Du forsvinder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2016
  • Opdateret: 27 feb. 2016
  • Status: Færdig
Der var noget ved smerten, som tog ordene fra hende, selve vejret.

1Likes
0Kommentarer
71Visninger

1. Du forsvinder

Der var noget ved smerten, som tog ordene fra hende, selve vejret. Hun følte sig som en byrde for omverdenen, og selvfølgelig ville det hele være meget nemmere, hvis hun ikke var her mere. Hun er fanget i sit eget fængsel som en ensom fange. Blodet i hendes krop koger, men hendes tanker er kolde. En ond følelse angriber hendes sind endnu engang. Skammen falder hårdt over hende. Hun kan aldrig rigtigt tilgive fejl...

De første tårer triller ned over kinderne. Det føles som syre, der klistrer sig fast til huden. Klæbrigt, presser hun hovedet ind mod hans brystkasse, i håbet om at møde hans omfavnelse. Hun udstøder små hulk. Tårerne efterlader våde dråber ned langs hendes arme. Hun vidste, tiden ville komme, hvor håbet måtte give op. Hendes krop er så kold, at det føles som is. Hun er fyldt med tomhed og smerte, som er frosset fast til hende.

Se på mig.

Er det det her, du vil have?

Med blodsprængte øjne kæmper hun forgæves for sit eget liv. Hendes negle borer sig fast i hans trøje, så hun kan mærke den nøgne hud. Hun kvæles af lyst og alt det, som ikke er muligt. Af hele sine lungers kræft hyler hun, til hun intet luft har tilbage. Hun bliver tværet ud. Smerten tærer på hende langt inde fra. Langsomt slår den hende ud af kurs. Ene og alene ligger hun bag lukkede døre, væk fra virkeligheden. Hun kigger ned på hans varme tilstedeværelse. Det er som at kigge gennem en sløret sølvskærm. Hun føler sig glemt. Varmen og trygheden vil hun omsværmes af, men i det inderste inde, ved hun, at det ikke er virkeligheden.

Desperat ligger hun hjælpeløs, med tårer silende ned af kinderne. Hun venter på kærligheden, men der er intet. Hun kæmper og kæmper, men når aldrig frem til det, hun vil. Nytteløst vrider hun sig i frustration. Hun er intet værd. Ingen er hos hende. Luften omkring hende er så tung. Det gør så ondt inden i. Hun skriger og græder. Håber på at blive hørt. Håber på at blive set. Hun forfølger det tabte. Hendes krop hvæser efter nærvær. De indre dæmoner vil ud. I vildskab skriger de, men kun hun kan høre dem.

Ville du høre mig, hvis jeg sagde dit navn?

Ville du omfavne mig, hvis du kendte til min skam?

Med tårefyldte øjne holder hun vejret.

I nat er natten, hvor hun vil falde for ham om igen. I nat vil hun drømme om ham. Hun kan ikke holde fast på ham. Hans perfekte figur tog hun forgæves. Af alt den smerte hun har følt, er det her som aldrig før.

Hun puster ud

Få det til at gå væk.

Alt jeg ville, var at leve endnu en dag.

Hun har ikke styrken til at lade ham gå. Hun ville ønske, hun aldrig var blevet bragt ind i dette. Hun kan ikke finde ro.

Du er i mit hoved.

Du er i mit hjerte.

I de mørkeste timer finder hun sin plads. Et sted, hvor der er intet lys, er hun fanget i et mareridt. Ingen ende er i syne. Hun ligger med sin kolde krop, hvor ingen stemme taler eller råber. 

Hun hulker om befrielse.

Hun vil være fri.

Bange og tom hvisker hun for sig selv.

”Jeg vil ikke leve mere..."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...