Det vigtigste i Verden'

En movella om hvor vigtigt det er at bede om hjælp. Og om hvad der kan ske når man ikke får den.

3Likes
0Kommentarer
110Visninger
AA

1. Det vigtigste i verden'

Bjarne havde altid været stille af sig. Også inden konen døde. Og det passede ham faktisk godt bare gå og passe sig selv.

Hans hund, indkøb og avisen var de eneste ting der nogensinde fik ham ud af lejligheden.

Som han var blevet ældre var alt omkring ham også. Hans børn havde fåret børn og blevet gift, og havde deres eget liv at passe, så han var heldig, hvis han så nogle af dem en gang hver halv år.

Trods Bjarne havde det godt med at være alene, vågnede han nogle gange og så på verden med mørkets øjne, som han selv mente det hed.

Så var alt galt. Hunden slæbte snavs med ind, indkøbene var for dyre, og kriminaliteten var gået amok. Dog værst var hans naboer.

Igennem de toogtyve år han havde boet i lejligheden, havde han haft en ældre enlig kvinde som nabo. Hun passede også altid sig selv, og han så aldrig rigtig noget til hende. Undtagen når hun kom og samlede stemmer ind, imod hundeloven.

De få gange det var lykkedes hende at fange ham i hvert fald. Han lod nemlig altid som om han ikke var hjemme.

Han havde ikke noget at sige om alle de nye love og stemte heller ikke. Men det holdte ham ikke fra at brokke sig over alle politikkerne og deres fejl.

Men sidste år flyttede et ungt par ind. Han vidste næsten intet om dem. Kun at deres navne var Nanna og Christian Larsen. Og at han var voldelig.

Det viste han, for han var flere gange blevet hentet af politiet.

Og så også fordi han nærmest hver aften hørte kæresten Nanna’s skrig gennem væggen de delte. Og han hørte hvordan møbler blev kastet med også.

Når han endelig havde mødt hende på trappeopgangen, kunne han se den flækkede læbe og de blå mærker i ansigtet, men han sagde ikke noget.

’’Det må være deres egen sag’’ tænkte han altid. Han gik stærkt ind for de gammeldags værdier, og der holdte folk sig for sig selv, for han og hans kone havde altid fundet en løsning på deres parforholdsproblemer. De havde dog nået at være gift i hele tyve år.

En dag hvor han sad og så ,,bonderøven,, i Tv, det var hans ynlingsprogram, hørte han igen skriget gennem væggen. Og en masse slag derefter. Det overlød helt fjernsynet, så han skruede op og ignorerede igen skrigene.

Næste morgen gik han ned af terrassetrappen, for at komme ned til baggården og ud til containeren med skraldespanden.

,,Bjarne’’ blev der stille kaldt fra baggården, da han var på vej op igen. Han vente hovedet og så at det var Nanna der sad i skyggen af trappen, og gemte sig. ,,nej, det må være deres eget problem. Lad som om du ikke har set hende’’ tænkte han og fortsatte op. ,,Hjælpe mig.. Kom nu. Han slår mig ihjel. Det er alvor. Tro mig.  Kom nu..’’ lød det, men Bjarne lukkede bare ørene igen.

,,Nanna!! Kom her kælling. Hvordan fanden er du sluppet ud, og hvad fanden laver du?!’’. Christian om løbende ned af trappen, og var lige ved at vælte Bjarne. Bjarne gik videre, men hørte dog senere, at skrigene var højere end normalt.

Da han samme aften stod ved komfuret og stegte et par færdiglavede forårsruller, så han det ud af øjenkrogen. Blå blik ude fra gaden. Han havde taget sit høreapparat ud, og havde derfor ikke hørt det, han formodede var en ambulance.

Og han havde ret. Nede på gaden holdte der en ambulance og en politibil. To ambulancefolk kom ud med en båre med et menneske på.

Han kunne ikke se hvem det var, men kunne godt gætte det, da hovedet også var dækket. De slukkede derefter blinkene og sirenen.

Han tændte sit høreapparat igen, og hørte at det ringede på døren. Udenfor stod de to uniformerede politimænd. ,,godaften, hr. Madsen. Som du nok har fundet ud af allerede, er der sket en forbrydelse i lejligheden lige over for her. Har de hørt noget her til aften, mellem 18 og 19:30?’’ spurgte han Bjarne.

Bjarne fortalte om at han ikke havde kunnet høre noget grundet sine dårlige ører, men at kvinden altid skreg, når hende kæreste bankede hende.

,, Så du kendte altså til det? Og du brød aldrig ind? ’’ spurgte den anden betjent.

,,Gud nej. Et parforhold er mellem en mand og hans partner. Jeg blander mig ikke. Lige meget hvad’’ sagde han, og så politifolkene udveksle et sigende blik.

Politimændene gik endelig, efter at have spurgt om en masse ja/nej spørgsmål.

Bjarne satte sig et øjeblik. Selvom han aldrig havde brudt sig om naboerne, var det alligevel noget alvorligt der var sket. Det måtte han lige synke.

Han var ikke sulten. Han ville bare i seng og få sovet. Da han gik ud i køkkenet for at få ryddet op på de uspiste forårsruller, fangede han noget ud af øjenkrogen. En bevægelse der ikke skulle være der.

Ved spisebordet hvor der kunne sidde to, men aldrig gjorde, så det helt unaturligt med bevægelse fra den side af bordet. ,,Hej Bjarne’’ sagde stemmen, der fik en kuldegysning til at løbe ham koldt ned ad ryggen. ,,Nanna’’  sagde han, da han ikke kunne tro sine egne øjne.

,,Ja Bjarne. Er du overrasket over at se mig?’’ spurgte Nanna, som nu sad fuldt oplyst på den anden side af køkkenbordet, selvom hun aldrig i det forløbne år havde været i hans lejlighed. ,,Men du er jo død. Jeg spurgte selv betjentene.’’ Var det eneste han kunne sige da. ,,Ja jeg er død. Men der var en ting jeg ikke fik gjort’’.

Hun rejste sig og gik langsomt hen mod Bjarne. ’’Jeg har aldrig gjort dig noget, kvindemenneske, det er ham, den stodder til Christian du skal efter.’’ Sagde han.

,,Christian har aldrig gjort mig noget jeg ikke vil kunne tilgive.’’ Sagde hun.

Bjarne tyggede lidt på den, men sagde så ’’Men det har jeg eller hvad’’.

’’Kan du huske da du så mig under trappen udenfor. Jeg bad dig om at hjælpe. Men hvad gjorde du?’’ Bjarne kunne mære en sveddråbe over hans overlæbe. ’’Jeg er den eneste du nogensinde har bedt om hjælp, er jeg ikke’’ slog det Bjarne. Nanna nikkede som et ja. Hun kom tættere på. Tættere og tættere. Så tæt at de nærmest stod næst mod næse. ,,Det må være noget jeg drømmer. Bare jeg snart vågner’’ tænkte Bjarne, da Nanna lagde sine kolde hænder rundt om hans hals og klemte til.

Men Bjarne vågnede aldrig igen.

 

Dagen efter lød overskrifterne ’’ skizofren, ældre nabo til morder, begik selvmord, mens han råbte på hjælp.’’

 

Det vigtigste i Verden' er at kunne bede om hjælp. At turde bede om hjælp.

Og det ved jeg nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...