The Second Pan

Tænk, hvis Peter Pan havde en bror. Men broren ikke kom med til Neverland. Hvordan ville broren være, hvor ville han være og ville han tro på sin bror?
Men det er absolut en vigtighed, at lillebroren tror på Peter Pan. Neverland' fremtid er i fare og kun to brødre kan redde den. Det fortæller en profeti.

28Likes
32Kommentarer
3151Visninger
AA

18. Fornyet Plan

Indianer-stammen var bygget meget underligt op. Der var tippier på rad og række med kun få meters mellemrum. Et kæmpebålsted var et slags torv for indianerne og træer blev brugt til alt muligt. Tøj-hænging, hængekøjer, døde dyr, legesteder, alt. Og indianerne var selv underlige. Der kunne af og til godt komme et fuldstændig nøgen person hen langs torvet, som lige havde været nede ved havet og vasket sig. I denne indianer-stamme var de ligeglad med nøgenhed. For dem var de jo alle sammen én stor familie, og familie kunne godt se hele hinandens kroppe. Også de mere private steder. Første gang jeg havde set en af disse nyvasket mennesker, havde jeg nær skreget. Men jeg havde forholdt mig tavs og var istedet bare løbet over til Peter. Og det var der, hvor jeg fik det forklaret. Forklaret alle de underlige ting, som skete i stammen. Men åbenheden for den offentlignøgenhed var nok det særeste. 

 

Der skulle samles til råd. Ikke et normalt råd kun for indianer. Nej, dette råd skulle omhandle planen. Planen om at få James ned med nakken. Iblandt rådet var blandt andet Peter, Tiger Lily, Azalea, høvdingen og visse andre betydningsfulde fra stammen. Mens de var til råd, befandt jeg mig på torvet sammen med den andre drenge. Jeg havde virkelig savnet dem. Savnet Twins underlige spil, som jeg endelig havde lært. Savnet Tootles stilhed, men alligevel glæde. Savnet Nibs og Slightly, og deres måder at være komiske på. Savnede Curly' mad, som jeg desværre ikke fik. Istedet var det indianerne, som stod for maden. Jeg havde kun været her i lidt under en dag, men deres mad var også en del anderledes en De Glemte Drenges. Men det smagte underligt nok, men de brugte også skovens urter og krydderier til at give made mere smag. Men intet slog Curly' mad. Intet

"Så du er altså blevet Thomas Hook blandt piraterne? Kunne du fedte mere for Hook?" grinte Nibs. Vi snakkede om Hook og mit eventyr. Eller jeg snakkede mere og de stillede spørgsmål.

"I sagde jo, at jeg komme tæt på ham hurtigst muligt. Og fortælle ham, at jeg følte mig som hans søn, er da det bedste, ikke?" sagde jeg med et smil, og det fik alle de andre til at grine.

"Azalea? Hvad laver du her? Burde du ikke være til rådsmøde?" spurgte Nibs, da han kunne se Azalea komme hen til os. Hun prustede lidt efter vejret, men kunne nemt fortælle hendes grund.

"Vi mangler én." sagde hun og pegede på mig. Jeg grinte lidt og spurgte: "Mig? Nej, jeg er jo kun et barn og for ung til de råd."

"Vi er lige gamle, Thomas. I hvert fald udseendsmæssigt,"  sagde Azalea. Hvor gammel var hun mon? Over hundred? Var jeg forelsket i en oldgammel kvinde? "Alt, hvad vi skal snakke om omhandler jo dig. Vil du ikke gerne selv komme med ind i den samtale?" Jeg trak lidt på skulderen, men blev skubbet op af Curly, som sad ved siden af mig. Han var jo den stærkeste af alle drengene, og jeg var den mindste, så en løftning af mig var nemt nok. Jeg skulle straks til at sætte mig igen, da Azalea tog fat i min hånd og trak mig med hende. Mens jeg blev båret væk, vendte jeg hovedet mod de andre drenge, som vinkede til mig og havde alle smil på deres læber. Hvad mon de ikke tænkte på, da de så Azalea trække mig med hende?

Azalea havde trukket mig med hen til den anden ende af stammen. Så jeg var godt forpustet, da hun åbnede døren og trak mig gående ind i rummet. Og lige da min krop ramte rummet atmosfære. Luften var varm og tyk, og lugtede af flere menneskers sved. Jeg tog instinktivt en hånd op for næsen, så min luften, jeg indåndede, blev lidt bedre. Men det var ikke meget. Inde i lokalet sad et halvt dusin personer samlet i en halvcirkel. Jeg kendte kun halvdelen af ansigterne. Peter, Tiger Lily og høvdingen. Resten var to voksne mænd og en kvinde. Azalea trak mig med ned og sidde. Jeg enten mellem Peter og Azalea. 

"Hvorfor skal jeg også med?" spurgte jeg hviskende til Peter, men han tyssede bare på mig. Jeg tav og vendte mod de andre i halvcirklen. Den ukendte kvinde rettede ryggen en smule mere og begyndte at snakke: "Vi ved vel alle godt, hvorfor vi er samlet her i dag?" Jeg tænkte kort for mig selv. Og nej, egentlig ikke helt, men jeg havde ikke modet til at sige det, så igen forholdte jeg mig i tavshed. "Vi er utrolig tætte på krigen mellem os og piraterne. Og ifølge profetien vil de to Pan-brødre enten redde os eller svigte os. Men med deres allerede igangværende plannæsten fuldendt, er vi snart sikre på en sejr. Vi skal bare have lokket piraterne i en fælde," Kvinden vendte sit blik mod mig og jeg fik helt røde kinder. Jeg var så tæt på at krybe mig ind til Peter som et lille barn, men gjorde det ikke. Jeg skulle virke stor og modig nu. "Og Thomas Pan vil være hovednøglen til den fælde. For han har Hook' loyalitet. Og hvis vi udnytter det rigtigt, kan vi nemt vinde. Og endda uden en kamp. Men vi skal sætte en storslået fælde, som Thomas her vil føre Hook ind i. Så dette møde har kun ét punkt: At lave den bedste fælde for Hook. Og vi forlader først dette rum, når vi alle er enige om en ordenligt fælde." Og lige da kvinden havde sagt det, troede jeg, hun ikke mente det. Men i de næste par timer, befandt jeg mig i det varme og lugtende rum, prøvede at hjælpe med en fælde mod James.

 

Efter flere timer i det stinkende og alt for varme rum, blev der endelig åbnet op for det og vi måtte komme ud. Og det var ikke bare en pause og vi skulle tilbage igen. Nej, vi havde fået udtænkt en plan og var 'frie' igen. Sammen med Peter gik vi svedende over til resten af drengene, som sad det samme sted, som jeg havde efterladt dem i. Men da de kunne se os, rejste de ældste sig op. Curly, Slightly og Nibs. Twins og Tootles vendte bare hovederne mod os.

"Når? Fik I udtænkt en fælde-plan for James og hans usle medpirater?" Nibs lød helt vred og det var nyt for mig. Selvom Nibs ikke altid var lutter lagkage, kunne jeg aldrig forestille mig ham vred. Men lige nu var hans stemme varmere end rummet havde været. 

"Selvfølgelig har vi det." sagde Peter, men en smule tvivl kunne høres i hans stemme. Curly kunne straks mærke tvivlen og gik nogle skridt frem.

"Men hvad er der? Hvad er hagen ved planen?" Curly var ikke vred, som Nibs var. Nej, Curly var mere bekymret. Som om en af vores liv var på spil. Men Curly skulle bare vide.

"Øhm..." Peter rodede sig selv i håret og kiggede ned. Han kunne ikke få det sagt. Det var også forståeligt. Hvis jeg var den, som skulle fortælle dem det, ville jeg bare have løbet væk.

"For fanden, Peter. Fortæl os det nu. Vi dræber dig ikke for det, for guds skyld." Slightly fik et lille smil på læberne og det virkede alt for upassende for mig. Men de andre blev lidt smittet af det og var med på Sightly' ord. Peter vendte blikket op igen. Små tårer var ved at forme sig i hans øjne. Jeg lagde en arm på hans ryg og mumlede: "Det gør ikke noget. Det var ikke dig, som kom på det. Bare fortæl det." Nu stirrede de andre på mig. Jeg prøvede at holde et koldt ansigt. Ikke udvise følelser. Det var der ikke plads til lige nu. Peter rømmede sig og skød brystkassen frem.

"Planen er, at vi skal bruge," Han holdte en lille pause, kiggede hurtigt på mig og vendte tilbage til drengene. "Min lillebror som lokkemad." Og som Slightly havde sagt, havde drengene ikke dræbt hverken Peter eller mig. Men de begyndte at diskutere for planen. Og i næsten hvert sekund var Peter nød til at sige, at det ikke var hans plan og han gerne ville ændre den, hvis han kunne, men sådan var den. Men de andre lyttede ikke til ham. Det blev ved med at spørge ham. 

"Havde I ikke andre planer?"

"Hvordan kan du lade dem bruge ham?"

"Kan vi ikke snakke indianerne til fornuft?"

"Han er jo bare et lille barn."

"Det er jo livsfarligt! Har de mennesker ingen følelser?"

"Det er din lillebror, vi snakker om her!"

Peter trampede ned i jorden og lod én enkel tåre falde. De andre drenge tav med det samme, som om en pistol var blevet skudt.

"Jeg ved godt, at Thomas er min lillebror og det er farligt. Men jeg kan ikke overtale dem. Jeg prøvede derinde. Vi snakkede om, at bruge Thomas som lokke mad inden for de første få minutter. Men jeg fik dem fra det igen. Men så kunne vi ikke komme på bedre ideer og alle blev enige om den her plan. Undtagen mig selvfølgelig." Peter satte sig ned på en af de tomme træstubbe. Han fik et tomt blik i øjnene, men ikke flere tårer faldt. Curly vendte sig mod mig med et vredt udtryk. Alle jeg kendte kunne åbenbart blive vrede.

"Hvad mener du, Thomas? Du fik vel et ord indenført derinde, ikke?" Nu vendte alle mod mig på nær Peter. Han sad stadig håbløst på sin stub og spekulerede sikkert. Jeg kiggede på alles ansigter. Ligefra vrede Curly, til rasende Nibs, til bekymrende Nibs, til bange Twins og til grædefærdige Tootles. Jeg fik helt ondt af at se Tootles så småt få tårer i øjnene.

"Altså, jeg. Øhm." Og så stoppede jeg. Hvad skulle jeg sige? Nej, jeg fik ikke et ord indenført. De ville ikke lade mig snakke. De ville ikke begynde uden mig, men de ville ikke lade mig snakke.

"Spyt ud!" Jeg fik et helt chok af NIbs' vrede. Han var virkelig i det røde felt. Ja, jeg vidste, han holdt af mig men ikke så meget.

"Nej. Jeg fik ikke et ord ind." sagde jeg hurtigt, så Nibs måske ville slappe af. Men hvad havde jeg regnet med? Nibs blev bare mere rød af raseri i sit ansigt.

"Hvad mener du om planen, Thomas? Og den fare den kan udsætte dig i?" Jeg blev helt overrasket af Slightly' afslappende og rolige stemme. Mens alle havde været rasende og klar på at slå ihjel, stod Slightly og snakkede, som var det et helt normalt hverdagsemne. Det skræmte mig måske mere, end Nibs og Curly' pludselige raseri.

"Det er selvfølgelig, øhm, lidt nervepirrende, men..." Og så fik jeg ikke sagt mere, før jeg brød sammen i tårer. Det var af alt. Planen, de nye indtryk, mig i dødsfare, profetien, alt. Jeg lod mig falde ned på knæ og begravede mit allerede våde ansigt i mine stadig svedende hænder. Tolv hænder begyndte at samle sig om mig og seks kroppe blev langsomt presset ind mod min spinkle og lille. Men der manglede en person. Jeg kiggede rundt og kunne ikke se Peter' uregerlige hår blandt alle de omfavnende. Men efter kort tid kom to hænder og en krop mere ind i puljen. Og så var alle otte samlet. Slightly, Nibs, Curly, Twins, Tootles, Peter og mig. Det så sikkert komisk ud, at otte små drenge bare sad og omfavnede hinanden. Men lige nu befandt vi os også i det underlig land hersket af indianer. Så så underlig og komisk burde vi faktisk ikke se ud. Og det var meget rart bare at kunne mærke mine syv brødres kroppe omfavne mig. Så vidste jeg nemlig, at selvom jeg var i fare, så havde jeg nogen, som holdte af mig og elskede mig. Ja, Peter var min biologiske bror, men de andre seks var også mine brødre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...