The Invisible Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2016
  • Opdateret: 19 maj 2016
  • Status: Igang
Uskyldige, 16 årige Selena Gomez starter sin første dag på East High School. Selena har altid været den stille og rolige pige, og gør intet galt... Men hvad sker når hun støder på badboyen og den populære, Justin Bieber som styrer hele skolen, og som også føler sig tiltrukket af Selena. Vil Selena lade sig påvirke af Justin? Eller omvendt? Vil han ændre hendes liv?
Find ud af det i 'The Invisible Girl'

!Husk at se traileren!

118Likes
244Kommentarer
193697Visninger
AA

28. kapitel 26.

Selena Gomez

Canada, Toronto -Lokation: East High School, onsdag d.25 Juni, kl.10.02

Havde aldrig troet at jeg ville gå så langt ned i humør, at jeg endte med at skræmme mine eneste venner væk, så jeg endte med at sidde alene i frikvartererne . Jeg havde skræmt alle væk. Justin, min familie og nu mine venner.

Dagene var foreløbet utroligt langsomt, da jeg som sagt ikke lavede andet end at være alene. Det var selvfølgelig trist, men helt klart min egen skyld. Jeg lukkede alle ude, kun pga min vrede og sorg. Justin holdte sig stadig ikke helt væk, men det var i hvert fald ikke blevet værre. Men jeg havde dog lagt mærke til, at han gik lidt adskilt fra sit slæng, og jeg var faktisk virkelig bange for at mit stunt med Chris var skyld i, at Justin afholdte sig lidt fra de andre. Jeg havde sikkert ødelagt deres venskab. Som sagt var jeg meget alene, så det at jeg ikke måtte hænge ud med nogen efter skole, generede mig ikke særlig meget. Det var mere det der, at jeg ikke kunne gå en tur som jeg måtte. Mine forældre var også godt trætte af mig. De var trætte af at jeg konstant skulle diskutere med dem. Jeg forstod ikke mig selv og mine handlinger, og jeg ville med hundred procent sikkerhed, fortryde alt hvad jeg havde gjort og sagt, når min stuearrest var omme.

Jeg rejste mig sukkende fra bænken, på gangen, som jeg havde sat på for at lave en matematikaflevering som vi havde for. Jeg lod min macbook stå og gik hen til vandposten, som stod på den anden side af gangen. Jeg holdte knappen nede med min ene finger, på min højre hånd, og holdte mit hår oppe i min venstre hånd, for så at læne mig ned til det rendende vand og begynde at drikke af det kolde og forfriskende vand, som let gled ind i min mund og videre igennem min hals. Da jeg synes at jeg havde fået nok vand, rettede jeg mig op igen og slap knappen med min finger, for derefter at gå væk fra vandposten og imod bænken, samtidig med at jeg lod min venstre hånd, slippe mit hår, så det gled ned langs min ryg igen. Jeg satte mig på bænken og rettede blikket ned på matematikopgaven, som stod på skærmen af min macbook. Dog koncentrerede jeg mig ikke længe om opgaven, da nogle kling lød mod gulvet, og kort efter kom Clair gående forbi, i ført hendes hvide stilletter.

Clair sendte mig et dræbende blik, men uden at sige noget, fortsatte hun den modsatte vej af hvor hun var kommet fra, hvilket vil sige at hun fortsatte ligeud på gangen og dermed forbi mig. "Hey Clair!" Sagde jeg højt efter hende, så hun kort stoppede op og vendte sig irriteret om mod mig, så hendes lyse krøllede hår bevægede sig svagt mod hendes ryg.

"Hvad?" Spurgte hun undrende. Jeg viftede hende hen til mig, med min hånd. Sukkende gik hun hen mod mig, så hendes stilletter igen klingrede mod gulvet. "Jeg er simpelthen nød til at vide hvad jeg har gjort, siden du hader mig så meget?" Spurgte jeg undrende. Hun smilede sarkastisk og satte en hånd i siden, så hun så lidt mere bicthy ud.

"Du ved ikke hvad du har gjort?" Grinte hun sarkastisk. Uden at tøve, rystede jeg spørgende på hovedet og åbnede kort efter munden for at sige noget. "Derfor spørg jeg."

"Siger Justin dig noget?" Spurgte hun undrende, men hun kendte jo udmærket svaret. Jeg sukkede. "Er du sur på mig, fordi jeg begyndte at hænge ud med Justin?" Spurgte jeg undrende og skød et øjenbryn i vejret, da jeg synes det var den mest latterlige grund.

"Du begyndte ikke kun at hænge ud med ham, du tog ham fra mig! Al den tid han plejede at bruge på mig, brugte han på dig!" Vrissede hun og satte sig ned på bænken, lige overfor mig. Jeg rystede svagt undrende på hovedet, men nåede ikke at sige noget før hun fortsatte.

"Han beskyttede dig, tog kampe for dig, overgloede dig, han ville kun have dig.. Og alligevel prøvede han at gøre dig jaloux, bevidst.. Ved mig, var han ligeglad. Han kneppede til højre og venstre, dog ikke for at gøre mig jaloux, kun fordi jeg ikke var nok." Fortsatte hun og afsluttede med et tungt suk, så jeg selv sukkede opgivende.

"Nu var det jo også sådan, at det var meningen at der ikke skulle foregå andet end venskab imellem Justin og jeg." Pointerede jeg med en løftet finger, så hun grinte svagt, og det samme gjorde jeg. Hun nikkede fnisende. "Heldigt at du slap væk fra ham, da."

Hendes udtalelse fik mig til at rynke panden og kigge undrende på hende. "Hvorfor?" Spurgte jeg.

"Kan du huske da Ryan og de andre kaldte ham hen til os, på parkeringspladsen, så du gik op til skolen og Justin kom hen til os?" Jeg nikkede svagt, da jeg tydeligt kunne huske det. Hun fortsatte. "Han fortalte at han slet ikke var vild med dig, for som vi alle ved, forelsker Justin sig ikke. Han fortalte dog at han kun var sammen med dig på den måde, fordi han ønskede din krop."

En nagende og trist følelse strømmede igennem min krop, idet hun havde sagt hvad hun skulle sige. Jeg sank en hård klump, imens en tætbundet knude, samlede sig i min mave. 

Min krop? Havde han udnyttet mig pga min krop? Men Clair kunne ligeså godt sidde og lukke lort ud til mig lige nu, så jeg vidste ikke helt om eg skulle være så naiv og tro på hvad hun sagde. Men hun lød og så bare så oprigtig ud, da hun sad med medfølende øjne og fortalte mig det. Og det hang jo sammen med, at de havde kaldt Justin over, så jeg var nød til at skilles fra ham.

Jeg nikkede trist. "Selena, jeg er meget ked af alle de ting jeg har gjort mod dig." Undskyldte hun og smilede svagt. Et sødt smil bredte sig på min læber, imens jeg strøg min tunge hen ad dem. "Det gør ikke noget, Clair.. Du er ikke så slem endda." Grinte jeg, så hun fniste med og nikkede svagt.

"Men.." Hun rejste sig. "Jeg må hellere til time igen. Du er velkommen til at sidde ved os i frikvarteret." Fortsatte hun og begyndte at gå baglæns væk fra mig. "Okay." Smilede jeg taknemmeligt. Hun smilede sødt inden hun vendte sig om og fortsatte end af gangen, hvilket fik mig til at kigge ned på min macbook. Matematikopgaven viste sig stadig på skærmen. Suk.

***

Jeg trådte nervøst ind i den fyldte kantine, imens mit hårde bid i min underlæbe, gjorde ret ondt. Men jeg var så nervøs, for faktisk, havde jeg tænkt mig at sidde med Clair og de andre, hvilket vil sige Justins slæng. Dog, imens jeg havde rettet mit blik mod deres bord, kunne jeg ikke se ham iblandt flokken. De fleste elever sad herinde og havde indtaget deres pladser, så støjen kunne tydeligt høres, da en hel kantine fyldt med højttalende elever, kunne ikke have et lavt støjniveau.

Clair fik øje på mig, så vi dannede en øjenkontakt. Hun rejste sig smilende fra bordet, og halvløb stort smilende mod mig. "Hej Selena." Smilede hun da hun kom helt hen til mig. Clair trak mig ind i et kort kram, som jeg tog i mod, inden hun trak sig igen.

 

"Hej Clair." Smilede jeg sødt. "Kom, du skal med hen til vores bord." Sagde hun bestemt og trak lidt i mit håndled, som hun blidt havde taget fat i.

 

"Er du sikker på, at det er okay for de andre?" Spurgte jeg undrende. Hun grinede svagt. "Ja da.. Pigerne vil gerne lære dig at kende og drengene synes du er røvlækker." Grinte hun, så jeg fnisende gik med hende.

På vej derhen, var der en masse som kiggede herhen, deriblandt Cara, Sophie, Pete, Nicholas og Logan. De så ikke ligefrem glade ud, hvis jeg skulle sige det pænt. Mest af alt så de ret forvirrede ud, samtidig med at de så ret vrede ud. Det hele var forståeligt.

 

Clair og jeg kom hen bordet, hvor vi begge satte os. Alle ved bordet lagde mærke til det, så de kiggede straks på mig. "Hej." Sagde jeg, da alle kiggede. Ryan kom hurtigt grinende hen til mig. Han klaskede sin hånd ned på mit lår, som bar et par ripped jeans. "Hva' så, Gomez? Hvad har du gjort af Justin?" Spurgte han grinende og nussede svagt mit lår. Jeg skar tænder af hans berøringer, men jeg gjorde ikke andet ved det.

"Ham har jeg ikke snakket med i noget tid, såeh.." Svarede jeg lettere akavet og kløede mig lidt i nakken. Ryan grinede svagt.

 

"Tja, han er i hvert fald ret pist på os efter festen." Grinte han med et skævt smil. Jeg nikkede svagt, samtidig med at jeg fornemmede endnu en skikkelse, som satte sig ved bordet. Hans blik mødte mit, så jeg smilede svagt.

"Selena?" Spurgte Justin undrende. Jeg nikkede svagt. "Hey." Mumlede jeg.

 

"Hey bro, vi snakkede lige om dig, man." Grinede Ryan. "Hvad laver hun her?" Justins ord overraskede mig en smule. Han lød sur, som om han ikke ønskede at se mig lige her hos hans venner.

"Justin, hold dig fra hende." Lød det fra Clair, som straks fik Justins opmærksomhed.

 

"Hvad mener du med det?" Spurgte Justin hende undrende. "Ja, du skal ikke tro at hun er her pga dig! Det er mig som har bragt hende her, og hun har lov til at hænge ud med mig og de andre!" Fastslog Clair bestemt og sendte mig et skævt smil til sidst. Justin rettede blikket mod mig. Han grinte sarkastisk og rejste sig fra bordet.

 

"Fuck, hvor er du naiv, Selena! Hvis du kan tro at de her, vil dig noget godt, så er du fandeme snotdum." Grinte han sarkastisk og gik baglæns væk fra mig. Et suk lød fra min læber, da han forsvandt ud fra kantinen.

Den stikkende følelse, som jeg efterhåneden havde haft et par gange i løbet af de sidste par dage, indtog min krop. Forpokker Justin, altså,

 

"Du skal ikke lytte til ham, Selena." Jeg rystede på hovedet til Clair, som havde snakket til mig. "Det gør jeg heller ikke." Sukkede jeg trist.

***

Her kom et endelig! Mange gange undskyld for den sene publicering! -.-'

Elsker jer!

-Selena J.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...