The Daughter Of Chaos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2016
  • Opdateret: 12 jun. 2016
  • Status: Igang
Den 15-årige Fate var i hele sit liv blevet flyttet fra børnehjem til børnehjem. Fra skole til skole. På en eller anden måde formår hun at komme i problemer, selvom hun ikke gør noget, hun selv syntes er forkert. Fate er endnu engang kommet på et nyt børnehjem, men den her gang har hun fået en ven, som hun overraskende nok føler sig tryk ved. Hvilket hun var begyndt at tro at hun ikke længere kunne. Men en dag skete der noget underligt, og Fates eneste tanke var: Forårsagede jeg det?

3Likes
13Kommentarer
1569Visninger
AA

6. When things are hard, take a deep breath, and keep on walking

"Der er noget galt!" Den brølende høje stemme var helt klart ikke glad. "Det er dit job at finde ud af hvad det er!"

Den næste stemme var lille og pivende i forhold til den første. "Undskyld herre." Stemme nummer 2 stammede, og for alle der hørte det, var det klart at nummer 2, var bange for nummer 1.

"Hvorfor har i ikke angrebet hende endnu?!" Stemmen lød på en eller anden måde endnu vredere end før. "Hun er en lille pige! I har eksisteret i flere tusinde år!

"Unds.. Undskyld herre... Men de fleste er bange for hende... Hun udgiver bare en anden energi end de andre halvguder..."

"I ER BANGE FOR EN LILLE PIGE!!" Nu kunne man også mærke nummer 2's frygt.

"Udslet hende. Ligemeget hvad det tager."

Stemmerne blev langsomt lavere og lavere. Og Fate vågnede op med en trang til at skrige.

"Fate?" Theodor stod over ved enden af det gardin, hun havde hevet frem dagen før. "Er der noget galt? Dit ansigt udtryk siger at der er noget galt."

Hun fik samlet sig nok til at svare tilbage med en mumlen af 'ja' og 'jeg er okay'. 

Theodor fik det bare til en underlig mumlen. Men siden at hun ikke sagde nej, ville han ikke gå dybere i det. Selvom han godt kunne mærke, at hun ikke var helt okay. 

Fate tænkte på hendes drøm. Hun kunne allerede mærke at detaljerne begyndte at glide væk, og sukkede. Hun rejste sig op fra sin seng, og gik hen til hendes kommode. Hun rodede igennem skufferne indtil hun fandt noget tøj.

Hun gik ud på toilettet der var lige overfor hende og Theodors værelse, og låste døren. 

Da Fate stod ude på toilettet indså hun hurtigt at hun havde glemt sin tandbørste inde i hendes værelse.

Hun åbnede sukkende døren. Hun havde den mindste lyst til at se Theodor lige nu. Hun lod bare sine ting ligge der ude, og gik ind for at hente sin tandbørste. 

Hun kiggede ind på værelset og åndede lettet ud. Theodor var der ikke. Hun hev det 'gardin', hun havde hevet frem for at adskille deres værelse, fra. Hun gik hen til den taske, hun havde taget med, som hun havde lagt hen under hendes seng. Fate åbnede en lomme der var på siden af tasken. Hun tog en tandpasta og sin tandbørste frem. Hun havde fået det af Kassandra Dorothy fra hendes gamle 'hjem'. Hun tog det og småløb ud på toilettet igen.

 

Fate stod og kiggede på sig selv i spejlet efter at have børstet tænder og taget tøj på. Hun havde taget et par sorte jeans, en mørke grå trøje, et par sorte uld sokker, og sin læderjakke. Hun tog brættet ned på toilettet, tog sine sko frem, og begyndte at tage dem på.  Hun havde efter et styk tid fundet ud af, at hun skulle binde snørebåndene anderledes på hendes combat boots. Da hun så havde bundet begge snørebånd, lændte hun sig tilbage, og det var så der hun kom i tanke om det;

I dag var hendes første skoledag på en ny skole.

Hun havde prøvet det så mange gange, men alligevel. At være 'den nye pige' på en lille skole, det er aldrig sjovt. For alle kender alle, og når der kommer en ny, bliver 'alle' lige pludselig meget nysgerrige.

Hun kendte i det mindste Theodor. Og det var så der hun huskede, at de heller ikke lige var på god fod. Hun rejste sig op med en mængde meget dekorative ord, der ville gøre en sømand stolt. 

Theodor stod udenfor døren og havde en debat med sig selv om, om han skulle banke på døren, eller lade være, og bare vente på at hun kom ud. Han valgte det første, og bankede forsigtigt på. "Fate?" Han kunne selv høre hvor lavt det lød, rømmede sig, og sagde det igen lidt højere; "Fate?"

Han fik alligevel et lille chok, da døren blev åbnet, og Fate stod der og kiggede forventende på ham. Fate blev nød til at minde sig selv om, at han ikke havde ment noget ondt med at spørge ind til hendes underlige stadie af ordblindhed. "Øhmm.. Det var bare..." Theodor havde gået i stå. "Skal vi følges til skole?" 

Han forventede allerede et nej, men han ville bare lige spørge, fordi han stadig selv var utryg ved at starte på en ny skole.  Fate tænkte ikke længe over det. "Okay." Hun ville helst heller ikke være alene til det.

Liam stod et par meter væk og kiggede på de to teenagere. Han tog de sidste skridt hen mod dem og rømmede sig. Den høje blonde dreng, med de lidt feminine træk, kiggede forskrækket hen på ham, mens den den lidt lavere mørk håret pige, så ud som om hun hele tiden havde vidst, at han stod der. "Jeg skal køre jer til skole..." 

"Jeg er der om to sekunder" Hørte man den mørk hårede pige sige, mens hun tog et par hurtige skridt hen mod hende og Theodors værelse. Theodor fulgte med, og de kom begge ud igen kort efter med deres tasker på.

Da Liam begyndte at gå, fulgte Theodor og Fate bare efter, vel vidende, at hvis de selv skulle gå igennem huset, ville de fare vild.

 

Og her stod de så. Foran deres nye skole. Liam havde allerede kørt igen, og Theodor og Fate havde ikke rykket sig siden. "Okay... " Theodor trak lidt ud i det. "Det her skal nok blive spændende..." Han begyndte at gå op mod skolen, ud nu var det Fates tur til at følge trop.

When things are hard, take a deep breath,

and keep walking.

 

De to teenagere gik op mod indgangen og gik ind, uvidende om, at det sted ville være hvor alting ændrede sig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...