family love

den 15 årige pige Jessica er en ung pige der har mistet sin mor i en bilulykke. hendes far forlod hende da hun var blot 9 år gammel, hvor hun blev sendt på et børe hjem. Efterfølge har hun været i en del forskellige, famille plejer.

efter at hun har været en måneds tid i ungdomsfængsel, hvor en af de andre pige har været volddig over fro hende. får hendes socialrådgiver hende ud, og ind i en midlertidig pleje familie der i forvejen har tre andre børn. to tvillinger ved navn, Lara og Noah, og en søn på 18 ved navn Sebastian.

hvad sker der i Jessica´s liv bliver hun forelsket, hvis ja hvem så. Eller for hun bare nogle nye venner


2Likes
0Kommentarer
859Visninger
AA

4. En ny famillie.

efter at jeg hilse på Sebastian, kommer der flere mennesker, for også at hilse på mig. Der er to teenagere på omkring de 15 år vil jeg gætte på, det må være tvillingerne, som så også præsentere sig Lara og Noah. Det var vist også det Louise havde sagt at tvillingerne hed, så det må jo være den.​Peter det var det hendes mand hed, de virkede alle sammen rigtigt søde. Sikke en skam at jeg ikke skal bo her ret længe, der kommer nok kun til at gå et par måneder inden at de finer en ny plejefamilie til mig. ​​

Sådan går det altid man når lige at knytte sig til den nye familie, og så skal man flytte igen. Efter at have prøvet det et par gange, holder man helt op med at bare prøve at knytte sig til dem. Sådan har jeg det i hvert fald.

Efter at jeg har hilst på dem alle, forsvinder de alle hvert til sit, og jeg står alene. Eller næsten alene, Sebastian står der stadig. "Skal jeg ikke vise dig hen til dit værelse, så du kan pakke dine ting ud" siger han og tager min taske ud af hånden på mig. 

Huset er utroligt stort, der er to etager og mit værelse ligger til tilsyneladende på anden sal. Værelset er stort og rummelig, med en stor dobbeltseng, en komode til mit tøj selvom at jeg ikke rigtig har andet end det jeg har på nu. En altan er der en da også, godt nok er værelset ikke holdt i de samme, sorte, hvide, brune og røde farver. det er mere holdt i blålige farver, lige fra en blå farve der næsten er hvid, til en der næsten er sort. Udover farverne er stilen den samme, sådan lidt gammeldags og moderne på samme til.

"kan du lide det" siger Sebastian, jeg havde næsten glemt at han var der. Ups det er ikke så godt, men seriøst jeg er totalt betaget af værelset "ja det er fantastisk, jeg elsker det" siger jeg med et smil. Efterfulgt af et knap så muntert "trist at jeg snart skal flytte væk igen" smilet forlader mine læber, og jeg kigger trist op på Sebastian. "hey du skal ikke tænke sådan, se det fra den positiver side. I det mindste har du et sted at være" han smiler til mig, og stryger en hånd igennem sit hår så det kommer til at sidde, mere eller mindre perfect. Jeg kigger ned i jorden, rødmer måske også lidt, men det håber jeg lidt at han ikke ser. 

"når skal jeg så ikke også vise dig resten af huset, nu når vi er igang" siger han, tager fat om min skuldre og nærmest skubber mig ud af værelset. Det er faktisk ret underligt, hver gang han rør mig, går der sådan en behaglig sidrende fornemmelse gennem mig. Sammen med har kommer jeg efterhånden gennem hele huset, by the way så er det mega stort. Også meget stører end jeg først tror, de har en da en pool, trist nok har jeg ikke noget badetøj.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...