The Daughter Of Chaos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2016
  • Opdateret: 12 jun. 2016
  • Status: Igang
Den 15-årige Fate var i hele sit liv blevet flyttet fra børnehjem til børnehjem. Fra skole til skole. På en eller anden måde formår hun at komme i problemer, selvom hun ikke gør noget, hun selv syntes er forkert. Fate er endnu engang kommet på et nyt børnehjem, men den her gang har hun fået en ven, som hun overraskende nok føler sig tryk ved. Hvilket hun var begyndt at tro at hun ikke længere kunne. Men en dag skete der noget underligt, og Fates eneste tanke var: Forårsagede jeg det?

3Likes
13Kommentarer
1564Visninger
AA

4. You were given this life, because you’re strong enough to live it

Fate fandt ud af at chaufføren hed Liam Shaudino, og at han havde arbejdet for børnehjemmet i 19 år. "I overmorgen er det 20 år" Sagde Liam. Han havde kigget undrende på de to teenagere, der begge så meget slidte ud. Pigen mere end drengen. 

Han lagde også hurtigt mærke til at pigen holdte sig lidt i baggrunden, mens drengen med det samme præsenterede sig som Theodor. Han havde set mange mentalt ødelagte teenagere i sin tid som chauffør, men den her pige. Hun var anderledes. Det var som om at hele hendes verden var i stykker. Og uden at vide det, opførte han sig anderledes ved hende. Forsigtigt, og hvis man lagde meget mærke til det, ville man sige at han var bange.

Theodor var næsten modsat. Han snakkede og snakkede. Han virkede som om, at han aldrig havde oplevet noget dårligt i hele hans liv. Hvilket var underligt, for sådan han snakkede om det tidligere, virkede det, som om det ikke var hans første.

Fate kiggede bare ud af vinduet under køreturen. Hun tænkte tilbage på hvad de havde gjort da de var kommet hen til bilen. Liam havde præsenteret sig selv, og sagt at de bare skulle ligge deres tasker ind i bagagerummet. Den bil de havde sat sig ind i var en slags mini bus. Der var tre rækker. Bagerst var der plads til tre, midt i var der også plads til tre, og foran var der plads til to. Chaufføren, og en der kunne sidde ved siden af.

Fate havde sat sig ind på midterrækken, mens Theodor satte sig ind foran ved siden af Liam. 

Da alle var kommet ind, begyndte Liam at køre. Fate tog en gammel grå ipod op fra sin lomme, som hun havde overtalt en fyr på en cafe til at sætte musik ind på. Hun tog et par lige så slidte høretelefoner frem, og begyndte at høre musik så højt at hun ikke længere kunne høre Liam og Theodors samtale.

Liam kunne ikke holde sit spørgsmål inde længere. "Er hun okay?" Han sænkede sin stemme, selvom han kunne høre hendes musik fra hvor han sad. "Det vil hun være snart" Svarede Theodor med en modenhed som overraskede ham. "Du har en radio!" Sagde Theodor, og lød igen som den over energiske dreng, han mødte på togstadionen. Theodor tændte den og begyndte med det samme at synge med på en sang, som Liam aldrig havde hørt før.

Fate kiggede stadig bare ud af vinduet. Hun kiggede på alle de mennesker der gik på gaden. Hvordan mon deres liv var? Havde de en familie der ventede på dem der hjemme? Eller boede de måske stadig hjemme i deres forældres kældre? Var de overhovedet klar over hvor heldige de var? At de havde en familie. 

Fate satte sig op med et sæt. Hvad var det hun lige havde set?... Det havde lignet et eller andet fra en gyser film. Det havde lignet et sort og rødt væsen med drage vinger, og en eller anden form for hale.Efter få sekunder rystede hun stille på hovedet og smilede inde i hendes hoved af sig selv. Selvfølgelig havde hun ikke set noget der lignede det. Det var sikkert bare en plakat, eller noget graffiti de havde kørt hurtigt forbi.

Hun tog sine slidte høretelefoner ud og spurgte: "Hvor lang tid er der tilbage af køreturen?" 

Liam overrasket over at Fate sagde noget og svarede: "Vi er der nu" og svingede bilen ind i en indkørsel.

Theodor sprang nærmest ud af bilen inden den overhovedet stod stille. Fate kiggede underligt på ham, sukkede, og gik ud af bilen. Liam havde åbnet bagagerummet, så de kunne tage deres ting. Hun tog sin taske og satte sin ene høretelefon tilbage i øret. 

Hun kiggede først nu på hendes nye 'hjem'. 

Det var et stort rødt og beige hus. Man kunne tydeligt se at det havde stået der i et stykke tid. Der var kun en bygning, men det var bygget på en måde så hvis man skar en firkant over to gange, og tog en af stykkerne væk, ville du have bygningen af huset. Der var også to etager. Der var hvide vinduer, mørke brune døre, og sort tag. Det så forfærdeligt ud. Det havde måske engang set flot ud, men det måtte have været meget lang tid siden. 

Hvor mange andre børn der mon boede der? Spekulerede Fate, og som om Theodor kunne læse hendes tanker spurgte han: "Hvor mange bor der allerede?" 

"Kun et par stykker" Svarede han og begyndte at gå op mod huset. Da han var nået halvvejs op af stien til huset vendte han sig om. "Kommer i?"

Theodor begyndte med det samme at løbe op mod huset, og det var der Fate lagde mærke til at han haltede lidt på begge ben. Som om de engang var brækket, og var vokset forkert sammen igen.

Fate var også selv begyndt at gå op mod døren. Du kan gøre det her. Kom så.

You were given this life,

because you're strong enough to live it.

Theodor ventede udenfor døren på, at Fate kom der op. Han gav hende et beroligende smil, og lavede en eller anden under arm bevægelse, der hentydede at hun skulle gå først. 

Theodor så at der kom et glimt i Fates øjne da han gjorde det, og følte noget der bedst kunne blive beskrevet som triumf.

Men da Theodor kom ind af døren koncentrerede han sig ikke lige så meget med Fate, og begyndte at kigge nysgerrigt rundt. "Der vil være nok tid til at gå på opdagelse senere. Gå først op og se jeres værelser og pak ud" Fate blev overrasket over at høre Liams stemme, men formåede at kigge ligegyldigt op. 

Fate åbnede munden for at spørge hvor henne det var, og hvor mange de skulle dele værelse med. "Hvor mange skal vi dele værelse med? Og hvor langt væk fra køkkenet er det?"

Theodor havde kommet hende i forkøbet. 

Liam kiggede igen undrende på de to teenagere der stod foran ham. Den ene var lidt lav, sort hår, og i det hele taget lidt mørk i det. Mens den anden var høj, blondt hår, glad og havde så meget livsglæde, at man virkelig skulle tro, at han aldrig havde set noget dårligt. Hun var Ying, og han var Yang.

"Vi har kun tre mands værelser, men siden der lige nu ikke er nogen tredje mand, skal i to dele værelse" Sagde Liam med et smil på læben. "Og jeg tror godt vi kan få jer et rum tæt på køkkenet" Det lille smil han havde før, var nu blevet til et smil der gik fra det ene øre til det andet. "Kom med"

Han begyndte at gå, og Theodor og Fate fulgte hurtigt med.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...