The Truthchild - Divergent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2016
  • Opdateret: 18 mar. 2016
  • Status: Igang
Anastasia barnet som hendes familie har skjult i 6 år fordi hun blev født med viden om forsøget. Lederne hører om hende og kommer efter hende og hendes familie. Anastacia og hendes bror er de eneste overlevende fra familien efter ledernes værk. Hvordan vil hun klarer sig? Hvad vil hun vælge som faktion? Hvad sker der, da hun bliver forelsket?
Jeg har valgt valgmulighed 1 i konkurrencen divergent- allegiant

4Likes
3Kommentarer
959Visninger
AA

8. Rundvisning

Pludselig er der noget, der griber mig på bunden, et slags net. Det kaster mig få meter op igen. En dreng, lidt ældre end mig, trækker nettet lidt ned, så jeg kan komme ud det. "Hej,, mit navn er Four, hvad vil du hedde?", spørger han hårdt og automatisk, som om han har, sagt det hundrede gange før.

Jeg møder Beatrices blik, og hun sender mit et spørgende tilbage. Jeg træder ned fra nettet og tænker. Nu er det tredje gang, jeg skal finde et nyt navn. Drengen afbryder mine tanker og siger så, "hvis du ikke kan finde et nu, må du godt...".

"Ann, kald mig bare Ann", afbryder jeg ham hurtigt og selvsikkert. "Velkommen Ann, mit navn er Four", svarer han og venter på den næste springer.

Jeg går hen mod Beatrice, "hvad er dit nye navn", spørger jeg nysgerrigt. "Tris" svarer hun med et smil.

~~~

Efter at have fået en rundvisning rundt, og have vekslet flere forskellige blikke med Daniel, skal vi spise. Jeg spiser ikke så meget, selvom jeg er dødsruten. Jeg mistede nok bare appetitten efter alt hvad vi gjorde i dag.

Tris taler lidt med Four og Eric, vores anden leder. Jeg er dog bare stum og kigger lidt rundt. Ved siden af mig sidder Daniel. På en uforklarlig måde, føler jeg mig tryg hos ham. Han taler med sine venner, og de griner højt flere gange. Det giver dog et sæt i mig, da han tager fat i min hånd under bordet, og giver den et lille klem. Jeg løsner ikke grebet, men holder bare godt fast i hans hånd, som om den kunne forsvinde hvert sekund.

Jeg ved ikke hvad der sker med os, men det er i hvert fald dejligt at have en ven.

~~~

Efter vi har "spist", bliver vi vist vores værelser. Det er delt op sådan, at dem der er ny ankomne skytsenglefødte deller værelse,  og dem der er nyankommne ikkefødte skytsengle, deler værelse. Four, vores gruppeleder, sagde også, at vi i den første uge trænede med de skytsenglefødte, da vores træningssal endnu ikke er bygget færdig. Men at vi derimod, de andre gange, skal træne separat fra de skytsenglefødte.

Dermed skal jeg ikke se Daniel så meget....

Tris derimod har allerede fundet nye venner. En ved navn Christina tror jeg og så nogle andre, jeg ikke husker navnene på.Værelserne er delt sådan op, at vi alle sover i et værelse. Så har vi et baderum, som er delt op med drenge og piger. Til sidst har vi et badeværelse som ikke er delt op.

"Intet samvær er tilladt og ingen må forlade værelserne efter klokken ni. Gå så i seng, i morgen bliver en lang dag", råber Four til sidst og går så ud af værelset. Jeg ender med bare at vælge en random seng, og sove med undertrøje og shorts. Tris vælger sengen ved siden af min,, og en af hendes andre venner, vælger at sove på den øverste plads, på køjesengen jeg sover i

Jeg lukker mine øjne i og tænker på Daniel. Før jeg ved af det befinder jeg mig i drømmeland....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...