The Invisible Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2016
  • Opdateret: 19 maj 2016
  • Status: Igang
Uskyldige, 16 årige Selena Gomez starter sin første dag på East High School. Selena har altid været den stille og rolige pige, og gør intet galt... Men hvad sker når hun støder på badboyen og den populære, Justin Bieber som styrer hele skolen, og som også føler sig tiltrukket af Selena. Vil Selena lade sig påvirke af Justin? Eller omvendt? Vil han ændre hendes liv?
Find ud af det i 'The Invisible Girl'

!Husk at se traileren!

118Likes
244Kommentarer
193299Visninger
AA

29. Kapitel 27.

Selena Gomez

Canada, Toronto -Lokation: Torsdag d.26 Juni, kl.13.17

"Der er fest ved mig i morgen." Klemte Clair sig ind i Ryans og min samtale, som egentlig omhandlede lidt af hvert, lige fra festen til Justin. Jeg kiggede hen på Clair, som også sad på det tæppe, som vi sad på ude på skolens store græsplæne. Her var ret mange elever, herude, men et koncentrerede jeg mig ikke særlig meget om.

"Jeg kan ikke komme." Sagde jeg med et skuldertræk, så hun kiggede undrende på mig. "Hvorfor? Du skal komme!" 

"Jeg har stuearrest pga jeg tog amfetamin til den sidste fest jeg var til." Svarede jeg, hvilket resulterede at Ryan grinte svagt og kiggede undskyldende på mig, dog med et lille smil samtidig. "Sorry, Gomez." Grinede han svagt. "Det er ok." Pointerede jeg køligt og rettede blikket hen på Clair igen.

"Du kan vel bare lyve overfor dine forældre? Du siger bare at vi skal lave en opgave sammen.. Så må du vel gerne?" Clairs insisterende ord, fik mig til at ryste svagt på hovedet.

"Jeg har aldrig lovet for mine forældre.." "Jamen så er det da på tide!" Udbrød Clair bestemt men med et grin, som viste at hun både mente hvad hun sagde, men også synes at det kom sjovt ud. "Så jeg skal sige at jeg skal lave en opgave med dig... Om aftnen? Den hopper de da ikke på." Grinte jeg spørgende. Clair grinede svagt med et sødt smil.

"Du kan bare tage med hjem til mig efter skole, så gør vi os klar sammen." Jeg nikkede svagt til Clair ord. "Jeg kan vel prøve at overbevise dem?" Sagde jeg tøvende, så der blev smækket et kæmpe smil på Clairs læber. "Fedt."

"Men jeg kommer ikke hvis Justin kommer! Han fortæller det helt klart til mine forældre!" Pointerede jeg bestemt og kiggede skarpt på Clair, så kiggede undrende på mig og kort efter lukkede munden op.  "Hvorfor dog det?"

"Det har han bare en tendens til at gøre." Vrissede jeg da jeg så Justin, som satte sig ned ved siden af Clair og Chris. Han kiggede undrende på mig.

"Smut med dig, Selena!" Sagde Justin bestemt. "Undskyld mig?" Spurgte jeg undrende og tog mig fornærmet til brystet. "Du skal gå, Selena! Hverken Clair eller nogen andre her, vil dig noget godt! Gå hen til dine rigtige venner!" Sagde Justin bestemt og hårdt. Han sagde det ligeud! Faktisk virkede han ret ligeglad med at de andre hørte hvad han sagde. "Luk røven, Justin!" Snerrede Clair, men det tog Justin sig tydeligvis ikke af, da han bare holdte sit bestemte blik på mig.

"Jeg var her først!" Fastslog jeg fornærmet, og en smule barnligt anlagt. "Jeg er fuldstændig ligeglad hvad du mener du er! Du skal bare smutte nu, og så være sammen med dine rigtige venner istedet for!" Justins hårde ord, ramte mig faktisk en smule dybt. Han ønskede ikke at se på mig, og selvom jeg skulle forestille at være ligeglad med ham, så var jeg jo det lige modsatte!

Jeg rejste mig trist fra tæppet og kiggede såret ned på Justin, som ikke havde sluppet mit blik med hans. "Så du vil hellere have at jeg skal sidde alene, istedet for at jeg sidder med dine venner, som jeg faktisk føler mig trygge hos?" Spurgte jeg såret og hankede op i min taske. Justin kiggede køligt på mig. "Du har ingen grund til at føle dig tryg her, for der er ingen her, udover mig, så vil det noget godt!"

"Nå, så du vil mig noget godt? Altså ved at sladre til mine forældre, ødelægge mit liv, lyve overfor mig og nu det her?!" Vrissede jeg stadig såret, imens jeg mærkede at tårene fandt op til mine øjne, dog uden at glide udover kanten. "Jeg har aldrig løjet overfor dig!" Konstaterede han bestemt og hårdt. Mine ord tog tydeligvis indflydelse hos Justin, da han meget hurtigt ville modsige mig, hvilket betød at han ikke var ligeglad med det jeg havde sagt.

"Så du synes ikke det er at lyve, hvis du påstår at du er forelsket i mig, men fortæller til dine venner at du kan ønsker min krop?!" Vrissede jeg vredt. Den første tåre gled nedover min kind. Den trillede elegant ned, men jeg ignorerede den. Ikke en eneste gang, flyttede jeg mit vrede og triste blik væk fra Justin. Dog kunne jeg godt fornemme at alle andre ved tæppet, sad og koncentrerede sig om vores samtale, som kun foregik imellem Justin og jeg.

"Selena forhelved.." Sukkede Justin og virkede nu selv en smule trist. Han rejste sig op, så vi kun stod en halv meter fra hinanden. "Og du benægter ikke engang." Sukkede jeg trist og hårdt, for derefter at begynde at bakke væk fra tæppet.

"Det er ikke dine venner jeg skal holde mig fra.. Det er dig." Og med de ord, havde jeg forladt dem alle sammen.

***

"Jeg er hjemme!" Råbte jeg højt da jeg trådte ind ad hoveddøren. Jeg fik intet svar, og ærligtalt var det heller ikke et must for mig, så jeg smed uoverskueligt mit overtøj og traskede så op af trapperne, for så at ende i mit værelse, som var ret roddet, da jeg ikke havde den største trang til at rydde op for tiden. Jeg smed min taske ved mit skrivebord, og satte mig derefter ned ved bordet. Jeg åbnede min macbook som jeg havde undladt at have med i skole. Med få klik, kom jeg ind på Facebook, som viste at jeg havde fået et par beskeder fra Justin.

'Jeg løj jo ikke overfor dig.. Jeg løj overfor mine venner!' -Justin (Facebook)

'Jeg er fucking forelsket i dig, Selena!' -Justin (Facebook)

Med et tungt suk, gav jeg mig til at svare ham på hans håbløse beskeder. 

'Du har en mærkelig måde at vise det på!!'

Kort efter min besked, havde jeg blokeret Justin på Facebook. Ikke af min egen vilje, men af ren intelligens, da jeg vidste at Justin ville blive ved med at kontakte mig, hvis jeg ikke blokerede ham. Selvfølgelig havde han mit nummer, men eftersom at han ikke havde kontaktet mig via et opkald eller en sms, så så jeg ingen grund til at blokere ham der, endnu.

Nu havde jeg bare som mission, at skulle overbevise mine forældre om, at jeg altså skulle hjem til Clair efter skole i morgen, så vi kunne lave lektier. Det skulle vi dog ikke, og faktisk tvivlede jeg lidt på om jeg kunne lyve overfor dem, for det havde jeg aldrig gjort før. Eller, små hvide løgne, havde jeg måske fyret af, men faktisk, synes jeg ikke at det her var en særlig lille løgn, da jeg jo tog til fest istedet for at lave lektier, og så endda imens at jeg have stuearret. Hvis jeg blev opdaget, var jeg virkelig ude på dybt vandt.

***
Undskyld for det korte kapitel, men længere bliver det altså ikke lige, da jeg er virkleig udmattet :(

Fortsæt god dag!

Hvis Selena kommer med til Clairs fest, hvad håber i så de sker? ;) <3

-Selena J.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...