Justin ved sin sidste sætning. Justin smilede venligt til hende og trådte indenfor. Han tog, i stilhed, sit våde overtøj af. Da han havde fået det af, rettede han sig op.

Jeg kiggede ned i gulvet, da jeg ikke ønskede øjenkontakt med ham.

"Du må så være Logan?" Stillede min mor som et spørgsmål. Justin grinte svagt. "Nej, mit navn er Justin. Din datter og jeg har nogle timer sammen i skolen." Præsenterede Justin sig selv.

Min mor kiggede underligt på mig. Jeg sendte hende bare et blik, der viste, at jeg nok skulle forklare hende yderligere senere.

"Jamen, hej Justin." Sagde min mor fnisende og rakte hånden imod Justin, som glædeligt tog imod hendes tynde hår, for at ryste den kort.

"Herligt, at møde dem, Mrs. Gomez." Smilede Justin høfligt, inden de gav slip på hinanden. Aldrig havde jeg forestillet mig at se Justin så høfligt, som han lige nu var.

Min mor grinte svagt af Justin. "Bare kald mig Veronica." Grinte min mor. "Det foretrækker jeg." Tilføjede hun smilende. Justin smilede venligt og nikkede til hende.

"Oh, kære dreng dog. Du er jo helt våd." Sagde min mor, og kiggede mindre smilende på Justin, som lod sit blik vade ned af sig selv. "Jeg synes du skal smutte op og få dig et varmt bad, imens jeg får tørret dit tøj.. Så kan du snakke med Selena bagefter." Sagde min mor bestemt til Justin, som kiggede en smule overraskende på mig mor. Ja, min mor var meget åben, og hun mente helt klart lige det hun havde sagt til Justin.

"Kom Justin, så følger jeg dig op på badeværelset." Smilede min mor, og gik derefter med Justin ovenpå, og så kunne jeg da forestille mig, at hun fulgte ham ind på badeværelset, og viste ham hvor de forskellige ting var.

Jeg sukkede opgivende. Hvad skete der lige der? Min mor inviterede Justin ind og tilbød ham at få et varmt bad.. Det kunne hun da ikke, selvom det ikke overraskede mig, så kunne hun da ikke bare gøre det. Hun vidste ikke hvordan Justin og jeg stod til hinanden. Tænk hvis det var Ryan? Ham havde jeg det i hvert fald ikke godt med.

Kort efter, kom min mor ned igen.

"Så er han i bad og jeg har hængt hans tøj på radiatoren." Smilede min mor. Jeg nikkede blot til hende. "Men hvad er der med dig? Du siger ikke noget? Og nu er der både en der hedder Logan og en Justin?" Spurgte min mor undrende og total uforstående.

"Du kan da ikke bare lukke ham ind! Jeg havde overhovedet ikke i sinde, at snakke med Justin!" Udbrød jeg irriteret, hvilket bare fik min mor til at kigge mere uforstående på mig, men samtidig også chokerende.

"Hvad mener du dog?" Spurgte hun undrende. Jeg trak vejret tungt og indså, at hvis jeg skulle forklare min mor noget af det, måtte jeg slappe lidt af.

"Justin og jeg.. Er lige nu ikke så gode venner.." Sukkede jeg. "Jamen, så var det måske en god idé, at lukke ham ind." Smilede min mor. "Så i kan få snakket og blive gode venner igen." Fortsatte hun storsmilende. Hendes gladhed, fik mig til at smile svagt.

"Måske." Sukkede jeg.

"Men! Hvad kan det være at der nu er en Justin og en Logan?" Spurgte hun undrende. Jeg grinte svagt.

"Logan er nok en af mine bedstevenner.. Hvor Justin er.. Ja, jeg ved ikke helt hvad Justin er til mig." Svarede jeg og kom måske til at tænke for meget over den sidste sætning. Hvad var Justin til mig? Var vi venner? Eller bare bekendte?

"Nå, det må i så finde ud af." Grinte min mor, så jeg også grinte svagt, imens jeg nikkede roligt til hende.

"Vil i tage hul på den is?" Spurgte hun. "Måske senere, mor.. Vi skal lige snakke når han er færdig i bad." Svarede jeg. Hun nikkede forstående og aede min kind.

 

***

Fortsættelse følger i morgen :)

-Selena J.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...