The Second Pan

Tænk, hvis Peter Pan havde en bror. Men broren ikke kom med til Neverland. Hvordan ville broren være, hvor ville han være og ville han tro på sin bror?
Men det er absolut en vigtighed, at lillebroren tror på Peter Pan. Neverland' fremtid er i fare og kun to brødre kan redde den. Det fortæller en profeti.

28Likes
32Kommentarer
3223Visninger
AA

12. Planen

Hvor lang tid festen varede, kunne jeg ikke huske, men da jeg endelig valgte at gå til sovestedet, var der begyndt at blive lyst udenfor. Man kunne lige ane solen i den fjerne horisont. Og hvor lang tid jeg sov, ja, det var også et godt spørgsmål. Men da jeg endelig stod op, var jeg hverken den første eller sidste. Curly stod i køkkenet helt morgenfrisk og lavede mad, mens han nynnede en melodi.

"Godmorgen, Thomas. Sovet godt?" spurgte Curly energisk, da han gav mig en tallerken med æg på. Jeg tog imod tallerkenen og satte mig ned.

"Som en sten," sagde jeg og begyndte at spise æggene. "Er vi de eneste, som er oppe?" Curly nikkede, men lige i samme øjeblik kom Slightly og Nibs hen til os. Begge med den værste mogenhår og trætte ansigter. Vi hilste 'godmorgen' til hinanden og de fik også hver en tallerken.

"Hvad lavede du med Azalea igår, Tommy?" spurgte Nibs med munden fuld af æg og brød. Jeg blev flov og mine hænder lyste op som Rudolfs næse til jul. "Hun er også en pæn pige. Og Tiger Lily' lillesøster. Hvor komisk." Alle de tre grinede, men jeg forstod ikke. Så lænede Slightly sig over bordet og sagde til mig: "Peter og Tiger Lily har noget sammen. Og du og Azalea er de små søskende." Så forstod jeg bedre. De fortalte mig også, at Azalea og Tiger Lily var indianer høvdingens døtre. 

Som tiden gik, kom de andre drenge i køkkenet. Den ene med være morgenhår end den anden. Og den sidste, som kom, var Peter. Han havde sit samme uglede hår, men det var det fineste af alles. 

"Godmorgen drenge!" sagde Peter med mere energi end hele festen havde igår. Der blev sagt halvt godmorgen og halvt gaben tilbage til Peter. "Friske er vi alle vist ikke. Nå, pyt. Det er kun mig, som skal snakke," Peter satte sig ned på højre side af mig. Tootles havde indtaget den venstre. Alle os drenge fik et lidt bekymret ansigtsudtryk af Peter' ord. Hvad ville han nu fortælle? "Ikke de seriøse ansigter, drenge. Smil. Vi har lige haft en nats fest," Peter slog friskt ud med armene. "Som jeg sagde til jer igår, vi kan bruge Thomas her mød Hook," Jeg fik et lettere hårdt dask i ryggen. "Hook prøvede jo at få fingre i Thomas, men fejlede. Men han ved stadig ikke, at han har fejlet så stort. Og det udnytter vi. Det kan hjælpe os drastigt til at vinde Neverland og redde alle. Så jeg har en plan."

"Så kører vi igen." sukkede Curly fra den anden ende af bordet. 

"Hvad er der, Curly?" spurgte Peter normalt.

"Siden hvornår har dine planer nogensinde lykkedes? Bare tag Thomas som et eksempel. Du ville have ham til at blive inde døre og hvad skete der? Han blev rasende på os alle og troede på Hook i et øjeblik. Og hvad med hentningen af Thomas. Du havde regnet med, at piraterne ikke vidste til noget, men vi kunne alle høre dem i skoven, snakke om dig og din bror. Indse det, Peter. Jeg hader dig ikke eller noget, men dine planer er altid dårlige." Curly havde lænet sig tilbage i stolen, så den kun stod på de to bagerste fødder. Peter fik et seriøst udtryk i ansigtet, men kunne godt se, hvad Curly mente.

"Du har ret, Curly. Jeg er ikke den store planmager. Derfor fortæller jeg jer planen. Så kan I komme med input og måske endda bedre planer," sagde Peter. Curly smilte og nikkede af Peter' ord. "Min plan er simpel nok, derfor sikkert også lidt dårlig. Thomas skal gå ombord på Jolly Roger, snakke med Hook og overtale ham til en plan, som jeg ikke har fundet på endnu. Og for at Hook stoler på Thomas, for han vil afprøve Thomas, giver jeg ham min panfløjte. Så kan Hook have den som præmie." Peter stoppede og der opstod mumlen blandt de andre. Men jeg forholdte mig tav. Det var jo mig, som skulle gøre alt. Det var nemt nok for alle andre at sige, det var den bedste plan. De skulle jo ikke stå side om side med Hook.

"Det er faktisk en meget god plan, Peter. Vi skal bare have tænkt på det, Thomas skal fortælle Hook, så piraterne ender i en fælde," Curly vendte sig mod mig. "Men det hele kommer egentlig an på Thomas. Er du klar til at forlade os alle i noget tid og bo sammen med piraterne på Jolly Roger? For sådan ender det nok med. Og du skal muligvis fortælle nogle af vores hemmeligheder, og lade som om du afskyr os. Kan du det?" Spørgsmålet var i sig selv simpel nok. Ja eller nej. Men det var svært. Jeg skulle forlade Peter, Tootles, alle for hvem? Hook og hans kumpaner. Men det var jo det bedste. Så vi kunne infiltrere Hook og overtale dem til at stoppe deres planer. Hook ville jo have sin hævn og hvilken bedre hævn findes der, end at have lillebroren på sin side? Peter ville se ud, som om han var knust. Men var jeg klar til at lade som om, jeg hader De Glemte Drenge, Peter, indianerne, alt på øen. Klar til at leve som en pirat? Var jeg klar til at efterlade Peter?

"Thomas. Du behøver ikke være klar endnu. Vi kan godt vente. Men kan du klare det, når det skal ske?" Peter havde lagt en hånd på min skulder for at berolige mig. Der var helt stille. De andre kunne vist mærke, at det var hårdt for mig. Jeg var jo også den yngste af dem alle, men skulle gøre det hårdeste.

"Jeg er klar på alt, hvis det kan redde Neverland." sagde jeg stålfast og Peter smilede og klappede skulderen. De andre jublede. Resten af morgenmaden blev spist i højt humør og glade dage. Kun jeg var lidt nede. Jeg tænkte kun på planen. På, hvad jeg skulle gøre og måske ofre.

 

Dagen havde været lang. Jeg havde brugt hvert eneste sekund på at tænke og spekulere. Tænke og spekulere på planen. Peter havde snakket med mig om den og dens gode og dårlige sider. Tootles havde fortalt sin mening. Og selvom han helst ikke ville gøre sådan noget, var han enig om, at det var det bedste at gøre. Slightly og Nibs havde givet mig nogle hemmeligheder, jeg kunne fortælle. At Peter, Slightly og Nibs forlod hytten i cirka en time hver dag. At indgange var næsten umulig at komme ind, medmindre man kunne snakke sig ind. Sådan nogle saftige med harmløse hemmeligheder. De havde også fortalt mig informationer. Selvom Hook var en idiot, så holdte han altid, havd han lovede. Og han var mere mand end hele hans mandskab til sammen. Han ville ikke vinde i en unfair kamp. Smee var den mest harmløse person på hele øen, og den mest følsomme. Man skulle bare tage hans hue, så ville han gøre det meste. Og de fleste af Hook' mandskab skulle man bare holde sig fra.

Det var tæt på sovetid. I hvert fald for de små af os. Tootles, Twins og mig. De andre, de ældste, skulle snakke planen igennem. Sådan var det nogen gange. Det fortalte Tootles mig. At der var ting, som de små rollinger ikke måtte være med tid. Eller høre. For ifølge Peter var vi fire nemme og fange, og endnu nemmere at presse informationer ud. For vi måtte indrømme, hvis vi var under tortur, ville vi fortælle alt. Så vi havde gået med til at sove og lade de andre snakke.

Jeg havde vænnet mig til, at hængekøjen langsomt svingede fra den ene side til den anden, når jeg prøvede at sove. De første par nætter fik jeg ikke sovet meget på grund af det. Men nu var det beroligende at gynge stille og roligt.

"Thomas? Kan jeg snakke med dig i lidt tid?" Peter stod i døren og ventede på mit svar. Jeg rejste mig op i siddende position og nikkede. Han kom hen til mig, men blev stående på jorden. Han havde sikkert ikke meget tid. "Du skal bare vide, at når vi starter planen, vil vi gøre alt for, at du er i sikkerhed. Vi vil hver vågen time holde udkig på skibet og se, hvad der sker. Hvis vi kan fornemme den mindste smule urolighed, så kommer vi og henter dig. Er du klar på det?" Jeg nikkede. Ord og sætninger var for svære for mig lige nu. Nu vidste jeg, hvordan Tootles havde det. Peter virkede meget mere beroliget. "Godt, Thomas. Sov godt. Ses imorgen." Peter forlod rummet og jeg var alene. Jeg vendte mig rundt i min hængekøje og gjorde klar til at sove.

Men Peter var langt fra det eneste besøg, som jeg fik den nat. For kort tid efter Peter var gået, stod Twins og Tootles i døren. De havde alle nogle tæpper med og lignede små børn.

"Thomas? Er du okay?" Jeg lå stadig ned, men nikkede så de kunne se det. Men de virkede ikke overbeviste, for de gik hen til mig og stillede sig rundt om mig.

"Hvad laver I?" spurgte jeg og rejste mig op.

"Vi kan se, du ikke har det godt." sagde den ene Twin.

"Du er urolig. Urolig for planen." sagde den anden.

"Så vi ville gerne holde dig med selvskab."

"For natten kan være utrolig ensom, når man spekulere for meget." sagde den anden Twin uroligt. Tootles nikkede kraftigt.

"Men hvad vil I gøre? Sove på jorden? Det kan I jo ikke. Det er ikke godt for nogen." sagde jeg toneløst.

"Derfor har vi taget ekstra tæpper med. Så kan vi lægge blødt på jorden." sagde den ene Twin, mens den anden og Tootles var igang med at lave et stort og tykt underlag af tæpper. Og da den anden Twin var færdig med at snakke, hjalp han til. Jeg lå bare i min hængekøje og kiggede på deres arbejde. Jeg følte underligt, at de var en slags storebrødre, som bare ville beskytte mig mod nattens monstre.

Da de var færdige med deres tæppeunderlag, lagde de tre lidt ældre drenge sig ned og sagde godnat til mig. Men jeg kunne ikke sove, velvidende om at de lå lige under mig. Så efter lidt tid gik jeg ned fra min hængekøje, tog mit tæppe med og lagde mig mellem Tootles og den ene Twin. Og efter kort tid faldt vi alle fire i søvn i hinandens selvskab. Men lige inden jeg faldt i søvn, kunne jeg høre Curly, Slightly, Nibs og Peter snakke i døren. 

"De ligner jo fire små ble-klædte babyer, når de lægger der. Synes I ikke?" De lød meget som Nibs' grin. 

"Ja. De ser alt for unge ud til at være over ti år," Det var Peter. "Jeg kan stadig ikke fatte, at han skal gøre det. Han er bare et barn."

"Vi er alle børn, Peter. Du er et barn. Vi er for unge til at have så tunge byrder." Slightly, måske?

"Men ingen skal have så stor en byrde, som Thomas har. Han er den yngste." Peter lød helt fortvivlet nu.

"Måske skulle vi vente. Bare nogle dage." Det var helt sikkert Nibs.

"Nej. Vi blev enige om en dag, og den ændre vi ikke. Vi gør Thomas klar til Hook og piraterne," Det var Curly' hårde stemme. "Han skal afsted. Imorgen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...