The Invisible Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2016
  • Opdateret: 19 maj 2016
  • Status: Igang
Uskyldige, 16 årige Selena Gomez starter sin første dag på East High School. Selena har altid været den stille og rolige pige, og gør intet galt... Men hvad sker når hun støder på badboyen og den populære, Justin Bieber som styrer hele skolen, og som også føler sig tiltrukket af Selena. Vil Selena lade sig påvirke af Justin? Eller omvendt? Vil han ændre hendes liv?
Find ud af det i 'The Invisible Girl'

!Husk at se traileren!

118Likes
244Kommentarer
193683Visninger
AA

40. Kapitel 38.

Selena Gomez

Canada, Toronto -Lokation: East High School, mandag d.06 Juli, kl.11.24

Jeg satte mig smilende ved bordet ved mine venner, i kantinen. Jeg placerede min bakke foran mig, som jeg havde fyldt med en Ice Tea og en tunsanwich. Jeg smilede rundt til de andre, som også så lidt undrende på mig.

"Hey guys." Smilede jeg stort til dem. 

"Hvad er der galt med dig?" Spurgte Cara grinende og kiggede underligt på mig. Smilede gjorde jeg tegn til at vi skulle rykke hovederne tættere sammen, så ingen andre end Pete, Sophie, Cara og Nicholas hørte det. Hvorfor Logan ikke var her, vidst jeg ikke. Vi rykkede alle sammen tæt sammen.

"Justin og jeg gjorde det i går." Hviskede jeg fnisende og smilede som en hysterisk person. "Han tog min mødom." Tilføjede jeg stolt og trak mg fra dem igen, så de også rykkede lidt fra hinanden. De så ikke begejstrede ud, hvilket undrede mig en del. Jeg vidste at de alle sammen havde fået taget deres mødom, så de burde da være lidt glade på mine vegne.

"Jamen, så er i vel også blevet kærester?" Lød det spydigt fra Sophie. Jeg smilede undrende til hende. "Well, ingen af os har ligefrem spurgt.. Men noget i den stil." Smilede jeg og ignorerede hendes olme blik på mig.

"Han er vel også alt for spontan for dig." Mumlede hun, dog tydelig nok til at jeg hørte hende. Hun kiggede væk fra mig og lod istedet som om at hun kiggede på noget andet tilfældigt i kantinen. "Hvad mener du?" Hun kiggede tilbage på mig, da jeg havde stillet hende spørgsmålet. Hun grinte sarkastisk.

"Oh, du ved, hans karakterer, hans opførsel osv... Det er vel ikke noget for dig." Sagde hun med et sarkastisk smil. "Han er ændret sig!" Pointerede jeg bestemt, da hun ærligtalt irriterede mig en del nu. At hun skulle begynde på alt det bullshit omkring Justin igen, var virkelig irriterende.

"Ændret sig? Nå ja, den vil en hver jo hoppe på." Jeg kiggede undrende på hende, da hendes spydige og flabede udtalelse gled ud igennem hendes læber. "Har du lagt mærke til at Logan ikke er her, huh? Tak din kærestes knytnæve for det." Og med de ord, havde Sophie rejste sig med sin bakke i hånden og derefter forladt bordet.

"Hvad?" Udbrød jeg og kiggede rundt på de andre, som så lidt trist og medfølende på mig. "Justin slog Logan ned, da Logan sagde til Justin, at han ikke var god nok for dig." Forklarede Cara trist.

"Hvorfor sagde Logan også det?" Spurgte jeg undrende og frustreret. "Justin blærerede sig overfor sine venner om at i havde haft sex, og det hørte Logan og så gik Logan helt amok." Forklarede Cara yderligere videre.

"Hvornår skete det her?" Spurgte jeg undrende.

"I anden time, hvor du havde fransk og vi havde fysik." Svarede Pete. Jeg nikkede frustreret.

"Vent! Så i vidste alt det med at vi havde haft sex og i vidste at Justin havde slået Logan ned! Hvorfor sagde i ikke noget?" Udbrød jeg vredt. De kiggede alle undskyldende på mig, men det kunne jeg ikke bruge til noget. Jeg var vred! Vred på alle!

"Vi ved hvor meget Justin betyder for dig, og hvis det her skal betyde at du bliver sur på ham, ville vi helst ikke risikere det." Svarede Cara undskyldende og lavt. "Well, tak for ærligheden." Sagde jeg vredt og rejste mig fra bordet.

"Undskyld mig, men jeg har nogen jeg skal snakke med!" Sagde jeg og forlod dem i vrede.

Da jeg vidste at Justin ikke var inde i kantinen, med derimod udenfor for at ryge, gik jeg derud. Jeg havde nemlig set Justin og hans venner stå derude tidligere, og det skulle ikke undre mig hvis de stadig var der. Jeg kom udenfor og fik hurtigt øje på Justin og hans venner, som var Ryan, Chris og to andre fyre. De fik også hurtigt øje på mig.

"Her kommer din pige, Justin." Grinte Ryan til Justin og slog ham lidt på armen, så de andre fyre også grinede lidt.

"Hey babe." Smilede Justin til mig da jeg kom helt hen til dem. Jeg smilede falsk og skubbede ham væk fra mig, da han havde lagt sine hænder på mine hofter.

"Skulle din knytnæve absolut slå min ven ned?" Udbrød jeg frustreret og vredt. Justin sukkede grinende.

"Han var selv uden om det, Selena." Forklarede han. "Uanset hvad han så havde gjort, vil jeg ikke have at du går og slår folk ned! Om det så er mine venner eller ej!" Sagde jeg bestemt og pegede truende på ham.

"Hold nu kæft med det bullshit, babe." Grinede Justin flabet. Sig mig, stod han og grinte mig lige op i ansigtet, når jeg stod og talte alvorligt til ham?! Dybt respektløs. 

"Hvor er du dog respektløs!" Udbrød jeg og skubbede hårdt til hans brystkasse. "Ja, det er fint! Jeg slår ikke dine venner ned igen." Grinte han sukkende.

"Eller nogen andre!" "Jaja, jeg slår ikke på nogen!" Udbrød han og sukkede tungt.

"Jeg mener det fandeme!" Råbte jeg. "Det gør jeg fandeme også. Smut nu bare med dig." Og med hans ord, havde jeg vendt mig om for at vandre væk fra dem.

"Du er fandeme en tøffeldreng, Justin" Ryans grinende ord, fik mig til at smile et skævt smil, imens jeg blot fortsatte min gågang.

***
 

"Er du okay, Logan?" Hviskede jeg til Logan imens vi var midt i en matematiktime. Jeg havde valgt at sætte med ved Logan, selvom han insisterede på at jeg ikke skulle, da han helst ikke ville ende i problemer med Justin igen. Det var selvfølgelig helt forståeligt, da Justin var meget mere muskuløs og til dels også en del stærkere end Logan, så det var fuldt forståeligt at han var en smule bange for at Justin ville komme efter ham igen. Men jeg ville da selv gerne sørge for at Justin ikke nærmede sig Logan på nogle voldlige måder.

Logan kiggede sukkende på mig og nikkede svagt, dog uden at smile overhovedet, eller bare trække på mundvigen. Han var helt iskold "Jaer, jeg er ok." Svarede han tørt og kiggede væk fra mig igen, for at rette blikket ned i sit kladdehæfte og skrive videre. Vi havde fået udleveret nogle matematikopgaver som vi blot skulle lave, og det var tydeligvis dem han var i gang med.

"Logan, jeg vil altså ikke have at du er sur på mig.." Sukkede jeg trist og kiggede bedende på ham, hvor jeg kunne se at han kiggede på mig ud af øjenkrogen, dog svarede han mig ikke. "Logan.." Sukkede jeg. I et hurtigt træk, kiggede hans skarpt og irriteret på mig.

"Jeg er ikke sur på dig! Nu bare skrid hen til din sindsyge kæreste!" Jeg kiggede måbende på ham, da hans lave men vrissende ord havde forladt hans mund. Han ignorerede mit blik og kiggede blot olmt på mig, men jeg prøvede også at ignorere hans blik, for jeg ville jo ikke andet end at for ham til at lade vær med at være sur på mig, så det nyttede nok ikke noget hvis jeg også hidsede mig op nu. "Justin og jeg er altså ikke kærester." Pointerede jeg grinende, blot for at få ham til at grine, dog hjalp det ikke.

"Træls, for i er fandeme ligeså irriterende begge to." Udbrød han bestemt og irriteret. Okay, nu kunne jeg ikke mere. Her sad jeg og prøvede at få min bedsteven til at tilgive mig, men han lavede jo ikke andet end at svine mig til og være sur?

"Undskyld, men hvad har jeg egentlig gjort dig? Jeg prøver faktisk at undskylde overfor dig, selvom jeg intet har gjort, da det faktisk var dig der provokerede Justin tidligere, ergo var det din egen skyld at han slog dig!" Jeg havde rejst mig op og råbt ordene lige ned i hovedet på Logan, og dermed havde jeg fået hele klassens opmærksomhed. Her havde ellers været så stille før, men nu sad alle og huede og snakkede i krogene. Jeg kunne føle alles blikke på os, både fra mine egne venner, fra folk jeg ikke rigtig kendte og fra Justin og hans venner.

"Mrs. Gomez, hvad foregår der?" Jeg kiggede hen på min lærer, som kiggede underligt og uforstående på mig. Jeg rystede fortvivlet på hovedet af mig selv. "Undskyld Mrs.. Der er bare visse idioter på denne skole, som jeg blot ikke kan døje." Svarede jeg og hentydede selvfølgelig til Logan. Han havde hørt det hele, og så ikke uberørt ud, faktisk så han lettere vred ud og pludselig havde han også rejst sig op i en hurtigt bevægelse, så stolen væltede bag ham.

"Idiot, huh? Du mener vel idioten som hjalp dig da alt gik galt?! Idioten som lukkede dig ind klokken lort om natten da Justin havde kneppet en anden? Idioten som var sammen med dig da ingen andre ville? Er det den idiot du mener?!" Råbte Logan hårdt ad mig. Jeg trådte et skridt væk fra ham og nikkede svagt. "Det er det nemlig. Lige præcis den idiot som gik under titlen som min bedste ven." Bekræftede jeg grådkvalt, da tårene efterhånden havde fundet frem til mine øjne. Jeg bevægede mig igennem klasselokalet, imens jeg lagde mærke til alle de underlige og fortvivlede blikke på mig. Selv vores lærer kiggede en del uforstående på mig. 

Jeg forlod klasselokalet grædende, og fortsatte blot med at bevægede mine ben, så de ikke stoppede deres vandring hen ad gangen. Jeg endte udenfor, hvor der ingen var. Jeg var alene. Det ville jeg helst også være lige nu. Ingen andre. Blot mig. Ikke engang Justins store og trygge arme om mig, kunne hjælpe lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...