The Truthchild - Divergent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2016
  • Opdateret: 18 mar. 2016
  • Status: Igang
Anastasia barnet som hendes familie har skjult i 6 år fordi hun blev født med viden om forsøget. Lederne hører om hende og kommer efter hende og hendes familie. Anastacia og hendes bror er de eneste overlevende fra familien efter ledernes værk. Hvordan vil hun klarer sig? Hvad vil hun vælge som faktion? Hvad sker der, da hun bliver forelsket?
Jeg har valgt valgmulighed 1 i konkurrencen divergent- allegiant

4Likes
3Kommentarer
1200Visninger
AA

3. Skjult

Jeg var en almindelig, lykkelig pige fra sanddru med venner, og familie. Det hele ændrede sig dog, jo ældre jeg blev.Jeg blev til en glemsel. Nogle fra min familie kaldte mig "The Truthchild", fordi jeg fortalte dem sandheden om vores samfund. Jeg ved ikke hvordan, men jeg vidste bare det hele siden jeg blev født. Alt om forsøget, og at vi bare var forsøgskaniner i deres øjne....

Jeg vidste det hele. I starten var det bare syner, jeg fik engang imellem. Men så blev det tanker, der bare pludselig dukkede op. Til sidst fyldte det i mit hoved i dagligdagen. Det hjemsøgte mig i mine drømme, mine tanker og i min hverdag. Jeg fortalte det til mine forældre, og de fandt dermed ud af sandheden om vores by.

Men det endte også med at de gemte mig væk, i en alder af 10 år, for min egen skyld. De lavede et trafikuheld, og fortalte at jeg var død, til alle i min faktion. Jeg var død i andres øjne, men ikke i mine. Min familie er der slevfølelig stadig, men havde travlt med at lade som om, de ikke vidste noget, for ikke at bringe os i farer.

Gennem årene begyndte folk at glemme mig. I sidste ende glemte jeg også mig selv.... Jeg kom dog på andre tanker, da jeg en dag fik et  glimt af en dreng, gennem min hemmelige sprække på værelset. Dengang var jeg blot 13 år. Han lignede en skytsengel med sit sorte tøj, brune hår og skinnende grønne øjne. Mere så jeg ikke af ham, men det var nok.

Han fik mit håb op i mine dage, hvor jeg var trist over at være mig selv. Jeg endte til sidst med at kunne leve et hemmeligt liv, ude af stand til at bevæge mig udenfor, men det ændrede lederne alt sammen på.

Da lederne opdagede hemmelighederne i min familie, prøvede de at fange os. Jeg var en af de få fra min familie, der undslap. Jeg så mine forældre og søskende blive myrdet, inde fra sprækken i skabet jeg var gemt i. Jeg hørte deres hjerteskærende skrig og skuddene, mens jeg intet kunne gøre.

De eneste der slap væk var mig og min bror Adam.

Vi sørgede i flere dage. Vidste ikke hvad vi skulle gøre af os selv. Til sidst besluttede vi, trods alt ikke at fortælle nogen om noget. Vores søskendes og forældres død, om forsøget, det alt sammen blev gemt væk endnu engang.

Vi levede som normale udenpå, men indeni var vi ved at springes af sorg..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...