The Invisible Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2016
  • Opdateret: 19 maj 2016
  • Status: Igang
Uskyldige, 16 årige Selena Gomez starter sin første dag på East High School. Selena har altid været den stille og rolige pige, og gør intet galt... Men hvad sker når hun støder på badboyen og den populære, Justin Bieber som styrer hele skolen, og som også føler sig tiltrukket af Selena. Vil Selena lade sig påvirke af Justin? Eller omvendt? Vil han ændre hendes liv?
Find ud af det i 'The Invisible Girl'

!Husk at se traileren!

118Likes
244Kommentarer
193866Visninger
AA

22. Kapitel 20.

Selena Gomez

Canada, Toronto -Lokation: Familien Gomez' hus, onsdag d.18 Juni, kl.20.27

Justin var stadig ikke kommet, og jeg var ved at blive ret bange for at han ikke havde ment et eneste ord, som han havde sagt tidligere, og dermed også havde valgt at droppe mig ved at blive væk. Men, han virkede så oprigtig, da han spyttede alle ordene ud i hovedet på mig. Jeg måtte bare være tålmodig.

Siden den samtale mellem Justin og jeg tidligere, og efter jeg havde sagt til ham, at vi skulle mødes i aften, havde jeg ikke tænkt på andet end ham. Uanset hvad jeg tænkte på, kunne han altid klemme sig selv ind i sammensætning til det jeg havde tænkt på. 

Ærligtalt var jeg skide nervøs, for hvad der ville ske i aften, men jeg glædede mig også til at snakke ud med ham, hvis det var det der kom til at ske. Jeg håbede alt ville blive ved det gamle, og vi ville glemme Justins lille stunt omkring Clair.. Men hvad nu hvis det ikke endte sådan? Ville vi forblive som vi var nu, hvor vi ingen kontakt havde til hinanden?

Uden jeg nåede at reagere, gik døren hurtigt op. Justin stod der. Han så fortvivlet på mig, men alligevel smilede han. Det smil havde jeg savnet. Jeg havde savnede at vide, at det kom op på hans læber, kun pga mig.. At opleve det igen, var en fantastisk følelse.

"Selena.." Sukkede han lettet og lukkede døren bag sig. Jeg smilede sødt til ham. Vi kiggede bare på hinanden uden at sige noget. Hvor havde jeg bare en stor trang til at kysse ham lige nu. Og lige her! Jeg kunne fornemme på Justin, at han havde samme tanke som mig.

"Oh gud." Mumlede jeg og løb mod Justin, som hurtigt løftede mig op, så jeg svang mine ben om hans krop, så jeg ikke ville falde ned. For en sikkerhedsskyld, holdte Justin under min numse, for at holde mig oppe..

Han vendte os om, og fik mig derefter presset op af døren. "Shit hvor har jeg savnet dig." Hviskede han inden han lod sine læber glide ind over mine. Jeg tog hurtigt i mod kysset, som hurtigt blev udviklet til et groft tungekys, imens Justin gramsede godt på min numse, som kun var dækket af mine hotpants, som jeg brugte som natshorts. Jeg stønnede intenst mod han læber, og lagde mine hænder om hans nakke.

"Justin.. Jeg.." Mumlede jeg pustende mod hans læber. Han trak sig kort fra mig og kiggede afventende på mig. Hans skønne øjne borrede sig ind i mine, og jeg var sikker på, at hvis Justin ikke havde holdt mig oppe, var jeg faldet ned.

"Jeg har også savnet dig." Pustede jeg lettet ud, da det var dejligt at få sagt. Justin smilede svagt og lod sin ene hånd glide væk fra min numse, og derefter lade den kærtegne min ene kind, som var blevet godt rød af Justins dejlige kys, som hvad en særlig effekt på mig.

"Det er jeg glad for." Mumlede han, og fortsatte sine kærtegn på min kind. Følelsen af døren mod min ryg forsvandt, hvor jeg så bemærkede at Justin begyndte at gå, stadig med mig, hængende om sig. Kort efter dumpede han os begge ned i seng, så han lå imellem mine let spredte ben. Jeg så vel godt indbydende ud, da jeg lå sådan, men det var kun fordi, at jeg havde haft mine ben om Justin, at mine ben var så spredte for hinanden.

Han læber plantede sig på mine igen, og de blev hurtigt smeddet sammen, som om intet kunne skille dem ad. Mine fingre bevægede sig elegant mellem Justins tynde nakkehår. "Jeg håber.. At jeg er.. Tilgivet." Mumlede Justin mod mine let adskilte læber, som stadig sad som groet fast til Justins.

Jeg lod mine læber slippe hans, så jeg kunne mærke gnisterne eskalere imellem dem. Vores øjne ramte hinandens, så vi genoptog en dyb øjenkontakt. "Du er tilgivet." Fik jeg hvisket ud af mine læber, da jeg følte at jeg var i en hel anden verden, da jeg flød rundt i hans øjne. Justin smilede stort til mig, så hans smukke tænder viste sig tydelig frem.

***

"Fortæl lidt om din familie." Brød jeg stilheden ved at sige, da Justin og jeg lå i min seng. Justin lå og nussede min mave, hvor han havde trukket min silkeskjorte lidt op, så min mave viste sig lidt. Jeg lå med hovedet på Justins bryst og nød at høre hans bankende hjerte tæt ved min øregang.

"Der er ikke så meget at sige.. Min forældre er skilt og jeg bor ved min mor." Jeg smilede svagt at han henkastende svar. "Hvem er pigen og drengen på billedet, på dit værelse?" Spurgte jeg og kyssede hans hånd, som jeg blidt holdte om. 

"Mine halvsøskende.. Det er mine fars børn." "Hvad hedder de?" Spurgte jeg nysgerrigt.

"Jaxon og Jazmyn.. Jeg ser dem ikke så tit." Svarede han. Hans sidste sætning lød ikke til at påvirke til ham. Jeg forholdte mig tavs, da jeg ikke ønskede at træde mere i det, ved at spørge hvorfor eller andet. "Du kan møde dem en dag, hvis du vil."

"Det vil jeg meget gerne, Justin." Hviskede jeg højt mod hans hånd, som derefter fik et kys mere fra min læber. 

"Hvad med dig? Er du enebarn?" Et nik fodlod mit hoved og sendte signaler til Justin, om at jeg var enebarn. Faktisk havde jeg ikke noget imod at være enebarn, men på den anden side, ville jeg heller ikke have noget i mod, at have en søster eller en bror.

"Okay." Mumlede Justin og lod mit hår få et kys. Jeg smilede svagt af tanken, om at jeg faktisk lå her med Justin. Der var virkelig ikke noget jeg hellere ville end det her.

Jeg havde en utrolig stor trang til at fortælle ham alt om mig selv og mit liv. Alt hvad jeg havde gået i gennem, alle mine følelser og tanker.

"Jeg har aldrig været forelsket før..." Fløj det mumlende ud af mig, så jeg inderst inde gav mig selv en lussing. Hvor var jeg dog dum! Justin kommenterede ikke yderligere på min pointering. Pludselig føltes det som om, at hans hjerterytme steg.

"Heller ikke jeg." Hans ord overraskede mig på en måde ikke. Han var en bad- og fuckboy, drenge som ham, forelskede sig ikke. "Dette er første gang."

Jeg satte mig undrende og forvirret op, så Justin slap min mave. Jeg kiggede uforstående på ham. "Hvad?" Fremstammede mine læber, imens hele mit ansigt rynkede sig.  Jeg sank en klump

Han grinte svagt og nussede mine kind, imens han så op på mig, da han stadig lå ned. Kort efter blev hele hans ansigt alvorligt og hans sank også en klump.

"Jeg er vild med dig, Selena."

***

Undskyld for det korte kapitel :)

-Selena J.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...