Hvorfor!?...

Oliver er en Dreng på 16 år, som har haft en meget svær barndom. Han har hans mørke sider, men inderst inde er han en fantastisk person.. Han er ensom, og alene, og tror alt håb er tabt....Men pludselig møder han en pige...

Kan hun redde ham fra hans Mareridt?..
Og an et venskab udvikle sig?...

10Likes
4Kommentarer
708Visninger
AA

4. Psyk..

Jeg vågnede med et skarpt lys lige ned i ansigtet. Jeg satte mig op og gik ud, og drejede ind ved siden af. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det var nok fordi at jeg var lidt weird. Inden jeg nåede så langt, blev alt pludselig sløret, også sort.. Jeg vågnede ved Molly's irriterende stemme. " Oliver?, Oliver sover du? ". " Nej ikke længere din klovn -.- ". Svarede jeg irriteret. " Nå, nå undskyld ". Svarede hun lidt trist. " Nej..de er mig der skal undskylde her..". Sagde jeg med en klump i halsen, men den forsvandt igen. Min plejefar kom ind. " Molly smut lige ud til din mor..". " Sagde han. " Hør Oliver...Mig og din mor har snakket om..". Han stoppede. " I har snakket om hvad?..". Sagde jeg. Nu var klumpen tilbage. " Vi har besluttet at..at du skal indlægges på Psykiatrisk afdeling..". " Den åbne?.. ". Spurgte jeg med tårer trillende ned af kinderne. " Ja..".

Der gi 2 dage. " Oliver Vi køre nu! ". Råbte min plejefar. " Jeg kommer! ". Råbte jeg tilbage. Jeg gik ud til bilen, og satte mig ind på bagsædet. Vi kørte afsted. Det regnede. Jeg lagde mit hoved mod ruden. " Jeg er sulten ". Sagde jeg, da vi havde kørt i 25 min. " Vi er der snart ". Svarede min plejemor. " Jamen jeg er fucking sulten! ". Nærmest råbte jeg. Min plejefar vendte sig om. " Hold kæft din snothvalp! ". Jeg hørte ikke efter. Pludselig lagde jeg mærke til en pige der var på vej over vejen. " Pas på! ". Råbte jeg. Min plejemor skreg. Bilen bremsede hårdt op. Jeg åbnede døren og løb over til hende. Hun virkede bekendt?.. " Cecilia..Er det dig?.. ". Sagde jeg. " Hvem er du? ".. Svarede hun forvirret. " Oliver..Husker du mig?.. ". " Dig! ". Svarede hun. " Jaer.. ". Tøvede jeg. Molly løb hen til mig. " Oliver hvem er hun? ". Sagde hun. " Bare..en ven ". " Okay. ". Sagde Molly. " Molly gå lige ". Hun gik. Jeg gav hende min hættetrøje. " Her du må fryse.." Tøvede jeg og rakte hende den. Hun havde kun shorts og en t-shirt på. Min t-shirt var lidt tør så fuck det. " Det behøves ikke..". Tøvede hun, og kiggede ned. " Nej tag den nu bare ". " Fint ". Sagde hun og tog den. Pludselig kom der en bil fra den anden side. Hun begyndte at løbe. " Hvad sker der!? ". Råbte jeg efter hende. Jeg løb efter. Min plejefar steg ud af bilen. " Oliver!, kom tilbage lige nu! ". Jeg kiggede tilbage, uden at lægge mærke til at jeg løb direkte ind i hende. Vi væltede..Hun lå nederst.." Øhm..Undskyld..jeg..". Jeg rejste mig og hjalp hende op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...