The Invisible Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2016
  • Opdateret: 19 maj 2016
  • Status: Igang
Uskyldige, 16 årige Selena Gomez starter sin første dag på East High School. Selena har altid været den stille og rolige pige, og gør intet galt... Men hvad sker når hun støder på badboyen og den populære, Justin Bieber som styrer hele skolen, og som også føler sig tiltrukket af Selena. Vil Selena lade sig påvirke af Justin? Eller omvendt? Vil han ændre hendes liv?
Find ud af det i 'The Invisible Girl'

!Husk at se traileren!

118Likes
244Kommentarer
193821Visninger
AA

33. Kapitel 31.

Selena Gomez

Canada, Toronto -Lokation: Familien Reems hus, lørdag d.28 Juni, kl.02.03

"..Og derfor kom jeg herhen.." Forklarede jeg grædende til Logan, som så meget lyttende på mig, efter jeg havde fortalt ham hele historien. Jeg havde fortalt alt. Lige fra starten, hvilket vil sige lige fra Samanthas fest, da jeg indtog amfetamin.

Jeg knuede lidt i den lange t-shirt, som jeg havde lånt af Logan, da det var meget ubehageligt at sidde i den korte og stramme kjole, som faktisk tilhørte Clair.

De sørgelige snøft og hulk, ville ikke tage ende fra at forlade min dirrende mund.

"Kom her." Sukkede Logan trist og bredte sine arme imod mig, så jeg gjorde det samme, og fald ind i hans varme og trygge arme, som var vildt behagelige at have om mig.

Logan havde været så sød at lukke mig ind for godt og vel 20 minutter siden. I starten var han ikke meget for det, og virkede også en smule forvirret, men efter at jeg sagde at jeg virkelig havde brug for ham, så lukkede han mig ind, og derefter havde vi så sat os op i hans seng og så havde jeg ellers bare forklaret ham alt, efter jeg havde lånt en af hans dejlige t-shirts.

"Jeg er så glad for at du lukkede mig ind." Snøftede jeg ned i hans skulder. Han nikkede svagt i krammet og lod sin ene hånd køre ned af mit løse hår, på mit hoved. "Jeg vil altid være her for dig. Uanset hvad."

Hans ord lettede virkelig noget indeni mig, da jeg faktisk havde troet at han slet ikke gad mig. For det burde han ikke. Jeg havde røvrendt dem alle sammen uden nogen grund, så de burde hade mig, alle sammen. Ingen af dem burde at gøre som Logan; lukke mig ind og høre på mit triste og kedelig liv, og være så forstående imens. Han viste at han bekymrede sig for mig.

Logan trak sig stille fra krammet. "Lad os få sovet lidt. Så finder vi ud af noget i mod." Smilede han. Jeg nikkede og lagde mig under den ekstra dyne, som Logan havde i sin seng. Ja, godt nok havde Logan ingen kæreste, men han var en flot fyr, så jeg vidste at han sagtens kunne få brug for den ekstra dyne en gang imellem.. Det havde han da også sagt.

***

Justin Bieber

Canada, Toronto -Lokation: Familien Malettes/Biebers hus, lørdag d.28 Juni, kl. 14.29

Sukkende tog jeg mig til hovedet og rejste mig fra sengen, for at gå hen til mit spejl og se hvor smadret jeg egentlig så ud. Siden jeg kom hjem fra festen i nat, havde jeg ikke gjort andet end at drikke øl, ryge og tage en masse coke osv. Så ja, jeg var sku ikke helt klar på tænkeren. 

Lige efter at Selena var løbet grædende fra Clair værelse, kneppede jeg Clair færdig og derefter tog jeg også lige turen med tre andre billige piger, altså en efter en. Hvad fanden skulle jeg ellers gøre? Nå jeg ikke kunne få Selena, måtte jeg gå tilbage til mine gamle vaner, som jeg ellers var villige at fragive, hvis Selena ville være sammen med mig. Men sådan skulle det ikke være. At hun startede på skolen og vi fik skabt et bånd, var en tilfældighed, ikke en skæbnesting.

Døren til mit værelse gik op, hvilket fik mig til at kigge derover, for at se min mor brase ind. Hendes blik ændrede sig dog hurtigt til et undrende blik, da hun så alle de knuste øldåser på gulvet, røgen som dalede rundt i værelset og de mange smøger, som lå tværet ned i et askebæger.

"Hvad foregår der her?" Spurgte hun undrende og satte hænderne i siderne. "Mor, gå.." Sukkede jeg påvirket og irriteret.

"Justin Drew Bieber! Hvad foregår der?!" Udbrød hun skarpt, og selvom jeg var vanvittigt påvirket, kunne jeg godt fornemme at hun var virkelig sur over det hun så. 

Hun skubbede lidt til øldåserne og gik tættere på mig. "Sagde jeg ikke lige at du skulle gå?" Spurgte jeg hårdt og irriteret. "Jeg går når du siger hvad helved der foregår!"

"Så skrid dog din klamme kælling!" Råbte jeg hårdt ad hende. Hendes blik ændrede sig hurtigt. Hun så chokeret på mig, da mine vrede ord havde forladt min mund, men jeg var fuldstændig ligeglad.

"Du skal ikke til fodbold kamp i morgen!" Pointerede hun bestemt. "Tss, skulle det være en straf?" Grinte jeg hånligt.

"Hvad sker der for dig, Justin?" Jeg sukkede irriteret af hendes ord. "Gå." 

"Fint jeg går.. Jeg håber du vil fortryder alt det her! For lige nu, er du ikke min søn. Du er ikke min Justin." Og med de ord, var hu skredet fra mit værelse. Jeg sukkende tungt og gik hen til sengen igen, som jeg lod mig smide ned i. 

"Kællinger man! De er ikke til at holde ud." Sukkede jeg grinende og rakte ud efter min brændende smøg, som hvilede på kanten af askebægeret. Jeg fik fat i den og førte den afslappende op til munden, hvor jeg lod mine læber glide indover den, for derefter at suge og mærke susen af at den gled helt ned i lungerne, for så at puste alt røgen ud igen, så en lille sky af røg flød lige ind i ansigtet på mig. Lækkert!

***

"Slap nu af man! Jeg har det fint." Forsikrede jeg Clair om, da jeg lige nu sad med hende på mit værelse, hvor hun også havde lagt mærke til alt mit rod. "Tror du ikke du har fået nok af øl, smøger og alle de der stoffer?" Spurgte Clair undrende og lod sin hånd lægge sig på min bare overkrop. Jeg rystede grinende på hovedet.

"Prøv at give mig lidt opmærksomhed, istedet for at give opmærksomhed til alt det der." Fniste hun og satte sig på mit nøgne lem.

"Har du ikke fået nok pik, eller hvad?" Brummede jeg, da hun tændte mig ok meget ved nu at rokke sit underliv op af mit. "Nej." Fniste hun og tog fat i mine hænder, for at føre dem op på hendes fyldige bryster. Jeg begyndte at massere dem hårdt, så hun kneb øjnene sammen.

"Synd, for du får ikke mere." Sagde jeg koldt og skubbede hende væk fra mig, og derefter rejste jeg mig fra sengen igen. "Hvad? Hvorfor?" Spurgte hun undrende og tog en dyne om sig, imens jeg selv tog et par rene boxers på.

"Fordi jeg har fået nok af din klamme fisse." Grinte jeg til hende og tog en t-shirt på. "Jeg skal ud og have den rigtige vare." Tilføjede jeg flabet. Hun måbede.

"Bare smut, dit ansigt er ikke så kønt lige nu." Pointerede jeg flabet til hende, imens et smørret grin forlod mine adskilte læber. Hun rejste sig måbende fra sengen og tog hurtigt sit undertøj på, og derefter hendes løse kjole.

"Jeg ringer når jeg kan bruge dig igen." Sagde jeg flabet. Hun gik sukkende hen til døren med sin mobil i hånden.

"Fuck dig, din idiot." Sagde hun såret og forlod mit værelse. Jeg grinte smørret af hendes ord.

***

Selena Gomez

Canada, Toronto -Lokation: Familien Gomez' hus, søndag d.29 Juni, kl.13.52

"Vil du så forklare hvad der foregår?" Spurgte min mor undrende og sødt, da hun, min far og jeg sad ved spisebordet, og var igang med at snakke. Da jeg kom hjem igår ved 12-tiden, havde jeg været rigtig ked af det og havde bedt mine forældre, om at lade mig være i fred, som de underligt nok havde godtaget. Men nu ville de ikke høre min gråd mere, så de havde bedt mig forklare hvad der lige nu foregik i mit liv.

"Det er bar Justin." Hulkede jeg trist og klemte lidt i min mors hånd, som hun havde liggende på bordet foldet rundt om min, da hun sad overfor mig, og min far sad ved hendes højre side. "Han er sammen med en anden."

"Jeg troede du ikke gad ham mere?" Lød det undrende fra min far, som fik mig til at nikke trist til ham og derefter kigge end i bordpladen. "Det vil jeg heller ikke.. Men jeg har stadig følelser for ham, og selvom jeg ikke vil have det, kan jeg uheldigvis ikke styre dem." 

Mine forældre sukkede tungt ad mig. "Han kan vel heller ikke tage hensyn til dig hele tiden." Orden fra min fars mund, fik mig til at kigge fortvivlet og såret op på ham. "Franck." Sukkede min mor opgivende til min far.

"Jamen Veronica, det kan han ikke! Vores datter forvirrer en ung fyr, som har prøvet at hjælpe hende i så lang tid!" Sagde min far bestemt til min mor. "Jeg forstår godt at Justin opgiver det, når du rent ud sagt, har opført dig som et pattebarn overfor ham! Han vil ikke mere, hvilket at forståeligt! Drengen, skal jo også videre i sit liv!" Sagde min far skarpt og bestemt, nu henvendt til mig. Jeg sank en klump og nikkede sukkende. I en rolig bevægelse slap jeg min mors hånd og rejste mig fra bordet.

"Tak for snakken. Det var godt med nogen forstående forældre." Og med de ord, havde jeg forladt mine forældre ved spisebordet, for at forsvinde op på mit værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...