Kill me or I'll kill you!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2016
  • Opdateret: 23 mar. 2016
  • Status: Færdig
Newt bliver mere og mere hidsig fordi han stolede på sin bedsteven helt fra starten af, og nu kan han ikke engang gøre denne ene lille tjeneste for ham. Efter alt Newts tiggeri, banderi og råben, vokser hans utålmodighed sig større og større. Til sidst tager han situationen i egen hånd.

1Likes
0Kommentarer
202Visninger
AA

1. Oneshot: Please Tommy, please.

 

Thomas var forfærdet. “Newt, måske kan vi … “

“Hold kæft! Hold nu din kæft! Jeg stolede på dig! Gør det så! ”

”Jeg kan ikke. ”

”Gør det! ”

”Jeg kan ikke! ” Hvordan kunne Newt bede ham om det her? Hvordan skulle han kunne dræbe en af sine bedste venner?

”Dræb mig, eller jeg dræber dig. Dræb mig! Gør det! ”

”Newt … ”

”Gør det, før jeg bliver til en af dem! ”

”Jeg … ”

Dræb mig! ” Og så blev Newts øjne klare, som om han havde genvundet en sidste rest af fornuft, og hans stemme blev lille. ”Gør det nu, Tommy. Det er bedst sådan. ”

Thomas stod som lammet, uden at vide hvad han skulle stille op. Han kunne ikke gøre det. Det kunne han bare ikke. Han vidste, at det ville være det bedste for sin ven, for hvis han dræbte ham, ville han ikke længere lide af udbruddet. Han ville ikke blive til en køter, og han ville endelig stoppe med at hade sig selv… Men det var Newt. Newt var en af de få mennesker Thomas stadig bekymrede sig om. Han havde Teresa, men han vidste ikke om hun var død eller levende, men han håbede hun var okay. Han havde også Minho og Brenda, der ventede i Lawrences vogn. Men Newt var anderledes. Newt forstod Thomas, på en måde ingen anden ville kunne. Ikke engang Teresa, Brenda eller Minho. Han kunne ikke bare give slip på ham.

Thomas kiggede ind i Newts øjne, der glinsede af tårer. Han var knust. Thomas’ hjerte synkede ved synet af det. ”Nej. Jeg kan ikke Newt. J-Jeg er ked af det… Jeg kan- jeg kan bare ikke gøre det. Jeg er ked af det… Jeg kan ikke. ” sagde han, hans stemme knækkede over, og tårer samlede sig i hans øjne.

Newts bløde udtryk krakelerede straks. ”Din idiotiske skiderik! Hvordan kan du gøre det her imod mig? Jeg stolede på dig mere end jeg nogensinde har stolet på nogen, og nu kan du ikke engang gøre denne her sidste tjeneste for mig! Jeg hader dig Tommy, jeg hader dig så meget! Jeg har altid hadet dig! ” Newt blev ved med at råbe på sin bedste ven, forbande ham, og spyttet fløj fra hans mund og overdængede Thomas. Ordene fulde af had og væmmelse. Thomas stirrede bare på ham, rædselslagen.

Newts utålmodighed voksede mere og mere, og på dette øjeblik hadede Newt Thomas med hele sit hjerte, for han vidste, at Thomas vidste, at hvis han dræbte ham, så ville han gøre en ende på al hans lidelse, og alligevel ville han ikke gøre det.

Newt vred pistolen ud af Thomas’ hånd, og pegede den i hovedet på sin ven. Thomas var frosset, med blandede følelser af frygt og overraskelse. Ville Newt virkelig skyde ham? ”Jeg stolede på dig med den skide note Tommy, og nu vil du ikke hjælpe mig. ” Hviskede han såret. En ensom tåre trillede ned ad Thomas’ højre tinding ”Newt, jeg… ”

Newt mærkede sit hjerte styrte ned i en sort afgrund og trykkede på aftrækkeren.

Newt mærkede sin bedstevens krop spjætte under sig, så stivne, og falde slapt tilbage ned på jorden. Det tog ham godt et øjeblik før han indså hvad han havde gjort.

Han havde dræbt sin bedsteven.

Han havde dræbt den person der fik dem ud af labyrinten og infernoet, der havde reddet deres liv, og hjulpet dem. Newt havde aldrig hadet sig selv mere end på det øjeblik.

Han kunne let have vristet pistolen ud af Thomas’ hånd, og dræbt sig selv, men det gjorde han ikke, kun på grund af udbruddet. Han løftede langsomt pistolen til hovedet, men før han kunne nå at trykke på aftrækkeren, spottede han omridset af en figur i baggrunden, på vej imod ham. Han vendte sig i retningen af den, uden at synke pistolen, og hans mørke øjne mødte de asiatiske øjne.

Minho stod der frosset og lod sine øjne flakke mellem Thomas’ døde krop på jorden, og Newt der sad overskrævs på ham med pistolen presset mod sin pande. Newt havde ikke noget at sige eller gøre, han ville bare ende det hele. Han åndede ud, og prøvede at lyde så rolig som muligt ”Minho. Gå, nu. ”

”Newt, vær sød at lade være. ”

”Kan du ikke se hvad jeg har gjort? ” Skreg Newt, og overgav sig til frustrationen, ”Jeg dræbte Tommy, jeg slog ham ihjel! Jeg kan ikke blive ved sådan her, Minho! … Vær sød at forstå.  Gå nu. ” Det sidste hulkede han, og så bedende op på den eneste ven, han havde tilbage.

Sekunder gik, før Minho kiggede op på sin ven, og smilede.

”I to shuckfjæs går bare hen, og har det sjovt i forvejen. ” Sagde han, men bag de ord, var Minho såret, han havde ikke lyst til at forlade Newt til sig selv og pistolen.

I betragtning til alt hvad der var sket, lykkedes det alligevel Newt at fremtvinge et smil og svare ”Det vil vi. ”

Minho kastede et hurtigt blik på sine to bedstevenner, og skyndte sig tilbage til vognen. Uden at tøve løftede Newt igen pistolen til sin pande.

Han kiggede ned på Thomas, og huskede tilbage på al den tid de havde tilbragt sammen.

”Vi ses igen på den anden side. ” Hans finger fandt aftrækkeren, og alt var sort derefter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...