The Invisible Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2016
  • Opdateret: 19 maj 2016
  • Status: Igang
Uskyldige, 16 årige Selena Gomez starter sin første dag på East High School. Selena har altid været den stille og rolige pige, og gør intet galt... Men hvad sker når hun støder på badboyen og den populære, Justin Bieber som styrer hele skolen, og som også føler sig tiltrukket af Selena. Vil Selena lade sig påvirke af Justin? Eller omvendt? Vil han ændre hendes liv?
Find ud af det i 'The Invisible Girl'

!Husk at se traileren!

118Likes
244Kommentarer
193299Visninger
AA

13. Kapitel 11.

Selena Gomez

Canada, Toronto -Lokation: Familien Gomez' familie, onsdag d.11 Juni, kl.07.24

Jeg redte min lange hår igennem med min børste, imens jeg kunne se min mor smile stolt til mig, igennem spejlet. Jeg sendte hende et roligt smil, imens jeg fortsatte med at lade min børste glide igennem mit hår, som jeg nu havde redt helt ud fra knuder og hvad der nu ellers var galt med det.

Jeg lagde min børste på mit skrivebord og vendte mig om mod min mor, som nu stod lænet op af dørkarmen, med krydsede arme, imens hun stadig havde sit søde og stolte smil klistret på mig.

"Skal jeg køre dig i skole?" Spurgte min mor, imens hun skubbede sig væk fra dørkarmen og kom smilende i mod mig. Jeg rystede svagt på hovedet og satte mig på min seng, hvilket fik min mor til at gøre det samme. Hun begyndte at nusse min ryg svagt med sin ene hånd, hvor hun samtidig tog fat i mine hænder, med den anden hånd, og nussede dem svagt.

"Er du sikker?" Spurgte hun smilende. Jeg nikkede bestemt. "Er der noget galt, min skat?" Spurgte hun pludseligt med et en ekstrem blid tone, som viste at hun var meget bekymret for mig. Hun havde helt sikkert mærket hvor fjern jeg havde været.

I går, da jeg kom hjem, efter at Logan havde givet mig et lift, havde jeg været så fjern overfor min mor. Hun havde selvfølgelig været bekymret og spurgt, hvad der var galt, hvor jeg bare havde forsvaret mig med, at jeg var lidt træt. Men ærligtalt, var det slet ikke det, der nagede mig for tiden. Faktisk, var det Justins mærkelige opførelse. Først, hvilket vil sige i mandags, havde han været så sød, altså da han var hjemme ved mig om aften. Men, så i går, havde han først grinet ad mig og faktisk ikke snakket til mig hele dagen.. Men alligevel, sad han og gloede på mig i kantinen, og efter hans stunt med Clair, steg min forvirring med 100 procent, da han også valgte at smile sødt til mig.. Altså, hvad skete der for drengen? Han var så forvirrende, at det sagde spar to.

"Det er bare Justin.." Sukkede jeg opgivende og holdte stramt om hendes hånd, som hun havde lagt i mine. "Hvad er der med ham? Er i uvenner igen?"

"Jeg tror ikke vi er uvenner.. Vi.. Øhm.." Startede jeg, men vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, og inden jeg nåede at åbne munden, var min mor kommet i forkøbet; "Er i blevet kærester?" Spurgte hun med et stort smil, hvilket dog kun fik mig til at spile øjnene op og blive helt mundlam.

"Hvad?! Øhm nej.." Udbrød jeg efter lidt tid, hvor hun bare havde kigget smilenede til mig, og jeg var helt tom for ord. 

"Jamen.. Hvad er der så?" Spurgte min mor undrende. "Han er bare... Forvirrende.." Svarede jeg, og sukkede mit sidste ord ud.

"Skat, han er en dreng.. Han er ligeså forvirrende for dig, som du er for ham." Sagde min mor, hvilket bare fik mig til at se uforstående på hende, da jeg fattede hat, at det hun sagde. "Det er ikke meningen, at i skal kunne forstå hinanden.. Sådan er det bare." Tilføjede hun smilende.

"Jamen, mor, du forstår det ikke.. Han gør nogle ting, som slet ikke giver meningen.." Sukkede jeg og rejste mig fra sengen, så min mors hænder hverken havde kontakt til mine hænder eller min ryg.

"Det er som om, at han synes godt om mig på det ene tidspunkt, hvor han vælger at smile til mig.." Startede jeg, men sukkede hurtigt igen. "Men.. På det andet tidspunkt, griner han ad mig og snakker ikke til mig.." 

"Skat.. Som sagt, er han en dreng.. Han tør nok bare ikke at vise sin følelser." Sagde hun. Jeg nikkede grinende.

"Der er ingen følelser indblandet mellem os, mor." Grinede jeg og tog min skoletaske. Jeg kiggede hurtigt på mit armbåndsur. 07.39.

"Nå." Grinte hun. "Nå men, Logan kommer om lidt.. Ses mor." Sagde jeg og forlod min mor på mit værelse, for at skynde mig ned af trapperne og få mit overtøj på, og derefter smutte ud af hoveddøren og give mig til at vente på Logan, som burde komme om få minutter.

***

Det værste der kunne ske lige nu, var at Clair og Justin kunne kommme gående sammen ned af gangen, sammen med Ryan, Chris og en masse tøser.. Og gæt engang, det var det der faktisk skete. Justin gav mig ikke et eneste blik. Han gik bare, med sin ene arm svunget om Clairs skuldre. Clair så godt tilfreds ud, imens hun samtidig, da hun så mig, sendte mig nogle dræberøjne og et ondt smil. Jeg sukkede opgivende og klappede mit skab i, for derefter at forlade det, og fortsætte til min fjerde time.

Jeg kom til mit klasseværelse, og opdagede hurtigt, at Justin og Clair snavede bagerst i klassen, imens Cody og Ryan grinede sammen. De var de eneste i klassen. Imponerende at de faktisk var dukket op, og så endda som de første. Flot.

Jeg satte mig på forreste række og lod mine matematik bøger dunke ned i bordet, så det gav en lidt høj lyd. Pludseligt, kunne jeg mærke deres blikke på mig. De havde opdaget mig. Jeg turde ikke kigge tilbage på dem, så jeg lod mig selv sænke ned i stolen og håbede inderligt, at de ville lade deres blikke glide væk fra mig. Dog var det ikke tilfældet. Desværre.

"Hej Selena." Hendes skingre stemme, gav genlyn inde i mit hoved. Det irriterede mig en hel del, at hun besluttede sig for, at skulle snakke til mig. Altså, hvorfor? Hvorfor ikke bare lade mig være og snave videre med Justin?

"Hej." Jeg undlod at vende mig om, selvom jeg havde valgt at svare. Jeg håbede ikke ligefrem, at jeg skulle udføre en lang dialog med dem.

"Kommer du ikke herned?" Spurgte Clair. Hun lød ondskabsfuld.

Jeg vendte mig om i mod dem, og så at de alle havde deres blikke på mig, dog havde Justin svært ved at forholde sit på mig, da jeg kiggede på ham. "Nej, ellers tak." Svarede jeg pænt med et stramt smil. Clair nikkede, og jeg vendte mig om igen.

"Justin og jeg er sammen igen." Jeg grinte svagt at hendes ord, og jeg vidste ærligtalt ikke hvad der gik af mig da jeg lod mine ord flyde ud; "Ja, det skulle ikke undre mig."

"Hvad mener du?" Jeg vendte mig om mod dem igen. "Jeg mener, at han vel skal have noget underholdning." Svarede jeg hende. Clairs tilfredse smil forsvandt.

"Underholdning?" Spurgte hun undrende og kiggede på skift, på Justin og jeg. Jeg fortrød alle mine ord. Det var slet ikke mig, at skulle skyde sådan nogle kommentarer af.

"Glem det.. Undskyld." Mumlede jeg. "Hun mener sku da, at du er Justins sexdukke." Grinte Ryan højt, hvilket fik os alle til at rette blikket hen på Cody og ham, hvor de begge nu sad og var flade af grin.

"Var det dét, du mente? Hva, Gomez?" Spurgte Clair hårdt og rejste sig fra sin stol. Jeg rystede hurtigt på hovedet. "Nej.. Overhovedet ikke." Svarede jeg og prøvede at se bestemt ud, dog virkede det ikke, da hun gjorde mig utrolig nervøs. Clair havde en stor magt på skolen, og jeg vidste, at hun kunne finde på at bruge den mod mig.

"Du lyver!" Udbrød hun og fortsatte sin skridt hen imod mig. Jeg begyndte ryste svagt af nervøsitet.

"Clair, forhelved." Justins ord, stoppede Clair og gik hende til at flytte blikket fra mig og hen på ham. "Passer det?" Spurgte hun og lød en smule.. Såret?

Justin rejste sig hurtigt fra stolen, og straks var han henne ved Clair. Han lagde sine hænder på hendes hofter og trak hende tæt ind til ham. "Selvfølgelig ikke." Svarede han og krammede hende tæt ind til sig. Hun lagde armene om nakken på ham, og der stod de så bare og krammede.

Pludselig ringede skoleklokken. Endelig. Klassen blev hurtigt fyldt med elever, og derefter kom vores lærer slentrende.

***

Så kom der endelig et kapitel igen!

Hvad synes i der skal ske under torsdagens middag, med Selena, hendes familie og Justin?

-Og tusind tak, for at have fået mig på anden pladsen i 'Månedens mest populære' under movellas med Justin.

Jeg håber inderligt, at i vil blive ved med at følge med.

Smid et like, hvis det lyster :)

-Selena J.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...